|
Titel
11
|
Korea og Den kolde krig
Korea, og Den kolde krig. Forløb og materiale. (6 lektioner)
Koreas isolation må opgives, da Japan koloniserer landet i 1910. Med Japans kapitulation i 1945, der befries den nordlige del af Korea af Sovjet. USA har ikke tropper i landet på det tidspunkt, men de sovjetiske hære stopper ved den aftalte breddegrad, og USA kan befri den sydlige del af Korea.
Disse to zoner bliver i 1948 til to stater, et kommunistisk Nordkorea under ledelse af Kim Il Sung og et kapitalistisk Sydkorea under ledelse af diktatoren Syngman Rhee. Stormagterne trækker deres tropper ud af landet.
I 1950 indleder Nordkorea et angreb på Sydkorea, som er tæt på at føre til erobring af landet, men amerikansk intervention standser nordkoreanerne og slår dem tilbage. USA vil nu indlemme Nordkorea i Sydkorea. Det fører til, at Folkerepublikken Kina går ind i krigen - officielt kun ved at sende frivillige afsted, så man formelt set ikke kommer i krig med USA.
USA fører krigen under FNs flag. Sikkerhedsrådet i FN vedtager de resolutioner, USA ønsker, for Taiwan optager Kinas plads i sikkerhedsrådet, og derfor boykotter Sovjetunionen rådet og kan altså ikke nedlægge veto. [Taiwan kaldes Formosa på dette tidspunkt]. Krigen slutter med en våbenhvile, der betyder en genoprettelse af den gamle grænse, men der bliver aldrig indgået nogen fredstraktat.
Efter krigen fortsætter Syngman Rhee som leder i syd. Studerende går på gaden i 1960, da Syngmann Rhee lader sig vælge for fjerde gang. Politisk uro er baggrunden for et militærkup i 1961. Der satses på eksportorienteret vækst til at løfte landet. I 1987 starter demokratiseringsproces. Landet udvikler sig til et demokrati og er blandt de 12 største økonomier i verden.
Begivenhedsoversigt
1392-1910 kongedømmet Choson. Magtfuld koreansk general Yi griber magten. Anerkender den kinesiske kejser som overherre. Grundlægger kongedømmet Choson, også kendt som Yi-dynastiet. Forsøger at isolere sig, da vestlige magter koloniserer i Østen.
1910 – 1945 Japansk kolonisering.
1945. August 14. Japan overgiver sig. Anden verdenskrig er slut. Russerne befrier og sætter sig på øverste del af Korea, amerikanerne i syd.
1945 – 1948. Den kolde krig sætter ind. Russerne anser Nordkorea, stærkere end Sydkorea. Aftalen er, at begge stormagter skal trække sig fra halvøen.
1948 Syngman Rhee, der er uddannet i USA og har kontakter der, vælges i syd som Republikkens Koreas første præsident. Styret er kapitalistisk, men ikke demokratisk. Den amerikanske militærkommandant meddeler 15. august 1948, at amerikanske tropper vil blive trukket ud af Sydkorea, inden udgangen af 1948. Sovjetunionen meddeler også, at deres tropper trækkes ud af Korea inden udgangen af 1948. I nord er Den Demokratiske Folkerepublik Korea blevet udråbt. Korea er herefter delt i to meget forskellige stater, der har sit forbillede på hver side af jerntæppet. (Peter Frederiksen Korea bog p. 65)
1950. Tidslinje for Korea krigen:
25. juni Nordkoreanske tropper invaderer Sydkorea
25. juni FNs Sikkerhedsråd vedtager den første Korea-resolution, USA sender sin 7. flåde til Formosa-strædet, (mellem Taiwan og Kina).
27. juni FNs Sikkerhedsråd vedtager den anden Korea-resolution
1. juli De første amerikanske landtropper ind i Sydkorea
15. september FN-styrkerne går i land ved Inchon
1. oktober FN-styrkerne krydser den 38. breddegrad
26. november Kineserne går ind i Nordkorea
(25. november 1950 - 8. juli 1951: Folkerepublikken Kina træder ind i krigen og er sammen med de nordkoreanske styrker med til at trænge FN-koalitionen tilbage).
1951
11. april MacArthur fyres som øverstkommanderende for FN-styrkerne
8. juli Våbenhvileforhandlinger mellem Nordkorea og FN-styrkerne indledes
(8. juli 1951 - 21 juli 1953: Våbenhvileforhandlinger indledes, på slagmarken er der stillingskrig, hvor fronterne ligger fast).
1953
29. juli Våbenhvileaftalen underskrives
Materiale: (Stjernemarkering = Kernestof. Stor stjerne = Need to know, lille stjerne = Nice to know. Ingen stjerne = vanligt supplerende baggrundsstof)
Frederiksen, Peter ’Korea i konflikt og forandring’ 2005 Systime (herfra 49 ½ side)
Kap. 2 Morgenstilhedens land 5 ½ sider
Kap. 3 Korea åbner sig. p. 32 – 35 4 sider
Kap. 4 Den japanske kolonisering. p. 41 – 47 7 sider
(lille * ) Kap. 5 På vej mod deling. p. 61 – 69 9 sider
(lille * ) Kap. 6 Korea krigen 1950 – 53, Fra lokalt opgør til international krig. p. 76 – 92 17 sider
(lille * ) Kap. 7 Jutlandia, dansk deltagelse i Korea krigen. p. 130 – 136 7 sider
(stor * ) Ebbe Kühle ’Hvorfra, hvorhen, hvorfor’ Global konfrontation. p. 215 – 225 10 sider
[Giver fint overblik over Den kolde krig. Er også inde på Korea krigen, samt præsident Truman inddæmnings politik]
Korea materiale ’Krigen, skibet, landet’. Jonas Chahboun, Sune Meisling. p. 9 1 side
Frederiksen, Peter ’Vores verdenshistorie III’ p. 126 – 144. (Tiden efter anden verdenskrig) 18 sider
[doktriner]
Ideologi for dummies (Danmarks Radio site) https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/ideologi-dummies
I alt 73 sider
Kilder:
Udenrigsminister Acheson tale i Den nationale presseklub 1949 [4 sider]
Analyse billede Daily mail om tilfangetagne koreanske kvinder under 2. verdenskrig af Japan og
FN soldat der hjalp befri dem, samt nutidigt billede [1 side]
Det japanske herredømme, under kolonitiden 1910 - 1945. [3 ½ side]
(Tekst af Historieprofessor Donald N. Clark fra 2003)
Kwangju opstand 1929 [2 ½ side]
(Tekst af Historieprofessor Donald N. Clark fra 2003)
No Gun Ri massakre i Korea krig. 26 juli 1950 [3 ½ side]
(Tekst fra år 2.000 af Koreakrigs veteran David Hughes, hvis 7. kavaleri regiment stod for massakre)
Jutlandia afsejling (Video) https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/jutlandias-afsejling
I alt kilder 14 ½ side
Samlet antal sider (inkl. kilder): 87 ½
Film, podcast, ekskursioner:
Koreansk serie Pachinko (Apple TV) udsnit
The Grandmaster udsnit (film fra 2013 af Kar Wai Wong)
13 dage trailer, og film udsnit [Når vi repeterer]
Spionernes bro - trailer [Når vi repeterer]
Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
(Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber).
Kernestoffet er:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
̶ historiebrug og -formidling
|