Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksværk Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Camilla Krøjgaard Andersen, Katrine Sander Madsen, Mads Horn Øhlenschläger, Sune Johannes Meisling, Thomas Bo Jørgensen
|
|
Hold
|
2023 id/y (G4 id, 1y id, 2y id, 3y id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Kondibold
Forløbet kulminerer med en event for alle 1.g`r i tre discipliner, der er gennemgået og øvet i forløbet op til: Hulabasket, kinball og parfodbold. Under eventen vælger den enkelte elev hvilken disciplin han/hun helst vil konkurrere i, så vidt det er muligt. Der fokuseres på regler, rammer, basal teknik og taktik samt kobling af teori (kondition) og praksis. I øvelsesvalget og lærers vurdering af elever fokuseres der også meget på elevernes indbyrdes samarbejde og åbenhed overfor hinanden. Dette gøres for at fordre en god stemning og trivsel i klassen, og får at gøre den enkelte elev bevidst om eget ansvar for klassens trivsel og sammenhold i fremtiden.
Faglige mål
- Viden om spillenes regler og rammer
- At kunne samarbejde og kommunikere åbent og positivt med resten af klassen og lærerne.
- At kunne udfordre og presse sig selv i idrætsmodulets undervisning.
- Elevens udførelse af bib-test og herefter aflæsning af kondital og gennemsnitlige placering for samme aldersgruppe.
- Teknisk og taktisk forståelse for de enkelte spil
- Viden og forståelse for basale teoretiske principper indenfor kondition (maxpuls, hvilepuls, arbejdspuls, relative arbejdsbelastning. Overordnede effekter af konditionstræning). Den løbende teoretiske gennemgang af de teoretiske principper koblet til den praktiske undervisning, evalueres til sidst ved elevernes besvarelse af en lille afsluttende skriftlig prøve (denne besvares individuelt). Ud over at holde eleven fast på den teori vi har arbejdet med.
Læste sider og videoer
- Uddrag af tekst fra grundbog om taktik i spillene (kilde ?)
- Dokument med formel for udregning af "relativ belastning" (1 side).
- Afsluttende prøve med gennemgåede teoribegreber i forløbet (1 side)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#1 Kondibold
Forløbet kulminerer med en event for alle 1.g`r i tre discipliner, der er gennemgået og øvet i forløbet op til: Hulabasket, kinball og parfodbold. Under eventen vælger den enkelte elev hvilken disciplin han/hun helst vil konkurrere i, så vidt det er muligt. Der fokuseres på regler, rammer, basal teknik og taktik samt kobling af teori (kondition) og praksis. I øvelsesvalget og lærers vurdering af elever fokuseres der også meget på elevernes indbyrdes samarbejde og åbenhed overfor hinanden. Dette gøres for at fordre en god stemning og trivsel i klassen, og får at gøre den enkelte elev bevidst om eget ansvar for klassens trivsel og sammenhold i fremtiden.
Faglige mål
- Viden om spillenes regler og rammer
- At kunne samarbejde og kommunikere åbent og positivt med resten af klassen og lærerne.
- At kunne udfordre og presse sig selv i idrætsmodulets undervisning.
- Elevens udførelse af bib-test og herefter aflæsning af kondital og gennemsnitlige placering for samme aldersgruppe.
- Teknisk og taktisk forståelse for de enkelte spil
- Viden og forståelse for basale teoretiske principper indenfor kondition (maxpuls, hvilepuls, arbejdspuls, relative arbejdsbelastning. Overordnede effekter af konditionstræning). Den løbende teoretiske gennemgang af de teoretiske principper koblet til den praktiske undervisning, evalueres til sidst ved elevernes besvarelse af en lille afsluttende skriftlig prøve (denne besvares individuelt). Ud over at holde eleven fast på den teori vi har arbejdet med.
Læste sider og videoer
- Uddrag af tekst fra grundbog om taktik i spillene (kilde ?)
- Dokument med formel for udregning af "relativ belastning" (1 side).
- Afsluttende prøve med gennemgåede teoribegreber i forløbet (1 side)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#1 Kondibold
Forløbet kulminerer med en event for alle 1.g`r i tre discipliner, der er gennemgået og øvet i forløbet op til: Hulabasket, kinball og parfodbold. Under eventen vælger den enkelte elev hvilken disciplin han/hun helst vil konkurrere i, så vidt det er muligt. Der fokuseres på regler, rammer, basal teknik og taktik samt kobling af teori (kondition) og praksis. I øvelsesvalget og lærers vurdering af elever fokuseres der også meget på elevernes indbyrdes samarbejde og åbenhed overfor hinanden. Dette gøres for at fordre en god stemning og trivsel i klassen, og får at gøre den enkelte elev bevidst om eget ansvar for klassens trivsel og sammenhold i fremtiden.
Faglige mål
- Viden om spillenes regler og rammer
- At kunne samarbejde og kommunikere åbent og positivt med resten af klassen og lærerne.
- At kunne udfordre og presse sig selv i idrætsmodulets undervisning.
- Elevens udførelse af bib-test og herefter aflæsning af kondital og gennemsnitlige placering for samme aldersgruppe.
- Teknisk og taktisk forståelse for de enkelte spil
- Viden og forståelse for basale teoretiske principper indenfor kondition (maxpuls, hvilepuls, arbejdspuls, relative arbejdsbelastning. Overordnede effekter af konditionstræning). Den løbende teoretiske gennemgang af de teoretiske principper koblet til den praktiske undervisning, evalueres til sidst ved elevernes besvarelse af en lille afsluttende skriftlig prøve (denne besvares individuelt). Ud over at holde eleven fast på den teori vi har arbejdet med.
Læste sider og videoer
- Uddrag af tekst fra grundbog om taktik i spillene (kilde ?)
- Dokument med formel for udregning af "relativ belastning" (1 side).
- Afsluttende prøve med gennemgåede teoribegreber i forløbet (1 side)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#1 Kondibold
Forløbet kulminerer med 1.g´rnes 4 dages langrendstur til Beitostølen i Norge - det er dog ikke alle elever fra 1y der deltog i turen, men udeliv har været i fokus også for dem som blev hjemme.
Pga. sne i Danmark ved emnet start blev emnet opstartet med afprøvning af langrendsski på fodboldbanen og dernæst beskrivelse af denne oplevelse i forhold til hvad langrend kræver af din krop.
Forløbet involverede desuden lærerstyret undervisning med fælles præsentation og afprøvning af to grundtræningsprogrammer, der er rettet mod langrendsskiløb og med forskelligt fokus (hhv. cirkeltræningsprogram med kredsløbskondition og muskeludholdenhed samt et program der har fokus på smidighed, balance og koordination). Efter hvert program evalueres programmet i forhold til træningsformål og effekt, motivation ved de enkelte programmer - skal man fortsætte sin træning kræver det ofte at man finder øvelser/metoder, der motivere den enkelte.
Efter den mere lærerstyrede undervisning arbejdede eleverne selvstændigt med udvikling af grundtræningsprogrammer i forhold til skiløb, der til sidst fremlægges og evalueredes i matrix grupper.
Faglige mål:
o Viden om og forståelse for de fysiologiske krav, der stilles til en langrendsløber
o Kende forskel på træning og effekten af hhv. kondition, muskeludholdenhed og muskelstyrke
- I denne forbindelse har der bl.a. været fokus på at koble figurer omkring anaerob og aerob arbejdskapacitet til artikel på norsk om fysiologiske krav i forbindelse med langrend. Desuden blev eleverne præsenteret for en såkaldt Sundhedmodel, som anvendtes til analyse af langrend og egen aktivitet i dagligdagen.
o Kunne planlægge, øve og fremvise eget grundtræningsprogram i grupper og kunne redegøre for formål med program.
o Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
I denne forbindelse blev der perspektiveret til KRAM faktorer og vurderet hvilken betydning inaktivitet havde på individ og samfundsmæssigt plan
o Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I denne forbindelse med samarbejde med biologi, især med fokus på KRAM og aerob og anaerob kapacitet
o Mindre skriftligt produkt af udarbejdet grundtræningsprogram med udvalgte fokuspunkter i forholdt til langrend
De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.
Kernstof
o Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet - her har vi blandt andet målt kondital vha. interval test (submaksimal test)
o Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse - her i forbindelse med at kunne stå på langrendski
o Grundlæggende principper for træning
o Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
o De for undervisningen relevante digitale redskaber:
- herunder bl.a. introduktion til TABATA vidoer og musik som eksempler på hjølp til træningsprogram
o Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi
Her bl.a. i forbindelse med langrendsski i Norge, som alle på nær to elever deltog i.
Læste sider og videoer
Følgende sider er blevet læst og set, samt arbejdet med i forbindelse med kernestof og faglige mål
s. 86-104 Grundtræningsbog???????, her med fokus på koordination, aerob kapacitet og anaerob kapacitet
Video
Trailer over Birkebeinerne Birkebeinerne (2016) trailer, 2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#2 Volley
Forløbet kulminerer med en volleyballturnering, som afslutning inden juleferien. Turneringen er differentieret i hhv. "Hygge-gruppen" (dem der vil spille med de rigtige regler) og "Hygge-hygge gruppen" (dem der vil spille med modificerede regler: De to første berøringer må gribes, man må gå længere frem på banen, når der skal serves, der serves underhåndsserv).
I forløbet fokuseres der meget på den basale teknik, samarbejdet/kommunikation, og på at udnytte alle tre berøringer. Der spilles små kampe på halv bane, hvor der er fokus på samarbejdet og på de tre berøringer. Modulerne afsluttes ofte med kampspil i tre versioner: kamp med rigtige regler - integreret og kønsdifferentieret, kamp med teen-volleyregler, kamp hvor den enkelte selv bestemmer graden af modificerede regler.
Faglige mål
• beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter - her med fokus på boldspillet voelley
• opnå kropsbevidsthed - hvilket opnås gennem træning med forskellige basale teknikker inden for volley, som øves over flere omgange. De basale tekenikker der har været fokus på er beskrevet længere nede.
De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.
Kernestof
• aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
• aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik - her med fokus på at volley er en holdsport, hvor man har forskellige positioner på banen, der arbejder sammen.
• grundlæggende principper for træning - bla. Med teoretisk kendskab og praktisk anvendelse af rigtige og modificerede volleyballregler, samt basale teknikker beskrevet nedenfor
Der har under emnet særligt været fokus på at mestre Bagger- og Fingerslag, samt underhåndserv. Desuden er de blevet introduceret til overhåndsserven vha. øvelser, samt smash.
Baggerslag:
• Vær afslappet i kroppen, og hav let bøjede og forskudte ben.
• Placer den ene fod lidt foran den anden. Husk, at I skal være i god balance.
• Saml hænderne
• Stå med strakte arme med en stor overflade, bolden kan ramme. (underarmene roteret let udad)
• Løft skuldrene, og peg dem i spilretningen. Husk at have krum ryg.
• Ram bolden mellem albueleddet og håndroden.
• Brug benene og skuldrene til at løfte bolden.
• Gør bevægelsen færdig, og slip hænderne.
Fingerslag:
• Lav en skål med hænderne, hvor pegefingre og tommelfingre samlet danner en trekant over hovedet.
• Stå med forskudte fødder, og hold en god balance.
• Spil bolden, når den er over panden og lidt foran hovedet.
• Før bevægelsen videre med hænder og fingre, efter I har spillet bolden. De skal pege efter bolden.
• Slut bevægelsen med hænderne strakte og let spredte fingre i spilretningen.
Underhåndsserv:
• Placér venstre fod forrest, hvis du er højrehåndet, eller højre fod forrest, hvis du er venstrehåndet.
• Hvis du er højrehåndet, så hold bolden i venstre hånd foran højre hofte. Gør det omvendt, hvis du er venstrehåndet.
• Bøj i benene, og læg vægten bagud.
• Sving armen frem i en fremadrettet bevægelse.
• Spænd i hånden, og ram bolden med knyttet eller flad hånd.
• Fortsæt den fremadrettede bevægelse, efter bolden er ramt, og tag et skridt ind på banen.
Overhåndsserv: - Dette er blevet introduceret men ikke øvet gentagne gange
• Placér venstre fod forrest, hvis du er højrehåndet, eller højre fod forrest, hvis du er venstrehåndet.
• Vær i god balance med let spredte ben.
• Fødderne skal pege i den retning der skal serves.
• Bolden holdes over højre skulder
• (Robin Hood) Armen trækkes tilbage som om du spænder en bue
• (Pisk) Armen føres hurtigt fremad som en pisk
• Bolden rammes med stor spændt hånd
• I det bolden rammes stoppes bevægelsen og fortsætter derefter.
• Forestil dig at du server gennem en tunnel
Smash:
• Skridtrytme er: højre, venstre, højre-venstre
• Der springes på to ben.
• (Batman) Begge arme trækkes tilbage.
• (Superman) Begge arme svinges aktivt frem.
• (Robin Hood) Slagarmen trækkes tilbage med høj albue som når buen spændes.
• (Pisk) Armen svinges hurtigt frem
• Bolden rammes med stor åben hånd
• Slagarmen fortsætter sin bevægelse ned langs hoften.
Læste sider og sete videoer
Nedenstående film samt lille kort tekst indeholdende lidt historie og lidt om regler i stævne og de rigtige regler (i forlængelse af filmen)
Volleys historie
https://skolevolley.dk/index.php/teknik
Film ses her
https://uvolley.dk/teknik?id=97
(underhåndsserv)
https://www.youtube.com/watch?v=iGQUk9W5zJI
Regler se "Volleyball" forklaret på et minut
https://web.microsoftstream.com/video/eda1e4fc-8b48-4652-b199-8aded1874dba
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#2 Grundtræningsprogram med strej af crossfi
Forløbet kulminerer med 1.g´rnes 4 dages langrendstur til Beitostølen i Norge - det er dog ikke alle elever fra 1y der deltog i turen, men udeliv har været i fokus også for dem som blev hjemme.
Pga. sne i Danmark ved emnet start blev emnet opstartet med afprøvning af langrendsski på fodboldbanen og dernæst beskrivelse af denne oplevelse i forhold til hvad langrend kræver af din krop.
Forløbet involverede desuden lærerstyret undervisning med fælles præsentation og afprøvning af to grundtræningsprogrammer, der er rettet mod langrendsskiløb og med forskelligt fokus (hhv. cirkeltræningsprogram med kredsløbskondition og muskeludholdenhed samt et program der har fokus på smidighed, balance og koordination). Efter hvert program evalueres programmet i forhold til træningsformål og effekt, motivation ved de enkelte programmer - skal man fortsætte sin træning kræver det ofte at man finder øvelser/metoder, der motivere den enkelte.
Efter den mere lærerstyrede undervisning arbejdede eleverne selvstændigt med udvikling af grundtræningsprogrammer i forhold til skiløb, der til sidst fremlægges og evalueredes i matrix grupper.
Faglige mål:
o Viden om og forståelse for de fysiologiske krav, der stilles til en langrendsløber
o Kende forskel på træning og effekten af hhv. kondition, muskeludholdenhed og muskelstyrke
- I denne forbindelse har der bl.a. været fokus på at koble figurer omkring anaerob og aerob arbejdskapacitet til artikel på norsk om fysiologiske krav i forbindelse med langrend. Desuden blev eleverne præsenteret for en såkaldt Sundhedmodel, som anvendtes til analyse af langrend og egen aktivitet i dagligdagen.
o Kunne planlægge, øve og fremvise eget grundtræningsprogram i grupper og kunne redegøre for formål med program.
o Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
I denne forbindelse blev der perspektiveret til KRAM faktorer og vurderet hvilken betydning inaktivitet havde på individ og samfundsmæssigt plan
o Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I denne forbindelse med samarbejde med biologi, især med fokus på KRAM og aerob og anaerob kapacitet
o Mindre skriftligt produkt af udarbejdet grundtræningsprogram med udvalgte fokuspunkter i forholdt til langrend
De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.
Kernstof
o Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet - her har vi blandt andet målt kondital vha. interval test (submaksimal test)
o Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse - her i forbindelse med at kunne stå på langrendski
o Grundlæggende principper for træning
o Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
o De for undervisningen relevante digitale redskaber:
- herunder bl.a. introduktion til TABATA vidoer og musik som eksempler på hjølp til træningsprogram
o Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi
Her bl.a. i forbindelse med langrendsski i Norge, som alle på nær to elever deltog i.
Læste sider og videoer
Følgende sider er blevet læst og set, samt arbejdet med i forbindelse med kernestof og faglige mål
s. 86-104 Grundtræningsbog???????, her med fokus på koordination, aerob kapacitet og anaerob kapacitet
Video
Trailer over Birkebeinerne Birkebeinerne (2016) trailer, 2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#3 Grundtræningsprogram med et strejf af cro
Forløbet kulminerer med 1.g´rnes 4 dages langrendstur til Beitostølen i Norge - det er dog ikke alle elever fra 1y der deltog i turen, men udeliv har været i fokus også for dem som blev hjemme.
Pga. sne i Danmark ved emnet start blev emnet opstartet med afprøvning af langrendsski på fodboldbanen og dernæst beskrivelse af denne oplevelse i forhold til hvad langrend kræver af din krop.
Forløbet involverede desuden lærerstyret undervisning med fælles præsentation og afprøvning af to grundtræningsprogrammer, der er rettet mod langrendsskiløb og med forskelligt fokus (hhv. cirkeltræningsprogram med kredsløbskondition og muskeludholdenhed samt et program der har fokus på smidighed, balance og koordination). Efter hvert program evalueres programmet i forhold til træningsformål og effekt, motivation ved de enkelte programmer - skal man fortsætte sin træning kræver det ofte at man finder øvelser/metoder, der motivere den enkelte.
Efter den mere lærerstyrede undervisning arbejdede eleverne selvstændigt med udvikling af grundtræningsprogrammer i forhold til skiløb, der til sidst fremlægges og evalueredes i matrix grupper.
Faglige mål:
o Viden om og forståelse for de fysiologiske krav, der stilles til en langrendsløber
o Kende forskel på træning og effekten af hhv. kondition, muskeludholdenhed og muskelstyrke
- I denne forbindelse har der bl.a. været fokus på at koble figurer omkring anaerob og aerob arbejdskapacitet til artikel på norsk om fysiologiske krav i forbindelse med langrend. Desuden blev eleverne præsenteret for en såkaldt Sundhedmodel, som anvendtes til analyse af langrend og egen aktivitet i dagligdagen.
o Kunne planlægge, øve og fremvise eget grundtræningsprogram i grupper og kunne redegøre for formål med program.
o Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
I denne forbindelse blev der perspektiveret til KRAM faktorer og vurderet hvilken betydning inaktivitet havde på individ og samfundsmæssigt plan
o Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I denne forbindelse med samarbejde med biologi, især med fokus på KRAM og aerob og anaerob kapacitet
o Mindre skriftligt produkt af udarbejdet grundtræningsprogram med udvalgte fokuspunkter i forholdt til langrend
De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.
Kernstof
o Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet - her har vi blandt andet målt kondital vha. interval test (submaksimal test)
o Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse - her i forbindelse med at kunne stå på langrendski
o Grundlæggende principper for træning
o Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
o De for undervisningen relevante digitale redskaber:
- herunder bl.a. introduktion til TABATA vidoer og musik som eksempler på hjølp til træningsprogram
o Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi
Her bl.a. i forbindelse med langrendsski i Norge, som alle på nær to elever deltog i.
Læste sider og videoer
Følgende sider er blevet læst og set, samt arbejdet med i forbindelse med kernestof og faglige mål
s. 86-104 Grundtræningsbog???????, her med fokus på koordination, aerob kapacitet og anaerob kapacitet
Video
Trailer over Birkebeinerne Birkebeinerne (2016) trailer, 2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#4 Les Lancie
- Dette emne nåede de kun af 2,5 modul
Faglige mål
• Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
Under dette emne har der været fokus på musik og bevægelse i forhold til Les lanciers og en kort introduktion til Labans bevægelsesteori.
• Opnå kropsbevidsthed
• Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
• Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metode
Her med fokus på den praktiske metode i idrætsfaget med blandt andet oplevelsesanalysen
De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder.
Kernestof
• aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse - her bl.a. med fokus på chassé trin i en flydende bevægelse og med ret ryg og løftet hoved
• de for undervisningen relevante digitale redskaber - her i form af video sekvenser med Les lanciers
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#5 Badminton
Beskrivelse
Eleverne nåede i foråret 2024 3 moduler med Badminton
Faglige mål
• Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
• Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
• Opnå kropsbevidsthed -Blandt andet ved hjælp af nedenstående praktiske øvelser, men også i forbindelsen med bevægelsesanalyser
De faglige må er blandt andet opnået ved at arbejde med følgende kernstofs områder og kan desuden ses uddybet under Faglige mål i praksis i forhold til fokus områder for det praktiske
Kernestof
• aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
• aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse -
• basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil
• og idrætsvaner
• de for undervisningen relevante digitale redskaber
• de for undervisningen relevante videnskabelige metoder - her har de arbejdet med bl.a. den praktiske metode i form af bevægelsesanalyse ud fra udleverede dokumenter omkring idrætsfagets metoder.
Læste sider og videoer
Tekster/materiale:
- Tekst om spillets regler og rammer (Dokumentet ”Badmintons historie og regler”)
- Tekst om badmintonspillets oprindelse og historie (dokumentet ”Badmintons historie og regler”).
- Sammenstykket tekst om led og knæledets anatomi (se ”Knæleddets anatomi”) - Herunder har de arbejdet med arbejdsspørgsmål
- Youtube-klip med illustrationer af slagteknik - drop og clear
- Papirer med retteinstruktioner (evt. brug i undervisningen).
- Metodisk har de kort arbejdet med bevægelsesanalyse af et teknisk slag (evt. clear, drop, serv osv..). Eleverne går sammen parvis og analyserer hinandens slagteknik ud fra YouTube-klip og rettepapirer. Eleverne kan evt. også vurdere hvilke led/typer der indgår i bevægelsen - jf. kobling til læst teori (se evt. skabelon til bevægelsesanalyse).
Videoer
Clear – Lige fra baghåndshjørnet
Drop – Lige fra forhåndssiden med maskering
Faglige mål - praktisk og taktisk:
Teknisk:
Lang serv/forhåndserv Fokus på: Under grundforløbet
a) At eleven er bevidst om, at det er ”grundgrebet” der bruges i dette slag.
b) Forskudte ben med vægtoverføring (start med lidt forskudte ben og før vægten fra bagerste ben til forreste i det bolden rammes.
c) armens svingsløjfe (starter bagved kroppen sammen med vægt på bagerste ben og føres op til bold, rammer bold og ender bag modsatte skulder)
Kort serv/baghåndserv Fokus på: Under grundforløbet
a) ”tommelfingergreb” (tommelfinger placeres bagpå ketchergreb så der kan trykkes med den),
b) isoleret bevægelse i underarm (bevægelsen sker fra albueled og ned efter. Overarm holdes i ro)
c) ketcherskaft og hoved skal pege tydeligt nedad og bolden holdes i fjer ved fremføring af ketcher,
d) bolden skal så vidt muligt over i en tæt og blød bue over netkant, og lande tæt på servelinjen.
Clear (fra baglinje til baglinje) Fokus på:
a) At eleven er bevidst om at det er grundgrebet man (optimalt) anvender her, samt bevidst om hvordan clear udføres i praksis. Det forventes ikke at der nødvendigvis kan udføres et perfekt clear.
b) Rotation i skulder/ryg ved boldtræf (eleven står en smule med siden til og peger mod bold med modsatte arm. I det bolden rammes og slaget afsluttes sker rotationen. Ketcheren fortsætter ned langs modsatte side af kroppen).
c) Høj albue, så bolden træffes tilpas højt over hovedhøjde,
d) En vis længde på bolden, så man kan se at det er en clear og ikke en drop.
Drop (en kort bold fra baglinje til nettet)
Fokus på det samme som under clear, men:
a) Farten på slaget tages af, lige inden boldtræf.
b) Slaget er som under smash en smule nedadgående til sidst (dvs. den ramme lidt mere ovenfra, men ikke så hårdt som i smash).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
American Challenge
Eleverne præsenteres for to forskellige boldspil; Floorball og Ultimate
Her lægges fokus på spilforståelse, regler, kommunikation, bevægelighed og samarbejde.
Efter endt forløb skal eleverne kunne:
- Opnå indsigt i generelle færdigheder på tværs af boldspillene
- Løbemønstre
- Taktisk forståelse inden for de to boldspil
- Udnyttelse af rum og placeringsevne
- Samarbejde
- Kommunikationsevne
Indhold: Opvarmning med bold, Kaste- og gribeøvelser, boldlege, Boldøvelser og boldspil, kommunikationsøvelser, bevægemønstre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Rytmisk opvarmning (og rep af badminton)
Eleverne skal opnå viden og færdigheder inden for grundlæggende opvarmning. De introduceres til opvarmnings 5 faser og udvikler herefter eget opvarmningsprogram i grupper.
Eleverne kan ved endt forløb:
- Udvikle effektivt opvarmningsprogram til musik
- Være i stand til at reflektere over opvarmningens formål og betydning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Badminton
Eleven skal lære basal badminton og grundlæggende træningslære.
- Spille og dømme kamp på begynderniveau
- kort og lang serv evt. baghånd
- lob, drop, clear, smash evt. baghånd
- kende regler i single og double, samt tælle point
- bruge relevante specialopvarmningsøvelser, skud- og spiløvelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Crossfit- opstart af træningsprojektets opstart
Eleverne introduceres til formål og planlægning af træningsprojekt.
De sætter et mål for planlægning samt får introduktion til logbog, som skal føres hen over sommerferien.
Der er opstartet teori om hvordan kroppen går fra hvile til arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Les Lanciers
Forløbet igangsætter musik og bevægelse og her til snakkes kort om Labans bevægelsesteori, som der gås i dybden med i performanceforløbet senere. Desuden opnår eleverne kendskab til Les Lanciers historie og åbner for dét at turde danse. Eleverne opnår tillige en forståelse for hvad dans er og hvordan det kan bruges. Til gallafesten hvert år har alle elever mulighed for at deltage i Les Lanciers.
Eleverne skal efter endt forløb:
- Kunne teknik, formationer og grundtrin inden for Les Lanciers
- Have kendskab til dansens historie
- Have basal viden om Labans bevægelsesteori
- Tælle og høre taktslag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Træningsprojektet - stålsprinten
Eleverne skal kunne:
- Gennemføre en start og slut biptest og udregne deres kondital, samt indføre egne data i OneNotes træningslogbog.
- Fører træningslogbog og reflektere fagligt over egen træning med brug af basale faglige begreber.
- Sætte et/flere træningsmål, planlægge sin træning derefter og vise en forbedring fra start til slut.
- Udfører og dokumentere kredsløbstræning 2-3 gange ugentlig
- Deltage i den lokale triatlonsprint "Stålmanden" på et hold, hvor man enten svømmer 500m, cykler 20km eller løber 5km.
-Fremlægge eget projekt: Mål/delmål, træningsformer og metoder, resultater og refleksioner over disse. Træningsindsats skal herigennem kobles til teori.
Evaluering af forløbet og egen arbejdsindsats.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Performance og Laban
Eleverne introduceres til Labans bevægelsesteori samt de koreografiske principper.
De udvikler en performance med øje for teorien. Det foregår som en gruppeperformance som til sidst fremvises for hele årgangen.
Performancen varer 3 min.
Eleverne kan efter endt forløb:
- Brain/og bodystorme
- Tilegner sig praktisk samt teoretisk viden om performance (og variationen af disse)
- De udvikler kendskab til Helle Winthers koreografiske principper samt Labans bevægelseslære, herunder brugen af disse (vha. fravalg/tilvalg)
- Eleven er i stand til at samarbejde om at skabe et samlet produkt i Performancen
- Eleverne afprøver eksperimenterende øvelser.
- Eleven er i stand til at planlægge, udvikle og fremføre performance med særlig fokus på bevægelseskvalitet og samarbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Forløb#2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#4
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55789404767",
"T": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55789404767",
"H": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55789404767"
}