Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksværk Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Emil Petrov Hansen, Lise Bernsten Høyer
|
|
Hold
|
2023 SA/a (G1 SA, 1a SA, 2a SA, 3a SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Ligestilling, politik og velfærd
Formål :
Samfundsfags forskellige dimensioner: sociologi, politik og økonomi introduceres ud fra temaet " Ligestilling".
Herefter gøres nedslag i politik, når vi ser på ideologiske grundholdninger og de politiske partiers placering i dansk politik samt folketingsvalget. Derudover berøres økonomistoffet, idet vi arbejder med velfærdsstaten i dag.
Faglige mål:
-undersøge aktuelle politiske spørgsmål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og
anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug
af digitale hjælpemidler
I forløbet læses ca. 34% af pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Socialisation i det senmoderne samfund #1
Formål:
Vi arbejder med identitetsdannelse og socialisering i et historisk og teoretisk perspektiv: Giddens, Goffmans, Ziehes og Ulrich Becks teorier om det senmoderne menneskes livsbetingelser og socialisation bruges til at italesætte og forstå nogle af de fænomener, som omgiver unge i dag. Således ser vi fx. på konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum, potensering og ontologisering mm.
Slutteligt arbejder vi med Pierre Bourdieus begrebsapparat i forbindelse med social ulighed.
Kernestof i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Faglige mål i forløbet:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernemateriale:
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke (2017): Luk samfundet op. 3. udg. Columbus. Kapitel 2 og 3.
- Hasselbalch, Morten & Vendelbo, Lene (2021): Ensomhed og fællesskab. Columbus. Afsnit 3.5 (Honneth).
Supplerende materiale:
Femina (2023): Artikel om køn og identitet
Altinget (2022): Gymnasierektor om forventninger til drenge
Danmarks Statistik (2019): Var alting bedre i gamle dage?
BUPL (u.å.): Samfundspres og unges trivsel
DR Nyheder (2023): Stress blandt gymnasieelever
Politiken (2022): Kronik om unges trivsel
TrygFonden (2017): Pres og stress – krop, køn og digital adfærd (uddrag)
DR (2017): Prinsesser fra blokken, afsnit 1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomiske systemer #1
Formål:
Vi ser på sammenhængene i de forskellige sektorer i det økonomiske kredsløb. Vi relaterer til de syv økonomiske mål, der er udgangspunkt for en sund økonomi og undersøger, hvordan man kan styre økonomien ved økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik).
Vi arbejder med velfærd og ser på statens, markedets og civilsamfundets forskellige roller i samfundet: staten (politisk styring, skattefinansiering, omfordeling), markedet (udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion) og det civile samfund (frivillighed) Herudover undersøger vi, hvordan forskellige tiltag kan ændre samspillet mellem staten, markedet og det civile samfund (fx brugerbetaling, udlicitering, privatisering) og relaterer til de velfærdsmodeller man har i andre lande. Endelig ser vi på de udfordringer, velfærdsstaten i Danmark står over for i dag.
Kernestof i forløbet:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
Faglige mål i forløbet:
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernemateriale
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke (2017): Luk samfundet op. 3. udg. Columbus. Kapitel 8 og 9 samt afsnit 4.3 (Bourdieu).
Supplerende materiale
TED-Ed: What causes economic bubbles? (Prateek Singh)
DR: En syg forskel, episode 1
Danmarks Statistik: Et overblik over dansk økonomi
Our World in Data: CO₂ emissions per capita
- Lollike, Lasse Zangenberg; Olsen, Jannick; Rasmussen, Christian Kirkegaard & Schytt-Nielsen, Torben Florup (2011): En analyse af fattigdommens betydning for “det gode liv” i Danmark. Roskilde Universitet. (Interviews/uddrag)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det Politiske System #1
Formål:
Vi beskæftiger os med de politiske ideologier og de politiske partiers relation til disse grundholdninger i Danmark i dag.
Vi ser på forskellige former for demokrati og demokratiopfattelser, samt hvilke muligheder der er for at få indflydelse under forskellige styreformer.
I forbindelse med afvikling af pædagogikum er der til slut i forløbet gjort plads til et kort induktivt baseret projekt, hvor eleverne i grupper vælger nogle politiske sager, som de sætter i relation til selvvalgt teori.
Kernestof i forløbet:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- demonstrere viden om fagets identitet og metode
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Kernemateriale
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke (2017): Luk samfundet op. 3. udg. Columbus. Kapitel 5.
Supplerende materiale
AE: Uligheden forringer livschancerne for børn med ressourcesvage forældre
Altinget: Alex Vanopslagh – Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark
Selvvalgte artikler
Selvvalgt teori
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Socialisation i det senmoderne samfund #2
Formål:
Forløbet bygger videre på Socialisation i det senmoderne samfund #1 ved at koble mere teori på, samt udvide kendskabet til eksisterende teori. Endvidere bruges teorien på forskellige cases - den mest omfangsrige værende tv2-serien Presset Ungdom. Afslutningsvis løftes fokus til at forklare sociale systemer med udgangspunkt i aktør- og strukturperspektiver og ganske kort inddrages også en kvantitativ undersøgelse af, hvordan mennesker søger lykke i tilværelsen.
Kernestof i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Faglige mål i forløbet:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernemateriale
- Bjørnstrup, Victor; Matthiesen, Tobias & Skov, Oliver Boserup (2019): Fri eller fortabt? : en bog om ungdomssociologi. Kapitel 1, 2, 3 og 4 (Goffman).
- Thorndal, Morten Hansen (2021): Sociologiens kernestof. Afsnit 5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed (Hartmut Rosa).
Supplerende materiale
- Børne- og Undervisningsministeriet (2022): Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022 (uddrag).
- Kauffeldt, Søren (2024): Casebogen til samfundsfag: CASE 8 – Skønhedsoperationer: Når selvbilledet får kniven. Columbus. ISBN 978-87-7970-810-5.
AE: Skoletiden er meget forskellig for børn på tværs af sociale lag
TV2: Presset ungdom
Jeg har 356 studievalgsmuligheder, men mangler den vigtigste
Merete Riisager: Om unges mistrivsel – Det gode og frie liv vokser i faste rammer
Sociolog: I dag er det aldrig samfundets skyld, men dig selv
DR P1: Brinkmanns Briks – Lykken er lunefuld (20. feb 2019)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Økonomiske systemer #2
Formål:
Forløbet bygger ovenpå Økonomiske systemer #1 ved at udbygge kendskabet til kendt teori for herved at koble dette til en dybere forståelse for økonomiske styringsinstrumenter og økonomiske skoler. Fokus er i højere grad på at forstå en given økonomis aktuelle tilstand for derved at kunne pege på, (1) hvilke økonomiske tiltag, der er hensigtsmæssige, (2), hvilke økonomiske skoler de forskellige typer politik udspringer af og (3) hvordan målkonflikter og modsatrettede argumenter kan vanskeliggøre økonomisk styring.
Da Trumps toldsatser blev introduceret undervejs i forløbet, er dette også inddraget i relation til merkantilisme og økonomiske mål.
Koblingen til velfærdsstaten er sammenlignet med Økonomiske systemer #1 tonet ned. Hovedfokus i forhold til økonomiske skoler har været at forstå Keynesianisme overfor monetarisme.
Kernestof i forløbet:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
Faglige mål i forløbet:
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernemateriale
Sørensen, Jacob Graves (2021): Økonomiens kernestof. Kapitel 2, 4, 6, 11 og 15, samt uddrag fra 3 og 5.
Supplerende materiale
- DR: Økonomi for dummies, episode 1
- NEWS9 Live (2025): Trump's Inaugural Address: Tariffs and Taxes on Foreign Countries. YouTube, 20. januar 2025.
- Christiansen, Rasmus (2025): Vrede og vidtrækkende konsekvenser: Her er et overblik over Trumps toldsatser. DR Nyheder, 2. februar 2025.
- DR TV Avisen (2025): Trump indfører told mod sine tre største handelspartnere. DR TV.
- TV 2 Nyheder (2025): Trump varsler snarlig indførsel af told på varer fra EU. TV 2 Nyheder, 3. februar 2025.
- Eis, Mathias & Heeger, Troels (2025): Danskernes mentalitet bekymrer Hella Joof: »Vi kunne også bare aftale, at det er gratis at gå i Føtex«. Berlingske Opinion, 8. februar 2025.
- The Economist (2025): Tariff uncertainty can be as ruinous as tariffs themselves. The Economist, 6. februar 2025.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
EU & Integration
Formål:
Forløb der introducerer eleverne til EU's virke, historie, samt centrale teorier vedrørende integration. Eleverne spiller i løbet af forløbet EU's rollespil, der bruger en bæredygtigheds-case, men forløbet slutter med en vinkel, der læner sig mere op ad IP og EU's oprustning.
Kernestof i forløbet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernemateriale
Branner, Hans (2017): Den Politiske Europa. Kapitel 6.
Supplerende materiale
- EU-Oplysningen: Den Europæiske Unions Historie.
- EU-Oplysningen: Fri Bevægelighed.
- EU-Oplysningen: EU Medlemslande.
- Europe at Work (factsheet)
- Europaparlamentet: Virtual Roleplaying Game.
- Folketinget: EU's Historie. YouTube, 2019.
- Folketinget: EU's Institutioner. YouTube, 2019.
- Folketinget: Hvad Bestemmer EU?. YouTube, 2019.
- Folketinget: Hvordan lovgiver EU?. YouTube, 2019.
- Folketinget: Hvem må være med i EU?. YouTube, 2019.
- Thomsen, Per Bang: Europa er truet, og nu har EU-landene givet hinanden fem år til 'markant' oprustning. DR, 21.03.25.
- Staghøj, Mads: De har forladt deres fædreland, ændret arbejdsmarkedet og skabt en af de mest betændte politiske diskussioner i EU. “Jeg ville gøre det her igen. Det er det værd.“ . Zetland, 10.07.18.
- EU-oplysningen: Over Grænsen: Velfærdsturisme . EU-oplysningen
- Europa-Parlamentet: De Politiske Grupper i Europa-Parlamentet. EU-oplysningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
International politik #1
Formål:
Forløbet introducerer eleverne til klassisk IP-teori med en række udvalgte cases. Fokus er hovedsagligt på bredere tendenser indenfor IP, men suppleres med cases, der indfører eleverne i Rusland/Ukraine-konflikten samt forholdet mellem EU og USA.
Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Kernemateriale
- Branner, Hans (2022): Global politik. 4. udg. Columbus. Kapitel 1-4.
Supplerende materiale
- Damkjær, Dorthea (2025): Kobling af klima og sikkerhed er rettidig omhu for investeringer i forsvar og sikkerhed, 27. august 2025. CONCITO.
- DR: Debatten: Skal Europa være klar til krig?.
- Freedom House: Explore the Map 2025.
- Freedom House (2025): Freedom in the World 2025: The Uphill Battle to Safeguard Rights (uddrag).
- Fukuyama, Francis (2022): Putin fører krig mod den liberale orden, 10. marts 2022. Kristeligt Dagblad.
- Jensen, Henrik (2022): For 26 år siden forudså Huntington, at Vesten ville komme i konflikt mod Rusland, 13. marts 2022 (debat). Kristeligt Dagblad.
- Lex.dk: Parisaftalen – klimaaftale fra 2015.
- Marin, Sanna (2025): Det er nu, Europa skal vise styrke, 24. februar 2025 (kommentar) Mandag Morgen.
- Nye, Joseph (2010): Global power shifts. TED Talk.
- Our World in Data: Trade as share of GDP. [ourworldindata.org]
- Rodrik, Dani (2022): Den gamle liberale verdensorden er død. Den nye behøver ikke blive grim, 18. marts 2022 (kronik). Berlingske.
- Statista: Number of fatalities due to terrorist attacks worldwide.
- Stoltenberg, Jens (2025): »Alle forstod, at det var ved at kollapse«: Stoltenberg afslører detaljer om krisemøde med Trump. Politiken.
- Støvring, Kasper (2022): Med Ukrainekrigen er liberalismen brudt endegyldigt sammen, 20. april 2022 (debatindlæg). Politiken.
- UNHCR: Global Trends.
- United Nations (2024): The Sustainable Development Goals Report 2024 (uddrag).
- Zetland: Verdens ulighed er ... faktisk faldet helt vildt. Men det er ikke bare en jubel-historie.
- The Economist: Why NATO is struggling with Russian drones.
- The Economist: Why are so many being killed near Gaza's aid sites?.
- DR P3: Et af krigens mest brutale våben.
- DR: TV Avisen: NATO styrker sin position ved alliancens østlige fløj.
- DR: TV Avisen: Russiske droner skudt ned i Polen.
- DR: Deadline: Hører FN fortiden til?.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det Politiske System #3: Medier
Formål:
Forløbet bygger videre på Det politiske system #2, men fokuserer på mediernes funktion i det demokratiske system. En del af forløbet er et tværfagligt samarbejde med dansk, der vedrører mediernes dæknings af Israel/Palæstina-konflikten.
Kernemateriale
- Rasmussen, Annegrethe & Brøndum, Peter (2024): USA's udfordringer. 4. udg. Columbus. Afsnit 2.5 og 2.6.
- Jensen, Ole Hedegaard (2021): Medier og Meningsdannelse. 1. udg. Systime. Kapitel 1, 2, 3, 5 og 7
Supplerende materiale
- Schrøder, Kim; Blach-Ørsten, Mark & Kæmsgaard Eberholst, Mads (2025): Danskernes brug af nyhedsmedier 2025 (uddrag)
- Crone, Christine & Børlum Dam, Magnus (2025): Kan danske medier vise virkeligheden i Gaza gennem billeder?, 27. juni 2025. Journalisten.dk.
- Tvede, Isabella & Kielgast, Nis (2025): Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i. DR.
- Knudsen, Lisbeth (2025): Medierne kan ikke lege gemmeleg, når vi taler om demokratiets krise, 5. juni 2025 (kommentar). Mandag Morgen.
- Mandag Morgen: Vores Stemmer
- Berlingske Media: Et frit folk med en fri presse er det bedste skjold for demokratiet i en tid med kunstig intelligens og misinformation
- Krogh Pedersen, Katrine (2025): I USA er giftig politisk kommunikation blevet mainstream. Og vi ser det også i Danmark, 3. december 2025 (kronik). Altinget
- Mosbech, Hakon (2025): Nu ved vi, hvem der sidder i toppen af den danske magtelite. Mød dem i vores nye serie (afsnit 1). Zetland.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
International politik #2: Dansk udenrigspolitik
Formål:
Forløbet bygger ovenpå International politik #1 ved at introducere perspektivet om småstater og der fokuseres her mere på, hvordan Danmark kan gøre sig gældende internationalt gennem EU og andre internationale organisationer. Situationen med Trump og Grønland er aktuelt, hvorfor denne inddrages sammen med en bredere gennemgang af danske udenrigspolitiske mål.
Kernestof
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Kernemateriale
- Branner, Hans (2022): Global politik. 4. udg. Columbus. Kapitel 8.
Supplerende materiale
- Berlingske: Kampen om Grønland – følg med her
- Udenrigsministeriet (2025): Verden i opbrud – Partnerskaber i udvikling, juni 2025 (uddrag). Danmarks udviklingspolitiske strategi.
- Nissen, Christine & Friis, Lykke (2026): Fire kort Danmark, Grønland og Europa kan spille – og hvad de koster. Grønland: Hvilke kort har Europa på hånden over for USA?, 20. januar 2026. Tænketanken EUROPA.
- Udenrigsministeriet (2023): Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023.
- Mandag Morgen: Europa har påbegyndt en historisk omstilling til krigsøkonomi.
- Berlingske: Danmark indgår historisk samarbejde med Frankrig og europæiske atomvåben: det gamle NATO er på vej ud (uddrag).
- DR: ANALYSE: Mens USA's handelspolitik sejler, sætter EU kurs mod verdenshandel udenom Trump.
- Mandag Morgen: Dansk oprustning når amerikanske højder.
- Det Europæiske Råd: Handel mellem EU og USA: fakta og tal.
- Tænketanken EUROPA: Strategisk afstand og militær afhængighed: Europa opruster med amerikansk materiel.
- DR: Deadline: Hører FN fortiden til?.
- Udenrigsministeriet (2025): Verden i Opbrud – Partnerskaber i Udvikling (uddrag).
- DR: Verdenssituationen med Clement: Hvad vil Trump med Venezuela?.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Folketingsvalg og eksamen
Forløbet introducerer ikke noget nyt stof, men er et repetitionsforløb, der når muligt fokuserer på folketingsvalget.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55835910268",
"T": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55835910268",
"H": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55835910268"
}