Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jonas Rosendahl Jensen, Jonathan Ovesen
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familier i litteraturen
Titel 2 Fremstillinger af besættelsestiden
Titel 3 Reklamer
Titel 4 Kommunikation på arbejde
Titel 5 Romanlæsning. Døgnkioskmennesket
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Dokumentarfilm og kærlighed
Titel 8 Arbejde og meningen med livet
Titel 9 Fædrelandssange
Titel 10 Journalistik, nyheder og informationskvalitet
Titel 11 Lyrik
Titel 12 Norrøn litteratur – dengang og nu
Titel 13 De sidste gange

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familier i litteraturen

Litterært perspektiv

Vi har i forløbet om familier i litteraturen læst diverse skønlitterære tekster, både lyrik og epik, hvor familien og de udfordringer, der nogle gange kan være ved at være en del af sådan en, spiller en rolle. Eftersom det er klassens første forløb, har formålet også været at tage hul på at oparbejde et fælles sprog for litteraturanalyse.

Kernestof
Litteraturanalyse og -fortolkning. Anvendelse af relevante litterære metoder. Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Sproglig analyse, fortolkning og vurdering.  St. St. Blicher, Martin A. Hansen. Tekster fra 1800-tallet, romantisme. Modernisme. Realisme. Tekster fra 2000-tallet.


Litteratur

Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria” fra Bavian.

Blicher, St. St. (1838): "Præludium" fra Trækfuglene.

Bodelsen, Anders (1967): “Rama Sama”

Ditlevsen, Tove (1947): “Barndommens Gade”

Første afsnit af “Klar, parat, skolestart”. DR, 2024.

Hansen, Martin A (1947): "Agerhønen".*

Hassan, Yahya (2013): ”TRÆLAMELLER”, ”FAR MIN UFØDTE SØN”, ”LIGE FØR LUKKETID” og ”TVANGSFJERNET” fra YAHYA HASSAN.

Knausgård, Karl Ove (2012): Uddrag af Min kamp, tredje bind.

Larsen, Ole Schultz (2015-17): “Hvad handler teksten om?”, “Komposition”, “Fortæller” og “Fremstillingsformer” og “Metaforer” i Håndbog til dansk s. 37-66 og s. 112-122.

Madsen, Malte Møller (2024):Ny dansk forskning fokuserer på voksne børn, der slår hånden af deres forældre: Tre ting går ofte igen. I Berlingske den 18. august 2024*

Mainz, Pernille (2024): Figur fra “Ny forskning: Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn”, Politiken d. 20. april 2024

Nielsen, Marie Ravn (2021): “180 år gammelt digt hjalp dansk musiker gennem personlig krise: 'Jeg skal ikke fortabe mig i det mørke'”, 24. januar 2021, DR.dk. Interview med Nikolaj Zeuthen

Skammens vogn: ”Blicher”. Sang.

Zeuthen, Nikolaj: “Coins” i Slavedrengen Mika, 2014.

*Gennemgået i forbindelse med repetition.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fremstillinger af besættelsestiden

Litterært og mediemæssigt perspektiv

Forløbet var udformet som et parallelt forløb med historie og blev afsluttet med en ekskursion til Mindelunden og Frihedsmuseet. I dansk arbejdede vi ikke så meget med de historiske kendsgerninger, men med forskellige måder besættelsestiden er blevet fremstillet på i forskellige medier og udtryksformer: Digte, malerier, propagandaplakater, noveller og breve. I forbindelse med læsningen af afskedsbreve fra danske frihedskæmpere skrev klassen selv breve og gav hinanden peerfeedback på disse.

Kernestof
Litteraturanalyse og -fortolkning, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, billedanalyse med fokus på det denotative, konnotative og tekstlige niveau, analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.


Litteratur

Brostrup, Jacob (2019): Henny. Maleri.

Ditlevsen, Tove (1948): “Appelsiner”

Larsen, Ole Schultz (2015-17): Håndbog til dansk 4. udgave s. 249-250 om billedanalyse og det konnotative, denotative og tekstlige niveau.

Malthe-Bruun, Kim (1945): Afskedsbrev

Nielsen, Morten (1945): “Skæbne”.

Udvalg af propagandaplakater.

Tre afskedsbreve fra danske frihedskæmpere.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Reklamer

Reklamer

Mediemæssigt perspektiv

Formålet med forløbet har været dels at analysere og fortolke reklamefilm samt indhold på diverse influenceres SoMe-kontoer, dels at forholde sig reflekteret og kritisk hertil. Klassen er blevet introduceret til filmiske virkemidler i almindelighed og begreber og teori til analyse af reklamer fra Håndbog til dansk. Vi har desuden fokuseret på fænomenet ’sadvertising’ og den måde, følelser spiller en rolle i visse reklamefilm. Vi har også talt om influencere og skjulte reklamer, og eleverne har arbejdet kreativt med at producere eget “influencercontent”.

Kernestof:
Kommunikationsanalyse, medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge,


Litteratur
Larsen, Ole Schultz (2015-2016). “Reklamer” og “Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk. Systime.

Kestler, Amalie: “Kommentar: Influencertrenden æder sjæle op”, i Politiken d. 11/2-2024

Krogh, Martine Amelie (2019). ’Sadvertising’ får hele verden til at græde. I Information d. 30. april: https://www.information.dk/kultur/2019/04/sadvertising-faar-hele-verden-graede

Nik og Jay (2004): ”En dag tilbage”. Musikvideo.

Pedersen, Marie Carsten og Thomas Aagaard (2023) En fransk rapper har en beef med ... influencerbranchen? Og nu får det konsekvenser for nettets vilde vest Der blæser nye vinde over influencer-land. På zetland.dk d. 18. april.

Reklame for Ronald Mcdonald-huset/McDondald’s (2017): https://www.youtube.com/watch?v=9zCnDE0LJR8

Reklame for Volvo XC70 med Zlatan (2014): https://www.youtube.com/watch?v=cbvdzQ7uVPc
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kommunikation på arbejde

Sprogligt perspektiv

Vi har i forløbet arbejdet med den kommunikation, som er en del af mange professioner. Da vi påbegyndte forløbet efter juleferien, lagde vi – lidt humoristisk – ud med retorisk analyse af kongens nytårstale. Det var jo, for ham, også en dag på jobbet. I den forbindelse skrev og holdt eleverne nytårstaler. Derefter bevægede vi os mod sundhedsvæsenet, som var det egentlige fokus i forløbet. Her har vi med udgangspunkt i teori om kommunikation beskæftiget os med læge-patient samtaler, informationskampagner til kronikere og gravide, samtaler mellem faggrupper som fx læger og sygeplejersker med videre. Eleverne blev desuden introduceret til den debatterende artikel.


Kernestof
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering, retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation, kommunikationsanalyse


Litteratur
“Det slører stadig”, sketch med Bodil Jørgensen som apoteker. https://www.youtube.com/watch?v=epaabQ_z0c8

Kongens nytårstale 2024

Larsen, Ole Schultz (2015-17): Håndbog til dansk s. 150-156 (retorik, Ciceros pentagram, appelformer og disposition) og s. 176 -195 (kapitlet om kommunikationsanalyse, herunder høflighed, facework, sproghandlinger, transaktionsanalyse og undertekst).

Matthiesen, Mads (2024): Uddrag af tv-serien Ungeren. ”Ruth, vi blir”. Episode 3 (hvori der holdes en nytårstale)

Pjece fra Sundhedsstyrelsen om sunde vaner før, under og efter graviditet: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Sunde-vaner---foer-under-og-efter-graviditet

Schroll, Anders og Martin Vith Ankerstjerne (2021): “Bedre kommunikation i sundhedsvæsenet kan forbedre forholdene for kronikere”, i d. 22. september 2021
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romanlæsning. Døgnkioskmennesket

Romanlæsning

Vi har i forløbet læst Sayaka Muratas roman Døgnkioskmennesket som værk. Vi har blandt andet brugt begreber fra forløbet om kommunikation fra sidste forløb til at analysere de mange udfordrede kommunikationssituationer, som beskrives i romanen. Desuden har vi talt om forventninger til arbejds- og kærlighedsliv i Japan kontra Danmark.

Kernestof
Litteraturanalyse og -fortolkning, anvendelse af relevante litterære metoder, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, oversat skønlitteratur.

Litteratur

Murata, Sayaka (2019): Døgnkioskmennesket.
Desuden et afsnit af “Nul stjerne” i Tokyo.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Litterært perspektiv. Periodelæsning.

Vi har i forløbet læst tekster fra det moderne gennembrud og primært fokuseret på temaerne køn og klasse/fattigdom. Vi har desuden talt om, hvordan litteratur kan sætte problemer under debat på forskellige måder. Desuden er der blevet trukket tematiske tråde til i dag, hvor vi har set på, hvordan spørgsmål om klasse, køn og seksualitet behandles i samtiden i almindelighed og i litteraturen i særdeleshed. Det har vi dels gjort ved at kigge på en artikel fra TV2.dk om gymnasieelevers forestilling om køn og sex, dels i kraft af læsning af uddrag af Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Desuden har vi set et afsnit af Provinsbøssernes drøm og hørt radio om manosfæren. Her talte vi og forholdt os kritisk til samtalen og fremstillingen af maskulinitet på sociale medier. I forbindelse med læsningen af Glenn Bech blev klassen kort introduceret til et litteratursociologisk perspektiv og Bourdieus kapitalformer. Eleverne er blevet introduceret til akademisk skrivning samt pointestyrret skrivning i forbindelse med optakt til arbejdet med deres historieopgave.


Kernestof
Remediering. De seneste fem år. Kanonforfattere (Bang og Pontoppidan). Litteraturanalyse og -fortolkning samt litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Desuden sproglige analyse af litterære tekster i kraft af fokus på sproghandlinger, facework, argumentation samt litteratursociologiske perspektiver. Norsk.


Litteratur

Bang, Herman (1880): Uddrag af “Fattigliv”.

Bang, Herman (1880): “En Historie fra Skumringen”.

Bech, Glenn (2022): “Klasse handler om sprog: Uddrag af “Jeg anerkender ikke længere
jeres autoritet”. (seneste fem år)

Bregendahl, Marie (1921): Uddrag af En Dødsnat.

Lindenburg, Tea (2021): Du som er i himlen, spillefilm, værk.

Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2005): Uddrag af “kapitlet 1870-1914”. S. 58-60.

Møller, Maria Runøe (2017): “Gymnasiepiger i opråb: Bliver kaldt ludere, når de gør som
drengene”. TV2.dk.

Pontoppidan, Henrik (1885): “Naadsensbrød” og remediering af samme.

Provinsbøssernes drøm, første afsnit “Kunsten at overleve”, 2024

Skram, Amalie (1885): Uddrag af “Constance Ring”.

Stefanski, Simon: “Velkommen til manosfæren”. Afsnit af Genstart den 11. april 2025.

Thomsen, Liv (2015): “Der skal ydes, før der kan nydes”. Afsnit 2 af dokumentarserien Ludere, lommetyve og lirekassemænd. DR.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm og kærlighed


Vi har i forløbet arbejdet med dokumentarfilm og i den forbindelse snakket om forskellige typer af dokumentarfilm, fakta- og fiktionskoder og filmiske virkemidler. Vi har fokuseret på film, der fremstiller kærlighed i forskellige afskygninger og på forskellige måder og desuden læst en teoretisk tekst om ægteskabets historiske udvikling fra praktisk foranstaltning til romantisk tilvalg.

Kernestof og centrale begreber
Dokumentartekster (dokumentarfilm, dokumentarfilmstyper), visuelle udtryksformer, medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser (brevskrivning). Dokumentarværk.

Tekster

Ebdrup, Niels (2009): “Kærligheden er blevet romantisk”, Videnskab.dk

Hansen, Emil Næsby (2018): Uddrag af Skjold og Isabel.

Larsen, Ole Schulz (2015-17): Kapitlet “Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk.

Metz, Janus (2010): Uddrag af Armadillo (anslag samt scene med afskedsfest og stripper)

Metz, Janus (2007): Fra Thailand til Thy. Dokumentarværk

Uddrag af Gift ved første blik, afsnit 1, sæson 11, 2025.

* Gennemgået i forbindelse med repetition.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Arbejde og meningen med livet

Litterært, mediemæssigt og sprogligt perspektiv

I forløbet “Arbejde og meningen med livet” har vi undersøgt arbejdsliv i et danskfagligt og eksistentielt perspektiv. Vi har læst litterære tekster og set dokumentarer om mennesker, der går på arbejde, fx som landarbejdere, stenbrudsarbejdere, politibetjente, jordemødre, sundheds- og sygeplejersker og læger. Vi har spurgt, hvad meningen med disse jobs kan siges at være, både for individet og for samfundet. Vi indledte forløbet med at læse et uddrag af Albert Camus’ Sisyfos-myten og har i løbet af forløbet snakket om, hvorfor vi dag efter dag går på job og skubber 2.p – nej, undskyld – stenen op ad bjerget. Forløbet endte med en tværfaglig temadag sammen med historie, hvor eleverne lavede kreative formidlingsprodukter, der fortalte om og reklamerede for forskellige professioner. Klassen havde i dele af forløbet vikar, fordi Jonas var på barsel.

Centrale begreber og kernestof
Kanonforfatterene Peter Seeberg og Martin Andersen. Oversat verdenslitteratur. Dokumentar. Argumentation. Realisme.

Tekster

Aakjær, Jeppe (1899): “Ole sad på en Knold og sang”.

Bruun, Rasmus og Frederik Cilius (2025): “Stenen og overtossen”, afsnit af DR-serien Manden i hullet.

Camus, Albert (1942): Uddrag af Sisyfos-myten.

“De usårlige betjente: I kamp med pushere” (2020), DR.

Ejersbo, Jakob (2002): Kapitel 1, “Tæve” i Nordkraft.

Larsen, Ole Schulz (2015-17): Afsnittet “Argumenttyper” (s. 161-167) i Håndbog til dansk, 2. udgave.

Mørch, Dea Trier (1976): Uddrag af Vinterbørn (første kapitel, s. 1-24).

Seeberg, Peter (1962): “Patienten” i Eftersøgningen og andre noveller.

“Sygeplejersken” (2023), afsnit af DR-dokumentarserien Med livet i hænderne

Thomsen, Liv (2025): “Jordemødre og sundhedsplejersker”, afsnit DR-dokumentarserien Ansvar for liv.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fædrelandssange

Sprogligt og litterært perspektiv

Vi har forløbet først og fremmest arbejdet med 1800-tallet og dets ideer om romantik, folket og nationen. Vi har i den forbindelse læst, hørt og sunget fædrelandssange fra perioden. Vi har desuden arbejdet med danskhed i dag og diskuteret, hvilken rolle sange med nationalt indhold spiller i nutiden.

Kernestof
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, romantik, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, svensk, tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Tekster

Dybeck, Richard (1844): “Du gamla, du fria”.

Ebert, Malte (2024): “Kongen af Danmark”, sang + video.

Gotfredsen, Sørine (2022): “Vi bør skifte nationalsang”.

Grundtvig, N.F.S. (1820): “Langt højere Bjerge”

Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2005): “Folk og nation” og “Nationalromantik” i

Litteraturens perioder s. 50-51.

Oehlenschläger, Adam (1823): “Der er et yndigt land”.

Thomsen, Liv (2007):  “Guld, hor og romantik”, afsnit i DR-serien 1800-tallet på vrangen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Journalistik, nyheder og informationskvalitet

Mediemæssigt og litterært perspektiv

Vi har i forløbet arbejdet med, hvordan vi gennem diverse medier og ved hjælp af forskellige genrer præsenteres for verden omkring os. Vi har arbejdet med klassisk nyhedsformidling samt reportage og fortællende nyhedsjournalistik, men har også haft fokus på informationskvalitet, falske nyheder og disinformation i klassiske og på sociale medier. Vi har desuden beskæftiget os med, hvordan fiktion – i forløbet specifikt lyrik og tv-serier – kan bruges til at fremstille krig og katastrofer. Klassen har arbejdet kreativt med produktion af egen lille avis med nyheder fra skolen. I forløbet har vi også brugt tid på at træne akademiske skrivning (herunder blandt andet citationsteknik og pointestyret skrivning) som forberedelse til, at klassen skulle skrive SSO. Derfor er forløbet, eller i al fald dele af det, tænkte som 2. skriftlighedsforløb. Som forberedelse til en fagpakkedag om spilafhængighed sammen med flere andre fag arbejdede vi med dokumentar om samme problematik som værk.

Kernestof og centrale begreber

Informationskvalitet (skala over informationskvalitet – sandhedszonen, gråzonen og vildledningszonen – misinformation/disinformation, falske nyheder, bullshit, cherry picking m.m).  Oversat verdenslitteratur. Nyeste tid. Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, remediering. Nyhedsformidling, aviser, nyhedskriterier, kompositionsprincipper for nyhedsartikler, reportager og fortællende nyhedsjournalistik. Fakta- og fiktionskoder. Produktive arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge. Johannes V. Jensen. Tekster fra sociale medier. Værk med udgangspunkt i fagpakke.

Tekster

Danmark Statistik 22. januar 2024. Statistik over danskernes nyhedsforbrug: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46997

Faber, Kim (2005): “Blod mod blod”, Politiken.

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation (2024): “Sådan bliver du suget ind”. Kilde: https://www.udogse.dk/det-foerste-offer/

Hendricks, Vincent og Camilla Mehlsen (2019): “Fake News og informationskvalitet” i Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like? Center for Information og Boblestudier (CIBS) Københavns Universitet

Jensen, Johannes V. (1906): “Arbejderen”, reportage.

Kontant: Alt på spil, DR (2025). Set som fagpakkeværk.

Larsen, Ole Schultz (2015-17): “Avisjournalistik” Håndbog til dansk s.198-223 (Hvad er en avis? kilder og layout, avistyper, nyhedskriterier, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, det journalistiske sprog)

Mazin, Craig (2019): Første afsnit af tv-serien Chernobyl fra HBO

Odoom, Lucia (2019). ”Bliver fiktionens makeup misbrugt i serie om Tjernobyl?: Det er smukt, når den radioaktive sne daler ned i folks hår”, i Politiken d. 8. juni 2019.

Pedersen, Thea Skjærbæk (2026): Misvisende billeder spreder tvivl efter angreb på pigeskole i Iran. DR.dk 1. marts 2026.

Ritzau (2026): “Mand reddet ud af brændende lejlighed på Amager”, DR.dk. d. 7. januar 2026.

Trump, Donald (2026): Opslag på Truth Social om Grønland d. 17. januar 2026.

Vyshebaba, Pavlo (2022): “Men skriv ikke til mig om krigen”.
Østergaard, Janus m.fl. (2022) “Derfor skred Hækkerup”. Ekstra Bladet 3.maj 2022.  

Østergaard, Mette (2022) “Hækkerup er skredet fra regeringen”. Berlingske 3. maj.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lyrik

Litterært perspektiv

Vi har i forløbet arbejdet med lyrik med udgangspunkt i temaerne byer, badning og sex. Vi har genopfrisket analytiske begreber og værktøjer og læst en digtsamling, nemlig “Det nemme og det ensomme” af Asta Olivia Nordenhof. Vi har desuden snakket om folkeviser og læst og hørt et eksempel på sådan en. Til sidst læste klassen svensk poesi højt, lavede lydoptagelser og fik tips til udtalte.

Kernestof og centrale begreber
Litteraturanalyse og -fortolkning, anvendelse af relevante litterære metoder, tekster gennem kreative arbejdsprocesser. Tom Kristensen, Adam Oehlenschläger, Klaus Rifbjerg, folkeviser, remediering, svensk, oversat verdenslitteratur. Romantisme og modernisme. Urbanisering. Seneste fem år.

Tekster

Om byer:
Baudelaire, Charles (1861): “Til en kvinde, der gik forbi”
Kristensen, Tom (1920): “Det blomstrende Slagsmaal”
Strunge, Michael (1981): “Plastiksolen”

Om sex
Aarestrup, Emil (1938): Nordexpeditionen
Oehlenschläger, Adam (ml. 1806-1820): “Råd til unge Ægtemænd”

Om badning
Rifbjerg, Klaus (1960): “Livet i badeværelset”
Zeuthen, Nikolaj (fra et nummer af Hvedekorn, ikke sikker på årstallet): Svømmehalsdigte
Zeuthen, Nikolaj: “Fredag d. 12. juli”, i Sommerferiedigte.


Andet:
Michelsen, Knud og Berit Riis Langdahl (2009): Litteraturens perioder s. 68-69 om storbyen.
Nordenhof, Asta Olivia (2013): Det nemme og det ensomme. Værk.
Harpens kraft, dels som tekst og som sunget af Myrkur: https://www.youtube.com/watch?v=gZFV0e7SRh8
Södergran, Edith (1916): “Dagen svalnar”.
Thomsen, Liv (2001): “1918-1930”, afsnit af DR-serien Digtere, divaer og dogmebrødre.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Norrøn litteratur – dengang og nu

Litterært og mediemæssigt perspektiv

Forløbet er gået med dels at læse norrøn litteratur, dels at undersøge, hvordan vi i nutiden benytter, fortolker, gendigter og remedierer norrøn littetur. Vi har prøvet at blive klogere på fortiden – dens mentaliteter og litterære former – men også på, hvordan den måde, vi i dag benytter os af og interesserer os for norrøn litteratur og kultur, fortæller noget om os selv og vores samtid.

Kernestof og andre vigtige ting

Medieanalyse og -fortolkning, analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, værklæsning. Oversat verdenslitteratur. Læsning af tegneserier med fokus på formater, grafisk udtryk, forhold mellem ord og billeder og tegneseriens grundelementer. Produktion af tegneserieresume af Vølvens spådom.

Tekster

Eiby, Trine (2022): “Nordens vilde”, i Weekendavisen d. 1/4.

Heilung (2022): “Anoana”. Sang + musikvideo

Hirst, Michael (2013): “Rite of passage”, første afsnit af Vikings. History Channel

Madsen, Peter med flere (1980): “Thors brudefærd”, Valhalla. Carlsens Comics. Værk.

Olsen, Mimi; Hans-Christian Christiansen (2015): Uddrag af Grafiske romaner. Dansklærerforeningens forlag (om at læse tegneserie, formater, grafisk udtryk, forhold mellem ord og billede og tegneseriens grundelementer).

Saxos Danmarkshistorie i korte uddrag om Regner Lodbrog.

Spiegelman, Art (1986): Prolog i “Maus”.

Stavnem, Rolf (2018): “Vølvens spådom”, i Den poetiske edda. U Press. Værk.

Trymskvadet. Oversat af Martin Larsen i 1943.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 De sidste gange

De sidste gange har vi repeteret og gennemgået nogle ting, vi manglede. Blandt andet har eleverne fra Blixen og Holberg fået bevingede ord med sig om livet og hunde og katte og er nu forhåbentlig klar til at træde ud i verden.

Udvalgte tekster:

Blixen, Karen (1937): “Livets veje”, uddrag af Den afrikanske farm (den med storken).

Holberg, Ludvig (1748-54): “Jeg holder mere af Katte end af Hunde”. Epistel 120.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer