Holdet 2b Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Jannick Helms Maesen, Mikkel Kolstrup Yde Vittrup
Hold 2024 Ke/b (1b Ke, 2b Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ioner, Salte og fældningsreaktioner
Titel 2 Molekyler og kovalent binding
Titel 3 Organisk kemi - alkaner
Titel 4 Kemiske mængdeberegninger
Titel 5 Opløsninger
Titel 6 redoxreaktioner
Titel 7 organisk kemi - alkener og alkyner
Titel 8 Kemisk ligevægt
Titel 9 Reaktionshastighed
Titel 10 Redoxreaktioner 2
Titel 11 Syre-base kemi 1
Titel 12 Organisk kemi 2
Titel 13 SRO-forsøg - ekstraktion af carminsyre
Titel 14 Syre-base kemi 2
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ioner, Salte og fældningsreaktioner

læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 14,18-26, 31-38,41-44,46-51.


Fokuspunkter:
Repetition af atomets opbygning og periodisk system fra NV
Opbygning og navngivning af simple og sammensatte ioner.
ionbinding, Saltes opbygning. Formelenheder og navne for salte.
Saltes egenskaber. opløselighed, krystalvand, herunder også tilstandsformer og faseovergange
Fældningsreaktioner


Eksperimentelt:
masse% for saltopløsning - journalforsøg
Fældningsreaktioner - rapportøvelse

Demonstrationsforsøg:

Strømledende egenskaber af saltopløsninger
Ophedning af kobbersulfatpentahydrat (krystalvand)
Udfældning af overmættet natriumacetat
exoterm/endotherm reaktion i forbindelse med opløsning af salte

andet materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=9aYLonML69w

Perspektivering:
"kuldeposer", "varmeposer"
Tværfagligt tema med biologi: "Fosfor er fremtidens guld", herunder med fokus på den biologiske betydning af phosphat samt fældning af phosphat fra forskellige næringsstofkilder med jern-ioner. Den stærke binding mellem jern og phosphat blev også diskuteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler og kovalent binding

Læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 53, 56-64, 67-77

Fokuspunkter:

kovalent binding, molekyler, struktur, navngivning, molekyleformel, stregformel, elektronprikformel, rumlig formel, ædelgasreglen, tilstandsformer, elektronegativitet, Polær binding, upolær binding, upolære molekyler, polære molekyler, hydrofile grupper, hydrofobe grupper, stoffers blandbarhed. Tilstandsformer og faseovergange. Repetition af afstemning af reaktionsskemaer.

formler/navngivning af kovalente forbindelser med computerprogram

Eksperimentelt:
kovalent binding (molekylebyg) - journaløvelse
Vands egenskaber - journaløvelse

Demonstrationsforsøg:
opløselighed af polære/upolære stoffer.
Afbrænding af brint og ethyn


andet materiale:

Perspektivering:
Tværfagligt forløb med biologi, hvor eleverne har undersøgt hvordan cellemembraner organiserer sig ved at bruge hydrofob/hydrofil og polær/upolær begreberne fra kemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi - alkaner

læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 116-132


Fokuspunkter:
carbonatomets bindingsforhold, alkaner:
struktur (herunder stregformler og zig-zag formler), navngivning, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber (forbrænding, substitution), isomeri, intermolekylære bindinger (dipol-dipol bindinger, London-bindinger, hydrogen-bindinger)

Brug af struktur/navngivningsprogram for carbonhydrider


Eksperimentelt:
substitution i heptan (rapportøvelse)

Demonstrationsforsøg:
Fordampning af vand, ethanol og acetone (intermolekylære bindinger)


andet materiale:

Hvordan kan gekkoer gå på vægge? https://www.youtube.com/watch?v=r5cqJTU5D5I

Perspektivering:
Hvordan kan gekkoer gå på vægge? (intermolekylære bindinger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kemiske mængdeberegninger

læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 82-95, 98-99 (opsamling)


Fokuspunkter:
atommasse, afstemning af reaktionsskemaer, formelmasse, stofmængde, mol, molarmasse, masse inkl. omregning mellem de 3 størrelser. Forskellen på størrelser, symboler og enheder i mængdeberegning.

Betydende cifre.

Ækvivalente mængder/overskud/underskud/begrænsende faktor.
Mængdeberegninger i forhold til reaktionsskema.

Omregning imellem præfix i SI-systemet (eks. mg-->g)


Eksperimentelt:
ophedning af natriumhydrogencarbonat (rapportøvelse)


andet materiale:
Anvendelse af Excel som regneprogram til løsning af mængdeberegningsopgaver (introduktion af almindelige og brugbare kommandoer i Excel samt præsentation af fordele ved at bevare decimaler ved cellehenvisninger frem for afrundinger i beregninger).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opløsninger

læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 101-115


Fokuspunkter:
koncentrationsbegreb, masse%, volumen%, w/v %, aktuel og formel koncentration, stofmængdekoncentration omregning mellem stofmængde, stofmængdekoncentration og volumen. Fortynding og fortyndingsformlen. Syre-base reaktioner samt pH beregning, Brønsted-Lowry definitionen på syrer og baser. Titreranalyse



Eksperimentelt:
Quality Control afdelingens kontrol af saltvandsdrop (Mohr titrering)


Demonstrationsforsøg:
Syre-base titrering - bestemmelse af HCl koncentration i opbevaringsflaske ved brug af NaOH (phenolphthalein indikator). Diskussion af betydende cifre og usikkerhed på bestemmelsen af koncentrationen ved titreringen.


Perspektivering:
Forsøget "Quality Control afdelingens kontrol af saltvandsdrop" er lavet som en case-baseret undersøgelse, hvor eleverne skal vurdere patientsikkerhed ud fra deres viden om osmose fra biologi. Derudover skal de også foreslå forbedringer til produktionsafdelingen, så eventuelle fejl i produktionen kan undgås. Denne måde at arbejde på er meget virkelighedsnær for hvad kemikere i visse produktionsvirksomheder laver til dagligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 redoxreaktioner

læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 173-177


Fokuspunkter:

Oxidation, reduktion,  redoxreaktion, herunder delreaktioner og totalreaktioner samt grundlæggende afstemning af redoxreaktioner, spændingsrækken, oxidationsmidler samt reduktionsmidler.



Eksperimentelt:

Spændingsrækken (rapportøvelse)


andet materiale:
Kobberjuletræ i sølvnitrat opløsning
https://www.youtube.com/watch?v=yO9sl60XAZo

Perspektivering:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 organisk kemi - alkener og alkyner

læste sider:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
sider 132-139


Fokuspunkter:

alkener/alkyner: struktur (herunder dobbeltbinding, trippelbinding,  cis/trans isomeri), navngivning, addition, forbrænding, fysiske egenskaber.


Eksperimentelt:
computerprogram til navngivning/struktur

Demonstrationsforsøg:
addition af dibrom til alken



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemisk ligevægt

Kemisk ligevægt.

Du skal kunne:
- Forklare hvad det vil sige at en reaktion er i en dynamisk ligevægt. Både med udgangspunkt i reaktionshastighed og aktuelle koncentrationer af reaktanter og produkter

- Beskrive forskellene mellem homogene og heterogene reaktioner og ligevægte

- Opstille reaktionsbrøker, samt vha. aktuelle koncentrationer bestemme om en reaktion er i ligevægt

- Angive enheden for en reaktionsbrøk

- Beskrive ligevægtskonstantens betydning og temperatur afhængighed

- Forklare endoterm og exoterm, samt ud fra flere K værdier bestemmer hvilken retning der er exoterm/endoterm

- Formulere Le Chateliers princip og på et kvalitativt niveau anvende princippet til at forklare forskydninger i en ligevægt

Materiale anvendt:
Basiskemi B side 29-42,44-47.

Fokuspunkter: Homogen ligevægt, Le Chateliers princip, Reaktionsbrøker, Endoterm/Exoterm, Ligevægtskonstanter, Heterogen ligevægt (Hvordan indgår stoffer i tilstanden (s) og (l)) i en homogen ligevægt, ligevægtsloven.

Forsøg:

Indgreb i kemisk ligevægt
Trafiklys reaktion - glukose og indigocarmin (demonstrationsforsøg)

Youtubevideoer til supplement:
Gymnasie kemi - Kemi B - Ligevægte 1,2,4 og 6 https://www.youtube.com/@Gymnasiekemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reaktionshastighed

Du skal kunne

- Forklare hvad der forstås ved en reaktions reaktionshastighed, herunder forskellen på gennemsnitshastighed og øjeblikkelig hastighed.

- Forklare en reaktions hastighedsudtryk, herunder hastighedskonstanter.

- Forklare forskellen på reaktioner af nulte, første og anden orden samt hvilken betydning reaktantkoncentrationer har for reaktionshastigheden i hver af disse reaktionstyper.

- Forklare overfladearealets betydning

- Forklare temperaturens betydning

- Forklare betydningen af tilsætning af en katalysator.

- Forklare begrebet aktiveringsenergi og koble temperaturændringer og katalysator tilsætning til dette.


Materialer anvendt:
basiskemi B s. 7-25
Geogebra til analyse af sekanter og tangenter ifm. beregning af gennemsnitlig og øjeblikkelig reaktionshastighed.


Fokuspunkter:
Definition af reaktionshastighed, gennemsnitshastighed, øjeblikkelig hastighed, elementarreaktioner, reaktionsmekanisme, energiprofil, katalysator, reaktionshastighedens afhængighed af koncentrationer, temperatur og katalysatortilsætning.

Forsøg:
Elevøvelse (induktiv) med variable der har betydning for opløsning af brusetablet
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden for reaktionen mellem thiosulfat og saltsyre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Redoxreaktioner 2

Du skal kunne:

- Redegøre for forskellen mellem oxidation og reduktion og identificere hvilket stof der bliver hhv. oxideret og reduceret i en redoxreaktion

- Tilskrive oxidationstal i både simple og komplicerede molekyler.

- Afstemme redoxreaktioner under både sure og basiske reaktionsforhold.


Materiale anvendt
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
side 178-185

Fokuspunkter: Oxidation, reduktion, oxidationstal, redoxreaktioner, afstemning af redoxreaktioner med brug af oxidationstal.

Forsøg
Mangans oxidationstrin (journaløvelse)
Demonstrationsforsøg termitreaktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Syre-base kemi 1

Du skal kunne:

- Redegøre for syre-base reaktioner, herunder kunne afstemme dem.

- Forklare hvordan stærke syrer og baser reagerer ift. svage syrer og baser

- Beskrive hvordan pH i en opløsning beregnes, herunder anvende forskellen på formel og aktuel stofmængdekoncentrationen.

- Beskrive og anvende titreringsteknikken.  

- Forklare hvordan man vurderer kemikaliesikkerhed ifm. med eksperimentdesign, herunder farepiktogrammer og H- og P-sætninger.

- Anvende spektrofotometrisk analyse til bestemmelse af stofmængdekoncentration i en opløsning, herunder at kunne redegøre for hvad det vil sige, at et stof absorberer lys samt at kunne redegøre for Lambert-Beers lov og dens anvendelse.

- Kunne redegøre for forskellen mellem syrers evne til at agere i redox- og syre-base reaktioner.

Anvendt materiale:
Basiskemi C, Mygind, Vesterlund Nielsen, Axelsen, Haase og Søn, 1. udg. 2010:
side 153-171
side 39-41
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi B,
s.183-187
Der er anvendt loggerpro til opsamling af absorptionkurve og måling af absorbans.  excel er brugt til frembringelse af standardkurve.

Fokuspunkter:
Syrer, baser, syre-base reaktion. amfolyt, vandets autohydronolyse, pH, syre-base indikatorer. beregning af pH for vandig opløsning af monohydron stærk syre, og for opløsning af hydroxid. Kolorimetrisk titrering af stærk syre med stærk base (titreringsreaktion, titrator, titrand, ækvivalenspunkt).
Mærkning af kemikalier og kemikalieinstruktioner.
Spektrofotometri, Lambert-Beers lov, standardkurve

Øvelser:
Kalkindholdet i muslingeskaller (titrering)
Bestemmelse af kobberindholdet i en 25 øre (spektrofotometri) - syrer i redoxreaktioner vs. syre-base reaktioner

Kemikaliesikkerhed:
Prøvet at slå stoffer/opløsninger op i dansk kemikaliedatabase.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screncast af thiosulfat i syre 21-10-2025
Kemiprøve 4/11 (skal ikke afleveres) 04-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Organisk kemi 2

Du skal kunne:

- Redegøre for en række organiske molekylers kemiske opbygning og navngivning, herunder med særligt fokus på de karakteristiske grupper, der kendetegner de forskellige familier.

- Redegøre for udvalgte reaktionstyper, som er karakteristiske i den organiske kemi.

- Redegøre for intermolekylær tiltrækning imellem forskellige molekyler.

- Forklare hvad et molekyles strukturisomeri og stereoisomeri dækker over. Du skal også kunne forklare, hvilken betydning det kan have at stoffer kan optræde på forskellige isomere former.

- Forklare, hvad en emulsion er og hvad den kan bruges til og hvordan den produceres.

- Kunne forklare teknikken bag TLC-metoden samt analysere og diskutere resultaterne fra en sådan metode.

- Kunne forklare hvad det vil sige, at stoffer kan absorbere lys, hvilken betydning det har for stoffers farve og hvordan man kan anvende et stofs absorption eksperimentelt.

Anvendt materiale:
Basiskemi C side 117-143 + Basiskemi B 117-134, 143-206
Supplerende materiale:
Eleverne har selv opsøgt kildemateriale ved kildesøgning til afklaring af TLC-metodens grundlag.

Fokuspunkter:
Carbonhydrider: Alkaner, alkener, alkyner, alicycliske forbindelser, aromatiske forbindelser, navngiving, opskrivning, reaktionstyper: Forbrænding (Ufuld, fuld.) addition, substitution, elimination.
Intermolekylære bindinger: hydrogenbindinger, dipol-dipol bindinger, londonbindinger.
Strukturisomeri: kædeisomeri, stillingsisomeri.
Steroisomeri: cis-trans isomeri, Z/E systemet, spejlbilledeisomeri og chirale centre samt optisk aktivitet.
Karakteristiske grupper: Alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer. Herunder genkendelse af de karakteristiske grupper, navngivning og kemiske egenskaber.
Reaktionstyper for oxygenholdige forbindelser: Alkoholers oxidation, kondensationsreaktion, hydrolyse.
Emulsioner: V/O og O/V emulsioner og creme produktion.
Kromatografiske teknikker: Tyndtlagskromatografi (TLC), mobil fase, stationær fase, retentionsfaktor (Rf-værdi), adskillelse af organiske stoffer, visualisering af organiske stoffer.
Absorption og det elektromagnetiske spektrum: Det elektromagnetiske spektrum med fokus på UV området, det visuelle område og IR-området af spektret, herunder absorption af fotoner, overgang fra grundtilstand til en exciteret tilstand, og emmision. Kobling til hvorfor organiske forbindelser kan have farve, herunder konjugerede dobbeltbindingssystemer. Yderligere kobling til spektrofotometrisk analyse (se SRO-forsøg).

Eksperimentelt:
Keton eller aldehyd (Tollens reagens med glucose) (journaløvelse)
Oxidation af alkoholer (journaløvelse)
Produktion af fugtighedscreme (journaløvelse)
Mikroskala estersyntese - aromastoffer (rapportøvelse)
TLC analyse af acetylsalicylsyre (rapportøvelse)
Ekstraktion af carminsyre (SRO øvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 SRO-forsøg - ekstraktion af carminsyre

SRO temaet er om indholdsstoffer i kosmetik og andre hverdagsprodukter. Herunder hormonforstyrrende stoffer.
Fokuspunkter var ekstraktion og spektrofotometri/lambert-beers lov. Emnet er også koblet til absorption af lys (se emne organisk kemi 2)

Øvelse:
Som en del af dette tema laves 2 ekstraktionsøvelser hvor eleverne selv skal være med til at designe forsøgene. Forsøgene baserer sig på materiale fra LIFE. Det hedder extractors, og det er modul 1 og modul 2 som også indgår i pensum til kemieksamen. Her var først en kvalitativ øvelse med fokus på thebrygning. Modul 2 handlede om ekstraktion af carminsyre fra cochenillelus og efterfølgende spektrofotometrisk bestemmelse af koncentrationen af carminsyre i ekstrakterne.

Dampdestillation af lavendelblomster og citronskal med ekstraktion af æteriske olier - disse blev tilsat cremerne produceret under emnet "organisk kemi 2"

teori / oplæg til øvelse:
Kemi 2000 B: 183-187. 157, 163-166
https://undervisning.life.dk/ex/side/2
https://undervisning.life.dk/ex/side/3
https://undervisning.life.dk/ex/side/4
Gymnasiekemi-video om lambert-beers lov:
https://youtu.be/C8OtdKVqBEc

Forsøgene har fokus på ekstraktion og spektrofotometri.

På studieturen til cap d´ail besøgte vi også en parfumefabrik i EZE og hørte om deres produktion af æteriske olier, parfumer og sæber  og prøvede at identificere forskellige dufte i produktprøver.

loggerpro har været anvendt til dataopsamling og excel har været anvendt til fremstilling af standardkurver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Syre-base kemi 2

Du skal kunne:

- Forklare hvad det vil sige, at noget reagerer som en syre og noget reagerer som en base

- Forklare forskellen mellem stærke syrers og middelstærke samt svage syrers syre-base reaktioner (og på samme måde kunne gøre det samme for forskellen mellem stærke basers og middelstærke samt svage basers reaktioner) ved at anvende viden fra emnet ligevægtskemi.

- Opskrive reaktionsskemaer for syre-base reaktioner

- Opskrive udtrykket for syrestyrke eller basestyrkekonstanten baseret på en syre-base reaktions reaktionsskema.

- Beregne pH i vandige opløsninger af stærke, middelstærke og svage syrer.

- Beregne pH i vandige opløsninger af stærke, middelstærke og svage baser (ved beregning af pOH)

- Omregne pH-værdier til aktuelle koncentrationer af oxoniumioner og omregne pOH værdier til aktuelle koncentrationer af hydroxidioner.

- Kunne redegøre for saltes syre-base egenskaber ved analyse af deres formelenheder (kobling til ioner og salte emne fra 1g)  og beregne pH værdier i vandige opløsninger af disse salte.

- Kunne anvende potentiometrisk måling af pH, herunder kalibrering og håndtering af pH-meter elektroden samt analysere resultaterne fra sådanne målinger.

- Kunne forklare, at man følger en meget særlig sikkerhedsprocedure, når koncentrerede syrer skal fortyndes og det kemiske grundlag for, hvorfor denne procedure skal følges.

Anvendt materiale:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi B, s. 79-92

Fokuspunkter:
Syrestyrke, basestyrke, styrkekonstanter og styrkeeksponenter (pKs og pKb), korresponderende syre-base par, beregning af pH i vandige opløsninger for stærke syrer og stærke baser. Beregning af pH i vandige opløsninger for middelstærke og svage syrer og middelstærke og svage baser. Anvendelse af ligevægtskemi til at forklare svage syrer og basers reaktioner. Potentiometrisk pH-måling. Saltopløsningers syre-base egenskaber. Fortynding af koncentrerede syrer - sikkerhedsregler.

Eksperimentelt:
pH-måling af svage syrer og kontrol af tabelværdier for Ks og pKs (rapportøvelse)
Saltopløsninger kan være syre-base aktive (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer