Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Christel Vincentz Rasmussen, Jannick Bang Maesen, Mikkel Kolstrup Yde Vittrup
Hold 2024 nf/p (1p bi, 1p ke, 1p ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand som ressource
Titel 2 Sundhed&levevilkår
Titel 3 Bæredygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand som ressource

Naturgeografi:

Vand kendes også som det blå guld. Vand er livsvigtig for os mennesker til at drikke, til vores husholdninger, til dyrkning af fødevarer, til vores husdyr og til erhverv. Vand indgår i et evigt kredsløb. Vandet bliver genbrugt, der kommer ikke mere vand til vores jord end der er i forvejen. Der er et stigende pres på vandressourcerne pga. forurening af ressourcen kombineret med stigende behov.
Eleverne lærer i dette forløb om vandets kredsløb og vandbalancen, om drikkevand i Danmark, om forurening og beskyttelse af drikkevandet samt om knaphed på vand på globalt plan samt FNs verdensmål om rent drikkevand.
Der laves forsøg og feltarbejde til at forstå vandets kredsløb i praksis: nedbørsdannelse, nedsivning til grundvandet og afstrømning (Frederiksværks kanal). Vi bruger data om nedbør og fordampning i Halsnæs kommune angående vandbalancen.
Vi ser to dokumentarer om problemstillinger med forurening af drikkevand i Danmark: ”Landbrugets usynlige gift” og ”Det dyrebare vand” (DR).
Vi besøger rensnings-analæg i Halsnæs, hvor problemstillingen med spildevand undersøges.

Vi forholder vandbalancen til spørgsmål om klimaforandringer, som vi arbejder videre med i forløb 3 om bæredygtighed. Hvad sker der, hvis der kommer mere nedbør i Frederiksværk ved Arresø og Frederiksværks kanal, er der fare for oversvømmelser?

Vi arbejder sammen med kemi og biologi.  

Materiale
NF grundbogen kapitel 3 sider 65-78 og 81-83

”Naturvidenskabelige metoder” sider 8-13 i Oplev naturvidenskaben af Regnar Simonsen, Anette Nielsen, Søren Jespersen, Lone Als Egebo, NUCLEUS 2005  

Danske regioner, "Flere kilder til pesticidforurening", 2021 https://www.regioner.dk/services/faktuelt/2021/flere-kilder-til-pesticidforurening-i-grundvand-og-drikkevand

Slides om rensning af grundvandet gennem jorden https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/noerdviden/jorden-renseanlaeg

Sprøjtegift i grundvandet, Danmarks naturfredningsforening, https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/

Grundvandet i Danmark, video Københavns universitet, https://www.youtube.com/watch?v=9T4PeoGHJ_o

Danske regioner om generationsforureninger (punktforurening), https://www.jordforureninger.dk/fokusomrader/generationsforureninger/

Note om initiativer til at sikre rent drikkevand, egen note på baggrund af miljøstyrelsens rapport fra 2005 om rent drikkevand samt supplerende aktuelle artikler (kilder angivet i noten), https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/69295284480/res/69295284481/Note%20om%20initiativer%20til%20bedre%20beskyttelse%20af%20dansk%20drikkevand.docx

Det dyrevare drikkevand, DR dokumentar, 2018, lånt på CFU med adgang til elever

Landbrugets skjulte gift, DR dokumentar 2012, lånt på CFU med adgang til elever

NOTE OM CALIFORNIENS UDFORDRINGER MED VAND, Fra naturgeografiportalen med egne kommentarer, https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/69795243034/res/69795243035/Californien%20udfordringer%20vand.docx

Millioner mangler drikkevand i Afrika, Globalnyt, https://globalnyt.dk/millioner-mangler-drikkevand-i-afrika/, Thomas Jazrawi, 2022

Verdensmål nummer 6, Rent vand og sanitet fra Verdensmålene.dk, Video og tekst, https://www.verdensmaalene.dk/maal/6

Dansk forsøg i Togo med soldrevne pumper, Globalnyt, Thomas Jazrawi 2019, https://globalnyt.dk/dansk-forsoeg-i-togo-med-nye-soldrevne-vandpumper/


Supplerende materiale
Note om Arresø, Baseret på artikel fra Naturstyrelsen, https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/arresoe/

Note om nedsivning til grundvandet (eget materiale med kort og figurer)

Kernestof i naturgeografi (fokus)

Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
Jordens og landskabernes processer
Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende geografifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.



Biologi:

Kernestof
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer, cellemembranens opbygning og transportprocessor
Enzymer bliver først arbejdet grundigere med under de andre temaer, men der har været fokus på cellemembranens opbygning og transport mekanismer.
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Læste sider i biologi
NF-grundbogen, A. Groesen m.fl., 2014, Lindhardt og Ringhof
Kap 1:  s. 20-24"Hvad er Liv", "Hvordan ser Celler ud?" "Eksempler på processer i celler"
Kap 2: s.31-35 s.37-41,  "Salt - en abiotisk faktor"
Kap 3: s.79-81; "Effekten af pesticider i kroppen"

Udleveret pdf dokument fra bogen  Biologi til tiden, uddrag af kap 7 s 126-137. Vandløb, søer og dets omgivelser.

Biologi i Udvikling C-niveau, 2. udgave, M. Frøsig m.fl. 2020, nucleus
Kap 1: s. 17-18 "oversigt over organeller og funktion", s. 21-27 "Cellemembranen og transportprocessor"

Animation
Youtube: Amoeba Sisters: Cell Transport (https://www.youtube.com/watch?v=Ptmlvtei8hw)

Faglige mål
Biologi
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processer lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Supplerende stof

Eksperimentelle øvelser
ØV: Diffusion i gelatine blokke
ØV: Vandløbsundersøgelse vha. biotiske og abiotiske faktorer
ØV: Påvisning af fotosyntese i spinatblade

Perspektivieringer
Vi har set "How wolves change rivers" med fokus på hvordan et toprovdyr kan ændre et helt økosystem i en positiv retning.
"Cancer - the emperor of all maladies" vi har arbejdet i dybden med cancercellers opståen og snakket miljømæssige og arvelige risikofaktorer.



Kemi:
Teori:
Hæftet "Kemi C for HF", af Henry Vest, Gentofte  HF, 2017
Side 11-49

"NF-grundbogen" af Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, Lindhardt og Ringhof side  71-78,84-87

Fokuspunkter:
Atomets opbygning, Grundstoffer, Kemiske forbindelser, det periodiske system, afstemning af reaktionsskemaer, iondannelse, simple ioner, sammensatte ioner, ionforbindelser (salte), fældningsreaktioner, elektronegativitet, molekyler opbygning og navngivning, elektronparbinding, vandmolekylet, polaritet, blandbarhed, masse%, tilstandsformer, oktetreglen (ædelgasreglen), elektronprikformler, stregformler,

Faglige mål:
Grundstoffernes periodesystem
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
Uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Øvelser:
Rutherford Spredning - Simulation: https://phet.colorado.edu/en/simulations/rutherford-scattering
Vands tilstandsformer - Simulation: https://phet.colorado.edu/en/simulations/states-of-matter
Vand egenskaber. 3 delt forsøg om overfladespænding og vands rumlig opbygning - Journal forsøg
Opløselighed af polære/upolære stoffer - demonstrationsforsøg
Ophedning af natriumhydrogenkarbonat - Journal forsøg
Tungt opløselige salte - Elev forsøg





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sundhed&levevilkår

Naturgeografi:


Hvad er det gode liv? Danmark som andre steder i verden har gennemgået en udvikling, hvor livet i byer har tiltrukket mange fremfor landlivet. Vi har i et velfærdssamfund i Danmark, hvor vi har bedre levevilkår end tidligere. Samtidig er der en forskel i sundhed og levevilkår mellem forskellige grupper, kommuner og regioner i Danmark. Vi skal lære om befolkningsudvikling i verden og i Danmark, bosættelsesmønstre og urbanisering i Danmark, KRAM-faktorer (kost-rygning-alkohol og motion), middellevetid og ulighed i sundhed mellem forskellige dele af Danmark. Forløbet laves i samarbejde med biologi og kemi, hvor KRAM faktorernes betydning for kroppen uddybes. Viden om befolkningsudvikling i verden leder derudover frem til det næste forløb om klima og bæredygtighed.

Vi ser dokumentar ”den syge forskel” DR og laver øvelser med statistik og kort fra verden og Danmark om bosættelse, befolkning og sundhed.

Materiale

NF grundbogen kapitel 4, sider 93-110

Note om befolkningsudvikling til 1p, Kilder: Alverdens geografi (side 83) og Naturgeografiportalen (ibog afsnit 3.2.5 Befolkningspyramider).
https://www.lectio.dk/lectio/60/aktivitet/aktivitetforside2.aspx?absid=70617523489&prevurl=aktivitet%2fAktivitetListe2.aspx%3fholdelementid%3d63248866633&holdelementid=63248866633#ACH72592401543

”Det er kun blevet værre siden 80'erne: Fattige danskere dør flere år før deres rigere nabo”, Dr nyheder, marts 2024 https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-er-kun-blevet-vaerre-siden-80erne-fattige-danskere-doer-flere-aar-foer-deres

”De rige og veluddannede drikker mest”, Kristeligt dagblad, november 2020 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-rige-og-veluddannede-drikker-mest

Danmarks statistik definition middellevetid https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid

Forventet levetid vokset fra 50 år i 1900 til 81,5 år i dag, CEPOS, februar 2024 https://cepos.dk/abcepos-artikler/0205-forventet-levetid-vokset-fra-50-aar-i-1900-til-81-5-aar-i-dag/

Forventet levealder (det samme som middellevetid for 0-årige) i forskellige lande, https://globalis.dk/Statistikk/levealder

En syg forskel, episode 1 (dokumentar, DR) https://www.youtube.com/watch?v=3gnrryE0NDo


Kernestof i naturgeografi (fokus)

Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.


Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende geografifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.




Biologi:

Emnet blev startet med en refleksion over KRAM faktorerne og hvordan disse hænger sammen med vores sundhed.

Kernestof
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning - her er gennemgået opbygning af fedt i form at trigglycerider, proteiner og kulhydrat i forbindelse med fordøjelsen
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- genetik og DNA’s rolle - her med fokus på enzymers funktion i forhold til nedbrydning af føde som eksempel
- organsystemers opbygning og funktion - her med udgangspunkt i hjerte- og lungekredsløbet, samt fordøjelsessystemet.


Læste sider i biologi ift. kernestof

Grundbog
NF-grundbogen, A. Groesen m.fl., 2014, Lindhardt og Ringhof
Kap.4 "Hvad er det gode liv" s.108-124
Kap.5 s.157-161
Kap. 6 s.184-189 Hvilken information indeholder menneskets gener

Biologi i Udvikling C-niveau, 2. udgave, M. Frøsig m.fl. 2020, nucleus
Kap 2: s. 38-41 "Mikrobiel vækst"
Kap 5: s. 134-135 "blodtyper"

Øvelser under emnet
Øv: Blodtypebestemmelse
Øv: Alkoholgæring og den mikrobielle vækstkurve (tværfagligt forsøg med kemi)
Øv: Puls og aktivitet

Demonstrationsforsøg:
Ionbevægelser kan give elektrisk strøm - nervesignalering (saltvands strømledende egenskaber)

Supplerende stof
Vi har haft fokus på stigende nikotinbrug blandt unge og har set DR-programmet "Kontant"s afsnit om nikotinpose-produkter "Afhængig af snus", som er udgivet 1/2/2024.
https://www.dr.dk/drtv/se/kontant_-afhaengig-af-snus_434373


Animationer:
Animation af transkriptions-processen samt en lille bid af translations-processen. Youtube: DNA and RNA - Transcription, nucleus biology, https://www.youtube.com/watch?v=YlOqI3PQwjo



Kemi:

Organisk kemi:
Teori:
Hæftet "Kemi C for HF", af Henry Vest, Gentofte  HF, 2017
Side 67-86, Kapitel 10-12

NF-Grundbogen, A. Groesen m.fl. 2014, Lindhardt og Ringhof
Kapitel 4.


Fokuspunkter:
Carbonatomets bindingsforhold, alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, trigylcerider, stregformler, zig-zag formler, molekyleformler, navngivning af alkaner, alkener og alkoholer, fedtsyrer, mættede/umættede fedtsyrer og triglycerider, isomeri, egenskaber af carbonhydrider og alkoholer, substitutionsreaktion, additionsreaktion, identifikation af aldehyd.


Øvelser:
Substitution i heptan - Elevforsøg
Fedtindhold i chips - rapportøvelse
Det mest umættede fedtstof – Demonstrationsforsøg
Gæring af alkohol – Journaløvelse tværfagligt med biologi

Syrer og baser:
Hæftet "Kemi C for HF", af Henry Vest, Gentofte  HF, 2017
Kapitel 13, Syrer og baser + Kapitel 7 og 8 om stofmængdekoncentration og titrering

Fokuspunkter: Syrer, Baser, Syre-base reaktioner, neutralisering, pH-værdi, sikkerhed, volumen, stofmængdekoncentrationer, stofmængdekoncentrations beregninger, titrering som metode.

Forsøg:
Rødkål som pH indikator - Elevforsøg
Neutralisering af saltsyre - Journalforsøg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mini-projekt 1 18-11-2024
Opsamlingsopgave 22-11-2024
Blodtype bestemmelse journal 15-12-2024
Fedt i Chips 05-01-2025
Mikrobiel vækst journal 16-01-2025
Fejl, I skal ikke aflevere 20-01-2025
befolkningspyramider 20-01-2025
Puls og aktivitet journal 29-01-2025
KRAM faktorer i fem kommuner 30-01-2025
journal forsøg albedoeffekten 25-02-2025
Neutralisering af Saltsyre (pH Bombe) 02-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bæredygtighed

FÆLLESFAGLIGT FORLØB BÆREDYGTIGHED

I naturgeografi

Forløbet vil handle om klimaforandringer og bæredygtighed, hvad er drivhuseffekten og hvordan påvirker stigende mængder drivhusgasser herunder særligt CO2 i atmosfæren vores jord? Hvilke løsninger er mulige?
Forløbet tager udgangspunkt i kapitel 5 i NF-håndbogen ”Hvorfor taler alle om klima” og Alverdens geografi om klimazonerne. Vi arbejder med data om drivhusgasser fra observatoriet i Hawaii, is på Grønland og ved Arktis samt havstigninger, oliedannelse og energiomstilling. Vi besøger genbrugsstation i Frederiksværk og undersøger genanvendelse af plastik i rammen af cirkulær økonomi og FN’s mål for ansvarlig produktion.
Vi arbejder med fordele og ulemper ved konventionel og bioplastik i samarbejde med biologi og kemi.
Vi besøger højvandslusen i Frederiksværk samt campingpladsen i Frederiksværk og undersøger vandstande og konsekvenser af oversvømmelser. Professionsrettet arbejder vi med både arbejde på genbrugsstation, iværksætteri og oversvømmelsesfare (Frederiksværk camping) og arbejde som pædagog med bæredygtighed
Vi laver eksperimenter om oliedannelse, albedo og havstigninger. Vi laver andet empiribaseret feltarbejde ved højvandsluse, campingplads og genbrugsstation.


Materiale

NF-grundbogen Kapitel 5, sider 137-142 og 144-154
Alverdens geografi om klimazoner, sider 149-152. https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/71218550483/res/71218550487/klimazoner%20alverdens%20geografi.pdf

Before the Flood, dokumentar om klimaforandringer, National Geographic, lånt på CFU, hvor der er adgang til elever

Brundtland rapporten om bæredygtighed
https://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/1987-brundtland-rapporten/

Albedo i klimaforskernes fodspor Albedo
https://www.ikff.dk/albedo-u/

Smeltende is sender isbjørne på overarbejde, dr.dk
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/smeltende-sender-isbjoerne-paa-overarbejde-de-maa-nu-svoemme-tre-gange-saa-langt

Katastrofalt tab af pingviner, Berlingske, https://www.berlingske.dk/internationalt/nyt-studie-katastrofalt-tab-af-pingviner?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOUuOpBZjHzVNQMpROg-fnF5NcXPE8cZBQKnoZxoHBWCnbtMi9du9Zy-MdyF_c%3D&gaa_ts=67bc4906&gaa_sig=mO8Ex_eMdaOLbXayRzoX-qkpndUx-YbTVPfR2wG48WCNj7Mxc87hgoonuQzbkPY3Xobc311RVPXtI3nCp0EGdA%3D%3D

Global opvarmning giver Thules befolkning nye muligheder, Videnskab. dk
https://videnskab.dk/kultur-samfund/global-opvarmning-giver-thules-befolkning-nye-muligheder/

”Ny højvandssluse giver tryghed man kan sove mere roligt, Tv2 Kosmopol, 2017
https://www.tv2kosmopol.dk/halsnaes/ny-hojvandssluse-giver-tryghed-man-kan-sove-mere-roligt

Om stormflod dmi
https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-stormflod

Om stormflod, kystdirektoratet se særligt Kattegat
https://kyst.dk/klimatilpasning/stormflod-og-beredskab/hvordan-opstaar-stormflod

Fra IPPC sidste klimarapport (2021), syntese af hovedkonklusioner fra DMI, https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del1/, Uddrag til 1p: https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/71912585647/res/71912585648/konklusioner%20IPPC%202021%20uddrag%201p.docx

Økolariet om dannelse af olie og gas
https://www.okolariet.dk/viden-om/rastoffer/jagten-pa-rastoffer-i-gronland/olie-og-gas/dannelsen-af-olie-og-gas

Video om kulstofskredløbet, https://duda.dk/video/klima/kulstofkredsloebet/

"149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!", Plastic Change.
https://plasticchange.dk/videnscenter/149-ngoer-i-noedraab-under-fn-forhandlinger-vis-mod-og-hold-fast-i-ambitionerne/

"Det er plastik lavet af", Plastic Change. https://plasticchange.dk/videnscenter/det-er-plastik-lavet-af/


Kernestof i naturgeografi (fokus)

Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende geografifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Materiale

NF-grundbogen Kapitel 5, sider 137-142 og 144-154
Alverdens geografi om klimazoner, sider 149-152

Klimaforandringernes konsekvenser for mennesket (Eksperimentarium) https://www.experimentarium.dk/klima/klimaforandringernes-konsekvenser-mennesket

Note om klimaforandringer fra EU- kommissionen https://ec.europa.eu/clima/change/consequences_da

”Hvordan dannes olie”, Marts 2011, Illustreret videnskab https://illvid.dk/naturen/raastoffer/hvordan-dannes-olie

Halsnæs kommunes klimatilpasningsplan 2013-2025 side 1-8 https://halsnaes.dk/Files/Images/BEKM/PDF/Milj%C3%B8/Klima/Klimatilpasningsplan%202013%20-%202025.pdf

”Regeringen vil have regning for CO2 affald ned” Klima, energi og forsyningsministerie, https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2020/maj/regeringen-vil-have-co2-regningen-for-affald-ned

”Ny højvandssluse giver tryghed man kan sove mere roligt, Tv2 Kosmopol, 2017, https://www.tv2kosmopol.dk/halsnaes/ny-hojvandssluse-giver-tryghed-man-kan-sove-mere-roligt

Om stormflod dm, ihttps://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-stormflod

Fra IPPC sidste klimarapport (2021), syntese af hovedkonklusioner fra DMI, https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del1/

Om forsuring af havet, https://videnskab.dk/naturvidenskab/koraller-og-blaahvaler-maerker-klimakrisen-saadan-kan-vi-goere-deres-tilvaerelse-mindre-sur/

Om grønlandske beboeres syn på klimakrisen, Københavns universitet
https://samf.ku.dk/nyheder/2019/kortlaegning-af-groenlandske-beboeres-syn-paa-klimaforandringer/, det store problem er, at havisen bliver mere farlig at færdes på.

Ekstrem tørke har startet en krig om vand i Spanien, Dr Nyheder
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ekstrem-toerke-har-startet-en-krig-om-vand-i-spanien-nu-truer-ulovlige


Kernestof i naturgeografi

Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Fokuspunkter faglige mål
Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser



Biologi:
Læste sider - Grundbog
NF-grundbogen, A. Groesen m.fl., 2014, Lindhardt og Ringhof
Kap. 5 s. 141 "Kulstofkredsløbet" og s.162-163 om gensplejsning - metoden blev desuden perspektiveret til deres læste artikel om GMO i forhold til afgrøder.
Kap. 6 fra s.171-178 og  s.181-84, s. 191-192

Biologi i Udvikling C-niveau, 2. udgave, M. Frøsig m.fl. 2020, nucleus
Kap 1: s. 19-21 "Enzymer"

Kernestof
Evolutionsmekanismer
Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Genetik og DNA’s rolle
Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet - herunder har fokus været på nedbryder-organismernes rolle i kulstofkredsløbet og perspektivering til bionedbrydeligt plastik.

Faglige mål
Under emnet er alle faglige mål blevet varetaget i mere eller mindre omfang.
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶ præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
̶ indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
̶ udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶ sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
̶ undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Øvelser under emnet
Øv: Nedbrydning af bioplastik (tværfagligt forsøg med kemi)
Øv: Naturlig selektion - en simulation


Artikler og andet:
Til og med afsnit 2.3 i undervisningsmateriale om CRISPR-Cas 9 systemet fra etisk råd, 2019, https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/gmo-klima-og-etik/saadan-kan-klimavenlige-planter-udvikles-ved-hjaelp-af-crispr-cas9




Kemi:

Teori:
"NF-grundbogen" af Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, Lindhardt og Ringhof side  140-144, 154-157
Videoer om plastiks opbygning og historie:
https://www.youtube.com/watch?v=U-qDYzEy84Y&ab_channel=P3Essensen
https://www.youtube.com/watch?v=HK07ALeqYjs&ab_channel=P3Essensen


Fokuspunkter:
Carbons kredsløb, næringssalte, Plastik kemi, Redox kemi (Se separat forløb)

Øvelse:
Produktion af bioplastik - fællesfagligt med biologi.
Besøg på genbrugspladsen i Halsnæs


Redox kemi:
Kemi Særfagligt:

Teori:

"Kemi C for HF" af Henry Vest, Gentofte HF, 2017
Side 97-100, kapitel 14

Fokuspunkter:
Definition af redox, Oxidation, Reduktion, Delreaktioner, Afstemning af redoxreaktioner, elektronregnskab.

Øvelser:
Spændingsrækken - Elevforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer