Holdet 2z Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christel Vincentz Rasmussen
Hold 2024 Ng/z (1z Ng, 2z Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klodens kræfter og pladetektonik
Titel 2 Klimazonerne og global opvarmning
Titel 3 Vandbalance i Danmark
Titel 4 Geologi og Sydsverige
Titel 5 Plastikforurening i verdenshavene
Titel 6 Vand i Californien og Danmark
Titel 7 Bæredygtig energi
Titel 8 Sikring af Halsnæs mod havstigninger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klodens kræfter og pladetektonik

Rundt omkring i verden er der aktive vulkaner og jordskælv. Hvilke processer kan forklare denne geologiske aktivitet, og hvordan påvirker den menneskers levevilkår? Eleverne har lært om jordens opbygning, teorien om pladetektonik, det geologiske kredsløb, og kan vurdere årsager til og konsekvenser af jordskælv, vulkaner og tsunamier.

Problemformulering til forløbet: Hvad er muligheder og begrænsninger for at forebygge katastrofer forbundet med de tektoniske pladers bevægelser (jordskælv, vulkanudbrud, tsunamier)?

Beskrivelse af aktiviteter:
Dokumentar: ”Klodens kræfter – vulkaner” og ”Inge Lehmann, store danske videnskabsfolk”
Tsunamien i Japan, øjenvidner
Eksperiment om tsunamibølger.
Jordskælvssimulationsforsøg om jordskælvssikring
Anvendelse af google Earth til lokalisering af pladegrænser, vulkaner og jordskælv
Øvelse i laboratorie og i felten (Liseleje) om det geologiske kredsløb og klassificering af bjergarter efter dannelsesprocesser
Forsøg om bjergarters densitet (Basalt og granit)
Seismolog i praksis med Virtual Earthquake

Elevprojekt og fremlæggelser om selvvalgt naturkatastrofe (vulkan, jordskælv, tsunami), der omhandler årsager, selve forløbet og de menneskelige konsekvenser

Materiale
Alverdens Geografi, (Geografiforlaget 2011) side 195-222 om vulkaner og jordskælv

Tsunami GEUS, https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami

Vulkaner, om vulkanske zoner, side 3-4, i GEOVIDEN nur 4, 2007,https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_4_2007.pdf

Hvad er jordskælv? Røde Kors, https://www.rodekors.dk/naturkatastrofer/jordskaelv/hvad-er-et-jordskaelv

Sten på stranden, Naturstyrelsen, https://naturstyrelsen.dk/media/177950/stenpaastranden-2015.pdf

Noter istid, strandundervisning på Liseleje strand
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/61984536734/res/61984536735/noter%20istid.docx

Boesen Steffen, Politiken, Ti-årig pige advarede om flodbølge, 2005, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/61581313727/res/61581313728/arikel%20om%20pige%20der%20advarede%20om%20tsunami.docx

DMI om varsling af tsunamier, https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-tsunami/varsling/

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Faglige mål (fokus):
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimazonerne og global opvarmning

Klimazonerne og global opvarmning


Om forløbet


Problemformulering: Hvilken betydning har global opvarmning for de eksisterende klimazoner?
Underspørgsmål:
Hvad er klimazonerne og deres kendetegn?
Hvad driver vejr og klima?
Hvordan påvirkes menneskers levevilkår af klima og global opvarmning?
Hvad er forklaringen på global opvarmning?
Hvilke handlemuligheder er der for at forebygge katastrofer ved global opvarmning?

Følgende aktiviteter:
- Klimazoner (Vahls klimazoner, detaljeret observation af kort, repræsentationskompetence, plantebælter, kyst og fastlandsklima, ITK-zonen)
- Sol og breddegrader (spil om breddegrader, solhøjder, klip fra dokumentar om jordens bane om solen, brug af https://suninfo.dk/ om solhøjder i løbet af året i dk)
- Vind og lufttryk (med demonstrationsforsøg af termisk lufttryk, tegning af sø- og landbriser)
- Det globale vind-system i korte træk: Polarfronten, vestenvindsbæltet, de subtropiske højtryk, monsunregn, brug af de nye tegneglobus, øvelse udenfor til corioliseffekt (lanciermølle).
- Projekt om selvvalgt geografisk område og global opvarmning: elever vælger et område i en klimazone og analyserer de mulige konsekvenser af global opvarmning for menneskers levevilkår, her bruges hydrotermfigurer (3 moduler)
- Konsekvenser af global opvarmning: Ekskursion og feltarbejde ved højtvandsluse i Frederiksværk, her bruges data fra DMI om vandstand ved Frederiksværk og Holbæk Havn. Der laves forsøg om vandstand og havstigning.
- Hvad er forklaringen på global opvarmning? Drivhuseffekt samt albedo (eksperiment), oliedannelse (eksperiment)
- Verdensmål 7 og 13 samt energiomstilling og handlemuligheder


Materiale
”Alverdens geografi” kapitel om vejr og klima side 29-65,

Hvorfor kan vi hente olie og gas op fra Nordsøen, NF-grundbogen, side 147-149
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/64892895714/res/64892895715/hvorfor%20kan%20vi%20hente%20olie%20og%20gas.pdf

Hovedkonklusioner IPPC sidste klimarapport (2021), syntese af hovedkonklusioner fra DMI, https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del1/

Om CO2 i atmosfæren https://keelingcurve.ucsd.edu/

Hvordan opstår stormflod? Kystdirektoratet https://kyst.dk/kyster-og-klima/stormflod-og-beredskab/hvordan-opstaar-stormflod/

Klimaforandringer gør monsunregn i Indien kraftigere og mere kaotisk, Ingeniøren 2022 https://ing.dk/artikel/klimaforandringer-goer-monsunregn-i-indien-kraftigere-og-mere-kaotisk

Om corioliseffekten https://education.nationalgeographic.org/resource/coriolis-effect/

Studie advarer, Store dele af Amazonas kan blive til savanne, Videnskab DK, 2022 https://videnskab.dk/naturvidenskab/studie-advarer-store-dele-af-amazonas-kan-blive-til-savanne/

Om kystklima
https://denstoredanske.lex.dk/kystklima?gad_source=1

Vindens indflydelse på havstrømme, virtuelgalathea (Uddrag om vindsystem) https://virtuelgalathea3.dk/artikel/vindens-indflydelse-p-havstr-mme-1

Om det globale vindsystem, DMI https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-vind/det-globale-vindsystem

Videoer om drivhuseffekten:
DR https://www.dr.dk/nyheder/udland/video-derfor-kan-vi-ikke-overleve-uden-drivhuseffekten
Geografilokalet https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8
repetitionsnote om

Before the flood, dokumentar om klimaforandringer, dihttps://www.youtube.com/watch?v=zbEnOYts

Dansk industri om lagring af CO2
https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2023/3/nu-skal-der-lagres-flere-millioner-tons-co2-i-nordsoen/

Repetitionsnote om nedbør og dugpunkt
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/63827192900/res/63827192901/NOTE%20NEDB%C3%98R%20OG%20DUGPUNKT%202023.docx

"Hvad udleder mest CO2", oktober 2022, Illustreret videnskab, https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/hvad-udleder-mest-co2-til-luften
på lectio: https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/64988105993/res/64988105994/Hvad%20udleder%20mest%20CO2.docx


Kernestof

Jordens og landskabernes processer
- det globale kulstofskredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.



Faglige mål

- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vandbalance i Danmark


Formål
Vand kendes også som det blå guld. Vand er livsvigtig for os mennesker til at drikke,
til vores husholdninger, til dyrkning af fødevarer, til vores husdyr og til erhverv.
Vand indgår i et evigt kredsløb. Vandet bliver genbrugt, der kommer ikke mere vand til vores jord
end der er i forvejen. Der er et stigende pres på vandressourcerne pga. forurening af ressourcen
kombineret med stigende behov.

Problemformulering: Hvad er udfordringerne med at opfylde FNs verdensmål 6 om at sikre rent drikkevand til alle i Danmark?

Vi har fokus på Danmark
Eleverne lærer i dette forløb bæredygtighed, om vandets kredsløb og vandbalancen,
om drikkevand i Danmark, om forurening og beskyttelse af drikkevandet
og om FNs verdensmål om rent drikkevand. Forløbet bygger videre på forløb om klima og vejr herunder forsøg om nedbørsdannelse og kendskab til klimazonerne.


Aktiviteter:
Der laves forsøg og feltarbejde til at forstå vandets kredsløb i praksis:
nedsivning til grundvandet og overfladeafstrømning (Frederiksværks kanal).
Vi arbejder med figurer og sammenhænge mellem klima og vand i Danmark og globalt, herunder verdensmål 6 om rent drikkevand.
Vi arbejder med istidens betydning for jordtyper og forholder jordtyper til grundvandsdannelse
Vi arbejder med forurening af grundvand i Danmark og løsninger



Materiale
Alverdens geografi, Geografiforlaget 2011, Vand side 65-82

Hjemmesiden Vandets vej med forklaring af grundvandsdannelse og jorden som naturligt renseanlæg https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/grundviden/saadan-dannes-grundvand


Mål 6 rent vand og sanitet, https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/rent-vand-sanitet/

Hjemmeside med data om fordampning og nedbør https://earthobservatory.nasa.gov/global-maps/MYDAL2_M_SKY_WV/GPM_3IMERGM

Danske regioner, "Flere kilder til pesticidforurening", 2021 https://www.regioner.dk/services/faktuelt/2021/flere-kilder-til-pesticidforurening-i-grundvand-og-drikkevand/

Note om nedsivning til grundvand
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/65879763710/res/65879763711/note%20nedsivning%20og%20jordtyper.docx

Information 18. juli 2023, Martin Gøttske
”Mens hedebølgen hærger: Italien er blevet europamester i vandspild”
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/66252845860/res/66252845861/Italien%20vandstress%20artikel%20information.docx

TV2 nyheder, ”se kortet her er der fundet flest pesticidrester i drikkevandet”, 2021
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-10-06-se-kortet-her-er-der-fundet-flest-pesticidrester-i-drikkevandet

Supplerende stof
Note om Arresø
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/65553744519/res/65553744520/Note%20Arres%C3%B8%20og%20Frederiksv%C3%A6rk%20kanal%202023.docx


Kernestof
Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder
forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Faglige mål  (fokus)

̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
arbejdsselv vand 9 april 09-04-2025
Nedsivning 28-04-2025
Feltarbejde kanal 11-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Geologi og Sydsverige

Hvilken betydning har Sorgenfrei-Tornquist forkastningszonen for landskabsdannelse og naturressourcer i Sydsverige?

Landskaber skabes og forandres af vigtige geofaglige processer som pladetektonik, klima og vand. Mennesker udnytter de naturressourcer, som følger med landskabsdannelsen, og som skifter økonomisk betydning over tid. Beliggende ved Sorgenfrei-Tornquist forkastningszonen har Sydsverige i modsætning til Sjælland grundfjeld ved overfladen eller tæt på overfladen. Vi vil besøge Søderåsen, undersøge den geologiske dannelse som horst (forhøjning) i landskabet, de tilhørende bjergarter og forandring i landskaberne med sprækkedal samt vulkanen Rallate. Vi vil diskutere relevansen af at beskytte området og naturbaseret turisme. Sverige var netop det første land i Europa, der i 1909 indførte nationalparker, som besøges af mange svenskere og udenlandske turister hver år.

Vigtige aktiviteter:
Feltarbejde med det geologiske kredsløb og ledeblokke Liseleje strand herunder observation af magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter
Observation af sprækkedal og erosion ved Söderåsen
Måling af vinkel på søjlebasalt ved Rallate vulkanen
Højdeprofil på sprækkedalen ved Kobberhatten
Besøg på museum for tidligere kulmine i Nyvång
Besøg ved Norra Albert, hvor der er fundet rester af dinosaurer

Vi anvender både faglige tekster om Danmark herunder Bornholm og Sydsverige, som er påvirket af samme geologiske processer. Forløbet bygger videre på forløb 1 Jordens kræfter og pladetektonik.

Kernemateriale
Alverdens geografi, side 243-269, https://www.lectio.dk/lectio/60/ExerciseFileGet.aspx?type=opgavedef&exercisefileid=74502500457

Alverdens geografi, jordskælv og vulkaner (repetition fra forløb 1 om klodens kræfter og pladetektonik), side 202-204, side 208, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80405458221/res/80405458222/Alverdens%20geografi%20jordk%C3%A6lv%20og%20pladetektonik.pdf

Alverdens geografi, side 217-221, bjerge og bjergkæder https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/74000995870/res/74000995872/Alverdens%20geografi%20bjerge%20og%20bjergk%C3%A6der.pdf

Geoviden 2007 side 2-4 "Hvorfor smelter jorden nogle steder?"  https://www.geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2007.pdf, repetition fra forløb om klodens kræfter og vulkaner

jodens kerne kan være lige så varm som solen, videnskab. dk, https://videnskab.dk/om-videnskabdk/jordens-kerne-kan-vaere-lige-saa-varm-som-solen/

ordforklaring på forkastning, https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=forkastning

Eksempel på stenbrud, Diabas, https://www.sydsverige.dk/?pageID=33

Forklaring på diabas med eksempler https://snl.no/diabas

Det geologiske kredsløb go-forlag, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/74815129163/res/74815129164/det%20geologiske%20kredsl%C3%B8b%20Go-forlag.docx

Undervisningslokalet, video og det geologiske kredsløb https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/

Om Söderåsen nationalpark, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80405441313/res/80405441314/om%20S%C3%B6der%C3%A5sen%20nationalpark.docx

Powerpoint om geologi og Sydsverige https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80550529751/res/80550529752/Geologi%20Danmark%20og%20Sydsverige.pptx

Faglige mål

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort,
diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige
målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder



Kernestof
Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sverige og geologi feltarejde 19-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Plastikforurening i verdenshavene

Problemformulering: Hvorfor er plastik blevet så stort et problem i verdenshavene?
På Hawaiis strande lander plastikaffald, som de ikke selv har produceret. Såkaldte ”plastiksupper” i verdenshavene med en høj koncentration af plastikaffald, blev først kendt i 1990’erne. Forløbet vil handle om hvorfor plastikforurening er blevet så stort et problem i verdenshavene og følge plastikkens vej fra forbruger til forurening. Forløbet tager udgangspunkt i plastikforbrug og genanvendelse i Halsnæs og Danmark. Løsningsmuligheder vil løbende blive inddraget. Følgende underspørgsmål bliver undersøgt: Hvad er plastik og hvad bruges det til, Hvor langt er vi i dag med genanvendelse af plastik? Hvordan føres plastik med havstrømmene? Hvad er konsekvenserne af plastikforurening og hvordan kan vi mindske plastikforurening?


Feltarbejde og forsøg:
24-timers feltundersøgelse af elevers plastikaffald i husholdningen
Elevernes forslag til upcycling af affald
Besøg på genbrugsstation i Frederiksværk, elever stiller spørgsmål og sorterer affald
Forsøg med plastiksupper, til forståelse af havstrømme

Kernemateriale

Geodetektiven, side 159-176, Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
https://issuu.com/lr-undervisning/docs/geodetektiven_l_sepr_ve_samlet

Hawaii drukner i plastik, Plastik change, (video) https://www.youtube.com/watch?v=cfHPfsf3LAU

Jorden kalder, problemer med plastik. Dokumentar DR
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-problemet-med-plastik_503180

Ugandan women turn plastic bags into backpacks, video youtube
https://www.youtube.com/watch?v=haA4VdDoVaE

Hvorfor genbrug er løsningen på vores plastikudfordringer, Plastic Change, februar 2023,  https://plasticchange.dk/videnscenter/kort-fortalt-hvad-er-genbrug/?gad_source=1&gad_campaignid=11616593692&gbraid=0AAAAACwlBZJgec5mjlmy3t879Dohmx5e4&gclid=Cj0KCQjw0Y3HBhCxARIsAN7931VLGpUkwzF0_xEEo1g52O2p2tep-Kk_5bcHGBFScYCon6tdeSikHd4aAuOuEALw_wcB

Definition lavindkomstlande https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/u-lande-i-lande/lavindkomstlande/

Vindens indflydelse på havstrømme, virtual galathea3 https://virtuelgalathea3.dk/artikel/vindens-indflydelse-p-havstr-mme-1

Det globale vindsystem, undervisningslokalet, Claus Gudum Faaborg
https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/

Opråb til USA, tag ansvar for plastikforureningen, Plastic change,  december 2020 https://plasticchange.dk/videnscenter/opraab-til-usa-tag-ansvar-for-plastikforureningen/

Plastic Pollution in Hawaii: Environmental Impacts and Solutions, marts 2022, earth.org
https://earth.org/plastic-pollution-in-hawaii/

Plastik, effekt på økosystemet, kend dit hav, https://projekter.au.dk/havet/undervisningsforloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers/plastic-i-havet/effekt-paa-oekosystemet

Plastikforhandlinger bryder sammen, de kan jo simpelthen ikke blive enige.  Børsen,15 august 2025 https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/plastikforhandlinger-bryder-sammen-de-kan-jo-simpelthen-ikke-blive-enige

Emballageforordningen, Plastindustrien, https://plast.dk/regulering/emballageforordningen/

Cleaning up til garbage patches, https://theoceancleanup.com/oceans/

Cirkulær økonomi betydning, definition og fordele, europa-parlamentet
https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20151201STO05603/den-cirkulaere-okonomi-definition-betydning-og-fordele

Verdensmålene, https://www.verdensmaalene.dk/de-17-verdensmaal


Faglige mål:

analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden
sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge

formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige
målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder

indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser



Kernestof
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave plastik i husholdningen 30-09-2025
Genbrugsstation 08-10-2025
plastik i verdenshavene forsøg 29-10-2025
Skriftlig fremstilling plastik 05-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vand i Californien og Danmark

Vand i Californien og Danmark

Problemformulering Mangler Californien og Danmark vand?

Californien producerer en stor del af USA’s fødevarer og udgør i sig selv en økonomi, som er større end Tysklands målt i BNP. Den sydlige del af Californien ligger i subtropisk klimazone og er beliggende nær de subtropiske højtryk, hvor nedbøren er sparsom. Der er anlagt akvædukter, som fører vandet fra det nordlige til det sydlige Californien. Danmark er derimod beliggende i den tempererede klimazone og får rigelige mængder nedbør med frontregn. Der er dog også interne nedbørsforskelle i Danmark. I forløbet undersøges pres på vandressourcer i Danmark og Californien forbundet med vandforbrug og forurening af drikkevand. Vi arbejder med udfordringer og løsninger i forhold til at sikre en bæredygtig adgang til vand og dermed sikre FN’s verdensmål 6 om at sikre rent drikkevand til alle. Den aktuelle situation forholdes til de forventede fremtidige klimaforandringer.

Væsentlige aktiviteter
Forsøg om nedbørsdannelse
Forsøg om højtryk og lavtryk
Feltarbejde om vandføring i Frederiksværks kanal (december 2025), som sammenlignes med feltundersøgelse i maj 2025
Højdeprofiler i google-earth pro, der forholdes til nedbørsdata
Højdeprofil i google-earh pro, der forholdes til Los Angeles Akvædukt
Data for vandforbrug, nedbør, temperatur, vandføring og vandniveau i Danmark og Californien
Analyse af aktuelle artikler om adgang til vand i Danmark og Californien.
Oplæg og spørgsmål til Jens Kristensen fra Halsnæs Forsyning om drikkevand i Halsnæs kommune
Samarbejde med samfundsfag om den grønne trepart med poster

Vigtige fagbegreber og sammenhænge: dugpunktet, frontregn, stigningsregn, konvektionsregn, vandbalanceligningen, vandets kredsløb, vandføring, det globale vindsystem, højtryk, lavtryk, Vahls klimazoner.


Materiale
Tema ”Vandkonflikter i Californien, Naturgeografiportalen, skrevet af Leif Vangdrup
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/76329938804/res/76329938805/vandkonflikter%20californien.docx

Milliardærer og vand i Californien https://www.forbes.com/sites/chloesorvino/2021/09/20/amid-drought-billionaires-control-a-critical-california-water-bank/

En million indbyggere uden rent vand i Californien https://www.kqed.org/news/11992044/nearly-1-million-californians-have-no-access-to-safe-drinking-water-with-low-income-communities-most-at-risk, https://www.youtube.com/watch?v=C-57rRb0W2g

Grundvand i Californien https://www.theguardian.com/environment/2020/feb/27/california-groundwater-sgma-law-what-does-it-mean

Oprindelige folk og retten til vand i Owens dalen, https://www.kqed.org/news/11985946/the-hidden-history-of-water-rights-in-owens-valley

Tørker i Californien, https://ing.dk/artikel/toerken-i-nordamerika-kan-aendre-kontinentet
https://www.californiadrought.org/drought/background/

Brande i Californien, https://www.dr.dk/nyheder/udland/foer-og-efterbilleder-taget-fra-rummet-viser-oedelaeggelserne-efter-brande-i, https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-pustede-santa-ana-vinde-til-doedelige-skovbrande-i-det-sydlige-californien/

Hydrotermfigurer californien, Hjemmeside Klimadiagramme.de https://www.klimadiagramme.de/pics/st_usa1.html

’Vi forurener grundvand og drikkevand», Aktuel Naturvidenskav, nummer 1 2025, Kaj Sand-Jensen https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/1-2025/vi-forurener-grundvand-og-drikkevand

”Pesticider” Danmarks naturfredningsforening (med interaktivt kort over drikkevandsboringer i kommunerne) https://www.dn.dk/vi-kaemper-for/rent-drikkevand/pesticider/

Løber verden tør for vand? (Videnskab.dk 2020), https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand

Danmark mangler ikke vand. Men vi risikerer at mangle rent drikkevand (Information 2018)
https://www.information.dk/indland/leder/2018/03/danmark-mangler-vand-risikerer-mangle-rent-drikkevand

Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere, DMI https://www.dmi.dk/klima-atlas/om-klimaatlas/vejretidanmarkblivervarmerevaadereogvildere

Noter om drikkevand i Danmark, Jens Kristensen Halsnæs forsyning (modul 23. februar)
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80407091518/res/80407091519/Jens%20kristensen%20halsn%C3%A6s%20forsyning.docx

Pesticider, Danmarks naturfredningsforening, https://www.dn.dk/vi-kaemper-for/rent-drikkevand/pesticider/

Halsnæs planter sin første borgerskov, https://halsnaes.dk/nyheder/2025/nov/nyhedsside

EU's naturgenopretningsforordning, https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturindsatser/eu-s-naturgenopretningsforordning


Faglige mål (fokus)

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort,
diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af
virkeligheden
indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser

Kernestof
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår ̶
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter ̶
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer ̶
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår ̶
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv ̶
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår ̶
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bæredygtig energi

BÆREDYGTIG ENERGI

Forløbet handler om det bæredygtige energimiks. Vi stod for får år i en akut energikrise efter krigens start i Ukraine og over længere tid har Danmark arbejdet mod en energiomstilling. Danmark har valgt at prioritere vindenergi og landet har et godt potentiale for vindenergi, men hvilke andre energikilder skal vi kombinere med, og hvad er de forskellige energikilders fordele og ulemper?

Hovedproblemstillingen for forløbet er som følger Hvilket bæredygtigt energimiks skal Danmark vælge?
Følgende spørgsmål vil blive behandlet
Hvori består energikrisen i 2022 og hvilken betydning har energi for et samfund som det danske?
Hvad er fordele og ulemper ved vindkraft?
Hvilke andre energikilder er mulige for Danmark?
Hvilke energimiks har andre lande valgt?
Hvilke konsekvenser har benyttelsen af energikilderne for klima og miljø?

AKTIVITETER
Vi arbejder med artikler (aktualitet) om klimakrisen, derudover procesorienteret feltarbejde om vindenergi med elevinddragelse efterfulgt af mundtlig præsentation og rapport, projektarbejde om andre energikilder med informationsfolder, feltarbejde om solenergi fra skolens solcelleproduktion.

Materialer

TV-avisen 14 september 2022 https://www.youtube.com/watch?v=CcDadB2Ctag (minut 1-5)

Energikrisen 2022, lex.dk, https://lex.dk/energikrisen_2022

Vindkraft i Danmark, Noah kanalen (video) https://www.youtube.com/watch?v=-oAh8CYesO4

40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper, Danmarks statistik
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft
Vindmølletørken på land fortsætter – og manglende net bærer en stor del af skylden,

Green power Danmark, august 2025
https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/vindmoelletoerken-paa-land-fortsaetter-manglende-net-baerer-stor-del-skylden

Vindenergi, Økolariet https://www.okolariet.dk/viden-om/energi/vedvarende-energi/vindenergi

Solenergi, eksperimentarium, https://www.experimentarium.dk/klima/solenergi/

Drihuseffekten forklaret, https://www.undervisningslokalet.dk/drivhuseffekten-forklaret/
Hjemmeside med energikilder til elektricitet i verdens lande https://app.electricitymaps.com/map/live/fifteen_minutes

Energistatistik i Danmark, Energistyrelsen https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/79064286488/res/79064286489/Energistatistik%20Danmark%202024.docx

Figur Kulstofskredsløbet https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/79064289710/res/79064289711/Kulstofkredsl%C3%B8bet%20%282%29.docx


Forløb bygger videre på Alverdens geografi kapitel om klima og vejr, side 29-61   (repetition fra forløb om klima og vejr i 2025) https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80407039557/res/80407039558/Alverdens%20geografi%20vejr%20og%20klima.pdf

Supplerende materiale:
Tekster fundet af elever til brochurer om
bølgeenergi,
https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80407055433/res/80407055434/B%C3%B8lgeenergi.docx
bioenergi https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80407050220/res/80407050221/Biomasse%20og%20biogas.docx,
atomkraft https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80407048832/res/80407048833/Brochure%20-%20atomkraft.docx

power2x https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80407049608/res/80407049609/Power-to-X%20%281%29.docx


KERNESTOF
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

FOKUSPUNKTER FAGLIGE MÅL

planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

AKTIVITETER
Vi arbejder med artikler (aktualitet) om klimakrisen, derudover procesorienteret feltarbejde om vindenergi med elevinddragelse efterfulgt af mundtlig præsentation og rapport, projektarbejde om andre energikilder med informationsfolder, feltarbejde om solenergi fra skolens solcelleproduktion.

Faglige mål (fokus)
ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende
geofaglige fænomener
forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af
virkeligheden
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden
sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
̶ formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige
målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder


Kernestof

Jordens geologiske processer
̶ Det globale kulstofkredsløb

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
feltarbejde vindenergi 04-02-2026
Solenergi feltarbejde rigtig 12-03-2026
slettet opgave 13-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sikring af Halsnæs mod havstigninger

Sikring af Halsnæs mod havstigninger

Hvordan sikrer vi Halsnæs kommune mod havstigninger?
Forløbet vil tage udgangspunkt i global opvarmning: hvad kan vi forvente i forhold til temperatur og havstigninger?
Forløbet koncentrerer sig om beskyttelsen i campingpladsen i Frederiksværk og højvandsslusen samt sikring af Nordkysten ved Liseleje, som er del af projekt Nordkystens fremtid.
Forløbet omhandler særligt istid og landskabsdannelse, erosion, havstigning, vind, stormflod, samt kystbeskyttelse herunder ansvarsfordeling mellem borgere og kommune/stat.
Eksperiment: udvidelse af vand
Feltarbejde, vi laver kystprofil og vindmåling ved Liseleje strand
Oplæg på Liseleje strand ved Thor Nygaard Markussen fra Halsnæs kommune om kystsikring og svar på spørgsmål fra elever
Feltarbejde, vi aflæser vandstand ved højvandsslusen
Vi besøger campingplads og laver interview om betydningen af højvandsslusen samt private initiativer til at beskytte pladsen.


Kernemateriale:

Vi bruger uddrag af kapitel 3 i geodetektiven:
Afsnit 3.3 Hvordan er landskabet i Liseleje dannet? Side 44-48
Afsnit 3.4 Hvordan vil en havn påvirke kysten i Liseleje side 48-52
Afsnit 3.5 Kan man beskytte kysten mod erosion, side 52-54

https://issuu.com/lr-undervisning/docs/geodetektiven_l_sepr_ve_samlet

https://nordkysten.gribskov.dk/ (video)

Havet stiger omkring Danmark, DMI, https://www.dmi.dk/klima-atlas/om-klimaatlas/havetstigeromkringdanmark

Forskellige kystbeskyttelsesmetoder
https://kyst.dk/klimatilpasning/kystbeskyttelse/kystbeskyttelsesmetoder

IPPC figur om konsekvenser af havstigninger (2023)
https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/79229728423/res/79229728424/IPPC%202023%20figur%20og%20forklaring%20scenarier.docx

Konklusioner IPPC 2021 om klimaforandringer
https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/79071115648/res/79071115649/konklusioner%20IPPC%202021%20%282%29.docx

Powerpoint, præsentation til borgermøde om kystsikringsprojektet Nordkystens fremtid, Halsnæs 2025, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/79071113655/res/79071113656/Nordkystens%20Fremtid%2C%20Borgerm%C3%B8de%20Halsn%C3%A6s%20Kommune%2C%2031marts%202025%2C%20SAMLET.pptx

Vind i Danmark, DMI https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klimaet-frem-til-i-dag/vind-i-danmark

Uddrag klimarobusthedsplan Halsnæs 2021, side 5-6, side 13, side 15, side 18, side 21 og side 36,  https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/79228202099/res/79228202100/opgave%20sikring%20havstigninger%20halsn%C3%A6s.docx

Faglige mål (fokus)

̶ planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende
geofaglige fænomener
̶ opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort,
diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶ ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof
Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv

̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
forsøg udvidelse vand 23-03-2026
Feltarbejde Liseleje strand 18-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer