Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksværk Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Mette Karmann
|
|
Hold
|
2024 ol/a (3a ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kunsthistorie
Kunsthistorie og skulptur:
Kroppen og kønnet i rummet
Kouros og kore
Peploskoren
Rayethovedet
(Kritiosdrengen)
Arkaisk
Klassisk
Hellenististisk
Romersk
Materialer
Positurer
Votiv
Templer og skulpturer
Cire perdue
Draperi
Persergruset
Identifikation/attributter
Symmetri eller bevægelse
Plasticitet
Fixpunkter
Det heterogene samfund
Kroppen og kønnet
Arkaisk smil
Stilisering
Typeportrætter/portrætlighed
Streng stil og blød stil
Gestik
Stemning og dramatik
Perlelokker
Naturalisme og realisme
Positurer: frontal, kontrapost, fri
Formål med kunst
Perspektivering af kunst
Basisskulptur
Kleobis og Biton
Peploskoren
Rayethovedet
Athena fra Afaiatemplet
Kritiosdrengen
Artemisionguden
Afrodite fra Rhodos
Sovende satyr
Alexander d. store portræt
Lysippos´ Skraberen
Sokrates statuette
Afrodite fra Knidos
Doryforos/Spydbæreren
Augustus Prima Porta
Perspektivmateriale:
Perspektivmateriale: Reklame for Kouros parfume, ca 2000, Paradis (bogillustration 1440), BT foto fra 2021 Viktor Axelsen vandt OL, F. A. Bustelli, ca 1760, Tim Noble og Sue Webser, De nye barbarer, 1997-99, Albert Giacometti: ’Man walking’ 1960, Botticellei ’Venus´ fødsel’, 1486, Bertel Thorvaldsen ’Hyrdedreng’ 1822-1825, Kasper Eistrup, ’Kronprins Frederik’ 2018, Axel Poulsen ’Støberen’, 1956, Auguste Rodin, ’Grubleren’, 1902, Auguste Rodin ’Eva’, 1886, Bertel Thorvaldsen ’Jason’, 1803-28, Alexander Sidorenko ’Vladimir Lenin Monument’, 1964.
Vi har arbejdet autoptisk med fokus på krop, rum, fortælling, værdier, idealer og perspektiver. Desuden har vi arbejdet med elevfremlæggelser af analyser, fortolkninger og perspektivering af skulpturer fra antikken - se billedkompendium udleveret til eleverne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Intro til guder, helte og Homer
Hvad man skal vide om Homer…
eller Akilleus: Vreden og skæbnen
Materiale: Basistekst: Homer: 'Iliaden' (1. sang vers 1-297 og 3. sang vers 1-94 og
326-382 og 22. sang vers 330-363, 395-411, 24. sang vers 477-570) + tre uddrag fra ’Iliaden’ 23. sang (om OL/gravlege-idræt)
Perspektiver: Troy og dramatiseringer
Baggrundsviden:
Rhapsoden og eposgenren
Græsk og romersk mytologi
Det homeriske spørgsmål
Epos: Stilkarakteristika: formelsprog, homeriske lignelser, epitheta ornantia, patronymika, proømium med musepåkaldelsen, hexameter
Basisteksten:
Heltefiguren i henholdsvis Iliaden og Odysseen
Antropomorf
Epifani
Areté
Daktylisk Heksameter
Det Homeriske spørgsmål (unitar og analytiker)
Do ut des (latin)
Epitét
Formelvers
Homerisk lignelse
Hýbris og nemesis
Kléos
Menis
Moíra
Oíkos
Patronymikon
Pólis
Polyteisme
Prooímion
Rapsode
Timé
Olbos
Xenia
Sofrosyne
Skæbnen
Civilisation og barbari
Perspektiveringsemner - indtil videre: skriv selv på….
Filmatisering i forhold til tekst
Moderne helte og epoi
Vi har arbejdet autoptisk med fokus på hvordan teksters billedsprog viser stemninger og underbygger heltebilleder. Desuden har vi arbejdet med tekstens eget niveau, den orale tradition, tekstens forhold til forfatter/fortæller og sammenstillingen af samtidens og læserens forventningshorisonter.
Desuden har vi arbejdet med tekstens forhold til den europæiske kulturhistorie, hvor erfaringerne fra en eller flere de første tre niveauer sættes i forhold til længere kulturhistoriske og/eller moderne problemstillinger, der er påvirket af antikken.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Drama og Ødipus
Hvad man skal vide om drama… eller Hvem har ansvaret i dit liv?
Materiale:
Basistekst: Sofokles: Ødipus oversat af Otto Foss
Perspektivtekster: ’Livets veje’ af Karen Blixen fra ’Den Afrikanske Farm’ 1937
Begreber og karakterer – Drama og Ødipus
Harmatia
De vigtigste dramatikere (Aischylos, Sofokles, Euripides)
Peripeti
Teateranlægget
De store Dionysier
Tragediens struktur og teknikker
Dramaets opbygning (prolog, hypothesis, stasima, episode, epilog)
Skuespilleren (herunder udklædning)
Mimesis (Mytos og Ethos)
Miasma
Katharsis, Eleos og Phobos
Anagnoresis
Tematikker
Hvad er det specielle ved Sofokles?
Hybris og nemesis
At være sin egen lykkes smed?
Mennesket afmægtighed
Gudernes almægtighed
Forholdet mellem mennesker og guder
Forholdet mellem de 3 ’hovedpersoner’
At være blind eller seende
Sfinxens gåde og den rolle den spiller
Skæbnen
Dramaets rolle før og nu
Skæbnebegrebet i dag
Visdom og lykke
Ødipus
Kreon
Iokaste
Teiresias
Hyrden
Laios
Polybos
Merope
Budbringeren fra Korinth
Byerne Theben og Korinth
Vi har arbejdet autoptisk med fokus på remediering - forestilling i forhold til tekst. Desuden har vi arbejdet med tekstens eget niveau, tekstens forhold til forfatter/fortæller og sammenstillingen af samtidens og læserens forventningshorisonter.
Desuden har vi arbejdet med tekstens forhold til den europæiske kulturhistorie, hvor erfaringerne fra en eller flere de første tre niveauer sættes i forhold til længere kulturhistoriske og/eller moderne problemstillinger, der er påvirket af antikken.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Retorik, demokrati, Lysias og Cicero
Hvad man skal vide om retorik…
eller Tale er guld...
Materiale: Basistekst: Lysias: Tale i sagen om drabet på Erathostenes.
Uddrag af Ciceros 1. Catalinariske tale §1, 2, 5, 6, 8, 9, 12, 13, 14.
Perspektivtekster: 7. afsnit af Netflix-serien: 'Monsters - the Menendez Brothers'.
Baggrundsviden:
Den klassiske disposition
Appelformer: ethos, logos, pathos
Demokrati: fyle, deme, trittyes, ekklesia, 500-mandsrådet, borgerpligter, borgerrettigheder.
Den pelopponnesiske krig - forfatnings- og borgerkrig. .
Diskurs
Lægmand eller professionel?
Den romerske republik – kort og godt
Ciceros pentagram
Retoriske virkemidler (troper og figurer)
Basisteksten:
Ethopoiia
Lysias baggrund
Drakons drabslov og kvinders rettigheder
Straffens formål
Retoriske teknikker
Retorikkens formål i Grækenland (Athen)
Retorik og demokrati
Perspektiveringsemner:
Antik retorik i forhold til moderne retorik
Demokrati før og nu
Retorik i forhold til filosofi
Individ overfor staten - den enkeltes ansvar
Gudernes indflydelse og sandhedsopfattelser.
De retoriske formater (også i dag)
Vi har arbejdet autoptisk med fokus på ethopooia,formidling, argumentation, troper og figurer. Desuden har vi arbejdet med tekstens eget niveau, retorikkens magt i et demokrati, tekstens forhold til forfatter/fortæller og sammenstillingen af samtidens og læserens forventningshorisonter.
Desuden har vi arbejdet med tekstens forhold til den europæiske kulturhistorie, hvor erfaringerne fra en eller flere de første tre niveauer sættes i forhold til længere kulturhistoriske og/eller moderne problemstillinger, der er påvirket af antikken.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Filosofi og Symposion
Hvad man skal vide om filosofi…
eller Ved du hvad du tror du ved?
Materiale: Basistekst: Platon: 'Symposion': s. 6-23, 46-69.
Perspektiv’tekst’: Kierkegaardsk øvelse: Hvad er mine kerneværdier? 'De politikere vi ikke har' interview med Sven Brinkmann 30/1 2017.
Baggrundsviden:
Filosofihistorie (Førsokratikere, sokratikere, sofister)
Hvad er filosofi
Hvad er visdom
Idealstaten og de tre dyder
Arché
Areté
Didaktik og dialektik
Majeutik og dannelse
Fænomenverden og ideverden (hulelignelsen) hulelignelsen
Platon i forhold til Sokrates
Samfundsforhold i det 4. århundrede før Kristus - Athen
Doxa og episteme
Aporia
Utopia
Basisteksten:
Daimonen
Filosoffens opgave
Erkendelse
Det pæderastiske forhold
Sokrates´ selvopfattelse
Sokrates´ død
At være martyr
Guderne
Retorik
Samfund
Det værende og det vordende
Dødsopfattelsen/evigheden/udødeligheden
Billederne af Sokrates (rokken, hestebremsen, hestevognen)
Den filosofiske proces (konkret → abstrakt) - trappen
Rammefortællingen
Perspektiveringsemner:
De store spørgsmål
Hvornår er man mest filosofisk
Alternativ til traditionen
Må man bruge magt (og hvad er magt) for at opnå hvad man vil?
Demagogi
At være sin egen lykkes smed
Filosofien i litteraturen
Hvad er mine kerneværdier?
Vi har arbejdet autoptisk med fokus på hermeneutik, refleksion, retorik og sandhed. Desuden har vi arbejdet med tekstens eget niveau, at fjerne sig fra og nærme sig den endelige sandhed, tekstens forhold til forfatter/fortæller og sammenstillingen af samtidens og læserens forventningshorisonter.
Desuden har vi arbejdet med tekstens forhold til den europæiske kulturhistorie, hvor erfaringerne fra en eller flere de første tre niveauer sættes i forhold til længere kulturhistoriske og/eller moderne problemstillinger, der er påvirket af antikken
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63254191697",
"T": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63254191697",
"H": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63254191697"
}