Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Frederiksværk Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Rikke Barth Aarosin Petersen
|
Hold
|
2024 ol/x (3x ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro, Tragedie & Polis
Introduktion til oldtidskundskab.
Forløbet er den indledende indføring i oldgræsk kultur og mytologi. Gennem pensum skabes en bevidsthed om de tidlige kilder til græsk kultur og verdensopfattelse; herunder kendskab til væsentlige begreber og tanker i den tidlige græske kultur.
Her introduceres autopsi til læsningen af teksterne, som alle er på dansk (oversat fra græsk eller latin)
- Præsentation af guderne.
Vi skal læse Kong Ødipus og senere på året skal vi se en teaterforstilling: Antigone (d. 7/4). Antigone er en forsættelse af Labdaikerslægten, som foregår efter Kong Ødipus og Ødipus i Korinth. Det er myter fra den thebanske sagnkreds, alt er altså myter ikke historiske begivenheder.
1. Intro til teateret (alt det udenom) og klassisk tid.
Hvorfor er klassisk tid så vigtig at studieordningen siger man skal læse mest fra denne tidsperiode.
2. Hvad er en myte? Informationer om den thebanske sagnkreds. Sofokles og Kong Ødipus.
Drama: tragedie & polis
Vi skal læse (Otto Foss oversættelse af) Kong Ødipus og senere på året skal vi se en teaterforstilling: Antigone (d. 7/4). Antigone er en forsættelse af Labdaikerslægten, som foregår efter Kong Ødipus og Ødipus i Korinth. Det er myter fra den thebanske sagnkreds, alt er altså myter ikke historiske begivenheder.
Sofokles står bag "Kong Ødipus", der handler om Ødipus' forfærdelige skæbne. Oraklet i Delfi har forudset, at Ødipus' i løbet af sit liv vil slå sin far ihjel og gifte sig med sin egen mor, og selvom han gør alt hvad han kan, for at undgå denne skæbne, så får oraklet ret.
Tema om helten i klassisk tid og hvordan helten har ændret sig fra epos - genren i arkaisk tid til tragedien i klassisk tid.
Fokus på miasma og Ødipus udvikling gennem tragedien.
Sofokles leg med sproget (bl.a. brugen af hånd, fod, singularis og pluralis)
Vi ser på selve teateret, tragedien, Dionysosfesten i Athen.
Drama, hvordan det er opbygget og sammenhængen tragedien er blevet opført i (både det religiøse og konkurrencen) De Store Dionysier.
Bystatskulturen (polis). Polis -opbyggede samfund. Selvom det er mytestof, så skinner Sofokles´ tid og holdninger igennem i tragedien.
Kernetekst:
- Sofokles´ Kong Ødipus
- Aristoteles poetik (5-7)
Perspektiv materiale: Minority Report
- teater/film
- Heltebegrebet
- Syn/ate
- blind/indsigt/sofrosyne
Tragediens virkemidler/ begreber:
Jambisk trimeter
Sofrosyne
Ate
Areté, kléos, timé
Hybris
nemesis
Miasma:
Moira:
Tragisk faldhøjde:
Tragisk ironi:
Desis:
Lysis:
Peripeti:
Anagnorisis
Katharsis:
Barbar:
Deus ex machina- løsning:
Stichomytia:
Personer:
Ødipus, Kreon, Iokaste, Teiresias, Hyrden, Laios, Merope, Polybos, budbringer fra Korinth, Sfinxen
Poleis:
Theben, Korinth, Delfi, Athen
Teatrets opbygning:
Orchestra:
Skene:
Parodos:
Theatron:
Tragediens struktur/opbygning: Prolog, Parodos, Episode, Stasimon, Kommos, Exodos
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kunstsøjlen
Kunsthistorie: Skulptur
Tidsperioder:
Arkaisk, Klassisk (tidlig-, høj- og senklassisk tid), Hellenistisk og Romersk Kejsertid
Arkaisk (ca. 700 til 480 f.v.t.)
Klassisk (480-323 f.v.t.)
- tidlig klassisk tid
- Højklassisk tid
- Senklassisk tid
Hellenistisk (323-31 f.v.t.)
Romersk kejsertid (fra 31 f.v.t. og frem)
De forskellige perioder i antikken har forskellige kunstneriske udtryk. De kommer frem via monumentets form, motiv, udsmykning og meget andet. Antikkens monumenter havde mange forskellige funktioner. Vi skal se på monumenterne og analysere skulpturerne, hvor man bl.a. beskriver; bevaringsstand, form, motiv, udsmykning, datering og funktion.
Forløbet har til formål at sætte eleverne i stand til at beskrive, analysere, stilbestemme, datere og fortolke antikke skulpturer. Der fokuseres på:
- rundskulpturen i overgangen fra arkaisk til klassisk tid.
- Marmor eller bronze (de romerske kopier).
- Funktion.
Vi ser på udviklingen i de forskellige perioder og hvilke kendetegn de forskellige kunstperioder har. Mange græske skulpturer findes ikke længere i deres original, men i romerske kopier af græske originaler og når vi taler periodisering, er det efter originalerne.
Vi trækker tråde imellem kropsidealet, billedlige beskrivelser og samfundidealer, som vi møder undervejs i litteratursøjlerne.
Fokuspunkter og begreber til skulptur:
- Kouros & Kore
- krop & køn
- Skæg som identifikation af alder (græsk)
- Fritstående skulptur
- Templer
- Grav
- Votiv
- Materiale eks. bronze & marmor
- Positur eks. frontal, kontrapost
- Naturalisme og realisme
- Romersk kopi af græsk bronzeoriginal
- Arkaisk smil
- Perlelokker
- I farver
- symmetri/ asymmetri
- ro/ bevægelse
- streng stil
- Hellenistisk barrok
- atletlommer
- heroisk nøgenhed
- våddraperi
- attributter/identifikation
Andet:
Hvad er formålet med kunst?
Hvem har ret til kunsten nu?
Perspektivering af kunst
Der eksamineres i ukendt skulptur
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
48 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Homer - Epos
Epos-genren: Litterært forløb, der skal give eleverne en bevidsthed om det antikke epos og den mundtlige tradition.
Kernetekst: Homers Iliade med hovedfokus på 1. sang (v. 1-611), 18. sang (v. 1-368) & 24. sang (v. 1-804)
Desuden højtlæsning af 17. sang v. 680-760 og små nedslag i 22. sang, hvor Achilleus hævner Patroklos og dræber Hektor, der blev brugt i forbindelse med overblikket over Iliaden.
Særlige fokuspunkter:
- Der fokuseres på temaet menis (Achilleus´ vrede) og udvikling gennem værket, derfor læser vi 1. sang (vreden starter), 18. sang (vreden vendes fra grækerne mod trojanerne) og 24. sang (hvor han slipper vreden).
- Helte-idealet i epos-genren og arkaisk tid. Hvad skaber en helt i arkaisk tid og sammenstiller det med klassisk tid og med et nutidigt heltesyn.
- Der lægges desuden vægt på den homeriske tradition og på de træk, der er kendetegnende for epos-genren.
Andet/baggrundsviden:
- Paideia
- Det Homeriske Spørgsmål, rapsoden og eposgenren.
- Vi ser på forskellige oversættelser af Homer
Perspektivering:
- "Den grædende mand er ikke et godt tegn" af Sørine Gotfredsen.
- "Når mænd græder" af Tobias Rahim.
Begreber:
Antropomorf
Areté
Daktylisk Heksameter
Det Homeriske spørgsmål (unitar og analytiker)
Do ut des (latin)
Epitét
Hýbris
Kléos
Menis
Moíra
Oíkos
Patronymikon
Pólis
Polyteisme
Timé
Eposets karakteristiske træk: musepåkaldelse, Prooímion, daktylisk heksameter, homerisk lignelse, formelvers & formelsprog, rapsode
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4. Søjle: Den Romerske søjle
Kernetekst:
- Uddrag af Kejser Augustus´ Res Gestae
Vi læser Publius Ovidius Naso (43 f.Kr- 17 e.kr) tematisk med kærlighed/erotik samt brugen af græske myter i værkerne:
Hovedfokus:
- Metamorfoserne (forvandlinger) Juno & Jupiter, Tiresias, Narcissus & Ekko, (Amor) Apollo & Daphne, Pyramus & Thisbe.
- Heroides (Briseis brev til Achilleus)
- Elskovskunsten (håndbog i hor)
- Eskapader
andet/perspektiv:
- Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Dafnesyndromet (2021)
- I har selv fundet på perspektiverende historier bl.a. Snehvide og den onde steddronning, Shakespears Romeo & Julie, En midsommernats drøm.
Romerne var inspirerede af en hel del fra grækerne bl.a. guderne (se evt. opgaverne i lavede med guder/gudinder, der står både de græske og romerske navne).
Vi læser Ovids metamorfoser der er et romersk epos.
Der er stor forskel på epos hos grækerne og romerne, men traditionerne forsætter. Hvor det hos grækerne var en del af den mundtlige tradition, så blev det daktyliske heksameter også genrebetegnende, derfor bruger romerne det samme metrum. Det er ikke et epos, som man ser hos Homer, men en lang række myter og fortællinger, der som perler på en snor, bliver pseudokronologisk fra kaos til Octavians ophøjelse til Augustus.
Vi ser på den historiske samtid, hvori værkerne blev til.
Begreber:
Gyldne Generationer
borgerkrig
Lex Julia
Ætiologi
Metamorfose
Apollinske livssyns
Dionysiske livssyn
Hybris
Nemesis
Sofrosyne
Areté, kléos, timé
Homerisk lignelse
Kaos
kosmos
Kejser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Filosofi
Platon (427-347 fvt)
Vi arbejder med Platons Sol-, linje og hulebillede fra 6. & 7. bog i Staten. Sokrates spiller en stor rolle og er dialogens hovedperson. Sokrates der er dialogens hovedperson, genfortæller det hele dagen efter, men hvor tæt det er på den historiske Sokrates er svært at afgøre, fordi Sokrates ikke selv har skrevet noget.
Dialogen er opbygget som en babusjka:
Der er en håndfuld aristokratiske mænd både borgere og metøkere i Athen der taler om filosofiske spørgsmål -> det genfortæller Sokrates dagen efter (vi ved ikke til hvem) -> Platon skriver dialogen mange år efter (hvis vi overhovedet skal forestille os dialogen fandt sted i virkeligheden).
Kærligheden til visdom.
Overgangen fra mytos til logos, hvor verdensforklaringen er baseret på billedrige, mytologiske fortællinger om guder og helte til fornuftsbaserede analyser af verdens indretning, baseret på iagttagelser (der ofte var i direkte modstrid med religionen).
Vi bruger også forløbet som afrundning på oldtidskundskab.
Materiale:
(https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw)
- Paideia s. 137-154
- Lucidious crash: https://www.youtube.com/watch?v=xIzUekpkcXM
- Klip fra Matrix: https://www.youtube.com/watch?v=rRMSGSbExwg
Begreber:
-Arete
- Aporia
- Borger
- Demokrati
- Doxa
- Dualisme
- Elenchos
- Epistéme
- Eudaimonia
- filosofia/ filosofi
- fri fremmed/metøk
- Jordmoderkunsten
- Lógos
- mýtos
- Sofist
- Sokratiske dialog
- Tekne
- sofrosyne
Personer:
Platon, Sokrates, Glaukon, Aristofanes, Aristoteles
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63254199791",
"T": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63254199791",
"H": "/lectio/60/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63254199791"
}