Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christel Vincentz Rasmussen, Henrik Friis Madsen
Hold 2024 sa/y (G4 sa, 1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb ligestilling, politik og velfærd
Titel 2 Forløb#1 Demokrati og medborgerskab i Danmark
Titel 3 Forløb#2 Økonomi og velfærdsstat i Danmark
Titel 4 Forløb#3 Mistrivsel blandt unge i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb ligestilling, politik og velfærd

Formål :
Samfundsfags forskellige dimensioner: sociologi, politik og økonomi introduceres ud fra temaet " Ligestilling".
Herefter gøres nedslag i politik, når vi ser på ideologiske grundholdninger og de politiske partiers placering i dansk politik samt folketingsvalget. Derudover berøres økonomistoffet, idet vi arbejder med  velfærdsstaten i  dag.

Materiale.
Luk samfundet op 3. udgave kapitel 1 Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene, side 12-26, kapitel 5 politiske ideologier, side 108-118 og kapitel 9 velfærdsstat eller konkurrencestat, side 201-205

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog



Kernestof:

Politik
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ligestilling og statistik 16-09-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#1 Demokrati og medborgerskab i Danmark

Forløbet omhandler politiske ideologier og partier i Danmark, demokratiopfattelser, rettigheder og pligter i et demokrati, samt ligestilling (fra grundforløbet).

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Lærebogsstof:
Luk samfundet op kap. 1 (ligestilling), 5 og 6
"EU på kryds og tværs" (2020-udg.) side 8-15, 24-28, 36-37, 90-103 (Om EU´s historie, institutioner og beslutningsproces)


Supplerende stof:
Danske partiers værdi-og fordelingspolitik (figur)
Fordelings-og værdipolitik (video, Morten Munk, https://www.youtube.com/watch?v=UrOxe44TBNI&ab_channel=MortenMunk)
Vigtigste emner for vælgerne 2022 (diagram, Megafon/TV2 13.juli 2022)
Det mener partierne om forskellige emner (https://nyheder.tv2.dk/folketingsvalg/det-mener-partierne?s=eyJzZWxlY3RlZFRvcGljSWQiOjF9)
Intern uro i Socialdemokratiet fortsætter: 'Risikoen for et totalt kollaps stiger markant' (artikel af Anders Byskov Svendsen, dr.dk 4.11.2025)
Resultatet af folketingsvalget 2022 (diagram, https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/11/valgresultat-2022)
Hvem stemmer på.....(artikelserie i Altinget, 1 artikel for hvert af de politiske partier)
Repræsentativt demokrati er ikke den bedste styreform (Klumme af byrådsmedlem Steffen Jensen i Midtfyns-Posten 4.12.2020)
Man må aldrig tage et retssamfund for givet (video af Danske Domstole, www.youtube.com/watch?v=nBJXPnbwAEs&ab_channel=DanmarksDomstole)

Øvrige aktiviteter: Rollespil om lovforslag fra regeringen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#2 Økonomi og velfærdsstat i Danmark

Forløbet omhandler samfundsøkonomi og velfærdsmodeller, med fokus på den danske velfærdsstat. De politiske ideologier repeteres og politiske partiers syn på velfærdstaten inddrages.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:

- politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Lærebogsstof:
Luk samfundet op (Grøn) side 108-115 (de klassiske politiske ideologier), kap. 8 (stat, marked og civilsamfund, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer, økonomisk kredsløb samt finans-, penge-og strukturpolitik), side 200-208 (den danske velfærdsstats historie, samt de 3 velfærdsmodeller)
Luk samfundet op (Ibog, 4.udgave) 9.3. Velfærdsstatens udfordringer, 9.4. Velfærdsstatens interne udfordringer, 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer, 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien

Supplerende stof:
"Kan det danske mirakel fortsætte ind i 2025?" (Analyse af Frederik M. Juel i Berlingske Tidende onsdag den 8. januar 2025)
Aldersfordeling Danmarks befolkning, Samfundsstatistik 2023 tabel 1.1
"Velfærdsstaten" (27. december 2024, Politiken, Læserbrev af Jonas Schmidt, Brobyværk)
"Systemet gør os sløve" (21. december 2024, Jyllands-Posten - Debatindlæg af MARTIN HENRIKSEN, formand for Nye Borgerlige)

Øvrige aktiviteter:
- Gruppearbejde med fremlæggelser om de økonomiske mål og målkonflikter
- Vismandsspillet


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#3 Mistrivsel blandt unge i Danmark

Forløbet er tværdisciplinelt, dog med fokus på sociologi. Det omhandler forskellige mulige forklaringer på unges mistrivsel (Giddens, Beck og Rosa), forskellige politiske partiers syn på løsningsmuligheder, samt de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med øget mistrivsel hos unge.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- økonomiske mål

Lærebogsstof:
Luk samfundet op (Grøn) side 30-36 (socialisering), 67-69 (Anthony Giddens (aftraditionalisering og individualisering)), 77-80 (Ulrich Beck (risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering).
Uddrag af Boserup m.fl.: "Samf på B" (Systime I-bog) om Hartmut Rosas accelrationsteori

Supplerende stof:
Samfundsstatistik 2023 tabel 7.2, 7.3 og 7.4, figur 7.5 og 7.6
Mistrivslen er rykket ned i børnehaven og vuggestuen (artikel af Pernille Mainz i Politiken 2. marts 2024)
100 børn fortæller (interaktiv artikel på Børns Vilkårs hjemmeside, https://bornsvilkar.dk/100born/)
We Are Living In A Hamster Wheel (video om Hartmut Rosa, Mindhub, https://www.youtube.com/watch?v=8YJKNTIpuPA&ab_channel=MindHub)
Mange af os unge lider under et ideal om at deltage i alt og lykkes med det hele - Kronik af Snorre Hejlskov Larsen, Statskundskabsstuderende, Information 23.05.2025
“Vi skal stoppe med at se almindelige problemer som psykisk lidelse” - uddrag af artikel i  Zetland 26. februar 2025 af Nanna Schelde
"Flere unge mistrives – hvad vil politikerne konkret gøre?" - www.tv2.dk 13. okt 2022, af da Marie Lomholt Wismann
Samfundsstatistik 2024 (Columbus): Figur 7.6 Unge uden uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med øvrige unge
"Vores måde at tale om mistrivsel risikerer at skabe en snæver forståelse af normalitet", debatindlæg i Altinget 20. maj 2023 af Noemi Katznelson
"Trivselskommissionen har givet hele debatten om mistrivsel et reality check", debatindlæg af Christian Holst Vigilius, Konservativ Ungdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer