Holdet 2024 Sa/R/fagpakke2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Sa/R/fagpakke2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Inge Boesen, Peter Ussing, Søren Møller
Hold	2024 Sa/R/fagpakke2 (Sa/R/fagpakke2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 2	Forløb#2 Demokrati og valg
Titel 3	Forløb#3 Politiske ideologier & dansk politik
Titel 4	Forløb#4 Velfærdsmodeller og EU
Titel 5	Forløb#5 Råd til velfærd? Dansk økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Identitet i det senmoderne samfund Faglige mål - sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof Sociologi - identitetsdannelse og socialisering - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Metode - komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode Kernemateriale "Samf på B" Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen. Columbus, 2022 Supplerende materiale Om forløbet Professionsrettet fagpakkedag med matematik B til København med rundvisning fra Gadens Stemmer, egen udført kvalitativ undersøgelse i Kongens Have, samt matematiske beregninger i forhold til Rosenborg Slot
Indhold	Kernestof: Identitet – hvad er det? Det traditionelle samfund Giddens – en diagnose af senmoderniteten Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet Kvalitative spørgsmål - brainstorm 2.3 Sociale medier – hvordan påvirkes du? Goffman – frontstage og backstage 2.4 Køn – et begreb under forandring! Judith Butler: Køn er noget, vi gør Videnskab.dk (September 2010) Heidi Elisabeth Sandnes, KILDEN Informasjonssenter for kjønnsforskning Den ”nye” ulighed Kan ulighed være retfærdigt? Ligestilling i Danmark – hvor langt er vi? Klassesamfundet – en teori om social ulighed Hvor for CBS-lektor Birthe Larsen bekymret for uligheden? Ligestilling Læs hjemme: Indvandring i Danmark – hvor mange og hvorfor? Kan hegn og vagter stoppe flygtninge og migranter på vej mod EU? Læs hjemme: Integration – når der er enighed, men også plads til forskellighed Lektien der skal læses hjemme er I timen ser vi på Supplerende stof: Arbejdsspørgsmål til Hartmut Rosa.docx Hvad mener Lars Olsen med ’den nye ulighed’?Hvad er en ressourcebeholder?Forklar hvad den økonomiske ressourcebeholder dækker over?Hvad menes der med den kulturelle ressourcebeholder?Hvad menes der med ressourcen arbejdsmarkedstilknytning?Hvad menes
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Demokrati og valg Formål Politologiforløbet belyser forskellige former for demokrati, og hvilke magtressourcer og magtformer, der kan komme i spil i demokratiet. Forløbet introducerer det politiske system og lovgivningsprocessen og de deltagelsesmuligheder man har som borger i Danmark. Afslutningsvis undersøges mediernes rolle for meningsdannelsen i de politiske processer. Kernestof: Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene” Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Fokuspunkter Demokratiformer: Direkte versus repræsentativt demokrati. Demokratiopfattelser og magtbegreber. Folketingets rolle og position – den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling Medierne og politisk meningsdannelse Samf. på B, I-bog, kapitel 4, Hvem har den politiske magt i Danmark?
Indhold	Kernestof: Samf på B Ibog xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk 4.1 Politik – hvad er det? \| SAMF PÅ B Ideologioversigt (2).docx Partiernes politik.docx Direkte og repræsentativt demokrati Konkurrencedemokrati \| SAMF PÅ B Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund \| SAMF PÅ B Magtformer \| SAMF PÅ B Hvem har magten i DK? Er magten spredt på mange eller få hænder? \| SAMF PÅ B Dit Demokrati: Undervisningsfilm Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov \| SAMF PÅ B 4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører \| SAMF PÅ B Afsnit 4.6 Medierne og politisk meningsdannelse \| SAMF PÅ B Spin \| SAMF PÅ B Supplerende stof: Information, den 2. juli 2016: Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé? SamfB sociologi begrebsliste.docx https://www.information.dk/udland/2016/07/folkeafstemninger-direkte-demokrati-utrolig-daarlig-ide https://www.greelane.com/da/humaniora/problemer/representative-democracy-definition-pros-cons-4589561/ https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen Citizens, Assemble! Deliberative Democracy in 3 Minutes Interview med Mogens Herman Hansen_ Vi skal ikke være så bange for folket - det er klogere, end man tror _ Information.pdf De sociale medier er internettets værtshuse. Tonen er hård, alle råber, og ingen lytter.docx Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati Kronik: Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati Hvis Caroline Wozniacki er dansker, er jeg konge af Skotland Forsker_ Danmark knækker over i et demokratisk A og B-hold.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Politiske ideologier & dansk politik Faglige mål og kernestof: Forløbet inddrager de gennemgående metodiske mål. Disciplinært gælder det målet om kendskab til de politiske ideologier, skillelinjer i dansk politik og partiernes adfærd Forløbet gennemgår på baggrund af første del af kapitel 5 i Samf. på B de tre klassiske politiske ideologier med afsæt i deres respektive syn på staten, markedets og civilsamfundets rolle. Ideologiernes nutidige relevans belyses med de politiske partiers idémæssige orientering i dansk politik. Socialliberalismen og ideologiske forgreninger i blå- og rød blok gennemgås. Partiernes stillingtagen belyses med Molins model som beskrevet i Samf på B kapitel 6. Teorier om ændret vælgeradfærd og vælgersegmenter belyses med inddragelse af empiri om vælgernes foretrukne dagsorden.
Indhold	Kernestof: Link: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=338 Kap 5 - 5.1 intro & liberalisme Liberalisme – enhver er sin egen lykkes smed \| SAMF PÅ B Partifilm om politiske ideologier - Luk Samfundet Op Om konservatisme - Det Konservative Folkeparti Socialisme \| SAMF PÅ B Læs afsnittet om socialisme Læs Kapitel 6: Partier og vælgere – et politisk billede i forandring? \| SAMF PÅ B 6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd \| SAMF PÅ B Læs 6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel \| SAMF PÅ B Læs kap. 6.4 Altinget, 16. september 2016, https://www.altinget.dk/artikel/det-nye-politiske-kompas Vælgernes politiske vandringer – en afrunding \| SAMF PÅ B Supplerende stof: https://vafo.dk/debat/lokalformand-det-er-uacceptabelt-at-kommune-og-psykiatri-tyr-til-at-loese-deres-opgave-ved-hjaelp-af-vores-frivillige-besoegsvenner Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi \| SAMF PÅ B Luksusfælden samfundsfagligt set.docx Det politiske stamtræ, infografik, Malene Hald. Pensionsbomben.docx Politiken, 31.12. 2024 "Mette Frederiksen lod pensionsbomben sprænge...." af Elisabeth Svane. Mandag Morgen, 8. maj 2023 Unge vender ryggen til de gamle partier - Mandag Morgen DR, 31. januar 2025, Nyheder: Et nyt emne er strøget op i toppen blandt vælgerne Silkeborg Gymnasium, You Tube video: Vælgeradfærd Hvad er Minervamodellen og hvad kan den bruges til? Scribus.dk
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Velfærdsmodeller og EU Velfærden under pres i EU og den globaliserede økonomi Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund. - Gösta Esping Andersens velfærdsmodeller: Den residuale, den selektive og den universelle velfærdsmodel - Interne og eksterne klemmer til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund. - EU belyst i et velfærdsperspektiv: Det Indre Marked og social dumping som en udfordring for den danske arbejdsmarkedsmodel. Grundbog: Samf. på B, kapitel 5, Fremtidens velfærd - hvem skal løse opgaverne? Samt afsnit 4.7 om EU, særligt med vægt på arbejdstagernes frie bevægelighed i EU's Indre Marked. Folketingets EU-Oplysning (Undervisningsforløb om social dumping) Link: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping
Indhold	Kernestof: 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? \| SAMF PÅ B Samf B uge 12.pptx 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer \| SAMF PÅ B Den frie bevægelighed – velfærdsturisme og social dumping \| SAMF PÅ B 5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne? \| SAMF PÅ B Forløbsplan samfundsfag B.docx Samfundsfag B.pptx Samfundsfag B uge 14.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Råd til velfærd? Dansk økonomi Faglige mål: Forløbet omfatter de overordnede og metodiske mål i vejledningen. Det faglige kernemål i samfundsøkonomi om at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU er blevet belyst. Med afsæt i et problemorienteret perspektiv om der fortsat er råd til velfærden i Danmark har vi gennem forløbet belyst samfundsøkonomiske sammenhæng. Vi har lært om markedsmekanismen og Danmark som en blandingsøkonomi. Eleverne har lært om det økonomiske kredsløb. De samfundsøkonomiske mål er blevet gennemgået som vigtige pejlemærker for en balanceret økonomisk politik. Sidstnævnte er særligt blevet belyst med effekterne af en ekspansiv henholdsvis en en kontraktiv finanspolitik. Set i lyset af den aktuelle økonomiske situation har vi også belyst hvordan pengepolitik med justeringer af renten påvirker inflationen, og dermed aktivitetsniveauet i økonomien. Globaliseringens- og EU's betydning for arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen i Danmark er gennemgået. Stramnings- og opkvalificeringsstrategien for arbejdsstyrken indenfor rammerne af den Dansk Model er også medtaget.
Indhold	Kernestof: Kapitel 7: Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke \| SAMF PÅ B Læs intro til kapitel 7 samt afsnit 7.1. 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne \| SAMF PÅ B Luk Samfundet Op! (hjemmeside) Videoer om markedsmekanismen, det økonomiske kredsløb og konjunkturer. Læs 7.3 Samfundsøkonomiske mål \| SAMF PÅ B Samfundsfag B Økonomi intro uge 15.pptx 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? \| SAMF PÅ B Samfundsfag B økonomisk politik.pptx https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=434 Samfunds B Økonomi uge 18.pptx 7.7 Globaliseringen – hvad betyder den for dansk økonomi? \| SAMF PÅ B De økonomiske mål og dansk økonomi i dag.pdf Begrebslister.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb