Holdet 2024 Bi/R - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Jannick Bang Maesen
Hold 2024 Bi/R (Bi/R)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Genetik på godt og ondt
Titel 2 Økologi og biodiversitet
Titel 3 Hvad er sundhed?
Titel 4 Mikrobiologi, immunforsvar og bioteknologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Genetik på godt og ondt

Temaet har i høj grad taget udgangspunkt i mave-tarm systemet og har arbejdet med forskellige biologiske mekanismer i denne sammenhæng.
Eksempelvis er membrantransport blevet repeteret fra sidste år og der er kommet flere detaljer på.
Replikation og mitose er repeteret og udvidet igennem perspektivet, at slimhindeceller ofte udskiftes.
Genetisk nedarvede sygdomme, som påvirker mave-tarmsystemet er også gennemgået, herunder phenylketonuri samt cystisk fibrose (hvor især mave-tarmsystem symptomerne er fremhævet og sat i perspektiv til ændrede membrantransportmekanismer og deres konsekvenser).

Kernestof:
cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser.

makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer

enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten

genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose

Biokemiske processer: respirationen mere detaljeret

Fysiologi: mave-tarmsystemet samt nervesystemet

Læste sider
Biologi i udvikling C-niveau s. 72-74, 75-77, 120-126, 131-139
Biologi i udvikling B-niveau s. 18-26, 125-128

Eksperimentelt
Bestemmelse af glykæmisk indeks for forskellige fødevarer
Mikroskopi øvelse 2 dele:
   Del 1: identifikation af forskellige mitotiske faser i løgrodsceller
   Del 2: identifikation af forskellige anatomiske strukturer i tyndtarmsvæggen, herunder
   villi (det blev diskuteret, hvorvidt man er i stand til at se mikrovilli med et lysmikroskop)
Smagstest for bitre smagsstoffer, herunder PTC (dobbeltblændet forsøg)

Supplerende materiale
Brug af chatbots har været inkorporeret undervejs, eksempelvis har eleverne kunne bruge disse til at hjælpe med at forklare det faglige indhold i en figur.

Eleverne fik følgende kilder og skulle udvælge relevant materiale fra dem til forståelse af smagstest forsøget
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://smagensdag.dk/wp-content/uploads/2018/08/Smagsreceptorer_Plakat_2018.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK545236/
https://www.smagforlivet.dk/materialer/smagsreceptorer
https://www.smagforlivet.dk/materialer/smagsl%C3%B8g
https://learn.genetics.utah.edu/content/basics/ptc/


Animationer:
Animationer til replikation og mitose:
https://www.youtube.com/watch?v=5bq1To_RKEo
https://www.youtube.com/watch?v=Mu2bJgEZtwE
https://www.youtube.com/watch?v=0Ha9nppnwOc

Perspektivering
Relevansen af at lave forsøg (især kliniske forsøg) dobbelt blændet er diskuteret ifm. smagstest forsøget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Økologi og biodiversitet

Kernestof:
cellebiologi: opbygning af eucaryote celler (planteceller) og eucaryote celletyper (bladets opbygning)

enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten

biokemiske processer: fotosyntese og gæring (gæring kun som repetition fra sidste år)

genetik og molekylærbiologi: genteknologi (PCR, RT-PCR og qPCR)

økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.

Læste sider
Biologi i udvikling C-niveau s. 19-20, 144-145, 228-230
Biologi i udvikling B-niveau s. 115-125, 129-131, 134-137,

Eksperimentelt
Enzymaktivitet - effekten af forskellige faktorer på katalases aktivitet
MiljøDNA - artsbestemmelse i Arresø vha. eDNA indsamling og qPCR.

Demonstrationsforsøg:
Fotosyntese i spinatblade


Supplerende materiale
Eleverne brugte chatbots til at oversætte og forstå teksten om enzymhæmning:
https://chem.libretexts.org/Courses/University_of_Arkansas_Little_Rock/CHEM_4320_5320%3A_Biochemistry_1/05%3A_Michaelis-Menten_Enzyme_Kinetics/5.4%3A_Enzyme_Inhibition


Animationer/videoer
e-DNA: https://www.youtube.com/watch?v=lxw6QvL1g70
RT-PCR: https://www.youtube.com/watch?v=XH6vIBLwC2M


Perspektivering
Fordele og ulemper ved artsbestemmelse via eDNA indsamling sammenlignet med en mere traditionel økosystem undersøgelse blev diskuteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvad er sundhed?

Kernestof:
genetik og molekylærbiologi: meiose i mand og kvinde

Biokemiske processer: respirationen og betydning for fysisk aktivitet, herunder fysiologiske adaptationer ved aerob og anaerob træning. Respiratorisk kvotient. Glukoneogenese som process og betydning ved fysisk aktivitet.

fysiologi:

oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem (samt kommunikation mellem nerver og muskler som repetition af nervesignalering fra første tema på B-niveau) - sammenkobling mellem musklernes behov for energi fra respiration og kredsløbets funktion.

hormonel regulering og forplantning, herunder sædcelleproduktion i manden og kvindens cyklus i både æggestokke og livmoder, men tilhørende ændringer i hormonkoncentrationer.



Læste sider
Biologi i udvikling C-niveau s. 55-66, 92-101, 104-109, 155-163
Biologi i udvikling B-niveau s. 9-16

Eksperimentelt
EKG-måling i hvile og ved aktivitet


Animationer:
Kommunikation mellem nerveceller og muskler: https://www.youtube.com/watch?v=zbo0i1r1pXA
Kredsløbet repetition: https://www.youtube.com/watch?v=0Wlw4PX-AOo
EKG måling: https://www.youtube.com/watch?v=v3b-YhZmQu8


Perspektivering
Eleverne har arbejdet med prostatakræft, da det er den hyppigste kræftform hos mænd, herunder har de også kigget på prostatas omdannelse af testosteron til det mere potente dihydrotestosteron.
Eleverne har også undersøgt hvilke hormonelle perspektiver de kunne finde i en valgfri "tilstand" som en kvinde kunne være i, herunder hormonel regulering under graviditet, overgangsalderens hormonelle ændringer, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) m.fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikrobiologi, immunforsvar og bioteknologi

Kernestof:
cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler
mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
virus: opbygning og formering
genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese, mutation og genteknologi


Supplerende stof:
Bioetik + bioteknologi: Produktion af genmodificerede afgrøder.

Immunforsvaret er gennemgået overordnet for at give perspektiv på virus og bakterie livscyklus samt bekæmpelse. Yderligere bidrog det til forståelsen af antistof produktion til forløbet "fight the bite" (Life fonden).


Læste sider
Biologi i udvikling C-niveau s. 15, 197-198, 209-212,
Biologi i udvikling B-niveau s. 38-50, 52-53, 79-81
Undervisningsmaterialet på fight the bite læringsplatformen er også arbejdet igennem og læst. https://undervisning.life.dk/fb/side/1

Eksperimentelt
Fight the bite forløb - 3 forsøg
1. Effekten af forskellige slangers gift på blod
2. ELISA test: identifikation af diagnostisk primært antistof
3. LFA test som diagnostisk værktøj


Perspektivering
Under forløbet "fight the bite" har eleverne arbejdet med problematikker ift. klassisk identifikation af giftslanger efter et bid og har bl.a. arbejdet med ELISA baseret identifikation af diagnostiske primære antistoffer, som potentielt kunne bruges i en LFA baseret felt-test. Herunder er også perspektiveret til produktionen af antistof-baserede modgifte, som er koblet med elevernes generelle overblik af immunforsvaret, samt hvilke allergiske reaktioner som kan opstå ved behandling med sådanne modgifte.

Produktion af genmodificerede afgrøder er diskuteret fra et samfundsmæssigt og etisk synspunkt og er blevet hold op imod klassisk forædling.
Herunder har eleverne arbejdet med genmodifikation ved hjælp af CRISPR/Cas9 systemet. Til dette har de læst artiklen og set animationen nedenfor.

Artikler
https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/gmo-klima-og-etik/saadan-kan-klimavenlige-planter-udvikles-ved-hjaelp-af-crispr-cas9

Animationer
https://www.youtube.com/watch?v=cKq1pKpSRSw
https://www.youtube.com/watch?v=plVk4NVIUh8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer