Titel
1
|
alle forløb struktureret efter virkemidler
Billedkunst undervisningsbeskrivelser, c-niveau, 2024-25
Virkemidlerne "dynamisk & statisk komposition", "åben & lukket komposition", "rum", "farver & kontraster" og ”materialer" er omdrejningspunktet for alle forløbene i skoleåret inden for billede på flade, skulptur/installation og arkitektur. Denne struktur tilstræber at gøre eleverne bevidste om virkemidlernes tilstedeværelse i alle de nævnte visuelle fænomener og facilitere, at de kan vælge bredt i deres portfolio ved eksamen. Betydningsanalysen er koblet til lidt hen ad vejen, ligesom de kunsthistoriske perioder vi har fokuseret på: Renæssancen (14-1500-tallet), modernismen (som bred isme/periode fra 1870`rne - 1950`rne) samt samtidskunsten ((1960´rnes tidlige opstart) 1990`rne - i dag).
Gengivelsesstrategierne/abstraktion-mimesis er også løbende koblet til.
Da forløbene ikke er adskilte men en løbende udbygning af viden om de forskellige kunstformers virkemidler og betydning, skrives alle forløbene ind i samme forløbsbeskrivelse med virkemidlerne som forløbsoverskrifter:
DYNAMISK & STATISK KOMPOSITION
PRAKTISKE EKSPERIMENTER og TEORI:
Billeder på flade
Introducerende foto-opgave:
Udenfor ved tørvejr eller rundt om på skolens fællesareal i tilfælde af regn, skal I tage nogle fotos på følgende måde: Brug jer selv og jeres omgivelser til at tage kompositioner, I synes virker i bevægelse/dynamiske. Det kan fx være fordi elementerne eller handlingen i billedet forekommer i bevægelse/dynamiske, eller fordi I bruger en kameravinkel, der giver bevægelse/dynamik.
Benspænd: nogle af billederne skal tages som snapshot og nogle skal være opstillede.
Tag tilsvarende billeder der virker som om der igen bevægelse er/helt i ro/statiske med samme benspænd.
Vi snakker diagonal, lodret og vandret og sætter de ord på billederne plus andre virkemidler I selv observerer (farver, blikretninger, kontraster osv). Termerne ortogonal, (u)harmonisk, midterakse, symmetri, oval, trekant (ligesidet, spids).
Åbn pp. Skriv overskriften ”bevægelse/dynamisk” på det første slide og overskriften ”i ro/statisk” på det andet slide.
Overfør nu billederne fra jeres kamerarulle til slides (opret dem løbende) under den af de to overskrifter, I synes, de tilhører.
Vælg derefter det mest dynamiske billede og det mest statiske billede (sæt dem evt. øverst under hver overskrift)
Indtegn dernæst linjer (vælg ”tegning” i barren foroven) på billederne for at vise hvori, I synes det dynamiske og det statiske forekommer i kompositionen. Skriv evt. beskrivelse under billedet på hvad I synes gør billedet henholdsvis dynamisk og statisk.
Vi ser jeres billeder på storskærmen og I fortæller om kompositionerne.
To sort-hvid kollager, en statisk og en dynamisk:
Der klippes små former ud i hvidt papir som kan opfattes som statisk eller dynamiske (enten geometriske eller organiske). De sættes på sort papir i en henholdsvis statisk og en dynamisk komposition. Udstilling af dem og snak om hvilke er de mest henholdsvis statiske og dynamiske og hvorfor (især brug af begreberne vertikal, horisontal og diagonal).
Analyse-kollager
Denne gang skal figurerne ikke være abstrakte men figurative, dvs. ligne noget, også kaldet mimesis.
Fremgangsmetode:
Klip en mængde figurer, du finder interessante, ud fra blade eller tegn selv og klip dem ud. Du kan have et tema (landskab, familie relationer, opstilling (forskellige genstande), interiør, menneskekroppen, blomster, e.l.) eller bare en tilfældig sammenblanding/eksperimenteren (se hvad du finder i bladene).
Tag to stykker papir (A3 eller A4 efter eget valg eller efter hvor store figurer du fik klippet) og indtegn, på hvert sit stykke papir, kompositionslinjerne til henholdsvis en statisk (hvilende i nulpunkt, ikke retningsbestemt, ”evig”, afbalanceret, rolig, harmonisk, i relativ stram orden, stabil, passiv) og en dynamisk komposition (forrykket fra nulpunkt, retningsbestemt, tidsbestemt, dramatisk, ekspressiv, i forandring (ustabil), overgangsbetonende, aktiv). Den statiske SKAL være det gyldne snit (se guidelines herunder) og det dynamiske SKAL vælges blandt figurerne i jeres analysehæfte (læg mærke til de kan være i dynamisk balance eller dynamisk ubalance).
indsæt nu figurerne PÅ kompositionslinjerne på det ene papir, indtil du har fået en komposition, du kan lide (se om du kan få form og indhold til at passe sammen – skal der være humor, seriøsitet, e.l.?). Tag et billede med din telefon (gem i din elektroniske portfolio).
Gentag nu processen på det andet kompositionspapir (alle skal nå det gyldnesnit men ikke alle når den anden).
Arkitektur
Grundplan
Tegning af grundplan af elevens egen bolig og sammenligning med en grundplan fra en bolig i renæssancen.
Manifold facade
På manifold ovenover foto af facaden af jeres egen bolig ændres boligen til at have arkitektoniske stiltræk fra renæssancen, som overvejende er statiske.
Analyse af renæssancebolig og egen nye facade.
Der tegnes en lille analysetegning af forskellen på en diagonal (på fladen) og en ortogonal (dybdeskabende linjer).
Analysemodel til alle kunstformer med fokus på dynamisk/statisk komposition.
Tekst: "Tema - Renæssancen" (digital tekst), s. 3-15.
ÅBEN & LUKKET KOMPOSITION
PRAKTISKE EKSPERIMENTER og TEORI
Billede på flade
Analysetegning på manifold
Ud fra foto af Trish Morrissey, 2006, beskriv billedet for hinanden ved bordene og giv det en titel:
- Hvilke relationer er der mellem personerne (hvordan ser I det?)
- vurder om I opfatter kompositionen som åben eller lukket.
Ændrer på kompositionen således at I ændrer på personernes relation til hinanden og eksperimenterer med forholdet åben-lukket. Lav den nye komposition direkte på manifold.
Er jeres nye komposition åben eller lukket? Giv det nye billede en titel ud fra den nye relation, og brug analysepapirerne til at vurdere om billedet er åbent eller lukket og hvorfor. Skriv analysen ned bag på billedet eller på manifoldpapiret.
Skulptur
Analytisk ler skulptur
Der tages udgangspunkt i en grad af abstraktion af menneskekroppen
Lille lerskulptur (modelleringsmetode) med udgangspunkt i to tilfældigt trukne sedler fra to hatte: en statisk/dynamisk og en åben/lukket.
Gennemfotografer skulpturen og tegn den og analyser den ud fra de ovennævnte virkemidler og andre skulpturanalysepunkter.
Analysemodel til alle kunstformer med fokus på åben/lukket komposition.
RUM
PRAKTISKE EKSPERIMENTER og TEORI
Billede på flade
Hvad forstås ved billedrum og hvad forstås ved illusionsrum?
Besvar ovenstående spørgsmål via teori og praksis ved at besvare nedenstående opgaver skriftligt ved hjælp af bogen Billedkunst s. 17-27 (plus lamineret materiale) og ved at tegne små skitser af genstande og/eller (geometriske) former opstillet (brug evt. noget at tegne efter eller bare opfind).
Fremgangsmåde og materiale: Skriv og tegn hver opgave på et frisk stykke A-5 papir. Brug blyant og evt. farveblyant.
1. Billedrum
Teori: Hvorfor karakteriseres Doesburgs billede Modkpomposition som fladt/plant? s. 17-18.
Praksis: tegn en opstilling der forekommer flad.
2. Blanding af plan og højde
Teori: hvad menes med dette? s. 19
Praksis: tegn en opstilling med blanding af plan og højde
Hvordan opbygger man illusionsrum (illusion af dybde)?
3. Overlapning
Teori: Hvad forstås ved overlapning? S. 20-22. Er et billede, hvor det eneste rumvirkemiddel er overlap, meget dybt eller kun lidt dybt? Er farverne i Emil Noldes Dansen omkring guldkalven med til at gøre billedet dybere eller fladere? Hvorfor?
Praksis: lav en opstilling hvor du bruger overlapning.
4. Repoussoir
Teori: Hvad er repoussoir og hvordan fungerer det? S. 22-23. Find flere eksempler i bogen (skriv sidetal ned). Giver repoussoir megen dybde eller ringe dybde?
Praksis: Lav en opstilling hvor du bruger repoussoir.
5. Gradienter
Teori: Forklar de to former for optiske gradienter? S. 23-24. Brug ordene lys og skygge og farveperspektiv i de to forklaringer.
Praksis: lav en eller to opstillinger hvor du bruger begge former for optiske gradienter.
Teori: Hvad er lineære gradienter? s. 25-26
Praksis: Lav en opstilling hvor der bruges lineære gradienter (formindskelse af ensartede former).
6. Linearperspektiv
Teori: Hvad er linearperspektiv? Og hvad er centralperspektiv? s. 26-27
Find eksempler
Praksis: Se videoen og lav et tilsvarende billede https://www.youtube.com/watch?v=twcFW0RyOO8
7. Synsvinkel
Teori: Hvad er fugleperspektiv? Hvad er normalperspektiv? Hvad er frøperspektiv? S. 27
Praksis: tegn genstande set fra alle disse synsvinkler, gerne den samme genstand.
Repetation: Hvilken type billede ligner virkeligheden mest, et med billedrum eller et med illusionsrum?
Fagterminologi:
Billedrum
Illusionsrum
Fladebillede
Gradienter
Repoussoir
Linearperspektiv
Centralperspektiv
Farveperspektiv
Luftperspektiv
Synsvinkel: Normal, frø, fugle
1.punkts og 2.punkts perspektivtegning
1-punktsperspektiv bybillede efter video-instruks
Små analyse-illustrationer af:
Den gode gestalt (overlap)
deformering (cirkel-oval)
Skala over gengivelsesstraterier (øjet, tanken, følelsen)/graden af abstraktion:
figurativt _______________________________________ non-figurativt
mimesis abstrakt (simplificere)
øjet tanken/følelsen
realistisk urealistisk
FARVE
PRAKTISKE EKSPERIMENTER og TEORI
Billede på flade
Maling/blanding af egen farvehjul (Ittens farveteori) samt blanding af brækkede farver: Primær farve med komplementærfarve og primær/sekundær farve med hvid/grå/sort.
Farven som følelse – binære par.
Ekstraopgave - farvegengivelse af efterårsblad i akryl
Abstrakt akrylmalingsbillede der tager udgangspunkt i det adjektiv, der beskriver den følelse, der vækkes hos den enkelte ved synet af et af Franz Gertschs billeder, plus dette adjektivs antonym (binære par). Herefter skrives noter ud fra farveteorien (uddelt dokument) om hvilke farver og kontraster man har anvendt i sine praktiske eksperimenter.
Portfolio malerier
Lav to kompositioner på din mappe/portfolio - en hierarkisk og en additiv.
Fremgangsmåde:
a. Lektie: Find 3-5 ting i dit hjem, som du identificerer dig med/godt kan lide, og placér dem på en måde, så det forekommer som enten en statiske eller dynamiske og åben eller lukket komposition. Tag et billede så close-up som muligt og gerne i en belysning, der giver lidt skyggevirkning. Tænk desuden på om det skal være set fra frø-, fugl- eller normalperspektiv.
Herefter tag et billede af genstandene enkeltvis, lige på, close-up.
Send til mig på Lectio/opgaver
b. Overfør* fotografiet af opstillingen fra dit hjem til forsiden af din mappe/portfolio ELLER organiser de 3-5 genstande du har taget enkelt billeder af, således de danner en hierarkisk komposition med dybdevirkning (illusionsrum). Du skal samtidig tage stilling til om billedet skal forekomme statisk/dynamisk og åben/lukket.
c. Mal herefter billedet i en af de tre komplementærkontrastpar
gul-violet; blå-orange eller rød-grøn
Herudover skal du også tage stilling til om du vil arbejde med kvalitetskontrasten og/eller kvantitetskontrasten.
d. På den anden side af mappen, skal du organisere/tegne (nogle af) de samme genstande således de danner en additiv komposition med billedrum (fladevirkning).
e. Mal idet du bruger egenkontrasten (evt. med kvalitetskontrast). Farvelæg så det additive fremhæves.
Analyse af selvvalgte værker på udstillingen ”Franz Gertsch” på Louisiana med alle studerede virkemidler indtil nu.
MATERIALE
PRAKTISKE EKSPERIMENTER og TEORI
Skulptur
Lille tredimensionalt eksperiment i farvet papir
Ud fra fælles betydnings- og formelanalyse (farve/komposition/rum) af værket: "Dansen om guldkalven", Emil Nolde, laves en lille abstrakt skulpturel fortolkning af Noldes værk i farvet papir for at eksperimentere i materiale og farve.
farveteori og de 7 farvekontraster
Panofskys iconografi
Arkitektur
Dekonstruktivistisk kollage af egen husfacade
Ud fra den gennemgåede teori om dekonstruktivisme skal du nu lave en de-konstruktivistisk nyfortolkning af din bolig (dvs. hvor former splittes ad og sættes sammen på anderledes måder til en ny helhed - et de-konstruktivistisk hus). Det gør du ved at ændre på din boligs oprindelige form/struktur vha. kollagemetoden:
Fremgangsmåde: Tag dit A3-ark med foto af egen bolig (ell. anden selvvalgt bolig) og lim det over på et stykke A3pap. Klip nu din bolig i større og mindre stykker (pas på stykkerne ikke bliver for små, så det bliver et kæmpe arbejde at sætte sammen til en helhed igen! Prøv nu at rykke rundt på formerne på et tomt A3-ark (i hvidt/evt. sort) og indsæt alle mulige materialer, så du skaber en ny helt anderledes helhed. Når du har besluttet dig for den nye helhed, skal du lime et/eller flere stykker flamingo/bølgepap bag på hvert/nogle af de udklippede stykker og lime dem fast på A3-arket. På den måde bliver boligen en smule tredimensionel (relief-agtigt) i udseendet. (Husk at alt er tilladt i dekonstruktivismen: Skævhed så det endda kommer ud af balance, andre former/strukturer, nye anderledes formsammensætninger, der henter inspiration fra alt, hvad man kan drømme om (dyr, mad, eventyr, kendte mennesker, oplevelser, stemninger osv..Jf. citatet: ”Form follows fantasy”).
Skriv dine overvejelser ned (og støt dig til analysemodeller for: Materialer & komposition): Har jeg ladet mig inspirere af noget i min udarbejdelse af en ny boligform? Hvad har jeg gjort for at ændre på min boligs struktur/form? Lever min de-konstruktivistiske bolig op til det dekonstruktivisterne arbejder med - hvorfor/hvorfor ikke? Lav analyse både som materiale for flade, skulptur og arkitektur
Begreb: Relief haut & bas
Lærer overbliks-lynforedrag om Kunsten fra Renæssancen til i dag med nedslag i de tre perioder vi har arbejdet med for at lede op til ovenstående praktiske eksperiment om dekonstruktion.
ALLE VIRKEMIDLER/OPSUMERENDE
PRAKTISKE EKSPERIMENTER og TEORI
Stedsspecifik skulptur/installation
Skulptur og/eller en installation, der forholder sig til et specifikt sted på skolen. Tænk på kunstudstillingen på Å-galleriet som både havde skulpturer og installationer.
Fremgangsmåde:
1. Sæt jer i grupper af 2-3
2. Skriv ordet KUNSTIG(E) i midten af et A3-papir.
3. Ud fra ordet skal I brainstorme alle de kombinationer af to ord, I kan komme i tanker om, fx kunstige sødemidler, kunstig adfærd, etc.
4. I får nu udleveret en lille plastik beholder. Beholderen skal indgå i jeres eksperiment på en eller anden måde.
5. Med det i baghovedet skal I nu vælge en af ordkombinationerne fra jeres brainstorm. Måske lader I jer inspirere af beholderens form, materiale, funktion, andet. Måske har I bare en ordkombination I synes er fed. Det ord er nu jeres tema på den skulptur/installation I skal lave.
6. Tag nu ord og beholder med rundt på skolen. I skal finde et sted på skolen, der vil være med til at styrke jeres tema, når jeres skulptur/installation befinder sig der.
7. I billedkunstlokalet eller direkte på stedet skal I nu lave en stedsspecifik skulptur/installation ud af beholderen og alle de andre materialer I kan komme i tanker om, der støtter jeres tema.
8. Da denne opgave er en repetition af alle virkemidler, vi har arbejdet med, skal I overveje, hvordan de forskellige virkemidler kan være med til at støtte jeres tema (statisk/dynamisk; åben/lukket; rumlighed (da det er en skulptur/installation findes den i rum, men overvej om den skal have en forside og bagside, om man skal bevæge sig rundt om den/ind i den, osv.); farve; lys/skygge; materialer).
9. Tilføjelse, som I skal overveje og få med så godt som muligt: Når man laver kunst i vores samtid, som I gør, kaldes det samtidskunst. De tre vigtigste facetter af samtidskunsten er at: kunsten sætter temaer til debat; den stiller flere spørgsmål, end den besvarer; og beskueren bliver til deltager (enten som fortolker (kunsten er fri til den enkeltes fortolkning) eller en der faktisk skal foretage sig noget).
10. Hvis I ikke synes, at jeres stedsspecifikke skulptur som sådan forekommer jer som en installation, så gør det ikke noget. Begge hold arbejder nemlig med samme opgave, så tilsammen bliver skolen en totalinstallation med jeres eksperimenter rundt omkring. Det er derfor, at I alle skal tage udgangspunkt i den samme plastik beholder. Den er den røde tråd, der gerne skal vække nysgerrighed for beskueren/deltageren.
11. Den samlede udstilling hedder KUNSTIG og I skal ikke sætte titel ved jeres eksperiment. Jeres medstuderende skal selv tolke, hvad det går ud på (a pro pos samtidskunsten).
12. fotografer jeres eksperiment fra flere vinkler og gem billederne i jeres elektroniske port folio. Og I slipper heller ikke for at analysere det😉
Tre tegninger/evt. kollage - tre gengivelsesstrategier
Med udgangspunkt i selvvalgt foto af havet laves hurtige eksperimenter med at lave tegninger med kul/blyant/farvekridt/udklip i de tre gengivelsesstrategier:
1. øjet/mimesis/figurativt/høj grad af illusionisme
2. følelsen/grad af abstraktion/halvfigurativt->non-figurativt
3. tanke/ide/koncept/grad af abstraktion/inddragelse af tekst
VÆRKER
Louisiana udstillingerne ”Franz Gertsch”, "Gleaming Lights of Souls" af Yayoi Kusama og skulptursamlingen
Å-Galleriet: 01.01 - 01.02 Rune Fjord & Esben Horn, inklusiv møde med kunstneren Rune Fjord.
I alle forløb inklusiv basisviden om de kunsthistoriske perioder.
billeder på flade/skulptur/installation/assemblage/arkitektur fra Renæssance, modernisme og samtid (lærer- og elevfundne) er brugt løbende til analyse og inspiration.
Litteratur:
Diverse lærerproducerede power points om kunsthistoriske perioder og teori.
”Billedkunst” (virkemidler, rum 17-27, lys 30-35, farve side 36-40 og 159-173, analysemetoder, kunsthistorie, gengivelsesstrategier)
”Maleriets historie, Fra renæssance til I dag”, Anna-Carola Krausse, Könemann, 1995 (overblik og nedslag i kunsthistorie for elevernes selvvalgte værker)
”For Øjeblikket 1-2”, Lindhart og Ringhof (til inspiration og analyse af samtidskunst)
”Louisiana Magasin, forår/sommer nr. 58, 2024” om Franz Gertsch, s. 46-57
|