|
Titel
2
|
Body and Building
Efter grundforløbet har det gennemgående emne været mennesker og bygninger og da alle opgaver har været en viderebygning på hinanden, er dette samlet under samme forløb
Eksperiment. Dynamik imellem mennesker og bygninger i installation
I skal nu arbejde med kunstperioden ”samtidskunst”, og én af de mange udtryksformer som samtidskunsten arbejder med, er ”Installationskunst”.
Det karakteristiske ved Samtidskunsten er i store træk:
1) Har sin meget tidlige start i 1960`rne, men egentlig siger man den starter i 1990`rne og frem til i dag (og den fornyer sig hele tiden)
2) Ingen regler og ingen begrænsninger i valg af udtryksformer (de klassiske udtryksformer var primært: tegning, maleri og skulptur).
3) Den søger at problematisere et tema i samtiden, samt få beskueren til at involvere sig (jf. ”Beskuerinddragelse”) f.eks. via sanser (føle-, syns-, høre-, lugte- og rumlig sans). Netop derfor bliver installationskunsten også en populær udtryksform, og er det stadig i dag.
Installationskunst defineres som: ”…en kunstform, hvor kunstneren skaber et tredimensionelt, ofte rumligt værk ved at sammensætte forskellige genstande og materialer, der forholder sig til det rum, de er placeret i”.
I ”Samtidskunsten” taler man om at anvende nogle ”strategier”. 2 af disse strategier kan ses som:
1) Intervention: Intervener med skolens funktion som skole ved at lave kunstneriske indgreb.
2. Social plastic/relationel æstetik: Bring skolens elever sammen om en aktivitet, som skal sætte fokus på et for eleverne/skolen relevant emne, som I ønsker at bringe til debat.
Opgaven/eksperimentet:
Beskrivelse: I skal arbejde med (måske en blanding?) af disse to strategier. I et forsøg på at koble både FVGH`s bygning/kantinerum og strategierne, skal I nemlig forvandle kantinens tavle og området omkring til en tavle, der skaber ”dynamisk blikfang” og derefter give ”beskueren/deltageren” lyst til at opholde sig i rummet omkring tavlen og engagere sig i eksperimentet. Der er ingen regler!
Formålet med Eksperimentet er at få de unge på gymnasiet til at deltage i at skabe en masse Manifest`er anonymt (”en offentlig erklæring eller et programskrift, der formulerer en gruppes, en bevægelses eller et partis principper, holdninger og mål, ofte med henblik på at overbevise om et bestemt synspunkt eller en ideologi over dem selv”), og hænge op på tavlen (Vis Erwins skitse!), så alle har mulighed for at læse dem.
I skabelsen af manifesterne opfordres og øves elevens evne og lyst til at: Tænke over verdenen omkring sig, lade sig inspirere, provokere, grine, føle sig anderledes og/eller som en del af fællesskabet, og måske diskuterer manifesterne blandt dem de står sammen med mm? Der er ingen regler for den enkeltes manifest!
Hvad skal vi være bevidste om?: I skal være bevidste om jeres formelle virkemidler (dvs. hvordan skaber vi en tavle – gennem farver, former, rekvisitter (readymades?) og indretning af rummet omkring mm.) og betydningsmæssige virkemidler (dvs. skrifttegn og sproglige formuleringer). Virkemidlerne er vigtige da de er afgørende for beskuerens/elevens inddragelse – lægger man mærke til området/eksperimentet? Og får man lyst til at undersøge det nærmere?
Hvad gør vi så?: I inddeles i 3 store grupper. Vær opmærksomme på at alle i gruppen får en rolle!
Gruppe 1: Står for tavlekreationen (hvordan skal den se ud/ændres – lav skitser, eksperimenter med materialer, f.eks. stof, skråt, maling mm.., skal den synlige form på tavlen i kantinen ændres osv..?).
Gruppe 2: Udarbejde sedler til manifester + ophængningsmetode?
Gruppe 3: Planlægge og indrette området/rummet omkring tavlen, så I skaber opmærksomhed og en god/tryg stemning omkring tavleområdet (skal rummet omkring f.eks. blende ind i kantinerummet, eller skal det ændres så man som beskuer føler, at man træder ind i et ”andet rum”.
Gruppe 4: Hjælpe med at finde materialer? (der kan findes materialer på skolen, tage med hjemme fra, i bk-depotet, i byen mm..?
Værker:
Som inspiration kan I se følgende kendte samtidskunstværker:
Yoko Onos ønsketræer for London på udstillingen "Yoko Ono To The Light" på Serpentine Gallery , London, juni 2012
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Wish_Tree_(Yoko_Ono_art_series)
Gudrun Hasle er en dansk billedkunstner, der arbejder med sin egen ordblindhed og sit personlige liv i sin kunst. Gudrun Hasle er især kendt for sine tekstbroderier, hvor hun staver ordene, som hun selv oplever, de skal staves, fulde af stavefejl.
Banksy er en berømt pseudo-anonym graffiti-kunstner fra Storbritannien, hvis identitet stadig er ukendt. Man mener, at Banksy blev født i 1974 i Yate, tæt på Bristol. Banksy startede med at male graffiti sammen med Bristol-gruppen, Bristol DryBreadZ Crew, i starten af 1990’erne.
Kilde: https://www.streetartbio.com/artists/banksy/
___________________________________________________________________________________
Lerskulptur: Dynamisk/statisk & åben/lukket skulptur
Teoretisk og praktisk eksperiment:
1) Læs tekst/kopiark om Statisk/dynamisk & åben/lukket komposition i skulpturen (s. 6-8, 12-14 (øverst))
2) Lav en lerskulptur ud fra de virkemidler du trækker (tænk i akser/linjer, sokkel) ud af ler: Motivet skal være en menneskelignende krop eller dele af krop/kroppe, gerne i en grad af abstraktion (= simplificering).
3) Tag et par fotos af din skulptur (fra forskellige vinkler) og læg ind i et worddokument eller PP.
4) Find et rum/en bygning, HVOR du ville udstille din skulptur (hvor vil den give et modspil til eller passe godt ind i/op ad rummet/bygningen - det kan være formelt og/eller betydningsmæssigt? Og i hvilken SKALA (dvs. under/alm. eller over menneskeskala)? Tag/find et billede af det rum/den bygning du vil udstille skulpturen i og vedhæft det i din opgaveaflevering.
5) Nedskriv (i samme worddokument eller PowerPoint) om du har opnået de virkemidler, som du trak, i din skulptur, og hvordan dette ses i skulpturen).
6) Aflever opgaven med fotos af din skulptur i Lectio under ”Opgaver”.
____________________________________________________________________________________
Farvehjul
Praktisk og teoretisk eksperiment
Maling/blanding af egen farvehjul (Ittens farveteori) samt pinde med blanding af brækkede farver: Primær farve med komplementærfarve og primær/sekundær farve med hvid/grå/sort.
______________________________________________________________________________________
Monokromt billede: Fem fede dage (elevrådets initiativ)
Alle moduler skulle starte med noget meditativt i denne uge, så billedkunst startede med at alle skulle vælge deres favorit (geometriske) form og yndlingsfarve og så male motivet som et monokromt billede i akrylmaling på en meditativ måde.
___________________________________________________________________________________
Farven som følelse: Binære par + noter fra teori-papir
Teoretisk og praktisk eksperiment
Værk: https://www.arken.dk/udstillinger/kenneth-rasmussen
Abstrakt akrylmalingsbillede der tager udgangspunkt i det adjektiv, der beskriver den følelse, der vækkes hos den enkelte ved synet af et af Kenneth Rasmussens værker, plus dette adjektivs antonym (binære par). Herefter skrives noter ud fra farveteorien (uddelt dokument) om hvilke farver og kontraster man har anvendt i sine praktiske eksperimenter.
___________________________________________________________________________________
Læren om farvekontraster
Praktisk og teoretisk eksperiment
Værk: https://www.arken.dk/udstillinger/kenneth-rasmussen
Opgave A:
1. kig op på billedet af Kenneth Rasmussen og uden at kigge på dit A3 papir - tegn det du ser (motiv og baggrund).
2. kig ned på din tegning, og afgræns de forskellige felter uden at kigge på Kenneth Rasmussens billede. Lav desuden en ramme om hele motivet.
3. Vælg (kun) et af de tre komplementærkontrast par (gul-violet (9-3); blå-orange (4-8); rød-grøn (6-6), som I vil male billedet i.
4. ud over at vælge den komplementærkontrast I ønsker at male billedet i, skal I tænke over farvers visuelle vægtfylde i forhold til hinanden. Det gør man ved at inddrage kvantitetskontrasten. Kvantitetskontrast er den tyske filosofs Goethes beskrivelse af komplementærfarvernes visuelle vægtfylde i forhold til hinanden (se punkt 3 – vær dog opmærksom på, at hvis man ønsker at fx gul og violet skal fylde lige meget RENT VISUELT, så skal tallene vendes om, således at gul kun fylder 3, mens violet fylder 9. Parrenes tal giver 12 i alt). Fordelingen af farver på fladen har også betydning for opfattelsen af vægtfylden (et stort område gult er mere dominerende, end hvis man fordeler det samme store område ud i mindre felter på fladen).
5. Ud over at arbejde med de rene, klare spektrale farver, må I gerne brække farverne med sort, hvidt og/eller gråt – jf. kvalitetskontrasten (rene farver med høj valør overfor brækkede farver med lavere valør).
6. Påfør farve i felterne, idet I er bevidste om den ovenover beskrevne farveteori.
Opgave B:
1. Uden at kigge på tegningen fra opgave A, tegn det samme billede efter hukommelsen på A4 papir.
2. Mal nu denne tegning i egenkontrasten (gul, rød, blå – de tre primærfarver). Hvis man ønsker, må man gerne brække nogle af farverne med sort, hvidt og/eller gråt, således at man også opnår kvalitetskontrasten.
___________________________________________________________________________________
Ekstraopgave: Farvesynæstesi
Teori og praksis:
Ægte synæstetiske impulser er uden tvivl udgangspunktet for mange af de farvesymboler, der med forbavsende overensstemmelse optræder over hele kloden, og som synes at være del af et fælles psykologisk reaktionsmønster overfor sanseindtrykkene. Hermed nærmer vi os det spændende men også kontroversielle område der handler om farvens psykologi, dvs. både personlighedens valg af farver og også farvernes indflydelse på vor personlighed.
Omskrevet lettere fra Lise Gotfredsen, Billedets Formsprog, Gads forlag, 1978, fra siderne 156-168)
Opgave: Med farveblyant, mal den farve du forbinder med ordene i felterne (fx ugedag, navne(od), begreber, adjektiver osv.). Mal den farve der først falder dig ind. Farveblyant kan blandes med hinanden for brækkede og tertiære farver.
____________________________________________________________________________________
Farve, materiale og rumlig form –
kartonskulptur-parafrase over Dansen om Guldkalven af Emil Nolde
Teori og praksis
Opgaven indledes med introduktion til ikonografisk analyse
formel og betydningsanalyse af renæssance og moderne version af Dansen Omkring
Guldkalven (beskriv hvad I ser i billederne herunder, idet I også fortæller om stemningen og andet I oplever i billederne (prøv at inddrage begreber for virkemidlerne (fx diagonal, komplementærkontrast, osv)):
Dansen omkring Guldkalven Emil Nolde, 1910
Dansen omking Guldkalven Dansen, fresco på væg i Vatikanet, af Rafael/Raffaello Sanzio da Urbino (1483 – 1520)
Praktisk eksperiment:
abstrakt og skulpturel nyfortolkning af Emil Noldes maleri ”Dansen om guldkalven”. Tilsammen skal alle fortolkninger danne fælles ”Dans om guldkalven”.
-Du skal bibeholde nogle af de farve- og farvekontrasterne, der ses i værket i din egen skulptur.
-Materiale: farvet karton og limpistol.
-Tag et foto af din skulptur fra forskellige vinkler + analyse af egen skulptur
-Tegn en hurtig blyantsskitse af jeres egen parafrase af Emil Noldes Dansen omkring Guldkalven. Vælg den bedste vinkel, eller tegn flere vinkler.
_____________________________________________________________________________________
”Guldkalven” og samtidskunst - gengivelsesstrategi tanken/ide
1) Skriv dit bud på hvad ”Guldkalven” er for dig ned på papir (gerne med lidt forklaring)
2) Fortæl hinanden ved bordgruppe, hvad du skrev ned.
3) Læg sedlen i din portfolio.
4) Samtidskunst handler om emner, der er vigtige i vor samtid. Det mest aktuelle emne i Danmark LIGE NU er Trumps krav på Grønland (som I selv har sagt).
5) Beskriv hvordan den situation kan ses som ”Guldkalven” (diskuter ved bordene, svar i plenum).
6) Undersøg følgende samtidskunstværker og giv et bud på hvad ”Guldkalven” synes at være i værkerne:
- The Artist Is Present af Marina Abramović (14. marts–31. maj, 2010)
- Penge I af Ingen frygt (2008)
- Man in a Box af Jacob Tækker (2012)
- Generation Wealth af Lauren Greenfield (kan ses på Filmstriben)
7) På baggrund af de tanker I har gjort jer og de betragtninger og analyser I har lavet af de ovenstående værker, skal I nu lave et praktisk eksperiment hvor I:
- sætter temaet om USA's krav på Grønland til debat (han har fx tænkt sig at tilbyde de enkelte grønlændere et kontant beløb på op til 500.000 dollars)
- bruger tanken som gengivelsesstrategi
- stiller flere spørgsmål end I besvarer
- inddrager beskueren.
De 4 ovenstående værker har det tilfælles, at kunstnerne bruger sig selv og måske endda deres egen kroppe som del af værket. Det skal I nu også forsøge at gøre i jeres praktiske eksperiment.
I skal desuden overveje hvilken rum/ramme/bygning eksperimentet skal befinde sig i, således det bliver en del af udtrykket (og ikke bare en tilfældig baggrund). Man kan opfatte rummet som noget konkret (hvor foregår værket?) eller noget mere abstrakt som fx tankerum eller tomrum.
8) Begynd med at brainstorme hvad I vil sætte til debat ang. Grønland (som guldkalv for Trump - fx hvad vil Trump med Grønland? Kan man tage en anden nation? Hvorfor mener Trump, at han kan tage en anden nation? Hvad med sikkerhed? Hvorfor truer han med militær overtagelse? Hvad med det Grønlandske folk? Hvad er et folk? Hvad med alliancer og NATO? Hvor stiller det international lov og samfund? Osv.)
9) Vælg en udtryksform som ikke er klassisk (maleri, skulptur og tegning), men en som bruges af samtidskunsten:
- Collage/assemblage
- Fotografi
- Film/dokumentar
- lydkunst
- Performance
- Video
- Installation og intervention
- Multiples (tryk der er i flere eksemplarer end et – billigere, vandt frem i 60’erne)
- kunst i massemedierne
- kunst i digitale platforme/netkunst
- flydende grænser mellem dem, nye former i fremtiden?
Ud over de ovenstående samtidskunstsudtryksformer, skal I også overveje virkemidlerne vi har arbejdet med (statisk/dynamisk, åben/lukket, (farve)kontraster).
Overvej også om der skal være et element af parafrase af værkerne ”Dansen om Guldkalven”
10) Lav en analyse af eksperimentet med udgangspunkt i den rette analysemetode til den valgte udtryksform. I skal desuden forklare hvordan I har ladet jer inspirere af de ovenstående værker.
11) Upload analyse med billeder af eksperimentet under ”opgaver” på Lectio.
I har 2-3 moduler til at lave eksperimentet enten alene eller i en gruppe på 2-4, og analysen er lektie.
_____________________________________________________________________________________
Billedets virkemidler: Billedrum og illusionsrum
Hvad forstås ved billedrum og hvad forstås ved illusionsrum?
Besvar ovenstående spørgsmål via teori og praksis ved at besvare nedenstående opgaver skriftligt ved hjælp af bogen Billedkunst s. 17-27 og ved at tegne små skitser af fx mennesker, arkitektur, genstande og/eller (geometriske) former opstillet (brug evt. noget at tegne efter eller bare opfind).
Fremgangsmåde og materiale: Skriv og tegn hver opgave på et frisk stykke A-5 papir. Brug blyant og evt. farveblyant. Man kan også klippe små genstande/farvede stykker ud af blade eller farvet papir og lave (nogle af) opgaverne som collage.
ARBEJD SAMMEN PARVIS, MEN LAV HVER JERES EGNE OPGAVER.
Skriv navn, dato og hvilken opgave du har løst (fx 1. Billedrum) på hvert A5-papir.
1. Billedrum
Teori: Hvorfor karakteriseres Doesburgs billede Modkpomposition som fladt/plant? s. 17-18.
Praksis: tegn en tegning der forekommer flad.
2. Blanding af plan og højde
Teori: hvad menes med dette? s. 19
Praksis: tegn en tegning med blanding af plan og højde
Hvordan opbygger man illusionsrum (illusion af dybde)?
3. Overlapning
Teori: Hvad forstås ved overlapning? S. 20-22. Er et billede, hvor det eneste rumvirkemiddel er overlap, meget dybt eller kun lidt dybt? Er farverne i Emil Noldes Dansen omkring guldkalven med til at gøre billedet dybere eller fladere? Hvorfor?
Praksis: lav en tegning hvor du bruger overlapning.
4. Repoussoir
Teori: Hvad er repoussoir og hvordan fungerer det? S. 22-23. Find flere eksempler i bogen (skriv sidetal ned). Giver repoussoir megen dybde eller ringe dybde?
Praksis: Lav en tegning hvor du bruger repoussoir.
5. Gradienter
Teori: Forklar de to former for optiske gradienter? S. 23-24. Brug ordene lys og skygge og farveperspektiv i de to forklaringer.
Praksis: lav en eller to tegninger hvor du bruger begge former for optiske gradienter.
Teori: Hvad er lineære gradienter? s. 25-26
Praksis: Lav en tegning hvor der bruges lineære gradienter (formindskelse af ensartede former).
6. Linearperspektiv
Teori: Hvad er linearperspektiv? Og hvad er centralperspektiv? s. 26-27
Find eksempler
Praksis: Se videoen og lav et tilsvarende billede https://www.youtube.com/watch?v=twcFW0RyOO8
7. Synsvinkel
Teori: Hvad er fugleperspektiv? Hvad er normalperspektiv? Hvad er frøperspektiv? S. 27
Praksis: tegn motiver set fra alle disse synsvinkler, gerne det samme motiv.
Repetation: Hvilken type billede ligner virkeligheden mest, et med billedrum eller et med illusionsrum?
Fagterminologi:
Billedrum
Illusionsrum
Fladebillede
Gradienter
Repoussoir
Linearperspektiv
Centralperspektiv
Farveperspektiv
Luftperspektiv
Synsvinkel: Normal, frø, fugle
______________________________________________________________________________________
Kunsthistorisk overblik med sammenlignende teoriopgaver - billede på flade, rumlig form og arkitektur (deduktiv tilgang)
Perioder og værker:
Antikken, middelalderen, renæssancen, barokken, modernismen (med impressionisme, ekspressionisme, surrealisme, Cézanne og kubisme som eksempler) og samtidskunsten.
Inklusive analyse (formel og betydning) af værker
______________________________________________________________________________________
Tre tegninger/evt. kollage - tre gengivelsesstrategier
Repeterende teori gennem praksis
Med udgangspunkt i selvvalgt foto af en bygning laves hurtige eksperimenter med at lave tegninger med kul/blyant/farvekridt/udklip i de tre gengivelsesstrategier:
1. øjet/mimesis/figurativt/høj grad af illusionisme
2. følelsen/grad af abstraktion/halvfigurativt->non-figurativt
3. tanke/ide/koncept/grad af abstraktion/inddragelse af tekst
_____________________________________________________________________________________
Repetition af virkemidler
Teori og praksis
Match/tegn termer
|