Holdet ng 3x (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Christel Vincentz Rasmussen
Hold 2025 ng/3x (ng 3x)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Klodens kræfter og pladetektonik
Titel 2 Forløb#2 Vejr og klima
Titel 3 Forløb#3 vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Klodens kræfter og pladetektonik

Rundt omkring i verden er der aktive vulkaner og jordskælv. Hvilke processer kan forklare denne geologiske aktivitet, og hvordan påvirker den menneskers levevilkår? Eleverne har lært om jordens opbygning, teorien om pladetektonik, det geologiske kredsløb, og kan vurdere årsager til og konsekvenser af jordskælv, vulkaner og tsunamier.

Problemformulering til forløbet: Hvordan kan vi forebygge katastrofer forbundet med de tektoniske pladers bevægelser?

Beskrivelse af aktiviteter:
Dokumentar: ”Klodens kræfter – vulkaner” og ”Inge Lehmann, store danske videnskabsfolk” samt Tsunamien i Japan, øjenvidner
Eksperiment om tsunamibølger.
Jordskælvssimulationsforsøg om jordskælvssikring
Anvendelse af google Earth til lokalisering af pladegrænser, vulkaner og jordskælv
Øvelse i felten (Liseleje strand) om det geologiske kredsløb og klassificering af bjergarter efter dannelsesprocesser
Forsøg om bjergarters densitet (Basalt og granit)
Seismolog i praksis med Virtual Earthquake

Elevprojekt og fremlæggelser om selvvalgt naturkatastrofe (vulkan, jordskælv, tsunami), der omhandler årsager, selve forløbet og de menneskelige konsekvenser

Materiale
Alverdens Geografi, (Geografiforlaget 2011) side 195-219 om vulkaner og jordskælv

Tsunamien i Japan, øjenvidner, National Geographic, minut 0-30.

Tsunami GEUS, https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami

Klodens kræfter – vulkaner”, dokumentar CFU

"Inge Lehmann", store danske videnskabsfolk, Dr, dokumentar CFU

Vulkaner, om vulkanske zoner, side 3-4, i GEOVIDEN nr 4, 2007, https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_4_2007.pdf

Hvad er jordskælv? Røde Kors, https://www.rodekors.dk/naturkatastrofer/jordskaelv/hvad-er-et-jordskaelv

Rasmussen Torben Gang, 1999, Sten på stranden, Natur og Museum nr. 4 december 1999

"En af verdens værste katastrofer: I dag for 20 år siden døde en kvart million mennesker", Dr-nyheder, december 2024
https://www.dr.dk/nyheder/indland/en-af-verdens-vaerste-katastrofer-i-dag-20-aar-siden-doede-en-kvart-million

DMI om varsling af tsunamier, https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-tsunami/varsling/

Haiti: Danskeren, der overlevede jordskælvet, januar 22, 2020, FN’s regionale informationskontor
https://unric.org/da/haiti-danskeren-der-overlevede-jordskaelvet/

Da japanerne blev ramt af en tredobbelt katastrofe, Asger Røjle Christensen, 9/3 2021 Kristeligt dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/da-japanerne-blev-ramt-af-en-tredobbelt-katastrofe

Noter istid, strandundervisning på Liseleje strand, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80387964921/res/80387964922/noter%20istid.docx

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning ̶
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Faglige mål (fokus):
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt ̶
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre ̶
udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten ̶
udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer ̶
indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder ̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Vejr og klima

Problemformulering: Hvilken betydning har global opvarmning for de eksisterende klimazoner?
Underspørgsmål:
Hvad er klimazonerne og deres kendetegn?
Hvad driver vejr og klima?
Hvordan påvirkes menneskers levevilkår af klima og global opvarmning?
Hvad er forklaringen på global opvarmning?
Hvilke handlemuligheder er der for at forebygge katastrofer ved global opvarmning?

Følgende aktiviteter:
- Klimazoner (Vahls klimazoner, detaljeret observation af kort, repræsentationskompetence, plantebælter, kyst og fastlandsklima, ITK-zonen)
- Sol og breddegrader (spil om breddegrader, solhøjder, klip fra dokumentar om jordens bane om solen, brug af https://suninfo.dk/ om solhøjder i løbet af året i dk)
- Vind og lufttryk (med demonstrationsforsøg af termisk lufttryk, tegning af sø- og landbriser)
- Det globale vind-system i korte træk: Polarfronten, vestenvindsbæltet, de subtropiske højtryk, monsunregn, brug af de nye tegneglobus, øvelse til corioliseffekt (lanciermølle).
- Projekt om selvvalgt geografisk område og global opvarmning: elever vælger et område i en klimazone og analyserer de mulige konsekvenser af global opvarmning for menneskers levevilkår, her bruges hydrotermfigurer
- Konsekvenser af global opvarmning: Ekskursion og feltarbejde ved højtvandsluse i Frederiksværk, her bruges data fra DMI om vandstand ved Frederiksværk og Holbæk Havn. Der laves forsøg om vandstand og havstigning.
- Hvad er forklaringen på global opvarmning? Drivhuseffekt samt albedo (eksperiment), oliedannelse (eksperiment)
- Verdensmål 7 og 13 samt energiomstilling og handlemuligheder


Materiale
”Alverdens geografi” kapitel om vejr og klima side 29-57 samt afsnit ”Når temperaturen stiger” side 59 og ”Ændringer i nedbørsforhold” side 60

Note om solhøjder https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/76161472184/res/76161472185/Note%20om%20Solh%C3%B8jder.docx

NASA hjemmeside om vanddamp og nedbør på globalt niveau, https://earthobservatory.nasa.gov/global-maps/MYDAL2_M_SKY_WV/GPM_3IMERGM

Hvor kommer vinden fra, video, Energimuseet  https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A

Om corioliseffekten, video, National Geographic, https://education.nationalgeographic.org/resource/coriolis-effect/

Om kystklima
https://denstoredanske.lex.dk/kystklima?gad_source=1

Vindens indflydelse på havstrømme, virtuelgalathea (Uddrag om vindsystem) https://virtuelgalathea3.dk/artikel/vindens-indflydelse-p-havstr-mme-1

Om det globale vindsystem, DMI https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-vind/det-globale-vindsystem

Note om nedbør og dugpunkt https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/76295926176/res/76295926177/NOTE%20NEDB%C3%98R%20OG%20DUGPUNKT%202023.docx

Hvordan opstår stigningsregn video, https://www.youtube.com/watch?v=DyDahO2nGos

Video det globale vindsystem, geografilokalet, Claus Gudum Faaborg
https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/

Videoer om drivhuseffekten:
DR Jesper Theilgaard, https://www.dr.dk/nyheder/udland/video-derfor-kan-vi-ikke-overleve-uden-drivhuseffekten
Geografilokalet, Claus Gudum Faaborg, https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8

Before the flood, dokumentar om klimaforandringer,

Hovedkonklusioner IPPC sidste klimarapport (2021), syntese af hovedkonklusioner fra DMI, https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del1/
https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/78581957360/res/78581957361/konklusioner%20IPPC%202021%20%282%29.docx

Note om oliedannelse https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/77573077806/res/77573077808/note%20om%20oliedannelse.docx

video oliedannelse,
Carsten Hvenegaard Kjeldgaard, https://www.youtube.com/watch?v=GrYjMWTNhNk,

Det danske olieeventyr blev skabt på fire tilfældigheder, 3. dec. 2020 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-03-det-danske-olieeventyr-blev-skabt-paa-fire-tilfaeldigheder

Olie det sorte brændsel, Experimentarium https://www.experimentarium.dk/klima/fossile-braendsler-olie/

Hjemmeside om energisystemet opdateret: https://energinet.dk/energisystemet-lige-nu/

Derfor vil tyskerne spytte i kassen til Danmarks historiens største energiprojekt, DR Filip Knaack Kirkegaard 26 januar 2026, https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/analyse-derfor-vil-tyskland-spytte-i-kassen-til-danmarkshistoriens-stoerste-energiprojekt

Energistyrelsen: hvorfor har Danmark vindenergi? https://www.plst.dk/Media/637915735912526040/videnblad_hvorfor_vindendergi_web1_0.pdf

Solenergi, bliv klogere på energi fra solen, Experimentarium
https://www.experimentarium.dk/klima/solenergi/

Kernekraft, Experimentarium https://www.experimentarium.dk/klima/kernekraft/

Hvordan opstår stormflod? Kystdirektoratet https://kyst.dk/kyster-og-klima/stormflod-og-beredskab/hvordan-opstaar-stormflod/

Redegørelse for ”stormfloden” 6. december 2013 (”Bodil”), Frederiksværk Gymnasium og Hf (Uddrag, særligt billeder)
https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/78519651125/res/78519651126/Bodil1%20Redeg%C3%B8relse%20for%20stormfloden%206.docx


Isen smelter, Experimentarium. https://www.experimentarium.dk/klima/isen-smelter/

"Hvad udleder mest CO2", oktober 2022, Illustreret videnskab, https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/78655619330/res/78655619331/Hvad%20udleder%20mest%20CO2.docx


Kernestof

Jordens og landskabernes processer
- det globale kulstofskredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Faglige mål

- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 vand

Vand kendes også som det blå guld. Vand er livsvigtig for os mennesker til at drikke,
til vores husholdninger, til dyrkning af fødevarer, til vores husdyr og til erhverv.
Vand indgår i et evigt kredsløb. Vandet bliver genbrugt, der kommer ikke mere vand til vores jord end der er i forvejen. Der er et stigende pres på vandressourcerne pga. forurening af ressourcen kombineret med stigende behov. Eleverne lærer i dette forløb bæredygtighed, om vandets kredsløb og vandbalancen, om drikkevand i Danmark, om forurening og beskyttelse af drikkevandet samt om vandstress på globalt plan og om FNs verdensmål nr. 6 om rent drikkevand til alle. Forløbet bygger videre på forløb om klima og vejr herunder forsøg om nedbørsdannelse og lufttryk kendskab til klimazonerne og det globale vindsystem.

Problemformulering: hvad er udfordringerne ved at sikre verdens mål nummer 6 om rent drikkevand til alle?


Aktiviteter:
Der laves forsøg og feltarbejde til at forstå vandets kredsløb i praksis:
nedsivning til grundvandet og overfladeafstrømning (Frederiksværks kanal).
Vi arbejder med figurer og sammenhænge mellem klima og vand i Danmark og globalt, herunder verdensmål 6 om rent drikkevand.
Vi arbejder med istidens betydning for jordtyper og forholder jordtyper til grundvandsdannelse
Vi arbejder med forurening af grundvand i Danmark og løsninger, hvor vi inddrager løsninger i samspil med andre fagområder


Materiale
Alverdens geografi, Geografiforlaget 2011, Vand side 65-79 og jordbund side 146-147

Hjemmesiden Vandets vej med forklaring af grundvandsdannelse og jorden som naturligt renseanlæg samt beskyttelse mod forurening https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/grundviden/saadan-dannes-grundvand og https://vandetsvej.dk/temaer/grundvand/forurening-beskyttelse

NASA hjemmeside om vanddamp og nedbør på globalt niveau, https://earthobservatory.nasa.gov/global-maps/MYDAL2_M_SKY_WV/GPM_3IMERGM

Øget pres på vand skaber splid, men løsningerne kan være lige så slemme
Thomas Jazrawi, Globalnyt, november 2022
https://globalnyt.dk/oeget-pres-paa-vand-skaber-splid-men-loesningerne-kan-vaere-lige-saa-slemme/


Note om jordtyper og nedsivning til grundvand
https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/80313016150/res/80313016151/note%20nedsivning%20og%20jordtyper%202026.docx

Løber verden tør for vand? (Videnskab.dk 2020)
https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand

’Vi forurener grundvand og drikkevand», Aktuel Naturvidenskav, nummer 1 2025, Kaj Sand-Jensen https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/1-2025/vi-forurener-grundvand-og-drikkevand

Partilederne svarer på spørgsmål om beskyttelse af drikkevandet, Danva, 18. marts 2026 https://www.danva.dk/nyheder/2026/partiledere-svarer-paa-spoergsmaal-om-beskyttelse-af-danskernes-drikkevand/

Ny skov skal beskytte drikkevandet, Klimaskovfonden, 5. marts 2026 https://klimaskovfonden.dk/aktuelt/nyheder/ny-skov-skal-beskytte-drikkevandet-mener-danskerne
Supplerende stof
Note om Arresø
https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/80055888339/res/80055888340/Note%20Arres%C3%B8%20og%20Frederiksv%C3%A6rk%20kanal%202025.docx


"Bliver sprøjteforbuddet den nye minkerstatning? Landmænd får allerede alt for høj erstatning ifølge ny analyse, Kampen for rent drikkevand er i gang#. Zetland 4. maj 2026, https://www.zetland.dk/historie/sEMN1I4H-a8yvV4M2-22a6e



Kernestof
Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår ̶
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder
forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Faglige mål  (fokus)
-benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt ̶
-udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten ̶
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
-indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
-formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder ̶
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer