Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rikke Barth Aarosin Petersen
Hold 2025 ol/a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos - Homers Iliade
Titel 2 Kunstsøjlen
Titel 3 Drama: tragedie & polis
Titel 4 Filosofi
Titel 5 Kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos - Homers Iliade

Epos - Homers Iliade (introduktion til faget)

Introduktion til oldtidskundskab.
Forløbet er den indledende indføring i oldgræsk kultur og mytologi. Gennem pensum skabes en bevidsthed om de tidlige kilder til græsk kultur og verdensopfattelse; herunder kendskab til væsentlige begreber og tanker i den tidlige græske kultur.
Her introduceres autopsi til læsningen af teksterne, som alle er på dansk (oversat fra græsk eller latin)
- Præsentation af guderne.

Epos-genren: Litterært forløb, der skal give eleverne en bevidsthed om det antikke epos og den mundtlige tradition.

Kernetekst:
- Homers Iliade: 1. sang, 18. sang v. 1-368

andet:
- 24. sang i prosa-oversættelse
- "De gamle grækere":  https://open.spotify.com/episode/3lvboHeFT8FVgsy0U3T7C1?si=c3d232ae337d4cec
- Paideia s. 11-16, 27-30

Perspektivering:
- Klip fra filme "Troy"
- Den grædende mand er ikke et godt tegn af Sørine Gottfredsen.
-  "Når mænd græder" af Tobias Rahim: https://www.youtube.com/watch?v=F5lq3NINeww



Særlige fokuspunkter:
- Der fokuseres på temaet menis (Achilleus´ vrede) og udvikling gennem værket, derfor læser vi 1. sang (vreden starter), 18. sang (vreden vendes fra grækerne mod trojanerne) og 24. sang (hvor han slipper vreden).

- Helte-idealet i epos-genren og arkaisk tid. Hvad skaber en helt i arkaisk tid og sammenstiller det med klassisk tid og med et nutidigt heltesyn.

- Der lægges desuden vægt på den homeriske tradition og på de træk, der er kendetegnende for epos-genren.



Begreber:
Antropomorf
Areté
Daktylisk Heksameter
Det Homeriske spørgsmål (unitar og analytiker)
Do ut des (latin)
Epitét
Hýbris
Kléos
Menis
Moíra
Oíkos
Patronymikon
Pólis
Polyteisme
Timé


Eposets karakteristiske træk: musepåkaldelse, Prooímion, daktylisk heksameter, homerisk lignelse, formelvers & formelsprog,  rapsode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunstsøjlen

Kunsthistorie: Skulptur

Der eksamineres i ukendt skulptur

Tidsperioder:
Arkaisk, Klassisk (tidlig-, høj- og senklassisk tid), Hellenistisk og Romersk Kejsertid

Arkaisk (ca. 700 til 480 f.v.t.)
Klassisk (480-323 f.v.t.)
- tidlig klassisk tid
- Højklassisk tid
- Senklassisk tid
Hellenistisk (323-31 f.v.t.)
Romersk kejsertid (fra 31 f.v.t. og frem)

De forskellige perioder i antikken har forskellige kunstneriske udtryk. De kommer frem via monumentets form, motiv, udsmykning og meget andet. Antikkens monumenter havde mange forskellige funktioner. Vi skal se på monumenterne og analysere skulpturerne, hvor man bl.a. beskriver; bevaringsstand, form, motiv, udsmykning, datering og funktion.

Forløbet har til formål at sætte eleverne i stand til at beskrive, analysere, stilbestemme, datere og fortolke antikke skulpturer. Der fokuseres på:
- rundskulpturen i overgangen fra arkaisk til klassisk tid.
- Marmor eller bronze (de romerske kopier).
- Funktion.

Vi ser på udviklingen i de forskellige perioder og hvilke kendetegn de forskellige kunstperioder har. Mange græske skulpturer findes ikke længere i deres original, men i romerske kopier af græske originaler og når vi taler periodisering, er det efter originalerne.
Vi trækker tråde imellem kropsidealet, billedlige beskrivelser og samfundsidealer, som vi møder undervejs i litteratursøjlerne.

Fokuspunkter og begreber til skulptur:
- Kouros & Kore
- krop & køn
- Skæg som identifikation af alder (græsk)
- Fritstående skulptur
- Templer
- Grav
- Votiv
- Materiale eks. bronze & marmor
- Positur eks. frontal, kontrapost
- Naturalisme og realisme
- Romersk kopi af græsk bronzeoriginal
- Arkaisk smil
- Perlelokker
- I farver
- symmetri/ asymmetri
- ro/ bevægelse
- streng stil
- Hellenistisk barrok
- atletlommer
- heroisk nøgenhed
- våddraperi
- attributter/identifikation


Andet:

Hvad er formålet med kunst?
Hvem har ret til kunsten nu?
Perspektivering af kunst

Der eksamineres i ukendt skulptur
Skulpturer fra undervisningen:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Drama: tragedie & polis

Drama: tragedie & polis

Drama:

Vi ser på selve teateret, tragedien, Dionysosfesten i Athen.
Drama, hvordan det er opbygget og sammenhængen tragedien er blevet opført i (både det religiøse og konkurrencen) De Store Dionysier.

Bystatskulturen (polis). Polis -opbyggede samfund. Selvom det er mytestof, så skinner Sofokles´ tid og holdninger igennem i tragedien.

Kernetekst:
- Kong Ødipus
- Aristoteles poetik (5-7)


Andet/supplerende materiale:
- Paideia
- Ødipus ekstramateriale lavet i forbindelse med oversættelsen.
- Vi skal læse Kong Ødipus og senere på året skal vi se en teaterforstilling: Antigone. Antigone er en forsættelse af Labdaikerslægten, som foregår efter Kong Ødipus og Ødipus i Korinth. Det er myter fra den thebanske sagnkreds, alt er altså myter ikke historiske begivenheder.
- Om domtolene
- Stravinsky: Oedipus Rex (fra min. 50.20-55.27)



Sofokles står bag "Kong Ødipus", der handler om Ødipus' forfærdelige skæbne. Oraklet i Delfi har forudset, at Ødipus' i løbet af sit liv vil slå sin far ihjel og gifte sig med sin egen mor, og selvom han gør alt hvad han kan, for at undgå denne skæbne, så får oraklet ret.

Tema om helten i klassisk tid og hvordan helten har ændret sig fra epos - genren i arkaisk tid til tragedien i klassisk tid.
Fokus på miasma og Ødipus udvikling gennem tragedien.
Sofokles leg med sproget (bl.a. brugen af hånd, fod, singularis og pluralis)

Vi ser på selve teateret, tragedien, Dionysosfesten i Athen.
Drama, hvordan det er opbygget og sammenhængen tragedien er blevet opført i (både det religiøse og konkurrencen) De Store Dionysier.

Bystatskulturen (polis). Polis -opbyggede samfund. Selvom det er mytestof, så skinner Sofokles´ tid og holdninger igennem i tragedien.



- teater/film
- Heltebegrebet
- Syn/blind
- ate/sofrosyne/indsigt

Tragediens virkemidler/ begreber:  
Metrum/rytme (Jambisk trimeter)
Sofrosyne
Ate
Areté, kléos, timé
Hybris
nemesis
Miasma:
Moira:
Tragisk faldhøjde:
Tragisk ironi:
Desis:
Lysis:
Peripeti:
Anagnorisis
Katharsis:
Barbar:
Stichomytia:
Polis


Personer:
Ødipus, Kreon, Iokaste, Teiresias, Hyrden, Laios, Merope, Polybos, budbringer fra Korinth, Sfinxen

Poleis:
Theben, Korinth, Delfi, Athen

Teatrets opbygning: Orchestra, Skene, Parodos, Theatron:  

Tragediens struktur/opbygning: Prolog, Parodos, Episode, Stasimon, Kommos, Exodos



1. Intro til teateret (alt det udenom) og klassisk tid.
Hvorfor er klassisk tid så vigtig at studieordningen siger man skal læse mest fra denne tidsperiode.
2. Hvad er en myte? Informationer om den thebanske sagnkreds. Sofokles og Kong Ødipus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi

Platon (427-347 fvt)

Vi arbejder med Platons Sol-, linje og hulebillede fra 6. & 7. bog i Staten. Sokrates spiller en stor rolle og er dialogens hovedperson. Sokrates der er dialogens hovedperson, genfortæller det hele dagen efter, men hvor tæt det er på den historiske Sokrates er svært at afgøre, fordi Sokrates ikke selv har skrevet noget.

Dialogen er opbygget som en babusjka:
Der er en håndfuld aristokratiske mænd både borgere og metøkere i Athen der taler om filosofiske spørgsmål -> det genfortæller Sokrates dagen efter (vi ved ikke til hvem) -> Platon skriver dialogen mange år efter (hvis vi overhovedet skal forestille os dialogen fandt sted i virkeligheden).

Kærligheden til visdom.
Overgangen fra mytos til logos, hvor verdensforklaringen er baseret på billedrige, mytologiske fortællinger om guder og helte til fornuftsbaserede analyser af verdens indretning, baseret på iagttagelser (der ofte var i direkte modstrid med religionen).


Materiale:
(https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw)

- Paideia s. 137-154
- Lucidious crash: https://www.youtube.com/watch?v=xIzUekpkcXM
- Klip fra Matrix: https://www.youtube.com/watch?v=rRMSGSbExwg
- Klip fra Downton Abby: https://www.youtube.com/watch?v=4pX7SnT6FSY


Begreber:
-Arete
- Aporia
- Borger
- Demokrati
- Doxa
- Dualisme
- Elenchos
- Epistéme
- Eudaimonia
- filosofia/ filosofi
- fri fremmed/metøk
- Jordmoderkunsten
- Lógos
- mýtos
- Sofist
- Sokratiske dialog
- Tekne
- sofrosyne


Personer:
Platon, Sokrates, Glaukon, Aristofanes, Aristoteles
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed

Kernetekst:
Vi læser Publius Ovidius Naso (43 f.Kr- 17 e.kr) tematisk med kærlighed/erotik samt brugen af græske myter i værkerne:

Hovedfokus:
- Metamorfoserne (forvandlinger) Juno & Jupiter, Tiresias, Narcissus & Ekko, (Amor) Apollo & Daphne, Pyramus & Thisbe.
- Heroides (Briseis brev til Achilleus)
- Sextus Propertius


andet/perspektiv:
- Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Dafnesyndromet (2021)
- I har selv fundet på perspektiverende historier bl.a. Snehvide og den onde steddronning, Shakespears Romeo & Julie, En midsommernats drøm.

Romerne var inspirerede af en hel del fra grækerne bl.a. guderne (se evt. opgaverne i lavede med guder/gudinder, der står både de græske og romerske navne).
Vi læser Ovids metamorfoser der er et romersk epos.
Der er stor forskel på epos hos grækerne og romerne, men traditionerne forsætter. Hvor det hos grækerne var en del af den mundtlige tradition, så blev det daktyliske heksameter også genrebetegnende, derfor bruger romerne det samme metrum. Det er ikke et epos, som man ser hos Homer, men en lang række myter og fortællinger, der som perler på en snor, bliver pseudokronologisk fra kaos til Octavians ophøjelse til Augustus.

Vi ser på den historiske samtid, hvori værkerne blev til.


Begreber:
Gyldne Generationer
borgerkrig
Lex Julia
Ætiologi
Metamorfose
Apollinske livssyns
Dionysiske livssyn
Hybris
Nemesis
Sofrosyne
Areté, kléos, timé
Homerisk lignelse
Kaos
kosmos
Kejser Augustus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer