Holdet 3bx ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rikke Barth Aarosin Petersen
Hold 2025 ol/bx (3bx ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drama: tragedie & polis
Titel 2 Kunstsøjlen
Titel 3 Filosofi
Titel 4 Epos: Homers Iliade
Titel 5 Kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drama: tragedie & polis

Drama: tragedie & polis (introduktion til faget)

Introduktion til oldtidskundskab.
Forløbet er den indledende indføring i oldgræsk kultur og mytologi. Gennem pensum skabes en bevidsthed om de tidlige kilder til græsk kultur og verdensopfattelse; herunder kendskab til væsentlige begreber og tanker i den tidlige græske kultur.
Her introduceres autopsi til læsningen af teksterne, som alle er på dansk (oversat fra græsk eller latin)
- Præsentation af guderne.

Drama:

Vi ser på selve teateret, tragedien, Dionysosfesten i Athen.
Drama, hvordan det er opbygget og sammenhængen tragedien er blevet opført i (både det religiøse og konkurrencen) De Store Dionysier.

Bystatskulturen (polis). Polis -opbyggede samfund. Selvom det er mytestof, så skinner Euripides´ tid og holdninger igennem i tragedien.

Kernetekst:
- Medea af Euripides (oversat af Alex Garff & Leo Hjortsø)
- Aristoteles poetik (5-7)


Andet:
- Paideia
- Medealand
- Medea (lex.dk)

Vi stemte om hvilken tragedie vi skulle læse og det blev Euripides´ MEDEA. Oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø.


Euripides' tragedie Medea, uropført i 431 f.v.t.: Da parret og deres to børn nåede Korinth, og Jason dér skiftede Medea ud med kong Kreons datter(prinsessen), tog hun en grufuld hævn ved at dræbe både prinsessen, kongen og børnene. I alle versioner af myten før Euripides fremstilles Medea som en furie af en barbarkvinde, der ved snuhed får bugt med den græske helt.


Vi ser på selve teateret, tragedien, Dionysosfesten i Athen.
Drama, hvordan det er opbygget og sammenhængen tragedien er blevet opført i (både det religiøse og konkurrencen).

Polis -opbyggede samfund. Selvom det er mytestof, så skinner Euripides´ tid og holdninger igennem i tragedien.

Kernetekst:
- Euripides´ MEDEA. Oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø.
- Neophrons Medea (kommentar og fragment)
- Aristoteles´ Poetik (5-7)

Andet:
- Vi så Antigone
- Medealand

Metrum/rytme (jambisk trimeter).
Tragediens virkemidler:  
Miasma
Medea
Menis
Tragisk faldhøjde
Tragisk ironi
Desis
Lysis
Peripeti
Katharsis
Barbar
Deus ex machina- løsning
Stichomytia
xenia
Borger
Polis
Oikos
Ate
Sophia/sofia
Hybris
Nemesis
Sofrosyne

Tragediens struktur/opbygning:
prolog
parodos
episode
stasimon
exodos

Teatrets opbygning:  
Orchestra:  
Skene:  
Parodos:  
Theatron:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunstsøjlen

Kunsthistorie: Skulptur

Der eksamineres i ukendt skulptur

Tidsperioder:
Arkaisk, Klassisk (tidlig-, høj- og senklassisk tid), Hellenistisk og Romersk Kejsertid

Arkaisk (ca. 700 til 480 f.v.t.)
Klassisk (480-323 f.v.t.)
- tidlig klassisk tid
- Højklassisk tid
- Senklassisk tid
Hellenistisk (323-31 f.v.t.)
Romersk kejsertid (fra 31 f.v.t. og frem)

De forskellige perioder i antikken har forskellige kunstneriske udtryk. De kommer frem via monumentets form, motiv, udsmykning og meget andet. Antikkens monumenter havde mange forskellige funktioner. Vi skal se på monumenterne og analysere skulpturerne, hvor man bl.a. beskriver; bevaringsstand, form, motiv, udsmykning, datering og funktion.

Forløbet har til formål at sætte eleverne i stand til at beskrive, analysere, stilbestemme, datere og fortolke antikke skulpturer. Der fokuseres på:
- rundskulpturen i overgangen fra arkaisk til klassisk tid.
- Marmor eller bronze (de romerske kopier).
- Funktion.

Vi ser på udviklingen i de forskellige perioder og hvilke kendetegn de forskellige kunstperioder har. Mange græske skulpturer findes ikke længere i deres original, men i romerske kopier af græske originaler og når vi taler periodisering, er det efter originalerne.
Vi trækker tråde imellem kropsidealet, billedlige beskrivelser og samfundsidealer, som vi møder undervejs i litteratursøjlerne.

Fokuspunkter og begreber til skulptur:
- Kouros & Kore
- krop & køn
- Skæg som identifikation af alder (græsk)
- Fritstående skulptur
- Templer
- Grav
- Votiv
- Materiale eks. bronze & marmor
- Positur eks. frontal, kontrapost
- Naturalisme og realisme
- Romersk kopi af græsk bronzeoriginal
- Arkaisk smil
- Perlelokker
- I farver
- symmetri/ asymmetri
- ro/ bevægelse
- streng stil
- Hellenistisk barrok
- atletlommer
- heroisk nøgenhed
- våddraperi
- attributter/identifikation


Andet:

Hvad er formålet med kunst?
Hvem har ret til kunsten nu?
Perspektivering af kunst

Der eksamineres i ukendt skulptur
Skulpturer fra undervisningen:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi

Platon (427-347 fvt)

Vi arbejder med Platons Sol-, linje og hulebillede fra 6. & 7. bog i Staten. Sokrates spiller en stor rolle og er dialogens hovedperson. Sokrates der er dialogens hovedperson, genfortæller det hele dagen efter, men hvor tæt det er på den historiske Sokrates er svært at afgøre, fordi Sokrates ikke selv har skrevet noget.

Dialogen er opbygget som en babusjka:
Der er en håndfuld aristokratiske mænd både borgere og metøkere i Athen der taler om filosofiske spørgsmål -> det genfortæller Sokrates dagen efter (vi ved ikke til hvem) -> Platon skriver dialogen mange år efter (hvis vi overhovedet skal forestille os dialogen fandt sted i virkeligheden).

Kærligheden til visdom.
Overgangen fra mytos til logos, hvor verdensforklaringen er baseret på billedrige, mytologiske fortællinger om guder og helte til fornuftsbaserede analyser af verdens indretning, baseret på iagttagelser (der ofte var i direkte modstrid med religionen).


Materiale:
(https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw)

- Paideia s. 137-154
- Lucidious crash: https://www.youtube.com/watch?v=xIzUekpkcXM
- Klip fra Matrix: https://www.youtube.com/watch?v=rRMSGSbExwg
- Klip fra Downton Abby: https://www.youtube.com/watch?v=4pX7SnT6FSY


Begreber:
-Arete
- Aporia
- Borger
- Demokrati
- Doxa
- Dualisme
- Elenchos
- Epistéme
- Eudaimonia
- filosofia/ filosofi
- fri fremmed/metøk
- Jordmoderkunsten
- Lógos
- mýtos
- Sofist
- Sokratiske dialog
- Tekne
- sofrosyne


Personer:
Platon, Sokrates, Glaukon, Aristofanes, Aristoteles
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epos: Homers Iliade

Epos: Homers Iliade

Epos-genren: Litterært forløb, der skal give eleverne en bevidsthed om det antikke epos og den mundtlige tradition.

Kernetekst: Homers Iliade hele 1. sang, 18. sang v. 1-234 og 24. sang v. 552-649


Særlige fokuspunkter:
- Der fokuseres på temaet menis (Achilleus´ vrede) og udvikling gennem værket, derfor læser vi 1. sang (vreden starter), 18. sang (vreden vendes fra grækerne mod trojanerne) og 24. sang (hvor han slipper vreden).

- Helte-idealet i epos-genren og arkaisk tid. Hvad skaber en helt i arkaisk tid og sammenstiller det med klassisk tid og med et nutidigt heltesyn.

- Der lægges desuden vægt på den homeriske tradition og på de træk, der er kendetegnende for epos-genren.



Andet/baggrundsviden:
- Paideia s. 11-13, 16-17
- Det Homeriske Spørgsmål, rapsoden og eposgenren.
- Vi ser på forskellige oversættelser af Homer
- Lyt til kongerækken hos Politikens Historie #1 Homer: https://open.spotify.com/episode/3lvboHeFT8FVgsy0U3T7C1

Perspektivering:
- "Den grædende mand er ikke et godt tegn" af Sørine Gotfredsen.
- "Når mænd græder" af Tobias Rahim.


Begreber:
Antropomorf
Areté
Daktylisk Heksameter
Det Homeriske spørgsmål (unitar og analytiker)
Do ut des (latin)
Epitét
Hýbris
Kléos
Krigsbytte/krigsgaver
Menis
Moíra
Oíkos
Patronymikon
Pólis
Polyteisme
Timé


Eposets karakteristiske træk: musepåkaldelse, Prooímion, daktylisk heksameter, homerisk lignelse, formelvers & formelsprog, rapsode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed

Kærlighed

Vi læser Publius Ovidius Naso (43 f.Kr- 17 e.kr) tematisk med kærlighed/erotik samt brugen af græske myter i værkerne:


Kernetekst:
Hovedfokus:
- Ovids Metamorfoserne (forvandlinger) Kaos, Juno & Jupiter, , Narcissus & Ekko, Python, (Amor) Apollo & Daphne, (Minyas´døtre) Pyramus & Thisbe.

- Heroides (Hypsipyles brev til Jason)
- Charmides, Sokrates ser en smuk ung mand (4 sider)


andet/perspektiv:
- Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Dafnesyndromet (2021)
- I har selv fundet på perspektiverende historier bl.a., Shakespeares Romeo & Julie, En midsommernats drøm o.s.v.
- Gyldne Generationer s.7-8
- Hvad er kærlighed?
- Mytemotiver i dansk litteratur

Romerne var inspirerede af en hel del fra grækerne bl.a. guderne (se evt. opgaverne i lavede med guder/gudinder, der står både de græske og romerske navne).
Vi læser Ovids metamorfoser der er et romersk epos.
Der er stor forskel på epos hos grækerne og romerne, men traditionerne forsætter. Hvor det hos grækerne var en del af den mundtlige tradition, så blev det daktyliske heksameter også genrebetegnende, derfor bruger romerne det samme metrum. Det er ikke et epos, som man ser hos Homer, men en lang række myter og fortællinger, der som perler på en snor, bliver pseudokronologisk fra kaos til Octavians ophøjelse til Augustus.

Vi ser på den historiske samtid, hvori værkerne blev til. Vi bruger også forløbet som afrunding på oldtidskundskab.



Begreber:
Kærlighedstyper: Agape, filia, storge, eros
Gyldne Generationer
borgerkrig
ægteskabslovgivning
Ætiologi
Metamorfose
Apollinske livssyns
Dionysiske livssyn
Hybris
Nemesis
Ate
Sofrosyne
Areté, kléos, timé
Homerisk lignelse
Kaos
kosmos
Kejser Augustus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer