Holdet Sa/Fagpakke2-3/T (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet Sa/Fagpakke2-3/T (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Christel Vincentz Rasmussen, Inge Boesen, Lise Bernsten Høyer, Søren Møller
Hold	2025 Sa/T/Fagpakke2-3 (Sa/Fagpakke2-3/T)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Sociologi - identitet og medier
Titel 2	Forløb#2 Politik og demokrati - kommunalvalget
Titel 3	Forløb 3 EU
Titel 4	Forløb 4 Velfærd og ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Sociologi - identitet og medier Fokus: der lægges fokus på identitet og socialisering herunder ligestilling. Derudover lægges der fokus på det senmoderne samfund og sociale medier. Eleverne har i forløbet lavet en kvalitativ undersøgelse omkring identitet og professioner Begreber: Identitet og socialisering fra Samfnu: Identitet personlig identitet social identitet Normer og sanktioner Socialisering, Primær socialisering, Sekundær socialisering, Dobbeltsocialisering Normeringer: (antal børn per voksen i en vuggestue eller børnehave) Kulturel reproduktion og Pierre Bourdieus begreber (læg mærke til at det har vi også arbejdet med under forløb 4 om ulighed og velfærd under social arv) Økonomisk kapital Kulturel kapital Social kapital Symbolsk kapital Habitus Samfundstyper fra Samfnu: Det traditionelle samfund Det moderne samfund Det senmoderne samfund Anthony Giddens begreber til det senmoderne samfund: Aftraditionalisering: Adskillelse af tid og rum: Udlejring af sociale funktioner: Afhængighed af abstrakte systemer, Øget refleksivitet, Ulrich Beck og risikosamfundet Sociale medier (fra Bogen Fri eller fortabt) FOMO Betegnelser for individet i et samfund med sociale medier: Den digitalt indfødte, netværksindividet og blæksprutten Erving Goffmans og Joshua Meyrowitzs begreber til analyse af identitet på de sociale medier: Face, frontstage og backstage herunder middle region, deep backstage og forward fronstage. Kernematerialer ”SamfNu, Grundbog til samfundsfag”, B-niveau, Anders Hedegaard Kristiansen og Morten Bülov 2009, 1. udgave 2. oplag, side 10-26 om sociologi – individ og samfund ”Fri eller fortabt, en bog om ungdomssociologi”, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov og Victor Bjørnstrup, 2019, uddrag af kapitel 4, SoMe, side 54-73, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/74096322721/res/74096322722/Fri%20eller%20fortabt%20-%20kap%204%20-%20SoMe.pdf Debatfilm om socialisering fra luk samfundet op, https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/debatfilm#c1676, viser fordele og ulemper ved at børn passer i vuggestuer og børnehaver Frit Fald eller frit fald rammer om dansk ungdomsliv (artikel), trine Jørgensen, 2013 VIVE https://www.vive.dk/da/udgivelser/frit-valg-eller-frit-fald-rammer-om-dansk-ungdomsliv-ozoy2jxn/ ”Mange småbørnsforældre er på skærmen, mens det er sammen med deres børn: ”Man er blevet lidt afhængig - det er som en voksen sutteklud”” (artikel), Børns Vilkår 2021, https://bornsvilkar.dk/nyheder/mange-smaaboernsforaeldre-er-paa-skaermen-mens-de-er-sammen-med-deres-boern-man-er-blevet-lidt-afhaengig-det-er-som-en-voksen-sutteklud/ ”Ny rapport om børn og sociale medier, at være på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7. klasse” (artikel) Børns vilkår 2024 https://bornsvilkar.dk/nyheder/ny-rapport-om-boern-og-sociale-medier-at-vaere-paa-mobilen-er-den-foretrukne-hverdagsaktivitet-blandt-boern-i-7-klasse/ Camilla Mehlsen, Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra, Altinget, august 2017, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/74791132994/res/74791132995/Forfatter_%20Unge%20kan%20ikke%20bare%20v%C3%A6lge%20smartphonen%20fra%20-%20Altinget.pdf Podcast: er det skærmens skyld at unge mistrives? Zetland, april 2023 https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24 Om metoder: SamfNu, side 347-353 om metoder Stikprøver og statistisk usikkerhed, Thomas Møller Harvig, Frederiksværk Gymnasium https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/74695479606/res/74695479607/Stikpr%C3%B8ver%20og%20statistik%20usikkerhed.pdf Supplerende materiale Børn kan alfabetet og tallene – men de kan ikke tage hensyn. Børnehaveklassebørn er 'meget mindre' skoleparate. af Isabella Tvede Theis Lange Olsen. DR.dk 12. august 2025 Faglige mål -sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler behandle problemstillinger i samspil med andre fag Kernestof Sociologi -identitetsdannelse og socialisering - adfærd på de sociale medier - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Metode - kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: Kære alleJeg glæder mig til at møde jer. I dag skal vi lære hinanden lidt at kende, snakke om hvad samfundsfag på b-niveau er, lave nogle små opgaver og lignende.Vi sesDBH Inge SamfNU; sider: 11-23, 26-34, 347-353 Systime 2008 - 2009 For at kunne forstå og forklare samfundet i dag, er det vigtigt at vide, hvad der kom før. Det er en god referenceramme og det er når man har den viden, man kan forstå de store ændringer der er sket. Det er vores fokus i dag at forstå "det moderne sa Fri eller fortabt - kap 4 - SoMe.pdf description SamfNU må blive hjemme Fri og fortabt; sider: 54-73 Som print/udskrift Spring rød tekstboks side 70 - 71 over Efter vores modul i sidste uge, bliver opgaven til i dag at forsøge at besvare følgende spørgsmål: Se præsentationen fra modulet torsdag for yderligere information En redegørelse i samfundsfag er en objektiv og neutral gengivelse af hovedindholdet i et givent emne, en tekst eller et begreb, som udvælges og sammenfattes baseret på opgaveformuleringens problemstilling for at skabe overblik og danne grundlag for e En analyse i samfundsfag er en dybdegående undersøgelse af et samfundsfagligt emne eller et empirisk materiale, hvor man anvender fagets teorier, begreber og metoder til at identificere sammenhænge, strukturer, mønstre og forklaringer. Man nedbryder En diskussion i samfundsfag er en faglig, objektiv afvejning af forskellige argumenter for og imod en problemstilling, hvor man ikke udtrykker egne holdninger, men anvender relevant faglig viden og teori til at belyse sagen fra flere sider. Formålet Få et overblik over de gennemgåede begreber til modulet i dag I dag skal vi have lavet begrebsliste og trække store linjer over forløbet, inden vi undersøger mere i dybden. Medbring høretelefoner og tøj til en gåtur. Overvej følgende spørgsmål til modulet i dag: Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar Vi arbejder videre med opgaven fra i fredags, så orienter dig der! I skal arbejde med følgende problemformulering De som har matematik skal læse omkring systematiske fejl og skjulte variable i det vedlagte.I andre er selvfølgelig også velkomne til at læse det. Stikprøver og statistik usikkerhed.pdf description DRTV - Ultra Nyt: Billigere SLIK?! Vi mødes kl. 10:30 hvor I har spørgsmålene Bemærk! Vi er tilbage i den sort-grønne SamfNU bog :) Sørg for at have så mange interviews som muligt klar til i dag. Vi arbejder med dem i modulet i dag Læs vedhæftede artikler til modulet i dag Mange småbørnsforældre er på skærmen, mens de er sammen med deres børn: ”Man er blevet lidt afhængig - det er som en voksen sutteklud.” Ny rapport om børn og sociale medier: At være på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7. klasse I dag skal vi inddrage jeres kvalitative undersøgelser i forhold til modulet i går og forløbet i det hele taget
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Politik og demokrati - kommunalvalget Fokus: der lægges fokus på demokratibegrebet og kommunalvalget særligt vælgeradfærd og resultater i Halsnæs. I forløbet har eleverne indgået i en faglig dag i deres fagpakker, hvor fokus var på at forstå kvantitative og kvalitative metoder. Eleverne gennemførte en kvantitativ undersøgelse i Frederiksværk. Undersøgelserne blev brugt som startskud til demokratiforløbet. I forløbet har vi beskæftiget os med vælgeradfærd, ideologier og partiadfærd - primært i forhold til kommunalvalget og med fokus på kommunalvalget i Halsnæs Kommune. I forløbet indgik en valgdebat med kommunalpolitikere op mod valget. Vi har set på sociale mediers og traditionelle valgplakaters betydning for valget, stemmeafgivelse og stemmeprocenten. Begreber og temaer: Demokrati Repræsentativt også kaldet indirekte demokrati Direkte demokrati Den demokratiske samtale Valgdeltagelse og stemmeprocent Vælgeradfærd: borgmestereffekt, landpolitisk valgvind, rational choice, issue voting, naboeffekt, gruppeteori, livsstil (minervamodel), gruppemodel/opinionsleder Ideologier: konservatisme, liberalisme og socialisme De politiske partier Værdipolitik og fordelingspolitik Kernestof Samfnu om ideologier, side 79-102 Byrådet kap 4 side 21-32 https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/75506644762/res/75506644763/4.%20Kap%20Byr%C3%A5det%20Columbus.pdf Byrådet kap 5 side 33-38 https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/75506665712/res/75506665713/5.%20kap%20Byr%C3%A5det%20Columbus.pdf Undervisningsfilm om demokrati: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm, demokratiformer, styreformer, den demokratiske samtaler, medier og demokrati ”Komiker med opsang inden valget: 'Vi råber hele tiden op om demokrati. Men det her er det reelle demokrati'” DR-nyheder, oktober 2025 https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/komiker-med-opsang-inden-valget-vi-raaber-hele-tiden-op-om-demokrati-men-det-her-er-det-reelle Gintberg går til valg, Ældremafiaen eller kaos, serie om lokalvalg, DR, sæson 1 episode 3 https://www.dr.dk/drtv/se/gintberg-gaar-til-valg_-aeldremafiaen-eller-kaos_547358 Faglige mål - demonstrere viden om fagets identitet og metoder -formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger Kernestof Politik - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd - magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark Sociologi - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier [Metode - komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: I dag skal vi inddrage jeres kvalitative undersøgelser i forhold til modulet i går og forløbet i det hele taget I dag skal vi have en overgang til vores næste forløb om politik og kommunalvalg 4. Kap Byrådet Columbus.pdf description Læs side 21-27 til modulet i dag Jeg præsenterer SSO i samfundsfag på b-niveau og mulige emner at skrive i - så vigtig info! Læs side 28 - 32 i dokumentet fra i går til modulet i dag Husk at vi har en aftale om at læse lektier til i dag :) Læs side 33 - 38 til modulet i dag 5. kap Byrådet Columbus.pdf description SamfNU; sider: 79-94 Systime 2008 - 2009 Bemærk vi er i vores sort-grønne bog! Vi samler op efter kommunalvalgsdebatten læs og lav noter. Hvad er vigtigst i socialismen? 10 linjer OK Religion og psykologi opgave.docx description Matematik og psykologi opgave description Samfundsfag og psykologi opgave.docx description Arkitektur og trivsel.pptx description Arkitekturens skjulte kraft.pptx description Dagens program: I skal snart til KS-eksamen så ingen lektier. Vi følger op på kommunalvalget. Hvem blev borgmester i Halsnæs? Opgave description I har travlt med jeres KS pakker så ingen ny lektie. Men regner med at alle har lavet opgaven fra sidste modul. Så I har valgt tre cases og analyseret, hvilke kommunale politikområder der ser ud til at være vigtige for personen. Samt ikke mindst kobl Læs de tre sider fra Frederiksborg Amtsavis om valget i Halsnæs. Hvordan kan teorier om vælgeradfærd bruges? Ingen lektier pga. eksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3 EU Fokus: I dette forløb har vi arbejdet med Den Europæiske Union med fokus på EU’s historiske udvikling, traktater og politiske system. Eleverne har opnået viden om EU’s centrale institutioner, beslutningsproces og former for EU‑lovgivning samt om medlemslandes og borgeres indflydelse. Forløbet har kombineret lærebog, film og et virtuelt rollespil om Europa-Parlamentet, som gav indsigt i politiske forhandlinger og interessekonflikter i EU. Afslutningsvis har vi arbejdet med aktuelle EU‑problemstillinger med fokus på klima, sikkerhed, politiske grupper og ideologiske forskelle i Europa‑Parlamentet. Det virtuelle rollespil er en simulering af Den Europæiske Unions beslutningsproces. Begreber og temaer: Suverænitet Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde Det indre marked Direktiver og forordninger EU’s medlemslande EU’s traktater (Lissabontraktaten fra 2009, målsætninger for EU) EU’s institutioner: EU-kommissionen med Ursula von der Leyen som formand, Ministerrådet (også kaldet Rådet), EU-parlamentet og politiske grupper, EU-domstolen Det danske formandskab for ministerrådet efterår 2025 Grøn energi Fossile brændsler CO2 udledning Bæredygtighed Forsvar og forsvars- eller våbenindustri Kernemateriale: "EU på kryds og tværs" EU-oplysningen 2025, med fokus på side 7-20 EU-samarbejdet og medlemslandene, side 40-81 om EU's institutioner og side 90-94 Sådan lovgiver EU. https://www.eu.dk/-/media/sites/eu/publikationer/eu-paa-kryds-og-tvaers_3-udgave.pdf Små film om formandsskabet. https://www.laeringsfilm.dk/udskoling/eu-formandskabet/, film "Et sikkert EU" og "et grønt EU" Tekst fra tænketanken Europa: ”Sikkerhed trumfer klima” https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/78537408859/res/78537408860/Sikkerhed%20trumfer%20klima%20_%20T%C3%A6nketanken%20Europa.pdf Tekst fra tænketanken Europa, ” Debat Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøst” https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/78451647472/res/78537407017/T%C3%A6nketanken%20Europa_%20EU-Parlamentet%20er%20blevet%20mindre%20milj%C3%B8-%20og%20klimaambiti%C3%B8st%20-%20Altinget.pdf Tekst fra "Liv i Danmark 2" Benny Jacobsen, Ove Outzen. Columbus, 2009 s. 106 - 107 om EU's historie https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/78451647472/res/78582339345/Liv%20i%20danmark%202.pdf Supplerende materiale Rollespil: https://learning-corner.learning.europa.eu/learning-materials/virtual-role-play-game-european-parliament_da Faglige mål (fokus) - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog Kernestof Politik - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. - rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold - bæredygtig udvikling,
Indhold	Kernestof: Godt nytår! vi starter forløb om EU EU’s historie EU\"s Beslutningsproces Læs side 40-46 om EU's institutioner i "EU på kryds og tværs" (udleveret mandag) EU på kryds og tværs; sider: 40-55, 60-67, 75-80, 90-96, 101-104 Læs 60-67 om Ministerrådet i EU-bogen og medbring den! Ministerrådet i EU Sådan fungerer EU-parlamentet EU_Europaparlamentet Læs om Europaparlamentet s. 47- 55 i Eu-bogen. EU-domstolen Læs om EU- domstolen s. 75-80 i EU-bogen Etik og spil.pptx description Ludomani.pptx description Medbring Håndbog til dansk Opgave til markedsføring.docx description Fagpakkedag 2 hf - gambling.pptx description Ingen lektier til modulet Afsnit Sikkerhed trumfer klima _ Tænketanken Europa.pdf description Læs vedhæftede artikel til modulet i dag Første måling i valgkampen er landet: Vælgerlussing til Venstre og tæt på rødt flertal Citater fra partierne om velfærd (4).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 4 Velfærd og ulighed i Danmark Fokus: vi arbejder med ulighed i Danmark og velfærdsstaten herunder dansk økonomi og velfærdsstatens fremtid. Der er udskrevet folketingsvalg og eleverne har været med til at vælge et fokus på folkeskolen, som er et af valgkampens temaer. Eleverne har været i erhvervspraktik og vi har arbejdet med deres praktiske erfaringer i forhold til velfærd særligt fra børnehaver og plejehjem. Væsentlige begreber og temaer GINI-koefficienten om indkomstulighed Modeller for velfærdsstaten, 1) den universelle og socialdemokratiske, 2) den residuale og liberale, 3) den selektive/korporative og konservative Ideologier (repetition fra forløb 2 om politik og demokrati) med fokus på konservatisme, liberalisme og socialisme på de ideologiske forgreninger socialliberalisme og socialdemokratisme Danske politiske partier og deres placering ideologisk Det økonomiske kredsløb om økonomiske sammenhænge De økonomiske mål: økonomiske vækst herunder BNP (bruttonationalproduktet, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på statens budget mellem indtægter og udgifter, sammenhæng mellem økonomisk vækst og miljø/klima, rimelig fordeling af velstand (altså begrænsning af for stor ulighed) og til sidst overskud på betalingsbalance altså mere eksport end import. Det økonomiske råderum Konkurrenceevne herunder lønkonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne samt globalisering Flexicurity, dansk arbejdsmarkedsmodel Kontraktiv finanspolitik Ekspansiv finanspolitik Folkeskolen: Partiernes folkeskolepolitik To-lærer ordning Klassekvotient Skolevægring Social arv og mønsterbrydere Bourdieus begreber om habitus, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital, som repeteres fra forløb 1 om identitet og sociale medier Kernemateriale Samfnu, side 235-245 (om velfærdsstatens fremtid), side 274-278 om samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb Vores samfund, Peter brøndum og Marie Berg Carlsen, Columbus, 2024, side 49-58 om velfærdsstaten https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/78888090142/res/78888090144/Opgave%20med%20tekst%20om%20de%20tre%20velf%C3%A6rdsmodeller.docx Sociologiens kernestof kapitel 13 ”Frit valg på alle hylder om social arv i Danmark” side 158-168 https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/79319549713/res/79319549714/Social%20arv%20og%20Bourdieu.docx Hvad er GINI-koefficienten CEPOS, https://cepos.dk/artikler/0157-hvad-er-gini-koefficienten/ Offentlig sektors økonomi fra Danmarks statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi Meningsmåling 1. maj, DR, https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Citater fra de politiske partiers hjemmesider om velfærd, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/78719260197/res/78719260198/Citater%20fra%20partierne%20om%20velf%C3%A6rd%20%284%29.docx Tekst om velfærd i Tyskland (den selektive/korporative, konservative model) ”Vi vil ikke være en økonomisk belastning”, Kristeligt dagblad 30/3 2011, https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/vi-vil-ikke-v%C3%A6re-en-%C3%B8konomisk-belastning Kort om folkeskolen (undervisningsministeriet), https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/om-folkeskolen/kort-om-folkeskolen/ Politikerne vil ændre folkeskolen voldsomt – her er forklaringen, Sabina Nesheim Risgaard, TV2 nyheder, 2. marts 2026, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-02-politikerne-vil-aendre-folkeskolen-voldsomt-her-er-forklaringen Uddannelsesstatistik fra uddannelse.dk https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/79274743761/res/79274743762/uddannelsesstatistik.docx ”Børn tabes i systemet og forældrene lades i stikken”, MAJ CARBONI, 2021, Skolebørn.dk: https://skoleborn.dk/manglende-stoette-til-elever-med-skolevaegring-faar-familier-til-at-bryde-sammen/, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80059949120/res/80059949121/skolev%C3%A6gring.docx Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab, Nationalbankens prognose for dansk økonomi, Marts 2026 https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/robust-dansk-oekonomi-i-et-usikkert-globalt-landskab Prognose alderssammensætning af befolkningen i fremtiden, Danmarks Statistik, https://www.lectio.dk/lectio/60/lc/80134053111/res/80134053112/prognose%20alderssammens%C3%A6tning%20DK.docx Konkurrenceevne samfundsfag.dk, https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/generel-oekonomi/konkurrenceevne/ Derfor er ulighed nødvendigt: Lars Kolind, Kristeligt dagblad den 14. Januar 2019, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/derfor-er-ulighed-noedvendig Farvel til 00’ernes individualisme: flere danskere vil have mere økonomisk lighed (uddrag) Mandag Morgen, Jens Reiermann, 17. juni 2019, bilag 1 i prøveeksamensspørgsmål. https://www.lectio.dk/lectio/60//lc/80160002315/res/80160002316/pr%C3%B8veeksamenssp%C3%B8rgsm%C3%A5l%20ulighed.docx Faglige mål (fokus) anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog Kernestof Økonomi velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Politik politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Indhold	Kernestof: Citater fra partierne om velfærd (4).docx description Første måling i valgkampen er landet: Vælgerlussing til Venstre og tæt på rødt flertal Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR noter til den 3 marts partier og velfærd.docx læs noterne fra sidste gang igennem, vi starter med repetition description Læsespørgsmål side 222-225 i Samfnu.docx description Opgave universel ydelse: Folkepensionen blev vedtaget i 1957 og blev den første universelle ydelse i Danmark. Hvad betyder det, at den er universel? Kender I eksempler på andre ydelser der er universelle i Danmark? EU-Kommissionen mødes i dag om krigen i Mellemøsten \| Nyheder \| DR Vi vil ikke være en økonomisk belastning noter til velfærd den nordiske model.docx description Opgave med tekst om de tre velfærdsmodeller.docx description GINI-koefficient.docx description Gini-koefficienten Indkomstfordeling udviklingen GINI-koefficient Danmark.docx description liste deltagere i valgdebat.docx description Læseøvelse samfundsøkonomi.docx description Offentlig sektors økonomi Kort om folkeskolen noter til læseøvelse samfundsøkonomi.docx description partierne og folkeskolen.docx description flertalsbyggeren vælgervandringer uddannelsesstatistik.docx description Artikel om folkeskolenLæg mærke til hvad det er for problemer, der skal løses. Noter til folkeskolen.docx, fra sidste gang description socialdemokratiets vælgere er i sær gået til SF og til dansk folkeparti Bourdieu om habitus, kapitaler og felter Social arv og Bourdieu.docx description skolevægring.docx description Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab Konkurrenceevne - Samfundsfag BNP over tid Danmark.docx description dagens begreber.docx description prognose alderssammensætning DK.docx description velfærdsstatens fremtid læsning.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb