Holdet ps/R2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksværk Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Jonas Rosendahl Jensen, Thomas Bøgild Piil
Hold 2025 ps/R2 (ps/R2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskab
Titel 2 Børn og børneliv
Titel 3 Typisk mænd!

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskab

Vi har i forløbet arbejdet med ondskab. Vi har talt om og forholdt os kritisk til, hvad fænomenet er for en størrelse, hvem der begår onde handlinger og hvorfor. Vi har arbejdet med individorienterede over for socialpsykologiske forklaringer og i relation til temaet talt om arv, miljø og kultur.

Eleverne har desuden fået en introduktion til psykologiens undersøgelsesmetoder på c-niveau. Vi har talt om forskellen på kvantitativ og kvalitativ metode og på fire indsamlingsmetoder (interview, spørgeskema, eksperiment eller observation). Vi har desuden øvet os i at forholde os kritisk til psykologiske undersøgelser. Her har vi brugt begreberne undersøgelseseffekt, etiske overvejelser, selvrapportering, forsøgsledereffekten, repræsentativitet, undersøgelsesrammer, validitet og reliabilitet.

Kernestof

Socialpsykologi (social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse – kommunikation på digitale medier)
Udviklingspsykologi (menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur)
Personlighed og identitet


Indhold:

Ondskabstyper. (sadistisk, instrumentel, idealistisk, dum)

Individorienterede forklaringer:
Goldberg og de 5 faktorer
Empati/fravær af empati - Simon Baron-Cohen
Psykopati/dyssocial personlighedsstruktur.
D-faktor

Socialpsykologiske forklaringer:
Grupper. Sherifs definition på en gruppe, primær- og sekundærgrupper, formelle og uformelle grupper, referencegrupper og medlemsgrupper, indgrupper og udgrupper,
Fængselseksperimentet (Zimbardo, gruppepres/konformitet, roller, stereotyper, dehumanisering). Kritik af fængselseksperimentet.
Gruppetænkning, gruppepolarisering, konformitet
Bandura - Moralsk frakobling
Bandura - Social indlæring. Vi lærer ved at betragte og efterligne rollemodeler. Debat om computerspil.



Tekster

Frich, Morten (2018): “Peter Madsen viser ingen tegn på anger og medfølelse”, i Information d. 9. marts 2018.

Harman, Sabrina (2018): Uddrag fra soldat Sabrina Harmans breve til hendes partner Kelly i USA, i Politiken d. 1/6.

Jensen, Charlotte Tieka og Katrine Quorning (2018): “Forsøgseffekter og fejlkilder”, fra Undersøgelser i Psykologi, Systime.

Kristensen, Pernille Kjeldgaard (2019): “Endnu en undersøgelse af computerspil: Du bliver ikke voldelig af gaming”, DR.dk d. 15/2.

Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens veje, Systime
S. -149-152. Social indlæringsteori, modellæring, Bobo-dukke-eksperimentet. Bandura.
S. 375. Om socialpsykologi.
S. 378-386. Om grupper (egen/fremmedgrupper, konformitet, gruppetænkning, gruppepolarisering,).
S. 481-487. Om ondskabstyper.
S 474-477. Om Standford fængsel-eksperimentet.
S. 477-480. Om moralsk frakobling. Bandura.
S. 464-465. Opvækstens betydning. Goldberg.
S. 465-467. Fravær af empati (Simon Baron-Cohen)

Larsen, Ole Schultz (2018): “Psykopaterne” fra netversionen af Psykologiens veje.

Om D-faktor + test: https://qst.darkfactor.org/?PHPSESSID=dblj3ufajh39o0iqjd7ik2skfv&site=greeting&com=0

Toft, Søren Berggren (2012): “Fri os fra det onde”, i Information d. 13/6

Videnskab.dk (2018): “Det mest berømte psykologistudie nogensinde kan være fup”.

Zand, Faeseh og Rolf Kuschel: Case om Henry Oliver Rinnan fra Ondskabens psykologi. Rolf Frydenlund 2004.


Dokumentar og klip:
- Menneskedyret nr. 4, TV2, 2005.  (Mennesket i flok)

- Psychology: The Stanford Prison Experiment - BBC Documentary: https://www.youtube.com/watch?v=F4txhN13y6A

- The Brain: A Secret History - Emotions; Bandura Bobo Doll Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=zerCK0lRjp8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Børn og børneliv

Vi har i forløbet beskæftiget os med børn og de liv, de lever. Vi har arbejdet med det enkelte barns udvikling, men også med familier, opdragelse, daginstitutioner og til sidst barndomsminder. Foruden normaludvikling og børns mere eller mindre almindelig hverdag har vi beskæftiget os med børn, som befinder sig i udsatte positioner og/eller har været udsat for omsorgssvigt.

Vi er løbende fortsat med at tale om psykologiske undersøgelser og har øvet os i at forholde os kritisk til dem med de samme begreber som i forløbet om ondskab.


Kernestof

Udviklingspsykologi (menneskets udvikling, herunder betydning af arv og miljø, tilknytning, sårbarhed og resiliens)
Kognition og læring (hukommelse)


Indhold

Daniel Stern (selvets udvikling, begyndende selv, kerneselv, intersubjektivt selv, verbalt selv, narrativt selv. Bowlby (førtilknytning – begyndende tilknytning (2-7) – selektiv tilknytning (7-24)). Ainsworth (tilknytningsmønstre: ’The Strange Situation’). Tilknytningsforstyrrelser og separationsreaktioner (separationsreaktioner, spædbarnsdepression, hospitalisme, harlow og aberne, institutionel autisme). Omsorg og omsorgssvigt Resiliens (risiko- og beskyttelsesfaktorer). Daginstitutioner. Opdragelsesstile. Skældud. Hukommelse og barndomsminder.


Tekster

Bech, Allan (2016): “Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder” (uddrag) i
Information d. 22. december

Brodén, Margareta Berg (1991) Case om “Lene og Tanja” fra Mor og Barn i ingenmandsland. Moderniseret til case om Caroline og Alma.

Carlson, Camilla (2017): “Her er 'Mors lille dreng' 20 år efter: - Det er en skræmt dreng”, fra Tv2.dk.

Diverse cases hentet fra forældregrupper på Facebook.

Jørgensen, Jesper Lindstrøm (2023): “Mangeårig vuggestuepædagog »Jeg har været vidne til et konstant omsorgssvigt af børnene«”, uddrag, i Politiken d. 14/10.

Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens Veje:
s. 85-99 (Stern og selvets udvikling).
s. 100-106 (Tilknytning – Bowlby og Ainsworth).
s. 117- 122 (Tilknytningsforstyrrelser).
s. 125-129 (Omsorgssvigt).
s. 155-162. Familie og opdragelse.
s. 164-166. Daginstitutioner.
s. 130-134. Risiko og resiliens.
s. 189-198. Hukommelse.

Leander, Martin (2000): “Tre små tekster til tilknytning”, i Anvendt psykologi.

Madsen, Annette og Jørgen Due Madsen (2016): “Rådvilde Naja: Jeg vil kærligheden, men føler mig følelseskold”, spørgsmål til brevkasse om parforhold og tilknytning. I Kristeligt Dagblad d. 12/2

Nyborg, Sophie (2006): “Rumænske børnehjemsbørn mishandles”, i Politiken d. 10/5

Prahl, Frej (2019): “Psykolog har skiftet holdning: Jeg skælder mit barn ud”, i BT d. 8. jul.


Dokumentarer og podcast:

DR-produktion (2018): “Forældre og børn”, afsnit af dokumentarserien Mød dit urmenneske.

Frank, Lone (2019): “Knyt dig”, afsnit af podcasten 24 spørgsmål til professoren med psykolog Mette Væver som gæst. 9. februar.

Høj, Lars (1998): Dokumentar: Er du mors lille dreng? Tv2 dok.

TV2-produktion (2019): Daginstitutionerne bag facaden, dokumentar.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Typisk mænd!

Vi har i forløbet beskæftiget os med manden, som han ser ud, opfører sig, føler, tænker, gøre og lever i dag. Vi indledte med at se på, hvordan forskellige psykologier forholder sig til køn i det hele taget, og siden snævrede vi fokus ind til mandeforskning. Vi har talt om mænd og sport, mænd og følelser, drenge i undervisningssystemet, migrerende mænd, stressede mænd og vrede mænd på nettet. Vi har løbende i forløbet forholdt os til, hvorfor nogle mænd mistrives, og tænkt over, hvad man kan gøre for at komme problematikkerne til livs. Vi har ligeledes løbende trænet metode og forholdt os kritisk til de undersøgelser, vi har beskæftiget os med.

Kernestof

Socialpsykologi (kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier – stereotyper, fordomme og diskrimination)

Udviklingspsykologi (betydning af køn og kultur)

Kognition og læring (psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring og motivation – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen)

Personlighed og identitet (identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping)

Indhold

Ziehe: kulturel frisættelse, (frie) valg, subjektivitet, søge ny mening  Kulturelle søgeprocesser ontologisering, potensering, subjektivering, formbarhed, narcissistisk socialisationstype.

Giddens: Identiteten er et refleksivt projekt og en løbende konstruktion, skabes af historier/narrativer/valg, kræver ontologisk ontologisk sikkerhed

Bourdieu - Kapital (social, kulturel, økonomisk) og habitus. Symbolsk vold. Deuden Anna Libaks artikel ”Rige børn græder bedst” om sårbarhed og mandlig gråd som kulturel kapital.

Personlighed: Femfaktorteori (Åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstroverthed, neuroticisme, omgængelighed). Desuden den risikovillige og forsigtige type.

Kønsforskelle i barndom og ungdom.

Forskellige psykologiske forståelser af køn: Evolutionspsykologi, neuropsykologi, behaviorisme og social indlæringsteori, kognitiv psykologi, eksistentiel psykologi og postmoderne psykologi.

Social kognition:  Stereotyper, sociale repræsentationer og Rosenthal-effekt.

Top down-/bottom up-processer.

Svend Åge Madsen: Mandeforskning med fokus på mænds sundhed og trivsel. Snakker blandt andet om, at mænd er nødt til at anskue deres fælles problemer som kønnede for at kunne gøre noget ved dem. Peger på, at op mod 25 % døjer med problemer som fx ensomhed, mistrivsel og ufrivillig barnløshed.

Motivation og læring, Deci og Ryans selvbestemmelsesteori.

Mænd og migration, Minoritet og majoriteter, assimilation, integration og segration. Traditionelle manderoller under pres.

Arron Antonovsky: Stress og coping, oplevelsen af sammenhæng.


Tekster

Brand, Poul Thomas (2012): Kopiark fra Ungdom – psykologiske linjer og vilkår. Om Thomas Ziehe. S. 29-33.

Cigale, Sanne (2026): “Moderne gladiatorkamp”, afsnit af dokumentarserien Ekstremt normal.

Folkeskolen.dk (2012): “”Hvorfor er drenge bedre til matematik end piger?

Friis, Rasmus Enghave (2023) “Mænd føler skyld og skam, når deres sæd ikke virker. Nu gør tv-vært op med tabuet”, Kristeligt Dagblad 16/2.

Jensen, Tina Gudrun og Anika Liversage (2007): “Migrationsbaggrunden – opvækst under andre vilkår”, uddrag af Fædre, sønner, ægtemænd SFI Det nationale forskningscenter for velfærd.

Hassan, Yahya (2013): “EN RADIUS AF 100 METER”, i YAHYA HASSAN

Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens veje:
Side 57-69: Kønsforskelle i barndom og ungdom, kønnet som biologi og kultur, forskellige psykologiske tilgange til køn (evolutionspsykologi, neuropsykologi, behaviorisme og social indlæringsteori, kognitiv psykologi, postmoderne psykologi, minus eksistentiel psykologi og socialpsykologi).
Side 309-312: Personlighedspsykologi, femfaktormodellen, risikovillig og forsigtig type.
Side 326-328: Pierre Bourdieu, kapitalformer, habitus og symbolsk vold.
Side 335-336: Identitet som refleksivt projekt, identitet gos Anthony Giddens.
Side 421-429: Minoritet og majoriteter, assimilation, integration og segration.
Side 448-449:  Stress og coping, oplevelsen af sammenhæng.

Libak, Anna (2022): Uddrag af ”Rige børn græder bedst” i Weekendavisen d. 1/12.

Madsen, Svend Åge (2025): “Forord”, i Argumenter for mænd.
Madsen, Svend Åge (2022): Interview i Deadline d. 30/11.

Pedersen, Christian Skjødt (2024): Tre tekster om social kognition, “Sociale repræsentationer”, “Stereotyper” og “Rosenthaleffekt”

Petersen, Qvirin Jacob (2026): “Norsk stjerne fortæller om utroskab”, på TV2.dk d. 10/2

Pratt, Nina (2026): “Nu foretrækker vi at få døtre frem for sønner – især i Danmark, Norge og Sverige”, Heartbeats.dk d. 27. januar 2026.

Riisager, Magnus (2021): “Motivation og læring”. Om selvbestemmelsesteori

Stefanski, Simon (2025): “Velkommen til manosfæren”. Afsnit af Genstart den 11. april.

Videnskab.dk (2022): “Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge?”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer