Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2016/17 - 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christine Bergfeld
Hold 2016 hi/a (1a hi, 2a hi, 3a hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1a + b INTRODUKTION og DANMARKS TILBLIVELSE
Titel 2 2 DET ROMERSKE SAMFUND
Titel 3 3. DE DANSKE KVINDER HISTORIE FRA CA. 1850
Titel 4 4 RENÆSSANCEN OG REFORMATIONEN 1348-1555
Titel 5 5 ENEVÆLDENS EUROPA 1550-1750
Titel 6 6 INDUSTRIALISERINGEN med et lokalhistorisk islæt
Titel 7 7 DET BRITISKE IMPERIUM
Titel 8 8 NATIONALE IDENTITETER
Titel 9 9. ISRAEL / PALÆSTINA - EN KONFLIKT UDEN ENDE?
Titel 10 10. MENNESKERETTIGHEDER
Titel 11 11. KRONOLOGIFORLØB

Oversigt over gennemførte AT-forløb
Titel A 3. DE DANSKE KVINDER HISTORIE FRA CA. 1850

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1a + b INTRODUKTION og DANMARKS TILBLIVELSE

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. DE DANSKE KVINDER HISTORIE FRA CA. 1850

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne får et indblik i den moderne danske kvindekamps historie fra Grundlovens indførelse (1849) og Dansk kvindesamfunds stiftelse (1871) til i dag. Eleverne vil opnå et overblik over udvalgte dele af den moderne danmarkshistorie, samt stifte bekendtskab med kildemateriale om dansk kvindekamp fra Grundlovens indførelse til i dag. I forbindelse med forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med centrale begreber som demokrati, personlig frihed, rets- og ligestilling, samt få et indblik i skiftende familiemønstre gennem de seneste små 200 år.

Kernestof i historie:
Dansk demokrati

Faglige må i historiel:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - herunder sammenhænge mellem den
   nationale og den globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Faglige mål i dansk:
- Indblik i moderne dansk kvindekamps historie fra Grundloven (1849) til i dag
- Kendskab til især realistiske genrer i moderne dansk litteratur
- Overblik over den moderne danmarkshistorie

Tværfaglige mål:
-Sammenhæng mellem dansk og historie
- Træning i opgaveskrivning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 RENÆSSANCEN OG REFORMATIONEN 1348-1555

Renæssancen er den måske mest afgørende periode i den nyere historie, fordi kunstnere, historikere,filosoffer og videnskabsmænd begyndte at se verden på en ny måde.
Vi vil indledningsvis diskutere periodiseringen, undersøge de politiske og samfundsmæssige strukturer, der kendetegnede det norditalienske område - især med henblik på bystatskulturen - og belyse de humanistiske strømninger gennem eksempler fra politisk-filosofiske skrifter, kunst og litteratur.
Grundbogen til forløbet er:
"Europas vej" (red. O. Jellingsø), Munksgaard 1996, kap.4
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5 ENEVÆLDENS EUROPA 1550-1750

Forløbet vil belyse og analysere udviklingen af de enevældige styreformer og vil herunder komme ind på
- økonomiske faktorer (den demografiske udvikling, forholdene i landbefolkningen og i landbruget, handelens udvikling, pengeøkonomiens voksende udbredelse...),
- magtpolitiske faktorer (kirkens svækkelse som verdslig magtfaktor og religionskrigenes betydning) og
- ideologiske faktorer (styreformens selvforståelse og legitimitet).
Forløbet vil desuden vurdere de enevældige styreformers betydning for udviklingen af "den moderne stat" og se på "tilfældet England".
Endelig vil forløbet afslutningsvist analysere og vurdere oplysningstankernes indtog. I forløbet vil der være cases, der specifikt handler om den skotske udvikling med fokus på byen Glasgows betydning (i politik, handel og oplysning).

Forløbet tager udgangspunkt i grundbogen "Europas vej - en grundbog i historieundervisningen" af H.-K. Gade m.fl., (red.: O. Jellingsø), Munksgaard 1996, s. 200-236.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6 INDUSTRIALISERINGEN med et lokalhistorisk islæt

...
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7 DET BRITISKE IMPERIUM

Med udgangspunkt i spørgsmålene: hvad er imperier, hvordan er magten opbygget og hvorfor går imperier under ser vi forskellige teorier om imperier, for dernæst at undersøge det britiske imperium med henblik på dens tilblivelse, udvikling og afkoloniseringen.

Som grundbog i forløbet anvendes uddrag af  P. Fibiger Bang, M. Bregnsbo m.fl.: "Imperier - Fra oldtid til nutid", forlaget Columbus 2017, s. 9-32 og s. 147-179.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,50 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8 NATIONALE IDENTITETER

I dette korte forløb vil vi undersøge begreberne "national identitet" og "nationalisme", "fædrelandskærlighed" og "danskhedsbegrebet", samt den politiske og kulturelle brug af det nationale. Som grundtekst bruges:
Fokus . Kernestof i Historie: bd. 2: Fra oplysningstid til imperialisme (red.: K.-J. Hemmersam m.fl.). Kap. 4: "Nationale identiteter" (s. 88-113) af Inge Adriansen. Gyldendal 2007.
Kilder:
Ove Malling (1777): "Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere samlede ved Ove Malling" (Fokus bd. 2 s. 104-105).
Laurids Engelstoft (1808) "Nationalopdragelsen betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almenaand og Fædrelandskærlighed" (Fokus bd. 2 s. 105-106)
...
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. ISRAEL / PALÆSTINA - EN KONFLIKT UDEN ENDE?

En over 60 år gammel konflikt dominerer i Israel og Palæstina og har skabt dybt fjendskab mellem israelere og palæstinensere. Samtidig er den blevet omdrejningspunkt for en række andre konflikter i regionen og for storpolitiske magtspil på internationalt plan. Selv om der er gjort mange forsøg på at skabe fred, er det endnu ikke lykkedes.

Hensigten med forløbet er, at vi får en forståelse for baggrunden for Israels oprettelse og hvad statsdannelsen betød for befolkningen i området. Vi fokuserer på krigene, forsøgene på fred, Intifadaen, territoriale ændringer herunder Israelsk bosættelsespolitik og forskellige syn på den konflikt, der siden staten Israels oprettelse i 1948 har præget forholdene for palæstinensernes og israelernes liv, og der har påvirket politiske beslutninger i regionen og på verdensplan. Endelig vil vi diskutere om konflikten er en konflikt uden ende.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11. KRONOLOGIFORLØB

I dette forløb kombineres repetition med overblik over det samlede treårige forløb. Fokus vil ligge på den kronologisk sammenhæng med brud og kontinuitet og som en følge deraf også på periodiseringsprincipper i historiefaget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Beskrivelse af de enkelte AT-forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A 3. DE DANSKE KVINDER HISTORIE FRA CA. 1850

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne får et indblik i den moderne danske kvindekamps historie fra Grundlovens indførelse (1849) og Dansk kvindesamfunds stiftelse (1871) til i dag. Eleverne vil opnå et overblik over udvalgte dele af den moderne danmarkshistorie, samt stifte bekendtskab med kildemateriale om dansk kvindekamp fra Grundlovens indførelse til i dag. I forbindelse med forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med centrale begreber som demokrati, personlig frihed, rets- og ligestilling, samt få et indblik i skiftende familiemønstre gennem de seneste små 200 år.

Kernestof i historie:
Dansk demokrati

Faglige må i historiel:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - herunder sammenhænge mellem den
   nationale og den globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Faglige mål i dansk:
- Indblik i moderne dansk kvindekamps historie fra Grundloven (1849) til i dag
- Kendskab til især realistiske genrer i moderne dansk litteratur
- Overblik over den moderne danmarkshistorie

Tværfaglige mål:
-Sammenhæng mellem dansk og historie
- Træning i opgaveskrivning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk 7 20-04-2017
Projekt "Aargang 0" - gruppernes oversigter 02-05-2017
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer