Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2016/17 - 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lasse Michael Jensby
Hold 2016 hi/m (1m hi, 2m hi, 3m hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Middelalder
Titel 3 Renæssancen
Titel 4 DHO: Ligestilling i Danmark
Titel 5 Oplysningstid og borgerlige revolutioner
Titel 6 Industrialisering og socialistiske revolutioner
Titel 7 Dansk demokrati
Titel 8 Dansk velfærd
Titel 9 To verdenskrige
Titel 10 Kold krig
Titel 11 Israel-Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Fokus er at opnå en overordnet forståelse af det græsk-antikke og det romersk-antikke samfund, så det lader sig perspektivere til middelalderens samfund og renæssancen.

MATERIALER
Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtidens til enevældens samfund. Systime 2009. 2. udgave. Side 43-51, 75-86, samt tekst 11 (Perikles om Athens forfatning)
Varro, Claudius Terentius: Om slaver i landbruget (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalder

Forløbet beskriver på et overordnet plan den europæiske middelalder med fokus på stænderne. Forløbet skal ses i sammenhæng med antik- og renæssanceforløbet, hvor det diskuteres om middelalderen er et brud med antikken, og om renæssancen er et brud med middelalderen.

MATERIALER
Knudsen, Sanne Stemann og Kim Beck Danielsen: Middelalderen. Systime 2011. 1. udgave. Side 9-15, 17-23, 29-34, 40-45, 69-72. Kilde 4 (Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed), kilde 16 (Margery Kempe om livet som kvinde).
Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtidens til enevældens samfund. Systime 2009. 2. udgave. Tekst 11 Perikles om Athens forfatning), tekst 35 (Jerusalems erobring), kilde 40 (Den sorte død i England).
Film: Kingdom of Heaven. 2005. Uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssancen

Udgangspunktet er en diskussion af de særlige kendetegn ved den italienske renæssance, og om der er tale om et brud med fortiden og en søgen efter antikkens idealer, eller om renæssancen i de norditalienske byer på daværende tidspunkt var en forlængelse af middelalderens samfund.

MATERIALER
Danielsen, Kim m.fl.: Renæssancen - da mennesket kom i centrum. Systime 2005. 1. udgave, 2. oplag. Side 9-22, 73-80, 91-96, 106-108, 109-110 og 110-113 og 195-203. Kilde 1 (Om menneskets værdighed) og kilde 13 (Forskelle i opdragelsen af drenge og piger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: Ligestilling i Danmark

Forløbet tager afsæt i kampen for den politiske ligestilling op til indførelsen af den kvindelige valgret i 1915 og følger kvindernes kamp for ligestilling i de efterfølgende årtier med særligt fokus på 1970'ernes kvindekamp som klassekamp. Slutteligt en diskussion om hvorvidt vor tids kvinder stadig mangler ligestilling og i så fald på hvilke områder.

MATERIALER
Bryld: Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid. Systime 2002, 2. udgave. Side 182-184 og 249-255
Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark. Systime 2008, 3. udgave. Side 103-106
Danmarkshistorien.dk: "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888
Danmarkshistorien.dk: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888
Danmarkshistorien.dk: Det nye venstre 1959-
Systime: Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse. https://kvinder.systime.dk/index.php?id=158
Systime: Samfundsfag C. Afsnittet: Socialisme. https://samfundsfagc.systime.dk/index.php?id=255
Petersen, Karen, m.fl.: Køkkenbog for unge piger. Foreningen af danske husholdningslærerinder, 1957. Side 11-15
Vi tjener mere. Artikel fra Billed-Bladet. 12. dec. 1958
65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig. Danmarks Statistik, 2014. Udvalgte statistikker fra side 3, 4 og 9.
Danmarkshistorien.dk: 1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er"
Socialistisk Folkeparti: Hensigter, midler, mål. 1974. Side 10-11
Venstresocialisterne: Program for venstresocialisterne. 1973. Punkterne 13-19
Det med ligeløn er gået amok. DR.DK 08. mar. 2017. https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-med-ligeloen-er-gaaet-amok
Sang: Internationale
Sang: Det internationale sigøjnerkompagni: I kan ikke slå os ihjel

Der blev evalueret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstid og borgerlige revolutioner

INDHOLD
Forløbet tager afsæt i kolonitidens handelsimperialisme og merkantilistiske økonomi som baggrund for en forståelse af oplysningstænkernes liberale idéer (såvel den politiske liberalisme hos Rousseau, Locke og Montesquieu som den økonomiske liberalisme hos Adam Smith). Herefter gives et kort udblik til den amerikanske revolution før den franske revolution gennemgås med fokus på de liberale idéers omsætning til praksis i den franske republik.

MATERIALER:
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2007. 1. udgave. Side 9-17, 34-38, 44 og 59-75 samt tekst 4. Rousseau: Samfundspagten (1762)
Frederiksen, Peter, m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, 2. udgave. Teksterne: 8. Klagebreve fra franske bønder, 9. Hvad er tredjestand? 13. Menneskerettighedserklæringen, 1789 og 15. økonomisk liberalisme (grundbog til verdenshistorien).
Niels Høffding: Den franske revolution 1.Kilder og tekst. Gyldendal 1981. Teksten: 14. Petition fra Sans-culottes-sektionen til konventet den 2. september 1793.
Verden før 1914 (Systime, i-bog): Protest mod britisk beskatning 1765. https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=105
John Locke, Anden afhandling om styreformen. Oversat af Niels Henningsen, 1996. Her efter Jørgen Olsen; Oplysningstiden, Systime 2008, s. 85-87
Dokumentar: Napoleon - Historiens største helte (5:7). 2007
Dokumentar: Napoleon (1) - Til skæbnen. 2000. De første tre minutter
Dokumentar: Historiens største helte (6): George Washington. DRKultur 2010
Marseillaisen (uddrag)

Der blev evalueret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Industrialisering og socialistiske revolutioner

INDHOLD:
Forløbet tager afsæt i den industrialisering, som slår igennem i Europa i 1800-tallet for at forstå baggrunden for den socialistiske ideologi, som man finder den hos Marx og Engels - som en klassekamp: borgerskabets kapitalistiske udnyttelse af proletarerne (arbejdere, der ikke ejer andet end deres egen arbejdskraft). Herefter gives der en kort indføring i den russiske revolution og Stalins regime i Sovjetunionen. Sidste del af forløbet beskæftiger sig med Kina efter 1840 med særligt fokus på den kinesiske kommunistiske revolution med Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen samt Deng Xiaopengs økonomiske reformer som baggrund for en forståelse af det Kina, som i disse år er en af de førende verdensmagter.

MATERIALER:
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2007. 1. udgave. Side 141-159
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914. Systime, i-bog. https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=822. Tabellerne: Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910, Børnedødelighed i Europa 1800-1910, Produktion af råjern, årligt gennemsnit og Jernbanernes udvikling 1840-1900
Marx, Karl og Friedrich Engels: Det kommunistiske manifest. Forlaget Oktober, 2008 (gengivelse af udgaven fra Forlaget Tiden 1976, marxismens klassikere 1). Side 13-28 (kapitel 1 - Bourgeoisi og proletariat)
Socialistiske sange: Sang om merværdi, Internationale, Når jeg ser et rødt flag smælde
Frederiksen, m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945. Systime 2007. 2. udg. Side 163-169 og 172-177
FILM: Kammerat Napoleon. 1954. https://www.youtube.com/watch?v=t9rvxN_tiEg

Der blev evalueret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk demokrati

INDHOLD
Forløbet har sit fokus på det danske demokratis udvikling frem mod 1915. Historien er præget af en kamp om valgretten og regeringsmagten. I første omgang blev det nationale og det liberale koblet hos de nationalliberale omkring Orla Lehmann, der ønskede et samlet dansk rige, der skulle have sin grænse mod Tyskland ved Ejderen. Man var dog bange for pøbelvælde, som man så det under den franske revolutions terrorregime. Derfor fik ikke alle del i valgretten i første omgang - det blev uden de syv f’er: fruentimmere, folkehold (tjenestefolk mm.), fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Først i 1915 fik kvinder og tyende stemmeret.
En anden demokratisk problematik var retten til at udpege regeringer. Fra 1870 blev det Forenede Venstres fremmeste mål at få indført parlamentarisme i Danmark; det vil sige, at en regering ikke kan have magten, hvis den har et flertal imod sig i folketinget (negativ parlamentarisme). Venstres vælgere var primært bønderne, der op gennem 1800-tallet udviklede et demokratisk sindelag grundet landboreformerne, højskolerne og andelsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet ledtes Danmark af Højre-regeringer, der styrede landet ved hjælp af midlertidige love - de såkaldte provisoriske love - da Venstre nægtede at stemme for finansloven. Først i 1901 fik Danmark den første Venstre-regering, og siden da har parlamentarismen været et princip i det danske folkestyre (selv om det først blev skrevet ind i grundloven i 1953).

MATERIALER
Bryld, Carl-Johan: Danmark - fra oldtid til nutid. 2002 Gyldendalske Boghandel. 2. udgave. Side 144-155, 158-165, 169-179 og 182-184
Friisberg, Claus: Taler til tiden - 100 DANSKE TALER 1835-1972. Vestjysk kulturforlag. Uddrag af: Den fri folkestemme. N.F.S. Grundtvig (1838), Danmark til Ejderen. Af Orla Lehmann (1842), Nu kommer bonden. Af Asmund Gleerup (1845)
Danmarkshistorien.dk: Resolutionerne vedtaget på Casinomødet. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/resolutionerne-vedtaget-paa-casinomoedet-20-marts-1848/
Grundloven - valgbarhed og valgret 1849 og 1953 (uddrag)
”Udslidt” af Brændekilde
Dokumentar: ”De skabte Danmark: Bonden” DR2. 0:00:00-0:13:36
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-den-franske-revolution-og-danmark/
Parlamentarismen indføres i Danmark 1901: https://www.youtube.com/watch?v=IdfVddFuDGo
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gendarmeriloven-af-27-oktober-1885/?no_cache=1&cHash=961bd194cf8647aee4f54b0dcd662142 (gendarmeriloven)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/attentatet-paa-estrup/?no_cache=1&cHash=06ca34b30fe043a627428f02233f0711 (attentatet på Estrup)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/
Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten. DR 2017. 0:16:35-0:22:49 og 0:24:00-0:32:00
Historien om Danmark (9:10). DR, 2017. 15:46-21:36
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk velfærd

INDHOLD
1849-Grundlovens §89 lyder således: ”Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.”
Under Højre- og Venstreledede regeringer var velfærd i høj grad baseret på forsikringer og sygekasser, hvilket skyldes konservative og liberale samfundsidéer i to partier. Dette ændrer sig, da Socialdemokratiet har magten, hvilket de har fra 1929-1982 med indlagte pauser. Her er idéen at omfordele goderne i samfundet via skat, hvilket indebærer en stærk og aktiv stat. Med Kanslergadeforliget får Danmark en socialreform, der sikrer de allersvageste en økonomisk hjælp. Samtidig går man fra at modtage ydelser som en almisse (via skønsprincippet) til en rettighed (retsprincippet). Samtidig fjernes straffene for at modtage ydelser såsom fratagelsen af stemmeretten.
Men det er først i 1960erne, at der for alvor bliver tale om en aktiv velfærdsstat: Dansk økonomi oplever en højkonjunktur, og da Socialdemokratiet har magten i det meste af 1960erne indfører de folkepension, børnepenge, SU med videre som økonomiske ydelser, samtidig med at hjemmehjælp, plejehjem, vuggestuer og børnehaver bliver oprettet i stort antal, så kvinderne kan komme på arbejdsmarkedet.
Fra 1973 kom den økonomiske krise, og samtidig med dette ophørte loyaliteten blandt vælgerne over for klassepartierne (firpartisystemet). Med jordskredsvalget blev det danske politiske system vendt op og ned, og i takt med udviklingen siden da, kan det være svært at se forskel på de gamle partiers kamp om velfærdsstaten.

MATERIALER:
Når jeg ser et rødt flag smælde. DR2 Tema 2006. 1:49:40-2:18:00
Venstre, side 4 (1925)
http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object18615/da/#kbOSD-0=page:1
Socialdemokratiet, side 6-8 i uddrag (1935)
http://www.kb.dk/e-mat/cop/pamphlets/dasmaa//pamphlets-dasmaa-2008-feb-partiprogrammer-object15966.pdf
Konservative, side 10-11 (1916)
http://www.kb.dk/e-mat/cop/pamphlets/dasmaa//pamphlets-dasmaa-2008-feb-partiprogrammer-object25343.pdf
Radikale Venstre, side 10-11 (13-14) (1929)
http://www.kb.dk/e-mat/cop/pamphlets/dasmaa//pamphlets-dasmaa-2008-feb-partiprogrammer-object16318.pdf
3 valgplakater af socialdemokratiet (1946-1960)
danmarkshistorien.dk: Kanslergadeforliget og dansk politik i 1930'erne
danmarkshistorien.dk: Kanslergadeforliget 1933
danmarkshistorien.dk: Socialreformen af 1933
Danmarkshistorien.dk: Velfærdsstaten
Danmarkshistorien.dk: Højkonjunkturen 1058-73
Danmarkshistorien.dk: Indvandring til Danmark efter 1945
Danmarkshistorien.dk: Folketingsvalget 2001
Møller, Poul: Velfærdsstaten sløver modstandskraften. I: Lars Andersen, m.fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012. 1. udgave
Andersen, Bent Rold: Den aktive velfærdsstat. I: Lars Andersen, m.fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012. 1. udgave
Dansk Folkeparti: ”Jeg er Danmark”. Youtube, 2011. https://www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM
Venstre: Kontanthjælp skal afhænge af viljen til at integrere sig. Fra Venstres hjemmeside (besøgt 18. maj 2015)
Socialdemokratiske plakater fra 2015: ”Stramme asylregler og flere krav til indvandrere” og ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”
Danmarkshistorien.dk: Valgtema: Regeringer efter 2001
Danmarkshistorien.dk: Folketingsvalget 2001
Annonce fra Venstres hjemmeside fra 26. januar 2011: Vi SKAL have råd til velfærd
Jeg tror på konkurrencestaten (interview med Bjarne Corydon). Politiken 24. august 2013 (forkortet)
Schmidt, Flemming, m.fl.: Portal - Danmarkshistorie. København 2008, side 286-289
Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august 2003
Danmarkshistorien.dk: Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945
Danmarkshistorien.dk: Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007
Per Øhrgaard: Uklare historiebegreber. Information, 21. september 2010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 To verdenskrige

INDHOLD
Med afsæt i første verdenskrig og Versaillesfreden følges Weimarrepublikkens kamp for demokrati i et forarmet Tyskland hen til det tyske nazistpartis overtagelse af magten samt dets idealer. Der er særligt fokus på organismetanken, førerkulten og den særlige tyske nationalisme, der deler verden ind efter racer, og hvordan dette bliver realiseret i det tredje rige fra 1933-1945.

MATERIALER
Frederiksen, Peter: Det tredje rige - fællesskab og forbrydelse. Systime, 2009. 2. udgave, 3. oplag. Side 7-13, 15-19, 21-22, 24, 26-27, 30-33, 37-43, 45-47, 55-62, 75-79, 81-82, 84-85, 96-97, 109-111 samt tekst 1, 5, 18, 30, 32, 33, 52
Bryld, Carl-Johan og Harry Haue: Kilder til den nye verden. Systime 2000. 1. udgave. Tekst 6: Potsdam-aftalen om Tyskland 1. august 1945
Diverse plakater fra Tyskland i perioden fra 1933-1939
Hitlers vej til magten (2): Føreren. Dokumentar. 0:11:00-0:31:00. DRKultur, 2014 (om valget april 1932 til og med beføjelserne over magten)
Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=CIQp31Oyn70 (klip fra Der Ewige Jude, 1940). Minuttal: 13:30-19:17
Dokumentar: Vores århundrede (9:26): Herrefolket. BBC. http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=039703022010
Film: Education for Death (Disney, 1943). https://archive.org/details/EducationForDeathTheMakingOfTheNazi#
http://www.fallen.io/ww2/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kold krig

INDHOLD
Den kolde krig tager sit afsæt i begivenhederne under anden verdenskrig og afsluttes med murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I den mellemliggende tid har de to supermagter, USA og USSR, kæmpet om verdensdominans ud fra hvert deres ideologiske udgangspunkt, henholdsvis liberalisme og socialisme. Dette kom ikke blot til udtryk i en række stedfortræderkrige men også i teknologikapløb og kampe på idrætspladserne, for at vise verden, hvem der havde den bedste samfundsindretning. Forløbet fokuserer i den forbindelse på to cases, Tyskland og Cubakrisen, udover også at indeholde et udblik til socialistisk inspireret terror i 1970erne (Baader-Meinhof og Blekingegadebanden).

MATERIALER
Bryld, Carl-Johan og Harry Haue: Den nye verden 1945-2000. Systime 2000. 2. udgave. Side 15-16, 19-22, 25-27, 60-61, 65-69, 78-82, 102-103, 114-116, 193-196, 203-205, 208-209, 244-246, 250-251, 271-273
Bryld, Carl-Johan og Harry Haue: Kilder til den nye verden. Systime 2000. Tekst 3 (Truman-doktrinen), tekst 7 (Flugtproblemet), tekst 8 (SED’s fremstilling af flugtproblemet), tekst 28 (Dominoteorien), tekst 80 (Historien er slut 1989), tekst 81 (Civilisationernes sammenstød 1993), tekst 109 (Baader-Meinhof-gruppens manifest 1974)
Historienet.dk (2013): Heksejagt lammer USA
Blekingegade: Vi ville lave det perfekte kup. Politiken.dk, 25. februar 2009. https://politiken.dk/kultur/art4816747/Blekingegade-Vi-ville-lave-det-perfekte-kup
Den kolde krig, af Zeki Laurent Sadic: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE
Last Enola Gay member remembers the bomb, CNN 2012: https://www.youtube.com/watch?v=oZnRD3-Sg2I
YouTube: Duck and cover (1951) https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60
Dokumentar: Muret inde - den indre tyske grænse. http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=320911102335
Husker du - året er 1962. DR2, 2014 (44 minutter). http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031407021915
Dokumentar (49 minutter): Den kolde krig (11): Vietnam 1954-1968. DR2, 2006. http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611131910
Blekingegadebanden. DR1, 2009 (del 1 og 2). http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=010909132000 og http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=010909202000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Israel-Palæstina

INDHOLD
Forløbet om Israel-Palæstina tager afsæt i den politiske vision om en sekulær stat for jøder, zionismen, som den former sig i slutningen af 1800-tallet. Dernæst følges tiden op til Israels grundlæggelse i 1948, hvor Englands dobbeltspil sætter sit præg på udviklingen i området i mellemkrigstiden.
Størsteparten af forløbet følger dog uafhængighedskrigen/katastrofen 1948-49 og dens følger, seksdageskrigen i 1967 og dens betydning for det moderne Israel som besættelsesmagt samt PLO's tilblivelse og den palæstinensiske kamp for et selvstændigt land.
Slutteligt undersøges Oslo-aftalens betydning for den nuværende situation, og det diskuteres, om det var grundlaget for en varig fred eller en fortsættelse af striden om et land.

MATERIALE
Mortensen, Henrik Wiwe: Israel - en stat i Mellemøsten. Systime, 2011. 1. udgave. Side 9-11, 13-14, 18-22, 24-26, 50-56, 90-96, 151-153, 155, 164-170, 176-178 og 183-185 samt tekst 1 (uddrag af ”Den jødiske stat”), tekst 7 (uddrag af ”Israels uafhængighedserklæring”), tekst 14 (FN-resolution 242), tekst 15 (PLOs Charter, 1968 (uddrag)) og tekst 23 (Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen (uddrag))
Hamas Charter 1988 (uddrag). Fra his2rie.dk
http://www.airpano.ru/files/Jerusalem-Israel/2-2
Winston Churchill og de fyrretyve røvere. Politiken, Sektion PS, 3. august 2014
Dokumentar: Anders Agger indefra: Israel. DR2, 2013
Dokumentar: Attentatet på Yitzhak Rabin. DRKultur, 2012
YouTube: Farfour "martyred" by Israelis in final episode. https://www.youtube.com/watch?v=TrieBhaGgHM
YouTube: Jerusalem: 4000 Years in 5 Minutes (The JerusalemCenter). https://www.youtube.com/watch?v=2mR2W43t6tI
Det vi ser her er en… separationsbarriere. Artikel fra Politiken, 1. november 2013
Wikipedia: Israeli West Bank Barrier. https://en.wikipedia.org/wiki/Israeli_West_Bank_barrier
Hvis Israel ønsker fred, hvorfor bygger de så en mur? Uddrag af pjece udgivet af den israelske ambassade, Israel i Mellemøsten - et overblik
Muren. Pjece udgivet af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer