Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Ole Ilsøe Nielsen
Hold 2017 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Vandkvalitet
Titel 2 Forløb#2: Saltlakrids
Titel 3 Forløb#3 Fødevarernes kemiske opbygning
Titel 4 Forløb#4 Citrusfrugter
Titel 5 Forløb#5 Klimadebatten
Titel 6 Forløb#6 Kataysatorer
Titel 7 Forløb#7 Kemisk ligevægt
Titel 8 Forløb#8 Industriel kemi
Titel 9 Forløb#9 Syre-basekemi II
Titel 10 Forløb#10 Farvestoffer
Titel 11 Forløb#11 Plast
Titel 12 Forløb#12 Fødevarekemi II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Vandkvalitet

Forløbet fokuserede på vandkvalitet og metoder til analyse af vandkvalitet. I forløbet blev der arbejdet med vand evne til at opløse salte, ioners opbygning og navngivning samt titrereanalyse og smagsanalyse af vand.

Materialer
Mygind - Basiskemi C side 18-26 og 31-50

Forsøg
bestemmelse af saltindhold i drikkevand ved titrering
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrering af hanevand 10-12-2017
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2: Saltlakrids

I forløbet blev der lavet salmiak og salmiaklakrids. I arbejdet blev der fokuseret på kemisk mængdeberegninger og stofmængdekoncentration.

Forsøg
Fremstilling og påvisning af salmiak
fremstilling af lakrids

Materialer
Mygind - Basiskemi C side 82-96 og 104-114
Johannesson - God kemi C s 4-37
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salmiak 05-01-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Fødevarernes kemiske opbygning

I forløbet blev fødevarers kemiske egenskaber beskrevet og undersøgt. Fokus er på carbonforbindelser og deres egenskaber og navngivning, fedtstoffer og sukkerstoffer. Desuden blev der inddraget polaritetsbetragtninger og opløselighed.

Materialer
Basiskemi C side 53-64, 67-75, 117-129, 132-138 og 144-147
Aurum 1: kapitel 9 - Sød kemi
Kend Kemien 1: Fedtstoffer

Forsg
Ekstraktion af fedtstoffer fra fødevarer
Den mest umættede olie
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ekstraktion af fedtstof 28-02-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Citrusfrugter

Der blev arbejde med syrer og basers kemi samt redox-reaktioner eksemplificeret ved citrusfrugter. I forløbet var der fokus på syrer og basers reaktion med vand, pH beregninger i stærke syrer og baser, korresponderende syre-basepar og analyse af syreindhold ved titrering. Der blev ligeledes anvendt koncentrationsberegninger. Som en del af analysen af citrusfrugter blev der analyseret for antioxidanter (ascorbinsyre) i citrusfrugten.

Materialer
Basiskemi C side 153-170, 173-174 og 178-187
Samvirke: Antioxidanter redder din mad - og måske dit helbred
Dansk kemi: Antioxidanter - sandhed eller myte?

Forsøg
Titrering af syrer i citrusfrugt
Bestemmelse af ascorbinsyreindhold
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Syreindhold i citrusfrugt 02-05-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Klimadebatten

I forløbet arbejdes med klimadebatten set fra en kemisk vinkel. Vi beskriver globalopvarmning gennem småforsøg og fokuserer på forbrænding af fossile brændstoffer som årsag til øget CO2 indhold i atmosfæren.

Materialer
God kemi C side 72-105

Forsøg
Dannelse af ethanol
Destillation
Hvad er lightergas?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bioethanol 31-05-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 Kataysatorer

Forløbet belyser brugen af industrielle og biologiske katalysatorer samt de faktorer der styrer reaktionshastigheden for en katalyse. Reaktionshastighed bliver betragtet på makro- og mikroniveau, og vil blive modelleret matematisk.

Faglige mål
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Kernestof
- Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

Eksperimentelt arbejde
Enzymatisk spaltning af stivelse
Reaktionshastighed og aktiveringenergi

Materialer
Mygind, Basiskemi B, s 7-25
Jacobsen, Katalyse og katalytiske processer, kemi for tiden, Dansk kemi, 79, nr. 8, 1998, s 1-4
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktionshastighed og aktiveringsenergi 12-09-2018
Enzymatisk spaltning af stivelse 24-09-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7 Kemisk ligevægt

Teoretisk-praktisk forløb, hvori der arbejdes med kemiske ligevægt. Forløbet er basis for de efterfølgende forløb.

Faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Kernestof
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag

Eksperimentelt arbejde
Indgreb i ligevægt

Materiale
Mygind, Basiskemi B s 24-55, 61-66
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8 Industriel kemi

Indblik i den uorganiske kemis anvendelse i industrien. Der blev set på metallernes udvinding, anvendelse og ioners kompleksdannelse, ligander samt gødningsfremstilling. Desuden belyses de vigtigste metallers funktion og deres redoxkemi. I forløbet vil blive anvendt viden fra tidligere forløb fx redoxkemi. Arbejdsmetoden vil have fokus på samtale om kemiske problematikker dvs gruppearbejde, fremlæggelser og lignende.


Faglige mål
- Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger


Kernestof
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

Eksperimentelt arbejde
Jernindhold i ståluld

Materiale
Isis B, Ammoniaksyntese s 161-163

Artikler
På sporet af metallets lange rejse – sporstofanalyse, Dansk kemi 2017, 98/5 s. 32-35
På sporet af metallets lange rejse – minedrift, Dansk kemi 2017, 98/4 s. 22-25
Rust og marmor, Dansk kemi 2018, 99/6 s. 8-13
Egtvedpigens overraskende liv, Dansk kemi 2015, 96/11 s. 6-9

Hjemmesider
https://depts.washington.edu/matseed/mse_resources/Webpage/Metals/metalstructure.htm
http://www.fagteori.dk/materialelaere/metallers-egenskaber-og-struktur.aspx
https://depts.washington.edu/matseed/mse_resources/Webpage/Metals/metalstructure.htm
http://w3.ef.dk/svejse/emner/arrl004.html
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/store-opdagelser-fikseringen-af-luftens-kvaelstof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9 Syre-basekemi II

Et teoretisk fagligt forløb der følger op på syre-basekemi i 1g. Vi ser på syre-basereaktioner som kemiske ligevægte og arebdjer ud fra det hen mod forståelse af pH beregninger i stærke og svage syrer og baser ligesom der ses på puffersystemer.

Faglige mål
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Stofidentifikation ved kvalitative analyser
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder - forskellige typer af titrering
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri

Eksperimentelt arbejde
Puffersystemer
Identifikation af organiske syrer
Syntese af acetylsalicylsyre

Materiale
Mygind, Basiskemi B, s 73-114
Mygind, Basiskemi B s 163-167
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Identifikation af organiske syrer 20-12-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10 Farvestoffer

Forløbet behandler farver og hvorfor nogle organske og uorganiske stoffer har farve. Farvernes betydning i industrisammenhænge behandles ligeledes og der laves syntese af farvestoffer.

Faglige mål
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger

Kernestof
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder - simpel syntese, spektrofotometri og chromatografi
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Eksperimentelt arbejde
- Naturfarver
- Falurødt
- Syntese af indigo

Materialer
Parbo, Kend kemien 2, s 38-53
Mortensen, Farver til sodavand, Dansk kemi, 88 nr. 12, 2007
Højby, Naturlig blå farve i fødevarer, Dansk kemi, 98, nr. 11/12, 2017
Pedersen, Verdens første syntetiske farvestof - Mauvein fylder 150 år, Dansk kemi, 87, nr. 12, 2006
Boyd, Chili med forbudte farverstoffer, Dansk kemi, 88, nr 10, 2007
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ekstraktion af plantepigmenter 25-01-2019
Syntese af indigo 28-02-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11 Plast

Forløbet undersøger plastindustrien og forbrugernes forhold ti plastik. I forløbet undersøges plastiks egenskaber og der eksperimentere med plast former, deres fremstilling og deres egenskaber. I forløbet skal eleverne forholde sig til plastik som et globalt problem.

Faglige mål
- Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Kernestof
- Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse

Eksperimentelt arbejde
- Bestemmelse af plastik
- Plastik fra mælk
- Lav miljøvenligt pastik - Astra

Materialer
Parbo, Kend kemien 2, s 176-199 (Fibre og plastik - polymerer)
Film - A plastic ocean (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12 Fødevarekemi II

Videreførelse på forløbet "Fødevarekemi I". I forløbet har vi undersøgt fødevarers bestanddele og analyseret deres kemiske og fysiske egenskaber. Fokus har været på carbohydrater og deres kemi.

Faglige mål
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder - separation og vejeanalyse
- Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- Stofidentifikation ved kvalitative analyser
- Eksempel på makromolekyler (stivelse)
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri

Eksperimentet arbejde
- Fehlings test
- Bestemmelse af sukker i dessertvin - polariometri
- Chokoladens knæk
- Ekstraktion af coffein fra the

Materialer
Mygind, Basiskemi B s 121-126
Mygind, Basiskemi B s 215-232
Christophersen, Bliv høj på mørk chokolade, Dansk kemi, 86, nr. 2, 2005, s 6-8
Hjorth, Opskriften på fremtidens chokolade laves i en computer, Dansk kemi, 94, nr. 10, 2013 s 28-30
Frida - database for fødevarer (DTU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer