Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Allan Bie Kjær, Kim Sten Hansen, Ole Ilsøe Nielsen
Hold 2018 nf/p (1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og vandkvalitet
Titel 2 Vand og vandkvalitet (biologi)
Titel 3 Vand og vandkvalitet (kemi)
Titel 4 Vand og vandkvalitet (geografi)
Titel 5 Arktis
Titel 6 Arktis (kemi)
Titel 7 Arktis (biologi)
Titel 8 Arktis og energi - geografi
Titel 9 Levevilkår og mad
Titel 10 Levevilkår og mad (kemi)
Titel 11 Levevilkår og mad (biologi)
Titel 12 levevilkår og mad (geografi)
Titel 13 særfaglig (geografi)
Titel 14 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og vandkvalitet

Vand og vandkvalitet:

Biologi
Forløbet er rettet mod ekskursion til Åløkkestedet, hvor der benyttes de biologiske metoder makrofaunaindeksmetoden og BI5-metoden til at vurdere forureningsgraden af Vindinge å.
Emnets problemstilling er følgende:
Hvilken betydning har oplandet for et vandløbs kvalitet, og hvilke metoder kan man bruge for at undersøge dette?
Der arbejdes også med forskellige celletyper og definitioner på liv.

Vigtige fagtermer og emneord
Økosystem
Biotiske og abiotiske faktorer
Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
Fotosyntese og respiration
Autotrofe og heterotrofe organismer
Gødning til planter, næringsstoffer og N-kredsløbet (overordnet)
Vanddyrs iltoptagelse
Iltsvind i vandmiljøer og døgnrymte i iltniveau
Cellebiologi: Prokaryote og Eukaryote celler, og under sidstnævnte plante og dyreceller.
Cellebiologi: Generel cellestruktur og udvalgte organeller, eks. mitochondrier og grønkorn

Forsøg
Fotosyntese. Iagttage lysets betydning for fotosyntese ved at tælle bobler i vand fra vandpestplante.
Bestemmelse af vandløbets kvalitet via 'Makrofaunaindeksmetoden' og 'BI5-metoden'.
Iagttage fotosyntese og respiration via BTB farveskift.

Materialer
Biologi Til Tiden af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Side 122-137: Vandløbet som økosystem.
Restudy.dk: Næring til planter, Vandløbsgrafen.

Kemi
Forløbet har til formål at introducere til vandkvalitet, og at beskrive de egenskaber der gør sig gældende i vandet i naturlige systemer som åen, drikkevand og havet. Dette gøres gennem introduktion til ioner og ionforbindelser (salte) samt ionforbindelsernes opløselighed i vand.

Vigtige fagtermer:
atomer
periodiske system
ioner (simple og sammensatte)
Fældningsreaktioner
Opløselighed
Afstemning af reaktionsskema
Spildevandsrensning

Materialer
Grundbog til NF - mennesket og naturvidenskaben
kemi - fagkapitler
1. stoffets opbygning (hele kapitlet)
2. Reaktionsskemaet (opslag: Afstemning af reaktionsskema)
3. Kemiske reaktioner (opslag: Fældningsreaktioner)
5. Stoffers egenskaber (opslag: Polaritet og tilstandsformer - Elektronegativitet, Opløselighed, Ionforbindelsers egenskaber)

Fællesfaglige kapitler
Affald - hvem tager skraldet (opslag: Vandforurening, hvordan renses sildevandet?)

Skriftlige afleveringer
Fældning af salte

Naturgeografi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
vandets kredsløb 29-08-2018
Biologisk undersøgelse af et vandløb 24-09-2018
geografi - Åløkkestedet 26-09-2018
Mikroskopi af eukaryote celler 28-09-2018
grundvand og forurening 09-10-2018
Fældning af salte 11-10-2018
Vand og vandkvalitet. Opsamlingsopgave 15-03-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vand og vandkvalitet (biologi)

Vand og vandkvalitet (biologi)
Forløbet er rettet mod ekskursion til Åløkkestedet, hvor der benyttes de biologiske metoder makrofaunaindeksmetoden og BI5-metoden til at vurdere forureningsgraden af Vindinge å.
Der arbejdes også med økosystemer, de biologiske processer respiration og fotosyntese, cellebiologi og forskellige celletyper

Vigtige fagtermer og emneord
Økosystem
Biotiske og abiotiske faktorer
Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
Fotosyntese og respiration
Autotrofe og heterotrofe organismer
Gødning til planter, næringsstoffer og N-kredsløbet (overordnet)
Vanddyrs iltoptagelse
Iltsvind i vandmiljøer og døgnrymte i iltniveau
Cellebiologi: Prokaryote og Eukaryote celler, og under sidstnævnte plante og dyreceller.
Cellebiologi: Generel cellestruktur og udvalgte organeller, eks. mitochondrier og grønkorn

Forsøg
- Fotosyntese. Iagttage lysets betydning for fotosyntese ved at tælle bobler i vand fra vandpestplante.
- Bestemmelse af vandløbets kvalitet via 'Makrofaunaindeksmetoden' og 'BI5-metoden'.
- Mikroskopi af eukaryote celler
- Iagttage fotosyntese og respiration via BTB farveskift.

Afleveringer:
Biologisk undesøgelse af et vandløb. Rapport
Mikroskopi af eukaryote celler. Udfyldning af noteark/journal

Materialer
Biologi Til Tiden af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Side 122-137: Vandløbet som økosystem.
Restudy.dk: Næring til planter, Vandløbsgrafen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vand og vandkvalitet (kemi)

Forløbet har til formål at introducere til vandkvalitet, og at beskrive de egenskaber der gør sig gældende i vandet i naturlige systemer som åen, drikkevand og havet. Dette gøres gennem introduktion til ioner og ionforbindelser (salte) samt ionforbindelsernes opløselighed i vand.

Vigtige fagtermer:
atomer
periodiske system
ioner (simple og sammensatte)
Fældningsreaktioner
Opløselighed
Afstemning af reaktionsskema
Spildevandsrensning

Materialer
Grundbog til NF - mennesket og naturvidenskaben
kemi - fagkapitler
1. stoffets opbygning (hele kapitlet)
2. Reaktionsskemaet (opslag: Afstemning af reaktionsskema)
3. Kemiske reaktioner (opslag: Fældningsreaktioner)
5. Stoffers egenskaber (opslag: Polaritet og tilstandsformer - Elektronegativitet, Opløselighed, Ionforbindelsers egenskaber)

Fællesfaglige kapitler
Affald - hvem tager skraldet (opslag: Vandforurening, hvordan renses sildevandet?)

Skriftlige afleveringer
Fældning af salte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vand og vandkvalitet (geografi)

vandets kredsløb
flodens landskab, sedimentation, transport og aflejring.
øvelse med vandstrømskar
feltarbejde ved Åløkkestedet - tværsnitsprofil, vandføring og forureningskilder
nitratforurening
punktkilder til forurening, grundvand
øvelse om forurening i nærheden af drikkevandsboringer (kort/GIS på Odense kommunes hjemmeside)
besøg på Odense vandværk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arktis

Emnets problemstilling er følgende:
Hvad sker der i fremtiden i Arktis?
Beskriv et økosystem i Arktis. Kom ind på særlige tilpasninger der er nødvendige hos dyr i Arktis?
Hvorfor kan afsmeltning af is i Grønland blive et vendepunkt for klimaet?
Giv eksempler på miljøfremmede stoffer i Arktis. Hvor kommer de fra, og hvad sker der med dem?


Biologi:

Forløbet tager udgangspunkt i arktis, som er det nordligste område på vores jordklode. Vi ser på hvorledes et økosystem er tilpasset det ekstreme klima, og hvorledes klimaforandringer kan påvirke et økosystem med betydning for planter, dyr og os mennesker.

Vigtige fagtermer og emneord i biologi:
Økosystem
Biotiske og abiotiske faktorer
Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
Fødekæder/fødenet og trofiske niveauer
Energistrømme i en fødekæde
Miljøfremmede stoffer - opkoncentration af tungmetaller i organismer
Bioakkumulation og biomagnifikation
Organismer tilpasning til ekstreme kulde, herunder isolation og A/V (overfladeareal/rumfang) - forhold.
DNA struktur
DNA funktion og proteinsyntesen overordnet set
UV-stråling og mutation

Forsøg i biologi:
Dyrs tilpasning til ekstreme kuldeforhold:
- Undersøge kropsbygning (kropsvolumen/kropsoverflade-forhold)
- Undersøge forskellige materialers isoleringsevne

Materialer i biologi:

'Biologi Til Tiden' af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Sider om DNA-struktur og proteinsyntese. side 150-153

Restudy.dk:
- https://portal.restudy.dk/video/f%C3%B8dek%C3%A6de-og-f%C3%B8deeffektivitet/id/3607/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/Milj%C3%B8fremmende_stoffer/id/3689/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/dnas-opbygning-og-kopiering/id/3589/educationCategoryId/2 (kun DNAs opbygning)
- https://portal.restudy.dk/video/proteinsyntesen/id/3597/educationCategoryId/2

Mennesket og naturvidenskaben af B. E. Justensen og A. Petersen. Go forlag. 2015. Side. 44-50:
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/3-oekosystem
- http://inf.goforlag.dk/fagstof-faa-styr-paa-de-faglige-begreber/biologi/6-oekosystem-og-energi
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/4-miljoegifte-i-arktis

Nettet:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Allens_regel

Artikel:
- https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/livsbetingelser-i-arktis


Kemi:

I kemiundervisningen fokuserer vi på to af de problemer Arktis står over for: akkumulering af miljøgifte og global opvarmning
Nogle af industriens affaldsstoffer kan genfindes i Arktis som giftige miljøfremmede stoffer fx PCB, DDT og kviksølv. Stofferne er opløselige i fedt og vil ophobe sig i fødekæderne for til sidst at ende i blandt andet mennesker. I forløbet undersøger vi egenskaberne ved stofferne, og hvorledes at stoffernes strukturer er afgørende for at de blive til et miljøproblem i Arktis.
Arktis er sårbart overfor øget CO2 produktion og global opvarmning. Vi undersøger potentiale i at anvende bioethanol og undersøger hvilke stoffer der finde i fossile brændstoffer.

Vigtige fagtermer og emneord:
Opløselighed
- Elektronegativitet
- Polaritet
- Polære/ikke-polære bindinger
Fossile brændstoffer
- Alkaner
- Stofmængde (mol)
- Mængdeberegning

Forsøg:
- Stoffers opløselighed
- Mængdeberegning (Fremstilling af ethanol og Hvad er lightergas)

Materialer:
iNF - mennesket og naturvidenskab (GO forlag iBog)
- Arktis - hvorfor forandre det sig: kapitel 4 - Miljøgifte i Arktis
- Kemi: Kapitel 2: Reaktionsskemaet
- Kemi: Kapitel 4: Organisk kemi
- Kemi: Kapitel 5:  Stoffers egenskaber

Restudy: Forbrænding af carbonhydrider (Alkaner) https://portal.restudy.dk/video/Forbr%C3%A6nding_af_carbonhydrider-alkaner/id/3694/educationCategoryId/0

Film: Den usynlige fjende i Arktis (DR, 2006)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stoffers blandbarhed 26-11-2018
Dyrs tilpasning til ekstrem kulde 30-11-2018
Mængdeberegning 14-12-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Arktis (kemi)

I kemiundervisningen fokuserer vi på to af de problemer Arktis står over for: akkumulering af miljøgifte og global opvarmning
Nogle af industriens affaldsstoffer kan genfindes i Arktis som giftige miljøfremmede stoffer fx PCB, DDT og kviksølv. Stofferne er opløselige i fedt og vil ophobe sig i fødekæderne for til sidst at ende i blandt andet mennesker. I forløbet undersøger vi egenskaberne ved stofferne, og hvorledes at stoffernes strukturer er afgørende for at de blive til et miljøproblem i Arktis.
Arktis er sårbart overfor øget CO2 produktion og global opvarmning. Vi undersøger potentiale i at anvende bioethanol og undersøger hvilke stoffer der finde i fossile brændstoffer.

Vigtige fagtermer og emneord:
Opløselighed
- Elektronegativitet
- Polaritet
- Polære/ikke-polære bindinger
Fossile brændstoffer
- Alkaner
- Stofmængde (mol)
- Mængdeberegning

Forsøg:
- Stoffers opløselighed
- Mængdeberegning (Fremstilling af ethanol og Hvad er lightergas)

Materialer:
iNF - mennesket og naturvidenskab (GO forlag iBog)
- Arktis - hvorfor forandre det sig: kapitel 4 - Miljøgifte i Arktis
- Kemi: Kapitel 2: Reaktionsskemaet
- Kemi: Kapitel 4: Organisk kemi
- Kemi: Kapitel 5:  Stoffers egenskaber

Restudy: Forbrænding af carbonhydrider (Alkaner) https://portal.restudy.dk/video/Forbr%C3%A6nding_af_carbonhydrider-alkaner/id/3694/educationCategoryId/0

Film: Den usynlige fjende i Arktis (DR, 2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Arktis (biologi)

Arktis (biologi):
Forløbet tager udgangspunkt i arktis, som er det nordligste område på vores jordklode. Vi ser på hvorledes et økosystem er tilpasset det ekstreme klima, og hvorledes klimaforandringer kan påvirke et økosystem med betydning for planter, dyr og os mennesker. Vi ser endvidere på hvordan DNA koder for proteindannelse og hvorledes mutation, opstået eksempelvis ved udsættelse for UV-stråling, får betydning for proteindannelse og organismen.

Vigtige fagtermer og emneord i biologi:
Økosystem
Biotiske og abiotiske faktorer
Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
Fødekæder/fødenet og trofiske niveauer
Energistrømme i en fødekæde
Miljøfremmede stoffer - opkoncentration af tungmetaller i organismer
Bioakkumulation og biomagnifikation
Organismer tilpasning til ekstreme kulde, herunder isolation og A/V (overfladeareal/rumfang) - forhold.
DNA struktur
DNA funktion og proteinsyntesen overordnet set
UV-stråling og mutation

Forsøg i biologi:
Dyrs tilpasning til ekstreme kuldeforhold:
- Undersøge kropsbygning betydning for at kunne 'holde på varmen' (kropsvolumen/kropsoverflade-forhold)
- Undersøge forskellige materialers isoleringsevne

Materialer i biologi:
'Biologi Til Tiden' af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Sider om DNA-struktur og proteinsyntese. side 150-153
Restudy.dk:
- https://portal.restudy.dk/video/f%C3%B8dek%C3%A6de-og-f%C3%B8deeffektivitet/id/3607/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/Milj%C3%B8fremmende_stoffer/id/3689/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/dnas-opbygning-og-kopiering/id/3589/educationCategoryId/2 (kun DNAs opbygning)
- https://portal.restudy.dk/video/proteinsyntesen/id/3597/educationCategoryId/2
Mennesket og naturvidenskaben af B. E. Justensen og A. Petersen. Go forlag. 2015. Side. 44-50:
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/3-oekosystem
- http://inf.goforlag.dk/fagstof-faa-styr-paa-de-faglige-begreber/biologi/6-oekosystem-og-energi
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/4-miljoegifte-i-arktis
Nettet:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Allens_regel
Artikel:
- https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/livsbetingelser-i-arktis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Arktis og energi - geografi

film om klimaforandringer på Grønland
Strålingsbalance og albedo
kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
det globale vindsystem og klimazoner
dannelse af konvektion
den thermohaline cirkulation i havet (golfstrømmen)
Besøg af klimaforsker Sebastian Mernild
Klimaforandringer og effekter i Arktis, i Danmark og generelt i Verden
forsøg med CO2 og drivhuseffekt
verdens energiforbrug
olie i kridt, oliedannelse, oliefælder og oliebjergarter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
drivhuseffekt 14-01-2019
Oceanstømme 22-02-2019
øvelse om olie 22-02-2019
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Levevilkår og mad

Emnets problemstilling er følgende:
Hvordan påvirkes mennesker af deres levevilkår?
Hvordan har forskellige befolkningers levevilkår udviklet sig?
Hvilke stoffer er der i den mad befolkningerne spiser?
Hvad er sund kost og hvordan påvirker kosten sundheden?


Biologi:

Forløbet tager udgangspunkt i den mad vi indtager, og hvorledes vores kostvaner i dagens Danmark kan få betydning for vores sundhed i form af livstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes.

Vigtige fagtermer og emneord i biologi
- store og lille kredsløb
- arterier, kapillærer og vener
- hjerte, højre og venstre forkammer, højre og venstre hjertekammer, hjerteklapper
- blodtryk, systolisk og diastolisk blodtryk
- puls
- makronæringsstoffer i føden
- opbygning og fordøjelse af kulhydrater
- opbygning og fordøjelse af triglycerider
- opbygning og fordøjelse af proteiner
- kost og motions betydning for livsstilssygdomme
- fedme og BMI
- sukkersyge (diabetes I og II)
- insulin og glukagon
- blodprop

Forsøg i biologi
- måle blodtryk
- måle puls i hvile og arbejde
- kostanalyse
- blodsukkermåling

Materialer i biologi
'Biologi Til Tiden' af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Sider om; Kost og sundhed, side 19-34, Motion og kredsløbet. side: 35-44
Restudy.dk:
- https://portal.restudy.dk/video/nedbrydning-af-kulhydrat,-fedt-og-protein/id/3586/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/enzym/id/3581/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/hjerte-og-kredsl%C3%B8b/id/3582/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/diabetes-og-blodsukker/id/3579/educationCategoryId/2
Dokumentar: 'Fedt, fup og flæskesteg' afsnit 8. Hvorfor bliver vi så fede? DR. 2011


Kemi:

I forløbet undersøger vi de kemiske bestanddele af fødevarer og viser metoder til at analysere for indholdet af visse af bestanddelene. Vi arbejder desuden med syrer og basers kemi og anvende det til at forklare forskellen på jordbundsforhold i Danmark og Afrika.

Kernestof:
Stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper
Blandbarhed
Organiske molekylers opbygning, egenskaber og anvendelse
Syre- basereaktioner

Eksperimentelt arbejde
Ekstraktion af fedt fra fødevarer
Titrering på cola
Bestemmelse af saltindhold i fødevarer

Materialer
Kemi - fagkapitler
2. Reaktionsskema (opslag: Titrering)
3. Kemiske reaktioner (opslag: Syre-basereaktioner, pH-skalaen)
4. Organisk kemi (opslag: Organiske forbindelser, formeltyper, Binding til carbon, isomeri, alkaner)
5. Stoffers egenskber (opslag: polritet og tilstandsformer - elektronegativitet)

Fællesfaglige kapitler
2. Hvad lever vi af? (opslag: Indholdet i kosten)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrering på cola 21-02-2019
Blodsukker 19-03-2019
Ekstraktion af fedtstoffer fra fødevarer 04-04-2019
Saltindhold i fødevarer 09-04-2019
Blod. Test 30-04-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 10 Levevilkår og mad (kemi)

I forløbet undersøger vi de kemiske bestanddele af fødevarer og viser metoder til at analysere for indholdet af visse af bestanddelene. Vi arbejder desuden med syrer og basers kemi og anvende det til at forklare forskellen på jordbundsforhold i Danmark og Afrika.

Kernestof:
Stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper
Blandbarhed
Organiske molekylers opbygning, egenskaber og anvendelse
Syre- basereaktioner

Eksperimentelt arbejde
Ekstraktion af fedt fra fødevarer
Titrering på cola
Bestemmelse af saltindhold i fødevarer

Materialer
Kemi - fagkapitler
2. Reaktionsskema (opslag: Titrering)
3. Kemiske reaktioner (opslag: Syre-basereaktioner, pH-skalaen)
4. Organisk kemi (opslag: Organiske forbindelser, formeltyper, Binding til carbon, isomeri, alkaner)
5. Stoffers egenskber (opslag: polritet og tilstandsformer - elektronegativitet)

Fællesfaglige kapitler
2. Hvad lever vi af? (opslag: Indholdet i kosten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Levevilkår og mad (biologi)

Levevilkår og mad (biologi):
Forløbet tager først udgangspunkt i den mad vi indtager, og hvorledes vores kostvaner i dagens Danmark kan få betydning for vores sundhed i form af livstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes. Slutteligt vil der indgå et miniforløb med temaet 'blod'. Vi vil her se på blodets formål og bestanddele, og der vil blive arbejdet med begrebet hæmatokritværdi og blodtyper. Kernestof der her behandles er således udvalgte organsystemers opbygning og funktion, samt genetik og arv i forbindelse med blodtyper.

Vigtige fagtermer og emneord i biologi:
- store og lille kredsløb
- arterier, kapillærer og vener
- hjerte, højre og venstre forkammer, højre og venstre hjertekammer, hjerteklapper
- blodtryk, systolisk og diastolisk blodtryk
- puls
- makronæringsstoffer i føden
- opbygning og fordøjelse af kulhydrater
- opbygning og fordøjelse af triglycerider
- opbygning og fordøjelse af proteiner
- kostens betydning for livsstilssygdomme
- fedme og BMI
- sukkersyge (diabetes I og II)
- insulin og glukagon
- blodprop
- blodlegemer og blodplasma
- hæmatokritværdi
- genetik og arv overordnet set
- genotyper og fænotyper
- krydsningsskema
- AB0-blodtypesystemet
- antigener og antistoffer


Forsøg i biologi:
- måle blodtryk
- måle puls i hvile og arbejde
- kostanalyse
- blodsukkermåling
- bestemme hæmatokritværdi
- bestemme blodtype (kun AB0-systemet)

Materialer i biologi:
'Biologi til tiden'. Af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Sider om; Kost og sundhed side 19-34, Motion og kredsløbet side: 35-44, Blodkredsløbet og Blodets bestanddele side 36-39, 41
'Biologi i udvikling'. Af Marianne Frøsig m.fl. Nucleus. 2014. side 192-194. Blodtyper (se pdf. Modul d. 11.4.)
Restudy.dk:
- https://portal.restudy.dk/video/nedbrydning-af-kulhydrat,-fedt-og-protein/id/3586/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/enzym/id/3581/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/hjerte-og-kredsl%C3%B8b/id/3582/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/diabetes-og-blodsukker/id/3579/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/blod/id/644/versionId/1783/educationCategoryId/2
Dokumentar: 'Fedt, fup og flæskesteg' afsnit 8. Hvorfor bliver vi så fede? DR. 2011
Artikel: ’Hvorfor har vi forskellige blodtyper?’ Videnskab.dk. Tekst: Ditte Holst Svane-Knudsen. 30.7.2017. Link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-har-vi-forskellige-blodtyper
Artikel: ’Blodet bestemmer dit helbred’. Illustreret Videnskab. Tekst: Grom Palmgren og Anne Lykke. 27.8.2018. Link: https://illvid.dk/mennesket/kroppen/kredsloebet/blodtyper-blodet-bestemmer-din-sundhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 levevilkår og mad (geografi)

film og årsager til fattigdom og hvordan den kan afskaffes
hvordan måles levevilkår, BNP, HDI, adgang til læger, levealder, uddannelsesniveau, hungersnød, fedme, livsstilsygdomme, infektionssygdomme.
demografisk transition og befolkningspyramider
danmarks befolkningsudvikling
fourasties model for erhvervsudvikling
BMI og sundhed, kalorieindtag i forskellige lande,
opgave om BMI og sundhed i danmark/Odense
jordbunde og landbrug, klimazoner

øvelse om levevilkår i Mali og DK bruges til eksamen
opgave fra undervisningen ”opgave_om_Sundhed_og_indkomst_i_Danmark” bruges til eksamen


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
levevilkår i mali 25-04-2019
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 særfaglig (geografi)

bæredygtighedsbegrebet, verdensmål
bæredygtighed i Odense
jordbund og nitrat
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer