Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jesper Terp, Kim Sten Hansen, Per Bloch Pedersen, Pia Lindgren Jeppesen
Hold 2018 nf/r (1r nf/bi, 1r nf/ge, 1r nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (geografi)
Titel 2 Vand - Kemi
Titel 3 vand og vandkvalitet - biologi
Titel 4 Arktis (geografi)
Titel 5 Arktis - og miljøfremmede stoffer
Titel 6 Arktis (biologi)
Titel 7 Mad og levevilkår (geografi)
Titel 8 levevilkår og mad (biologi)
Titel 9 Kost og sundhed (kemi)
Titel 10 Særfagligt (geografi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (geografi)

Forløbsbeskrivelse (geografi)

1. Vandets kredsløb
2. Dugpunktskurve
3. Fluvialmorfologi
4. Vandbalanceligningen
5. Trusler mod vandressourcen (kvælstofkredsløb og forureningskilder) samt konsekvenser for mennesker og natur.



Øvelser
1. Vandets kredsløb
2. Tværprofil og strømningshastighed i Vindinge Å
3. Modelforsøg med fluvialmorfologi (strømkarsøvelsen)
4. Permeabilitetsøvelse
5. Computerøvelse om grundvand og forurening (Grundkort Fyn).
6. Ekskursion til Vandværket (oplæg om vandforsyningen i Odense kommune og erhversmuligheder på Odense vandværk)

Centrale faglige begreber:
Absolut luftfugtighed, relativ luftfugtighed, evaporation, transpiration, evapotranspiration, permeabilitet, porøsitet, topografisk opland, vandbalanceligningen, linjeforurening, punktforurening, fladeforurening, tværprofil, strømhastighed, erosion, transport, aflejring, det unge stadie, det modne stadie og det gamle stadie.


Forløbet afsluttes med en skriftlig anonym evaluering

Materialer
Mangelse m.fl: Naturgeografi vores verden s 177-179, 231-233, 266-268, 272-274.
Nørrekjær m.fl.: Naturgeografi C s 90-92.
Filmklip: MinuteEarth: why do Rivers Curve?
Naturgeografiportalen: Vandløbets tre stadier.
Hjemmesider: www.vandetsvej.dk (info om grundvand), https://www.tv2fyn.dk/tema/pesticider-i-drikkevandet (tema om grundvand)
Derudover er anvendt en række opgaver i undervisningstiden (se kernestof nedenunder).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandløbslydfil 10-09-2018
Åløkkestedet geografi 25-09-2018
Grundforurening 04-10-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vand - Kemi

Kemi - indhold:
Det periodiske system, grundstoffer, atomets opbygning, ioner, salte, saltes opløselighed, ionbindinger og redoxreaktioner eksemplificeret ved spændingsrækken

− grundstoffernes periodesystem
− kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner
− uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Stof som er gennemgået:
Kapitel "1 stoffets opbygning" til og med "Ionforbindelsers navngivning"

Kapitel "3 kemiske reaktioner" til og med "Spændingsrækken"

Forsøg:
ØV 1 Bundfældning af salte (Rapport)
ØV 2 Spændingsrækken (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
eksperiment fotosyntese 06-09-2018
Bundfældning af salte 03-10-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 vand og vandkvalitet - biologi

Vand og vandkvalitet (biologi)
Forløbet er rettet mod ekskursion til Åløkkestedet, hvor der benyttes de biologiske metoder makrofaunaindeksmetoden og BI5-metoden til at vurdere forureningsgraden af Vindinge å.
Der arbejdes også med økosystemer, de biologiske processer respiration og fotosyntese, cellebiologi og forskellige celletyper

Vigtige fagtermer og emneord
Økosystem
Biotiske og abiotiske faktorer
Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
Fotosyntese og respiration
Autotrofe og heterotrofe organismer
Gødning til planter, næringsstoffer og N-kredsløbet (overordnet)
Vanddyrs iltoptagelse
Iltsvind i vandmiljøer og døgnrymte i iltniveau
Cellebiologi: Prokaryote og Eukaryote celler, og under sidstnævnte plante og dyreceller.
Cellebiologi: Generel cellestruktur og udvalgte organeller, eks. mitochondrier og grønkorn


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
eksperiment fotosyntese 06-09-2018
mikroskopiering af celler 17-09-2018
fotosyntese og respiration 01-10-2018
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arktis (geografi)

Geografi:

Undervisningens opbygning
1. Den thermohaline cirkulation
2. Kulstofkredsløbet og global opvarmning
3. Vendepunkter for klimaet (fokus på Grønland)
4. Oliegeologi med fokus på Nordsøen
5. Energiudvikling i Danmark og globalt
6. Klimaforandringer

Øvelser:
1. Den thermohaline cirkulation
2. Albedo-målinger
3. Olie-kridt øvelsen
4. Bestemmelse af oliebjergarter
5. Drivhuseffekten

Centrale fagbegreber:
Referenceperiode, drivhuseffekt, kortbølget stråling, langbølget stråling, drivhusgas, positiv tilbagekoblingsmekanisme, negativ tilbagekoblingsmekanisme, albedo, anaerobe forhold, aerobe forhold, olievinduet, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, porøsitet, permeabilitet, strukturelle fælder, stratigrafiske fælder, reserver, ressourcer

Materialer:
Justesen m.fl: Mennesket og naturvidenskaben, side 32-35, 37-38, 39-43, 64-69, 219-220
Mangelsen m.fl.: Naturgeografi  - vores verden, side 20, 63-66.
Restudy: Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
Dokumentar: Vendepunkter for klimaet - Grønland (BBC)
Dokumentar: Den sidste olie (DR)
Filmklip: Koldt "hul" i Nordatlanten bekymrer forskere verden over.2015. dr.dk
Filmklip: The Gulf Stream Explained. 2013. Kurzgesagt

Artikler: Sara-Cirkeline Ertbølle: Sod får poler til at smelte. 2013. dr.dk

Kompendier:
Opgaver om energi (fokus på resourcer- og reservebegrebet samt olieproduktion og forbrug)
Foredrag:
Klimaforedrag om klimaforandringer med Sebastian Mernild

Derudover er anvendt en række opgaver (se kernestof).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arktis - og miljøfremmede stoffer

I dette forløb har vi gennemgået følgende emner:

− kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
− organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer

Teorien som er blevet gennemgået er
Følgende afsnit fra linket Molekylforbindelser og systematiske navne + Trivialnavne, bindinger i molekyler og molekylers fysiske egenskaber

Hele kapitlet Organisk kemi

Kapitel Miljøgifte i Arktis til og med afsnittet "PCB"

Alkeners egenskaber herunder additionsreaktioner - Basiskemi C s. 132-138 (se d. 21/11 - 2018)
Navngivng af oxoforbindelser herunder organsike syrer - Basiskemi C s. 144-144 (se d. 20/11 - 2018)

Opstart på mængdeberegninger herunder siderne Afstemning af reaktionsskema, Atommasse, molarmasse og begrebet mol, Kemisk mængdeberegning

Øvelser:
Stoffers blandbarhed - med PCB (rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Arktis (biologi)

Arktis (biologi):
Forløbet tager udgangspunkt i arktis, som er det nordligste område på vores jordklode. Vi ser på hvorledes et økosystem er tilpasset det ekstreme klima, og hvorledes klimaforandringer kan påvirke et økosystem med betydning for planter, dyr og os mennesker. Vi ser endvidere på hvordan DNA koder for proteindannelse og hvorledes mutation, opstået eksempelvis ved udsættelse for UV-stråling, får betydning for proteindannelse og organismen.

Vigtige fagtermer og emneord i biologi:
Økosystem
Biotiske og abiotiske faktorer
Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
Fødekæder/fødenet og trofiske niveauer
Energistrømme i en fødekæde
Miljøfremmede stoffer - opkoncentration af tungmetaller i organismer
Bioakkumulation og biomagnifikation
Organismer tilpasning til ekstreme kulde, herunder isolation og A/V (overfladeareal/rumfang) - forhold.
DNA struktur
DNA funktion og proteinsyntesen overordnet set
UV-stråling og mutation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose i kartofler 27-11-2018
åløkkestedet - biologi 30-11-2018
dit eget DNA 15-01-2019
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mad og levevilkår (geografi)


Geografi: Undervisningens opbygning
1. Hvornår er man fattig?
2. Kan det gode liv måles?
3. Hvad påvirker vores levealder?
4. Mad og sundhed.
5. Den demografiske transitionsmodel
6. Jorden i troperne og i Danmark
7.     Klima og hungersnøg
8:     Nedbør i Mali
9. Byudvikling (urban gardening og vertikal farming)

Øvelser:
1. Sø- og landbrise- øvelse (opvarmning af sand og vand)
2. Karsedyrkning i tropejord og dansk jord.

Centrale fagtermer:
ITK-zonen, lavtryk, højtryk, søbrise, landbrise, den demografiske transition (alle faserne), alderspyramide, BMI, porøsitet, permeabilitet, erosion, udvaskning, underernæring, fejlernæring (the hidden hunger),

Lærebog:
Mennesket og Naurvidenskaben: s90-98, 115-118, 120-124, 128, 208-209, 214-217, 232-233.
Naturgeografi vores verden: s 100-102, 119-124, 235-237,246--251, 260-263, 302-306.
Mad til milliarder: s 69-82

Kompendium: Arbejdsopgaver til mad og sundhed
Kompendium: Jorde og plantenæringsstoffer i Danmark og i troperne.

PDF: Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2017.

Hjemmesider:
Statens institut for folkesundhed: Den nationale sundhedsprofil. 2010,2013 og 2017 (indsamling af sundhedsoplysninger)
(http://www.danskernessundhed.dk/)
Food and Agriculture Organization of the united nations (indsamling af data om landbrugsproduktion i Mali og Danmark)
(http://www.fao.org/faostat/en/#home)
Globalis:  statistik på forskellige befolkninger (https://www.globalis.dk/Lande)
National Geographic. hvad spiser man forskellige steder ( https://www.nationalgeographic.com/what-the-world-eats/)

Derudover har eleverne lavet en masse opgaver og brugt forskellige hjemmesider til at beskrive demografiske forhold (se kernestof)





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den demografiske transition 08-02-2019
Demografi 21-02-2019
Levilkår - Mali 31-03-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 levevilkår og mad (biologi)

Emnets problemstilling er følgende:
Hvordan påvirkes mennesker af deres levevilkår?
Hvordan har forskellige befolkningers levevilkår udviklet sig?
Hvilke stoffer er der i den mad befolkningerne spiser?
Hvad er sund kost og hvordan påvirker kosten sundheden?


Biologi:

Forløbet tager udgangspunkt i den mad vi indtager, og hvorledes vores kostvaner i dagens Danmark kan få betydning for vores sundhed i form af livstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes.

Vigtige fagtermer og emneord i biologi
- store og lille kredsløb
- arterier, kapillærer og vener
- hjerte, højre og venstre forkammer, højre og venstre hjertekammer, hjerteklapper
- blodtryk, systolisk og diastolisk blodtryk
- puls
- makronæringsstoffer i føden
- opbygning og fordøjelse af kulhydrater
- opbygning og fordøjelse af triglycerider
- opbygning og fordøjelse af proteiner
- kost og motions betydning for livsstilssygdomme
- fedme og BMI
- sukkersyge (diabetes I og II)
- insulin og glukagon
- blodprop
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
dyrs tilpasning til kulde 22-02-2019
kostberegning 11-04-2019
Blodtryk, Bmi, lunger 23-04-2019
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kost og sundhed (kemi)

I dette forløb skal vi arbejde med begrebet sundhed.

Forløbet vil bestå af følgende 3 elementer:

1. Blandinger og deres sammensætning:
Kemiske mængdeberegninger:
Stofmængde (n), molare masse (M) og formlen: n=m/M. Vi opstiller beregningesskemaer og arbejder med begreberne ækvivalente mængder og ” overskud / underskud” Homogene og heterogene blandinger og blandingers sammensætning.
Stofmængdekoncentration (c), og volumen (V), og anvendt størrelserne i forbindelse med en fældningstitrering (bestemmelse af masseprocenten af salt i smør). ”Beregningstrekanter” for at se sammenhængen mellem m, n og M samt n, c og V.

Materiale : BasisKemi Cs. 101-114

Syrer og baser:
Definition af  syrer og baser. Korresponderende syrer og baser, forskel på stærke og svage syrer og baser. Vands autohydronolyse og beregne pH ud fra den aktuelle koncentration af oxonium i en vandig opløsning af en syre. Praktisk kendskab til syre-basetitrering og kvantitative beregninger (Bestemmelse af eddikesyre i husholdningseddike).

Materiale : BasisKemi C s. 153 - 170

Kostens bestanddele:
Kulhydrater, fedt og protein, grundlæggende opbygning og egenskaber, herunder opløselighed, kondensations- og hydrolysereaktioner, substitution og addition samt enzymer.

Materiale: Biologi i udvikling: s. 74-82 og s. 90-92 (Næringsstoffer og enzymer).

Eksperimentelt stof:
Opvarmning af natron-grøn.
Saltindhold i brød.
Bestemmelse af sukkerindhold i sodavand(journal)
Ekstraktion af fedt fra kartoffelchips (journal)
Den mest umættede olie.
Rødkålsindikator
Syre-base indikatorer.
Titrering af HCl (demonstrationsforsøg)
Eddikesyreindholdet i husholdsningseddike.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Særfagligt (geografi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer