Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Christine Bergfeld
Hold 2016 ol/d (3d ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. INTRO OG MYTER
Titel 2 2. DET ANTIKKE EPOS
Titel 3 3. DEN ANTIKKE SKULPTUR OG DENS EFTERLIV
Titel 4 4. IDÉ, VIRKELIGHED OG ERKENDELSE HOS PLATON
Titel 5 5. DET GRÆSKE DRAMA OG KONG ØDIPUS

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. INTRO OG MYTER

Vi læser udvalgte græske myter - og en romersk omskrivning heraf. Udgangspunktet for vores læsning er den præmis, at de græske myter:
- grundlæggende behandler menneskets forhold til den verden, som det er del af
- er fortællinger om, hvordan verden er indrettet
- at de er opstået i en religiøs kultur
- at de afspejler en kulturs selvforståelse og kollektive hukommelse
- at de har et opdragende / belærende  indhold
- at de er udtryk for en almen-menneskelig måde at håndtere verden på
- at de tager universelle problemstillinger op, som derfor har paralleller i andre kulturer på tværs af tid og geografi.  

Formålet med læsningen af Ovids omskrivning / nydigtning af Hesiods myter er, at belyse den udvikling fra Hesiods verdensbillede og gude-menneskerelation til Ovids.

I forløbet arbejder vi især med med begreberne: kaos, kosmos, mythos, logos og antropomorfisme.

Kernestof: Prometheus- / Pandora-myten i Hesiods to gengivelser (hhv. i ”Theogonien” v. 507-616, s. 30-33 OG i ”Værker og Dage” v. 42-105, s. 45-46). Verdensalder-myten hos Hesiod (”Værker og Dage”, v. 106-201 (s. 47-49)) og Ovid ”Metamorfoser” v. 1-150
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. DET ANTIKKE EPOS

Vi læser "Homers Iliade" - på dansk ved O.St. Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 1999.1. sang v. 1-611, 6. sang v.- 237529, 22. sang v.1-515, 24. sang v.477-690 - med henblik på følgende temaer:

A) Krigens regler og civilisationen (herunder krigen og kvinderne)
B) Oikos og polis
C) Heltebilledet / - idealet
D) Menneske-gud relationen
E) Gudeopfattelsen og skæbnen


Som en overordnet antik perspektivering af det homeriske epos læser vi 2. sang af Vergils Æneide. Vi følger op på Vergils behandling af de ovennævnte 5 temaer og undersøger, hvilken udvikling vi kan se fra det homeriske epos til  Vergils romerske nationalepos.  
Afsluttende perspektivering af forløbet læser vi Halfdan Rasmussens "Noget om helte".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. DEN ANTIKKE SKULPTUR OG DENS EFTERLIV

Efter en kort introduktion til den græske kunst fra minoisk til daedalisk tid, fokuserer vi for den græske skulpturs vedkommende på udviklingen i stil, materiale og udtryk fra arkaisk til hellenistisk tid. Den romeriske skulptur arbejder vi ikke helt så indgående med, og her ser vi på eksempler fra republikken, fra tidlig kejsertid og fra det andet århundrede efter vores tidsregning. Afslutningsvist perspektiverer vi til de efterantikke europæiske kunsthistoriske perioder. Arbejdsformen vil primært være anlagt som projektarbejde i grupper.

Grundbogsmaterialet danner kunstkapitlerne i B. Andreassen og J. Refslund Poulsens "Paideia - Grundbog til oldtidskundskab", Systime 2012. S. 45-54; s. 93-100, s. 129-136, s. 171-176, s. 201-206, s. 247-254.

I forbindelse med perspektiveringen af den antikke skulptur er der brugt følgende web-ressourcer:
www.wga.hu/
www.abcgallery.com
www.kid.dk
www.glyptoteket.dk
www.scultura-italiana.com/Gallerie.htm
www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/links/links.htm


Gennemgået materiale er:
Berlinerkoren (ca. 570-560 f.v.t)
Peploskoren (ca. 530 f.v.t.)
kouros fra Sounion (ca. 580 f.v.t.)
kouros fra Anavysos (ca. 530 f.v.t.)
Kritiosdrengen (ca. 480 f.v.t)
Artemisionbronzen (ca. 560 f.v.t.)
Vognstyreren fra Delfi
Polyklets doryphoros / spydbæreren
Den sandalbindende Nike fra balustraden på Athene Niketemplet på Akropolis (ca. 410 f.v.t)
Hermes og Dionysosbarnet (ca. 350 f.v.t)
Afrodite fra Knidos (ca. 350 f.v.t)
Lysippos' skraberen (ca. 330 f.v.t)
portræt af Euripides
Galler der dræber sin hustru og sig selv (ca. 220 f.v.t.)
Nike fra Samothtrake (ca. 200 f.v.t.)
Laokoon-gruppen (1. årh. f.v.t.)
portræt af en romersk mand (1. årh. f.v.t) - gengivet i "Paideia" s. 47
Augustus fra Prima Porta (begyndelsen af 1. årh. f.v.t)
Claudius som Juppiter (ca. 50 e.v.t.)
Marcus Aurelius' rytterstatue (160'erne e.v.t.)
Commodus som Herkules (ca. 180 e.v.t.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. IDÉ, VIRKELIGHED OG ERKENDELSE HOS PLATON

Vi ser på Platons erkendelseslære, hvor vi læser uddrag fra "Symposion". Gennem læsning af "hulelignelsen" fra Platons "Staten" (7.514a-518d) kobler vi Platons erkendelseslære med hans verdensopfattelse. Symposion læses i Per Krarups oversættelse (Klassikerforeningen, Gyldendal 1992) og Staten i Otto Foss' oversættelse (Platonselskabets skriftserie, MTF 1985).

Som perspektivering af undertemaet "Den eneste ene" læser vi uddrag af kronikken "Kærlighed med ridser i lakken" af E. Dickmeiss trykt i: Kristeligt Dagblad d. 29. juli 2003. Som perspektivering på hele forløbet læser vi H.C. Andersens "Hyrdinden og Skorstensfejeren" og dennes version af efterantikkens nyplatonisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. DET GRÆSKE DRAMA OG KONG ØDIPUS

Som indledende perspektivering ser vi filmen "Match Point" af W.Allen (nedenfor angivet i minuttal 1-126) med henblik på en diskussion af temaer som: forblindelse, forholdet mellem tilfældet - skæbnen - og den enkeltes frie vilje, virkelighed og illusion. Med afsæt i disse temaer læser vil Sofokles' "Kong Ødipus" og bruger i den forbindelse Aristoteles' tragedie-model samt teori om tragediens virkning og formål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer