Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Louise Sølvtoft Ottosen
Hold 2018 ps/h1 (2h ps/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Hukommelse, læring og motivation
Titel 2 Tema 2: Mennesket i ekstreme fællesskaber
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning
Titel 4 Tema 4: Personlighed, modgang og mestring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Hukommelse, læring og motivation

Formålet med forløbet er dels at blive introduceret til faget og fagets metoder samt at få indsigt i, hvordan hukommelsen og motivation har indflydelse på læring. Vi vil især fokusere på to af de mange psykologiske teorier der eksisterer, nemlig behaviorismen og kognitiv psykologi. Begge disse teorier har forklaringer på, hvordan vi tænker og lærer og hvad der motiverer os, men også hvad der muligvis holder os fanget i bestemte adfærdsmønstre. Vi kigger også nærmere på modeller og teorier om hukommelsen (tre-lagermodellen) og hvordan hukommelsen bruges i en moderne verden med smartteknologi. Sidst, runder vi motivation (indre og ydre), tillært hjælpeløshed vs. tillært optimisme og selvdisciplin og kigger på undersøgelser, der viser at disse begreber har en indvirkning på læring. Baumrinds opdragelsesstile vil blive sat i forhold til motivationsbegreberne. I forløbet vil vi også arbejde med skabelonen til undersøgelser i psykologi.

Kernestof:
Kompendium (ca 15 sider):
• Kognitiv psykologi (fra www.liv.dk) - 2 s
• Morten Mikkelsen, Lærere glemmer at arbejde med elevers hukommelse, 2011 (uddrag)
• Louise Scheibel, At huske i en moderne verden, fra JyllandsPosten 2006
• Suzette Frovin, Smartphones stresser vores hjerner, fra Djøfbladet, 08.06.2016
• Adfærdspsykologi /Behaviorisme (fra www.liv.dk) - 2 s
• Marie Groth Andersen, Sådan motiverer vi os selv og andre (Deci og Ryan), 2012 - 2 s
• Sonja Schoubye, Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed (Martin Seligman) - 2 s
• Forskningsnyt, 2006, Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen (Martin Seligman) - 2s
- DR.DK 'Hukommelsens tre afdelinger' (trelager modellen, samt episodisk, semantisk og procedurehukommelse) - 2 sider
- 'Læring og hukommelse' fra Ravn og Wolf, Psykologi - fra celle til selfie, s. 250-254 (5 sider)

'Opdragelse og Socialisering' fra Ravn og Wolf, Psykologi - fra celle til selfie, s. 56-59 (Opdragelse: Baumrinds opdragelsesstile) - 4 s.

Supplerende stof:
- Sådan får du en skarp hukommelse (uddrag), 2014, Videnskab.dk (analysebilag) - 2 s
- Powerpoint med Brewer og Treyens Kontorforsøg samt Loftus og Palmers forsøg med verber i forbindelse med vidneafhøring - 2 s. (uddrag fra Restudy video: https://portal.restudy.dk/video/Hvor_p%C3%A5lidelig_er_hukommelsen--1/id/4317/educationCategoryId/2 )
- Powerpoint samt klip fra Mischels skumfidusforsøg (1 s)
- DR 3 dokumentar, Børn uden Hukommelse, 2013 (5 s)
- TV2: 'Den perfekte Opdragelse', første afsnit (2 s)
- Videnskab.dk: Du husker mindre og læser dårligere på en skærm (analyse bilag) - 2 s.
- Bilag om 'Haribo pædagogik i Vollsmose' og 'Opbakning til inspektøren' - 2 s

Forløbet blev evaluering med en mundtlig evaluering på klassen

Sider i alt: 42 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema 2: Mennesket i ekstreme fællesskaber

Forløbet er til dels et tværfagligt samarbejde med samfundsfag, som har arbejdet med kriminalitet sideløbende.

Hvordan påvirkes vi af de andre - de grupper vi tilhører? Hvorfor er vi lydige overfor autoriteter? Hvor får vi fordomme fra og hvordan kan de opløses? Hvordan kan vi se på onde handlinger med socialpsykologiske 'briller' eller med teori om individuel opvækst ?
Dette er nogle af de indledende spørgsmål til emnet, der vil dreje sig om gruppepåvirkning men også individuel baggrund og personlighed. Vi vil gennemgå en del klassiske forsøg og eksperimenter og diskutere om 'onde handlinger' kan tilskrives gruppedynamik og/eller individuelle faktorer.

Teorier man skal kende og kunne anvende:
• Cooley’s gruppetyper
• Individualpsykologisk (Olweus) versus socialpsykologisk forklaring på mobning/ondskab (EXBUS; Helle Rabøl)
• Zimbardo’s fængselsforsøg (Stanford fængselseksperiment)
• Milgram’s forsøg om lydighed overfor autoriteter
• Asch’s forsøg om konformitet
• To teorier om fordomme: Sherif’s konfliktteori samt Tajfel og Turner’s social identitetsteori samt
• Goldberg's teori om opvækstens betydning i forhold til aggressiv og voldelig adfærd (fem faktorer)
- Festingers teori om holdninger (affektiv, kognitiv og adfærdsmæssig del) og kognitiv dissonans


Kernestof:
Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2018 (I-bogen): s. 5500 (introduktion til socialpsykologi), s. 5537 (Massehypnose og flokmentalitet)  s. 5536, (Gruppetyper MEN IKKE gruppetænkning og gruppepolarisering), s. 5535 (Konformitet, Mobning) og s. 5532, (lydighed og autoritet) samt s. 5633, Goldbergs teori om opvæksten betydning i forhold til voldelig adfærd. I alt ca. 14 sider.

Stanford fængselseksperiment, Fra Kuschel, Ondskabens Psykologi, Frydenlund, 2004, s. 51-53 ( 2 sider)

Ravn & Wolf, Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015: ’Roller og Fordomme’, s. 174-175 samt s. 282-285, 'Kognitiv dissonans' (6 sider i alt)

Helle Rabøl, om mobning: https://www.youtube.com/watch?v=WenvnZs8kYk (1 s)

Supplerende stof:
• TV-Dokumentar: Dansk version af Milgrams forsøg, ’Lydighedens Dilemma’ DPU (3 s)
• Youtube: Asch’s forsøg om gruppepres/konformitet (1 s)
- TV dokumentar om Bandekrigerne, del 2 (3 s)
- Politiken, 'Perkerne mod White Trash', 2012 (2 sider)
- Test dine fordomme om dialekt: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/test-dine-fordomme-er-du-mindre-tiltrukket-af-folk-med-dialekt (1 s)
- TV2 dokumentar, Konfrontation, 2006 (mødet mellem indvandrer drenge og racistiske Ålborgdrenge) - (3 s)
- Filmen 'Die Welle' er blevet set og anvendt som case (4 s.)

Holdet har været til foredrag med en fængselsbetjent fra Ringe Statsfængsel og haft besøg af SSP medarbejder fra Odense Kommune med fokus på indsatsen overfor bander i byen. (3 s.)

Sider i alt: 43 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning

Forløbet sætter særligt fokus på barnets udvikling i den tidlige barndom og stiller spørgsmålet, hvorvidt det er afgørende for den videre udvikling, at den tidlige barndom går godt?
Vi undersøger hvad forholdet til forældrene betyder (både i form af omsorg, tilknytning og opdragelse), men også hvilke konsekvenser den øgede adgang til teknologi og skærme har, og på den anden side, ringe økonomiske vilkår for nogle børn. Vi kigger også på undersøgelser og teori der fokusere på dem ’hvor prognoserne ikke holder’, hvor den sociale arv ikke bliver videreført, men hvor børn bliver mønsterbrydere, psykologisk set. Hvilke faktorer er med til at støtte op om et mønsterbrud – indre eller ydre faktorer, - eller begge dele?

Vigtige begreber i forløbet er bl.a. :
God omsorg (tilsyn, stimulation, tilknytning), tryg base, grundlæggende tillid/mistillid til verden, sårbarhed, resiliens, windows of opportunity, omsorgssvigt, opdragelsesstile, risiko- og beskyttelsesfaktorer, mønsterbrud, habitus, mestring, omdrejningspunkter i livet, udvikling af empati og teknologi, temperament, stress og kognitiv omstrukturering.

Kernestof:
Ravn & Wolf, Fra Celle til Selfie, s. 11-17 (Den gode omsorg og omsorgssvigt og risiko og resiliens) - 8 s
Vagn Rabøl Hansen, Når prognoserne ikke holder (uddrag), 1997, Dansk Pæd. tidsskrift. - 4 s
Schultz Larsen, Tilknytning og tilknytningsmønstre (Bowlby og Ainsworth), s. 96-100 - 5 s
-  Mary Ainsworths Fremmedtest: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&feature=related  og https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg (2 s)
- ForskningsNyt, Tilknytningsstil hos voksne − i lyset af deres barndom, 1999. 2 s
-  Forskelle i medfødt temperament (Thomas & Chess), PV I-bog p4903 (s. 69-71 i bog) 3 s

Supplerende stof:
- Berlingske Tidende, 2010, Fortællingen om en mønsterbryder (Lisbeth Zornig). Brugt som analysebilag. (3 s)
- Dok. DR, Min barndom i Helvede (2 s)
- Restudy, Udvikling 1 (Foredrag af Mette Morell om Bowlbys begreber, tilknytning samt Ainsworths undersøgelse af tilknytningsadfærd). (2 s)
- Harlows abeforsøg - Youtube (1 s)
- ForskningsNyt, Tilknytningsstil hos voksne − i lyset af deres barndom, 1999. (2 s)
- Videnskab.dk: Børn fra trange kår styrer følelserne dårligere som voksne: https://videnskab.dk/kultur-samfund/born-fra-trange-kar-styrer-folelserne-darligere-som-voksne (2 s)
- Baumrinds opdragelsesstile (repetition fra tema 1) Fra Celle til selfie, s. 56-59 (er læst)
- Resiliens (risiko og resiliensfaktorer gennemgået i powerpoint) 2 s
• Børns Vilkår videoer: Adoption og konsekvenser: https://www.emu.dk/modul/adoption-skaber-langvarige-identitetsudfordringer (1 s)
• Politiken, 2015, Hjerneforsker: Skærmen udvikler ikke børns empati. (1s)
• DR, 2014: Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst (om still-face forsøget og ’windows of opportunity’
- Dokumentar, DR, Vrede piger (Silles historie) - 1 s.

SIder i alt: ca 40 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tema 4: Personlighed, modgang og mestring

Forløbet handler om den modgang vi alle møder i livet i større eller mindre grad. Det kan være i form af mobning, stress eller kriser men det interessante er, hvorfor er der stor forskel på, hvordan vi reagerer og hvordan vi håndterer modgang i livet?
Først kigger vi på personlighedspsykologien, som har fokus på, hvordan vi grundlæggende er forskellige. Begreber som ekstrovert/introvert, risikovillig og forsigtig type samt 'The Big Five' – personlighedstræk behandles som grundlag for at kunne diskutere, hvordan vi er forskellige i forhold stresspåvirkning. Igen kommer vi ind på begrebet robusthed overfor sårbarhed, men også sådan noget som optimistisk eller pessimistisk forklaringsstil, som afgørende for vores måde at håndtere modgang på. Den traumatiske krise gennemgåes og vi kommer også ind på PTSD og hvad det er der gør at mange soldater ender med at få denne reaktion efter krigsudsendelse.

Kernestof:

Schultz Larsen, Psykologiens Veje, 2008: s. 38-39 (risikovillig vs. forsigtig type) + 41-46 (OSN) - kort læreroplæg brugt i introduktion til personlighedspsykologi samt eksempler på powerpoint (ca 7 sider)

Fra Nielsen, Psykologi og socialpsykologi,
- kapitel 14 (stress og coping) - ca 5 s
- kapitel 16 (Traumatisk Krise og PTSD) - ca 5 s
- fra kapitel 2: Trækteorier om personligheden, s. 48-55 (Big Five/Ocean samt personlighedspsykologi sat overfor socialpsykologisk syn på mennesket personlighed) - ca 8 s
- kort om forsvarsmekanismer s. 50-52 - ca 1 s

Forskningsnyt, Hvorfor trives optimister bedre? PsykologNYT, 2003 (copingstrategier) - 2 sider

Thomas Nielsen, Forskningsnyt, nr. 22, 2009, Hvem får psykiske skader af krigsdeltagelse? 2 sider

Supplerende stof:

- Gratis femfaktor test: https://www.pjkp.dk/tests/personlighedstest-voksne/ (3s.)
- Når det hele koger over: Hver fjerde unge føler sig stresset: https://www.dr.dk/levnu/tvaers/naar-det-hele-koger-over-hver-fjerde-unge-foeler-sig-stresset (tal om unge og stress samt videoklip med udsagn) - 2 s
- DR2: Dokumentar, 'Ødelagt af krig' (Om PTSD veteraner), 2015. - ca. 4 s
- definition på sekundær traumatisering

Sider i alt: 42 sider inkl. filmklip

Centrale fagbegreber i forløbet:
-personlighedstypeteori vs. trækteori (Femfaktortesten)
-OSN, risikovillig/forsigtig type
-Stress. Definition (akut/kronisk), symptomer, ydre krav (emotionelle, manuelle, kvantitative og kognitive)
-Coping og forsvarsmekanismer (Undersøgelsen om Optimister trives bedre...)
-Traumatisk krise og udløsende årsager samt det traditionelle kriseforløb (Cullberg)
PTSD diagnosen (kriterier og symptomer) - kort om begrebet sekundær traumatisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer