Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Allan Bie Kjær
Hold 2018 Bi (3g Bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Økologi. Søen som økosystem
Titel 2 2. Ernæringsfysiologi
Titel 3 3. Julebryg
Titel 4 4. Genteknologi
Titel 5 5. Evolution
Titel 6 6. Nervesystemet, stimuli og rus

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Økologi. Søen som økosystem

Økologi er videnskaben om samspillet mellem levende organismer, samt  mellem dem og deres miljø. Søen som økosystem vil blive brugt som eksempel.

Vigtige fagtermer og emner:
- undersøgelse af et økosystem og søens struktur, herunder springlag
- succession
- populationsbiologi overordnet (eks. ændringer i antal arter under succession, samt ændringer i mængden af en art i en sø pga. eutroficering)
- respiration og fotosyntese
- energistrømme og stofomsætninger, herunder C- og N-kredsløbet.
- abiotiske og biotiske faktorer
- primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
- næringssalte og gødning
- Sørestaurering

Øvelser/eksperimenter:
- Iagttage planteceller i mikroskop
- Ekskursion til Davinde Sø: Næringsbelastet eller ej?

Produkter:
- N-kredsløbet (videoprodukt)
- Rapport Davinde Sø

Materialer:
- Biologi C+B, systime: Bladet s.206-208, Fotosyntese og respiration s.209-211, C-kredsløb s.212-214, Bakterier og nitrogenforbindelser s.215-218, Succession s.250-252, Søen s.253-257
- Restudy.dk: kulstofkredsløbet: https://portal.restudy.dk/video/kulstofkredsl%C3%B8b/id/1081/versionId/1786/educationCategoryId/2
- Restudy.dk: Nitrogenkredsløbet: https://portal.restudy.dk/video/nitrogenkredsl%C3%B8b/id/1084/versionId/1786/educationCategoryId/2
- Restudy.dk: Phosphorkredsløøbet: https://portal.restudy.dk/video/fosforkredsl%C3%B8b/id/1086/versionId/1786/educationCategoryId/2
- Restudy.dk: Søen - det gode og det dårlige kredsløb: https://portal.restudy.dk/video/s%C3%B8en-det-gode-og-det-d%C3%A5rlige-kredsl%C3%B8b/id/3614/educationCategoryId/2
- Restudy.dk: Søen - springlag og iltsvind: https://portal.restudy.dk/video/s%C3%B8en-springlag-og-iltsvind/id/3615/educationCategoryId/2
- Restudy.dk: Søen - alger gennem året: https://portal.restudy.dk/video/s%C3%B8en-alger-gennem-%C3%A5ret/id/3613/educationCategoryId/2

Artikler:
- Regne med vandmiljøet: http://www.soedoktoren.dk/Dokumenter/regne-med-vandmiljoet.pdf
- Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?: http://www.vand-og-jord.dk/artikler/vj211-kvaelstof-67.pdf
- Sørestaurering - Frederiksborg Slotsø DMU 2007, af Peter B. Jørgensen, Frederiksborg Amt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Ernæringsfysiologi

Ernæringsfysiologi:
Ernæringsfysiologi omhandler den føde vi indtager, vores fordøjelsessystem og hvorledes føden udnyttes i de enkelte celler. Herunder behandles problematikker som diabetes (sukkersyge), hvor også hormonregulering indgår.

Kernestof:
- opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
- respiration og energiproduktion i forbindelse med kulhydraternes cellulære omsætning
- enzymers opbygning og funktion grundlæggende (der kommer mere omkring enzymer under forløbet 'julebryg')
- udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder hormoner og deres regulering
- eukaryote cellers opbygning og funktion

Vigtige fagtermer og emner:
- Makronæringsstofferne; kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
- Fordøjelsessystemet
- Enzymer
- Transport, lagring og nedbrydning af næringsstoffer i kroppen
- Respiration
- Glykolyse
- Krebs' cyklus
- Respirationskæden
- Mitochondrier
- ATP og ADP
- Diabetes. Type I og II - forskelle og ligheder
- Hormonregulering
- Insulin
- Glukagon
- Blodsukker

Øvelse:
- Blodsukkermåling (Indtag af forskellige kulhydrater og deres betydning for blodsukkerniveauet)

Materialer:
- Biologi C+B. Systime 2009. T. Wolf m.fl. s.42-61. s.86-89. s.93-103
- Restudy.dk: Enzym: https://portal.restudy.dk/video/enzym/id/642/versionId/1783/educationCategoryId/2
- Restudy.dk: Respiration (kun fra 0:00 til 5:00. samt fra 10:00 til 12:45. Resten kan springes over)
- Animation: Respirationskæden (elektrontransportkæden): https://www.youtube.com/watch?v=G3Y2Ig3YTL0
- Hjemmeside: Glukagon: https://netdoktor.dk/ordbog/glukagon.htm
- Hjemmeside: Glukagon: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/glukagon
- Artikel: Diabetes og økonomi: https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-og-oekonomi.aspx
- Artikel: Kulhydrat bliver ikke til fedt. Aktuel Naturvidenskab 2003.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Julebryg

Juleøl:
I dette forløb skal vi lave juleøl.

Kernestof:
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- biokemiske processer: respiration og gæring
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser

Supplerende stof:
̶ biologisk produktion
̶ bioteknologi

Vigtige fagtermer:
- Gæringsprocessen/gæringsformlen
- Enzymer
- Active site
- Substrater og produkter
- Enzymaktivitet
- Optimum
- Denaturering
- Alfa- og beta-amylase
- Brygningsprocessen

Øvelse:
- Ølbrygning

Materialer:
Biologi C+B. Enzymer. side 42-45
Artikler:
- Ølbrygning - avanceret bioteknolgi. Aktuel naturvidenskab nr. 5.  2016:  https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5-2016oelbryg.pdf
Netsider:
- https://www.olakademiet.dk/raavarer-og-produktion/saadan-brygges-oellet/
- Restudy.dk: Bioethanol (fokus på gæringsprocessen): https://portal.restudy.dk/video/bioethanol-2/id/1128
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Genteknologi

Genteknolgi er betegnelsen for metoder, der undersøger og laver indgreb i arvemassen hos levende organismer. Man anvender i dag genteknologi til alt fra design af fremtidens afgrøder til udryddelse af sygdomme hos mennesker. I dette forløb arbejdes med genetiske grundbegreber og arvelighedslære, samt udvalgte genteknologiske metoder og etiske problemstillinger.

Kernestof:
– genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder proteinsyntesen, samt mutationer på gen- og kromosomniveau.
– nedarvningsmønstre belyst med eksempler fra planter, dyr og mennesker. Her under celledelingsprincipper, mitose og meiose.
– genteknologi - hvordan og hvad er muligt?

Supplerende stof:
- biologisk produktion
– biologi som videnskabsfag
– bioetiske problemstillinger

Vigtige fagtermer og emner:
- Replikation
- Proteinsyntese
- Transskription
- Splicing
- Translation
- Den genetiske kode
- Celledeling; meiose og mitose
- Etgensnedarvning
- Togensnedarvning
- Stamtavler
- Krydsningsskema
- Autosomal vs. kønsbundet nedarvning
- Dominant vs. recessiv nedarvning
- Polymerase Chain Reaction (PCR)
- Gelelektroforese
- Genmodificering

Øvelser:
- DNA Fingerprinting; PCR og gelelektroforese

Materiale:
- Biologi C+B: 20-25, 157-170, 172-176, 197-204
- Artikel: 'Har vi brug for både mænd og kvinder?'
- Artikel: 'Derfor er hvide tigre hvide'. Videnskab.dk
- Artikel: 'Et øjeblik i verdenshistorien - kinesisk forsker fremlægger data for genmodificerede babyer '. Videnskab.dk
- hjemmeside: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/genteknologi/undervisning-til-gymnasieskolen/genteknologi/forskerinterview
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Evolution

Indhold:
Eleverne introduceres til evolutionsteorien. Ifølge evolutionsteorien er alt liv på Jorden beslægtet. Hvordan er denne store mangfoldighed af liv egentlig opstået? Hvordan er de forskellige arter indbyrdes beslægtet? Hvordan opstår nye arter? Hvad er historien bag det moderne menneske, Homo sapiens? Evolutionteorien kan forklare hvor vi kommer fra, men er også aktuel som et vigtigt videnskabelig værktøj i kampen mod multiresistente bakterier. Der arbejdes med grundbegreber indenfor evolutionsteorien med eksempler fra forskellige organismer, og der ses nærmere på menneskets udvikling.

Kernestof:
– evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø
– eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse
– eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for områderne genetik og evolution

Supplerende stof:
– biologi som videnskabsfag

Vigtige ord, termer og begreber:
- variation og mutation
- selektion, og herunder seksuel selektion
- artsbegrebet
- artsdannelse
- slægtsskabsanalyse på baggrund af forsiler og morfologi
- slægtsskabsanalyse på baggrund af aminosyrerække
- slægtsskabsanalyse på baggrund af DNA-sekvenser
- homologe og analoge strukturer hos organismer
- genetisk drift

Øvelser:
- småøvelser omkring brug af fylogenetisk træ
- småøvelse omkring selektionsprincippet: interaktiv spil omkring selektionsrate på mere eller mindre kamuflerede byttedyr.

Produkter:
- opgaveafleveringssæt på baggrund af ovenstående småøvelser, samt artikellæsning
- fremlæggelse af gruppespecifikke artikler + tilhørende powerpoint

Materialer:
- 'Biologi C+B'. Troels Wolf m.fl. Systime. 2009: Evolution side: 62-68
- 'Biologi i udvikling'. Marianne Frøsig m.fl., Nukleus. 1udg. 2017: s.219-235
Artikler:
- https://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-er-ved-tabe-krigen-mod-resistente-bakterier
hjemmesider:
- Evolution.dk: http://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/tab-og-vind/genetisk-drift/index.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Nervesystemet, stimuli og rus

Indhold:
Eleverne introduceres til nervesystemet opbygning og funktion. Hvordan påvirker forskellige stoffer nervesystemet? Der ses  på de kemiske processer, der opstår omkring nervesystemet ved indtag af smertestillende stoffer, koffein, alkohol og andre rusmidler, og hvilke biologiske reaktioner der derved opstår.

Kernestof:
– udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder neurologiske reguleringssystemer

Vigtige ord, termer og begreber:
- nervesystemet opbygning
- sympatiske og parasympatiske nervesystem
- neuroner
- axonet
- dendritter
- receptorer
- ionkanaler
- hvilemembranpotentiale
- elektrisk impuls
- synapsekløft
- pre- og postsynaptisk neuron
- vesikler
- transmitterstoffer
- hæmmende og stimulerende mekanismer
- udvalgte rusmidler og deres hæmmende eller stimulerende virkning

Øvelser:
- Nikotin og koffeins påvirkning af hjerterytmen hos Dafnier

Produkter:
- Aflevering: Nikotin og Koffeins fysiologiske virkninger
- Fremlæggelse: I par fremlægges virkningen af specifikke rusmidler både hæmmende og stimulerende

Materialer:
- 'Biologi C+B'. Troels Wolf m.fl. Systime. 2009: sider: 109-119
- 'Rusmidlernes biologi'. Henrik Rindom. Sundhedsstyrrelsen. 1999. sider: 7-20, 110-111 + elevspecifikke sider omkring specifikke rusmidler.
- Youtube: Fremmende og hæmmende nervesignaler: https://www.youtube.com/watch?v=aAzex0Xepgg
- Artikel: ”Blodkredsløbet” af Camilla Plambeck Hansen: http://www.liv.dk/fileadmin/user_upload/skadevirkninger/Blodkredsloebet.pdf
- Video: “Nicotine and Smoking Factors: What is the Physiological Effects of Nicotine?”: https://www.youtube.com/watch?v=MCqJjYHidc4
- Video: “How does nicotine works”: https://www.youtube.com/watch?v=PqeEGpCQhBA
- Video: Caffeine and Adenosine Receptors: https://www.youtube.com/watch?v=jOfquPE1cnU
- Artilkel og video: Videnskab.dk: ”Derfor kvikker kaffe dig op om morgenen”: https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-kvikker-kaffe-dig-op-om-morgenen
- PDF: Koffeins fysiologiske påvirkninger (kun side 4-5).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer