Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Dorthe Junge Vinsten Madsen
Hold 2018 Id/2 (3g Id/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate
Titel 2 Kanotur og friluftsliv
Titel 3 Rytmisk gymnastik i historisk perspektiv
Titel 4 Volley og teamudvikling
Titel 5 teori og træning samt opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate

Forløbet ultimate tager afsæt i spillets karakteristika; det gælder både de fysiske, tekniske og taktiske elementer, men også SOTG (Spirit Of The Game), som adskiller sig fra andre (kaos)boldspil.

Undervisningen starter som hel-del med det formål at få eleverne til at reflektere over hvilke 'dele', som er forudsætningen for at få spillet til at fungere. Herefter en blanding af hel-del - del-hel - hel-del-hel.

I den PRAKTISKE undervisning er der fokus på følgende:

TEKNISKE FÆRDIGHEDER:

I afleveringer er der fokus på:
- korrekt afvikling ift. svirp i håndleddet
- grebet på discen
- armens bevægelse fra start til slut
- korrekt udgangsposition (benstilling) – afhænger af typen af kast. Herunder pivotering; at sende kast forbi
opdækker

I modtagningen er der fokus på:
- Den korrekte brug af to hænder både ift. sandwichgreb og greb af disc i højt og lavt leje (tommelfingre hhv. under
og over disc)


At kunne anvende følgende typer af kast:

Baghåndskast
Forhåndskast
Upside-down
Supplerende; baghånds inside-out/outside-in

At eleven får forståelse præcision i aflevering, kan tilpasse aflevering og lægge den foran medspiller.

TAKTISKE FÆRDIGHEDER:

At eleven får forståelse for bevægelse uden disc, og evner at anvende denne forståelse gennem et antal hensigtsmæssige løbemønstre (fx v-cut og stack). Herunder temposkift ved mandsopdækning og kommunikation på banen.

At eleverne får forståelse forsvarstaktikken; 'pres mod en side' og kan anvende den i en spilsituation.

At eleven har en forståelse for spillet, dets regler og de fairplay-dimensioner, der er i ultimate.

I den TEORETISKE undervisning er der fokus på følgende:
- Spillets specielle karakteristika ifht. SOTG (og kunne diskutere dette ifht. spillets opståen og udvikling)
- De fysiske krav til ultimate (herunder en gennemgang af aerobt og anaerobt arbejde; aerobe processer (kredsløbet), maksimal iltioptagelse, udholdenhed, anaerobe processer, aerob/anaerob træning)

Kernelitteratur:
Wolf og Hansen:B-for bedre idræt, 2012:
- Aerobt arbejde (s. 67-91)
- Anaerobt arbejde (s. 91-105).

Halling, Anders: Skema over 'Klassifikation af boldspil' I: Boldspilsundervisning, s. 47, Odense Universitetsforlag, 2001.


https://ultiworld.com/2016/01/05/ultimate-2030-difference-spirit-sportsmanship/
https://skydmagazine.com/2015/12/what-does-the-research-say-about-the-physical-demands-of-ultimate/
http://wfdf.org/sotg/about-sotg

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Case - kano og friluftsliv 04-10-2018
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kanotur og friluftsliv

I september måned tager idræt B-holdene på kanotur (fra tirsdag eftermiddag til fredag eftermiddag) i området omkring Ry/Sillkeborg. Der er således både å- og søsejlads. Undervisning på turen tager primært afsæt i tekniske kanofærdigheder, men også elementer ifht. basis friluftsliv vil indgå. Som optakt til turen gennemgås en historisk introduktion til idrættens funktion, idrættens egenværdi (idræt for idrættens skyld) med afsæt i første kapitel i B-for bedre idræt.

VIDEN:
Eleverne skal have viden om begreberne friluftssport, friluftsaktiviteter og friluftsliv
Eleverne skal vide noget om planlægning og pakning til tur (Hensigtsmæssig påklædning, vandtæt pakning, hensigtsmæssig madplan)

De skal desuden kende til begreberne;
-Tur efter evne.
-Varm, tør, mæt.

Eleverne skal kunne redegøre for kroppens afkølingsmetoder og hvad der er specielt for ophold i vand.

Eleverne skal kende til grundlæggende padletag og deres funktion.
- Greb om padlen (den nederste hånd skal være langt ned mod bladet)
- Den mest hensigtsmæssige placering i kanoen
- Siddestilling versus trapperstilling
-Jo længere ud mod siden af kanoen, jo mere styrke i tagene.
- Al bevægelse med lavt tyngdepunkt

Forpadler/bagpadlers rolle
- Fx at man altid padler i hver sin side (bagpadler højre side – forpadler venstre side)
- Med mindre forpadler laver krydstag.
- Eleverne skal kende til begrebet ’flåde’ og vide hvornår, man benytter denne.

FÆRDIGHEDER:
Eleverne skal kunne deltage i lejrliv ud fra ovenstående viden. Herunder; lavuopsætning, planlægge aftensmad i 3-mandsgrupper, tilberedning af mad på trangia.

Eleverne skal kunne være/bevæge sig i kanoen med afsæt i ovenstående viden
- Herunder bytte plads i den enkelte kano
- De skal kunne stabilisere kanoen; enten når andre bytter plads eller når egen kanomakker skal ud i/op af kanoen.
- Eleverne skal kunne udføre grundlæggende padletag – og kunne bruge disse i en hensigtsmæssig manøvrering af kanoen:
o Powertag
o J-tag
o Fejetag (forlæns/baglæns)
o Træktrag
o Skubtag
Supplerende padletag, som er blevet introduceret: Skull, forpadlertag, duffektag, krydstag

Eleverne skal kunne udføre en T-redning; både som redder og de, som bliver reddet.

KOMPETENCER:
- Eleverne skal kunne foretage hensigtsmæssige beslutninger om padletag i situationen.
- Eleverne skal kunne samarbejde med forskellige kanomakkere.
- Eleverne skal kunne anvende ovenstående friluftsbegreber i en diskussion af vores kanotur
- Eleverne skal ud fra viden og færdigheder kunne indgå i en friluftstur og foretage hensigtsmæssige valg efter vind, vejr og egen fysisk tilstand.


Kernelitteratur:
Wolf og Hansen: Idræt mellem sundhed og kultur I: B-for bedre idræt, s. 12-22, Gyldendal 2012.
Hansen, Martin A.: Friluftsliv I: Idræt i perspektiv, s. 42-50, Systime 2009.
Klarlund, Bente: Friluftsliv gør os sundere, Politiken 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Rytmisk gymnastik i historisk perspektiv

Forløbet 'rytmisk gymnastik i historisk perspektiv' tager afsæt i den folkelige danske gymnastiktradition fra omkring år 1890 og frem til i dag.
I den praktiske undervisning skal eleverne stifte bekendtskab med udviklingen indenfor den rytmiske gymnastik med udgangspunkt i udvalgte tidstypiske perioder:

- Den lingske gymnastik fra omkring år 1900 (enkle og symmetriske bevægelser, isolerede bevægelser, rank kropsholdning, kommandoer fra delingsfører)

- Niels Bukh gymnastik fra omkring år 1930 (funktionel gymnastik, fritstående øvelser, bevægelse og dynamik (ifht. den lingske), enkle redskabsspring; håndstand, bukspring, vejrmølle, klavermusik)

- Den rytmiske gymnastik fra 70'erne/80'erne (sammenhængende øvelser, helkropsøvelser, pararbejde), instrumental musik

- 90'ernes videreudvikling af den rytmiske gymnastik (samme som ovenstående dog med med mere fokus på pararbejde, større inspiration fra jazzballetten, spring over gulv, både instrumental musik og musik med sang).

- Den rytmiske gymnastik i dag (bevægelser præget af moderne dans, hiphop og andre bevægelsesgenrer, showpræget gymnastik, både instrumental musik og musik med sang).)

Faglige mål -.praktisk:
- eleverne skal kropsligt kunne vise ovenstående bevægelsesmæssige forskelle
- eleverne skal kunne vise de forskellige delelementer af den rytmiske gymnastik:
- Forflytninger (gang, løb, spring)
- Balancer
- Spring og hop
- Svingende totalbevægelser
- Pararbejde
- arbejde med (hånd)redskab (på et meget basalt niveau)

Faglige mål - teoretisk
I den teoretiske undervisning arbejdes der med gymnastikkens historie - med specifikt fokus på tiden omkring år 1900. Herunder stiftes også bekendtskab med sportens opståen. I forhold til begge kropskulturer skal eleverne kunne forholde den historisk sociale og politiske samtid til kropskulturen. Derudover skal eleverne kunne redegøre for idrættens organisationer og sætte disse i relation til hhv. gymnastik og sport. Der drages i undervisningen også paralleller til de første teoretiske idrætsmoduler ifht. "den moderne idræt og folkesundheden"

Kernestof
Jagd, Henrik m.fl,: "Krop og Samfund", Gyldendalske boghandel 2003
Kapitler:
"Gymnastikken bliver en massebevægelse"
"Sporten vinder frem" (med fokus på tiden omkring år 1900)
"Ryggens holdning, holdning til ryggen"

Wolf, Troels og Hansen, Jørn: "B - for bedre idræt", Gyldendal 2009:
Kapitler:
"Idrættens organisationer"
"Idrætten og det offentlige"

Yderligere forbindes den praktiske undervisning med kroppens anatomi og bevægelsesanalyser samt nervesystemet, hvilket eleverne skal forholde til den praktiske undervisning. I forhold til bevægelsesanalyser er der dog fokus på meget enkle bevægelser såsom, mavebøjning, squat, armstrækning, to-bensafsæt.

Kernestof:
Wolf, Troels og Hansen, Jørn: "B - for bedre idræt", Gyldendal 2009:
Kapitler:
- Nervesystemet
- Bevægeapparatets anatomi
- Overkroppens anatomi og kastebevægelsen
- Benenes anatomi og afsætsbevægelsen
- Rygsøjlens bevægelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Volley og teamudvikling

Beskrivelse af forløb:
Volleyball forløbet er bygget op omkring teamudvikling. Således arbejder eleverne på tre forskellige hold både i de praktiske timer (om det volleyball teknisk/taktiske) og i de teoretiske timer (teori om teamudvikling samt idrætsfysiologisk teori).

Til den praktiske undervisning udleveres et kompendium, hvor følgende overskrifter er fastlagte:
- Servemodtagning og baggerslag
- Oplæg og fingerslag
- Angreb og smash
- Forsvar og blokade
- Finalekampe
Herudover får eleverne 2-3 moduler, hvor holdet selv bestemmer indhold.

Volleytekniske/taktiske mål hænger således sammen med ovenstående fastlagte temaer.
Eleverne skal kunne udføre grundslag indenfor volley:
- fingerslag (fokus på spredte og spændte fingre, hænderne danner en skål, høje bolde, placering af krop ifht. bold)
- baggerslag (fokus på strakte arme, bold rammes lige over håndled, benarbejde, placering af bold ifht. krop)
- serv (underhånds; strakt arm, vægtoverføring, evt. overhånds; spændt hånd, placering af krop ifht. bold)
- smash (tilløb, timing, afsæt, strakt arm)
- blokade (afsæt, timing, strakte arme og hænder, der peger ind mod modstanderen.

Taktisk:
- eleverne skal vide hvad volleyball som net-vægspil stiller af krav til spillet ifht. angreb og forsvar
- kommunikation på banen
- ansvarsområder på banen (herunder viden om begreberne; hæver, 'kant', '6'eren)
- der arbejdes primært med en opstilling og rotation, hvor eleverne skal kunne spille alle pladser og vide hvad hver enkelt plads stiller af krav i de forskellige spilsituationer.
- Konkret skal eleverne kende til de to grundlæggende opstillinger ved servemodtagning; W-opstilling og Bue-opstilling.


Teoretiske mål og fokuspunkter:
I teoriundervisningen skal eleverne arbejde med forskellige begreber indenfor teamudvikling:
- Teamudvikling
- Målsætning
- Kohæsion
- Præstation
- Roller
- Kommunikation
- aggression og spændingsregulering
- motivation
Teorien forbindes med de praktiske moduler; holdets træning og udvikling.
Holdet præsentes også for Maslows behovspyramide.


Der gennemgås også idrætsfysiologisk teori, som forbindes til de fysiske krav, som stilles til en volleyballspiller:
- Musklens opbygning
- Kraft-hastighedskurven, længedespændingskurven og Rate of Force Development (RFD)
- Fibersammensætning
- Styrketræning i praksis

Disse idrætsfysiologiske begreber skal eleverne arbejde med i en opfølgning af volleyballforløbet, hvor de skal udarbejde et træningsprogram til en volleyballspiller.

Materiale:
Wolf, Troels og Hansen, Jørn: B - for bedre idræt, Gyldendal, 2012:
- Motivation og målsætning (s. 137-155)
- Team og hold (s. 155-167)
- Muskler og styrke (s. 105-125)

Andreasen, Bjarke i Yubio Idræt C+B (2018); kapitlet om volleyball:
- fig. 13.6 'Blokadeskygge'
- fig. 13.5 'opstillinger'
- videoer s. 514-517.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 teori og træning samt opsamling

De sidste moduler indeholder 3 forskellige overskrifter:
1) Fysiske krav og tests
2) Doping
3) Perspektiveringsidrætter

Det første forløb; fysiske krav og tests forløber over 2 moduler, hvor eleverne det første modul får repeteret dele af arbejdsfysiologien, der relaterer sig til at lave en arbejdskravsanalyse af en given idræt og det andet modul udfører enten en to-punkts-test eller en steptest.
I sidstnævnte er der fokus på begreberne:
- direkte/indirekte test
- maksimal/submaksimal test
- overvejelser ifm planlægning og udførelse af test; målretning af test (jf arbejdskravsanalyse) og fejlkilder ved udførelse af selve testen.

I det andet forløb om doping arbejdes der et modul med den idrætsfysiologiske del af doping; eleverne får en overordnet introduktion til doping i udholdenhedsidrætter og styrkeprægede idrætter i det første modul. I det andet modul beskæftiger vi os med de etiske facetter ifm doping både ifht. udholdenhedsidrætter samt bodybuilding.

I det tredje forløb introduceres eleverne til to idrætter, som perspektiverer hhv. volleyball- og kanoforløbet.
- Eleverne prøver skumtennis i et modul, som et andet boldspil indenfor 'net-vægspil'
- Eleverne får introduktion til rebklatring, som har til formål at vise en anden idræt indenfor friluftsliv/friluftsaktiviteter/friluftssport.

Afslutningsvis anvendes 3-4 moduler på orientering om eksamen, repetition og arbejde med drejebøger.

Litteratur:
Wolf, Troels og Hansen, Jørn: B- for bedre idræt, Gyldendal 2012:
- Idræt som kultur (s. 167-179)
- Befolkningens idrætsdeltagelse (s. 179-195)

Anti Doping Danmark: Forfængelighed eller præstationstrang, 2004
- Møller, Verner: Sportens ånd (s. 64-68)
- Hansen, Morten Mølholm: Doping slører spændingsmomentet (s. 68-73).

Film/videoer:
https://www.antidoping.dk/undervisning/til_elever_og_laerere/til_laerere
- Bigger than big (fra 2016)
- Tyler Hamilton DFNZS (den første af videoerne på listen)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer