Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne-Sofie Obel Mesing
Hold 2018 ps/1 (2g3g ps/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Læring og motivation
Titel 2 Den sociale livmoder
Titel 3 Personlighed og identitet i det senmoderne samfund
Titel 4 Gruppepsykologiske processer og digital mobning
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Læring og motivation

Læringsmål:
- At opnå kendskab til teori og undersøgelser om læring og motivation samt formidling og anvendelse af disse i praksis. Metarefleksion over egen læring.
- Kritisk vurdering af teoriers gyldighed.

Spørgsmål, som vi vil besvare:
Hvad er læring? Hvad skal der til for at lære? Hvad er motivation? Hvad afgør, om vi er motiverede?

Psykologiske retninger: Kognitionspsykologi, behaviorisme, udviklingspsykologi, socialpsykologi

Teorier, begreber og undersøgelser:
Atkinson og Shriffins hukommelsesmodel, cues, chunking, multitasking og selektiv opmærksomhed, processering, konsolidering, generationseffekten (som nok burde hedde genereringseffekten!).
Edgar Dales læringspyramide
BDNF og motionens betydning for indlæring
Assimilation og akkommodation
Behaviorisme (indlæringsteori) - klassisk betingning (chokindlæring, systematisk desensibilisering, angst og fobi) og operant betingning (positiv og negativ forstærkning, positiv og negativ straf, udslukning).
Bandura: Self efficacy
Attributionsteori (Heider), indlært hjælpeløshed og tillært optimisme (Martin Seligman), imageorienterede og læringsorienterede elever (Carol Dweck)
Kognitive skemaer, indre og ydre faktorer der påvirker opmærksomhed, vane og bevidst fokuseret opmærksomhed, perception: bottom-up- og top-down-processer
Rosenthal-effekten
Selvdisciplin vs. intelligens, Walter Mischels marshwallow test, der tidligt forudsiger graden af selvdisciplin + Duckworth & Seligmans undersøgelse af elevers selvdisciplin og uddannelsestrivsel
Intelligens – arv eller miljø? Undersøgelse af Capron og Duymes om adoptivbørn

Materiale:
Fra Celle til Selfie: 249-260 (256-258 var frivillig læsning), 266-273. Sider: 15
Lærersammenstillet kopi om Atkinson og Shriffins model. Sider: 1
Hannibal, Jette (2012) Self efficacy – Banduras teori om motivation. Sider: 4,5
Psykologiens Veje (ibog): Attributionsteori. Sider: 2
Schoubye, Sonja (2012): Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed. Sider: 1
Psykologiens Veje (2010): 161-168 (Perception). Sider: 7
Psykologiens Veje (2010): 248 (Capron & Duymes undersøgelse af intelligens). Sider: 1
Forskningsnyt nr. 15 2006: Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen! Sider: 1

Andet (youtubeklip mv.):
Testning af kort- og langtidshukommelse på klassen
Moonwalking bear: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
Piano stairs: https://www.youtube.com/watch?v=SByymar3bds
Little Albert: https://www.youtube.com/watch?v=9hBfnXACsOI&t=224s
Carol Dweck: Developing a growth mindset. https://www.youtube.com/watch?v=hiiEeMN7vbQ
Plan B (dokumentar)
Tvillingeekseperimentet: Hvor ondt gør mistillid? (Rosenthaleffekten): https://www.youtube.com/watch?v=Yh2449t_nMw&t=1s
Marshmallowtesten: https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ


I alt antal sider: 32,5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den sociale livmoder

Læringsmål:
- Kendskab til teorier fra den psykoanalytiske tradition samt nyere teorier om børns udvikling
- Viden om metoder i psykologi

Spørgsmål, vi vil undersøge:
Hvad kendetegner den ”sociale livmoder”, som et barn kan siges at fødes ud i? Hvad er god omsorg? Hvordan påvirker omsorg og omsorgssvigt psyken?

Psykologiske retninger: Udviklingspsykologi, behaviorisme (social indlæringsteori), kognitionspsykologi

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Omsorg (tilsyn, stimulation og tilknytning)
- Erikson: basic trust og basic mistrust
- Else Kristensens 4 typer omsorgssvigt (aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt psykisk og passivt psykisk)
- Arne Poulsen: Resiliens (modsat sårbarhed), beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer
- Winnicott: den-gode-nok-mor, identifikation, holding, overgangsobjekt, individuation, sandt og falsk selv
- Harlows forsøg med aber: kærlig omsorg (blødhed) og praktisk omsorg (mad)
- John Bowlby: Tilknytning
- Mary Ainsworth: Eksperimentet Strange situation (økologisk validitet) - Tilknytningsstile (tryg, utryg-ængstelig, utryg-undgående, utryg-desorganiseret)
- Bandura: Imitation og observerende læring – social indlæringsteori
- Daniel Stern: Den moderne spædbarnsforskning. Interaktion mellem barn og omsorgsperson. De 4 domæner. Ansigtsduetter, RIG’er, affektiv afstemning.
- Baumrinds opdragelsesstile (autoritær, eftergivende, uinvolveret, autoritativ).
- Tilknytning i voksenlivet
- Hukommelse i barndommen: sprogets betydning og hjernens udvikling

Materiale:
Fra Celle til Selfie: 10-18, 24-29. Sider: 14
Psykologiens Veje (kopi): 96-100, 146-151. Sider: 11
Vil tidligt skadede børn komme sig efter adoption? – Psykolog Nyt, 21, 1998. Sider: 1
Børns evne til at forstå følelsesmæssige udtryk afhænger af deres erfaringer. Forskningsnyt, 10, 2001. Sider: 2
Tilknytning hos voksne – i lyset af deres barndom. Psykolog Nyt, 12, 1999. Sider: 2
Skilsmissebørn med lige tid hos mor og far klarer sig bedst. Videnskab.dk, 28/2 2017. Sider: 3
Resumé: Adoption som indsats. En systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer. SFI.dk. Sider: 3

Derfor husker vi ikke begivenheder fra vores tidlige barndom. Samvirke, 17/12 2014. Sider: 3

Andet:
The Strange Situation: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&pbjreload=10
Dokumentar: Er du mors lille dreng? TV2, 1998.
Frivillig dokumentar: Aldrig mere mor. DR1, 2016
Ppt om tilknytning i voksenlivet
Dokumentar: Sådan træner du bedst dit barns hjerne. DR1, 2014
Dokumentar: Min barndom i helvede. DR, 2015

I alt antal sider: 39
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Personlighed og identitet i det senmoderne samfund

2g3g Identitet

Læringsmål:
- Forståelse for jegidentitet som et resultat af samspillet mellem arv, tidligt miljø og samfundstendenser
- Metodisk og kritisk bevidsthed om eksperimenter og forskellige bias

Spørgsmål, vi vil undersøge:
Hvordan formes et menneskes personlighed og identitet?
Hvad kendetegner det at være ung i det senmoderne samfund?
Hvilke udfordringer og muligheder er forbundet med at være ung i det senmoderne samfund?

Psykologiske retninger: Socialpsykologi, psykoanalysen, personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, behaviorisme

Teorier, begreber og undersøgelser:
1. Identitet
- Ziehe: Spejling, narcissistisk socialisationstype, idealjeg, social arena, kulturel frisættelse, aftraditionalisering, subjektivering, ontologisering, potensering
- Giddens: Det refleksive projekt, selvfortælling, formbarhed, ontologisk sikkerhed, sociale arenaer, narrativ identitet (konstrueret identitet)
- Erikson: Psykosocial udviklingsopgave, Identitetskrise vs. Identitetsforvirring, helstøbt identitet, negativ identitet
Behaviorisme: Operant betingning (belønningen ved at fx at deltage i en drukkultur), imitaiton
2. Personlighed
Psykoanalysen: Forsvarsmekanismer
Henrik Høeg Olesen: Den forsigtige og risikovillige type
Allport m.fl.: The Big Five / Ocean
Citronforsøget: Eksperiment med korrelation mellem trækket ekstroversion og stimuluspåvirkning(?).
3. Stress
- akut og kronisk, beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer, ydre faktorer (Livsforandringer, mængden/typen af stimuli, krav-kontrol-modellen) og indre faktorer (personlighed, attributionsteori, OAS – herunder barndommens betydning).
- Coping (mestring): Problemløsningsfokuseret coping, emotionsfokuseret coping, undgående coping.


Materiale:
Fra Celle til Selfie: 32-38, 59-66, 96-108. Sider: 28
Psykologiens Veje: 37-46, 299-409, ibog: The Big Five og Eysencks personlighedsteori (3 sider). Sider: 23
Lene Metner & Peter Storgård (2007): Mestring og mestringsstrategier (siderne 1-2 og 8). Udgivet på www. KRAP.nu/mestring.pdf), tilgået 5/2-2019. Sider: 3


Andet:
Personlighedstest (online)
Citronforsøget: Eksperiment med korrelation mellem trækket ekstroversion og stimuluspåvirkning(?). Sider: 1
Hannibal, Jette (2014): Intro til psykologiske metoder på psykologi C. (kopi). Sider: 12
Case: Jeg har ikke nået at tænke over, om det var sjovt. Journalisten.dk 28/07/2014. Sider: 3
Frivillig læsning: Narrativ psykologi. Kilde: Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed (ibog). Sider: 2


Sider i alt: 72
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Gruppepsykologiske processer og digital mobning


Læringsmål:
- Kritisk vurdering af psykologisk viden
- Anvendelse af psykologisk viden i praksis

Spørgsmål, vi vil undersøge:
Hvordan påvirker en gruppe individet? Kan alle mennesker begå onde handlinger? Hvordan kan man forklare fænomenet digital mobning?

Psykologiske retninger: Socialpsykologi, psykoanalysen, personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, behaviorisme

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Zimbardo: Stanford Prison Experiment. Roller, autoritær magt og straf, deindividualisering, projektiv identifikation, situationalitet, normalitetshypotesen. Inkl. kritik af eksperimentet (validitet).
- Milgram: Lydighedseksperimentet. Lydighed, autoritetstro, distancering og nærhedsprincippet, personlig-deltagelse-princippet, meningsfælle, kognitiv dissonans, årsager til lydighed. Autoritær personlighed og jeg-svaghed (personlige egenskaber) versus normalitetshypotesen (gruppeadfærd – almindelige mennesker adlyder)
- Asch: Konformitetsforsøget. Sanktioner, imitation, gruppepres, meningsfælle, årsager til konformitet (informationsbaseret og normativ konformitet).
- Dan Olweus, undersøgelse: individualpsykologisk perspektiv på mobning (aggression)
- eXbus-forskningsprojekt: gruppepsykologisk perspektiv på mobning (longing for belonging og social eksklusionsangst)
- Albert Bandura: Moralsk frakobling.
- Goldberg: Opvækstens betydning for aggression – skam, ligegyldighed, manglende sorgfølelse, sproglige vanskeligheder, rollemodeller.
- Køn og kønsforskelle. Biologisk køn (evolutionspsykologi, neuropsykologi) vs. konstrueret køn (behaviorisme, kognitiv psykologi, postmoderne psykologi, socialpsykologi).


Materiale:
Fra Celle til Selfie: 182-188, 195-200, 224-228. Sider: 18
Psykologiens Veje: 29-40. Sider: 11
Moralsk frakobling. Psykologiens Veje (ebog). Sider: 3
Opvækstens betydning i forhold til aggression og voldelig adfærd. Psykologiens Veje (ebog). Sider: 2
Mobning – klassiske og nyere teorier. Specialpædagogik: Tidskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 1, 2011. Sider: 6
Teorien bag det socialdynamiske mobbesyn. Center for Rummelighed, http://rummelighed.org/h-teorien-bag-det-nye-socialdynamiske-mobbesyn/, tilgået 1/3-2019. Sider: 3
Nye øjne på mobning. DPU, 1/5-2009. http://edu.au.dk/aktuelt/asterisk/vis-artikel/artikel/nye-oejne-paa-mobning/, tilgået 30/4-2019. Sider: 6
Det mest berømte psykologiforsøg nogensinde kan være fup. Videnskab.dk, 16/8-2018. Sider: 4


Andet:
Stanford prison experiment: https://amara.org/da/videos/764uN8LlN7q5/info/feature-film-the-stanford-prison-experiment-documentary/
Dokumentar: Hængt ud på nettet, DR 2017
Dokumentar: Menneskedyret (4), TV2 2005
Artikel: Buksevand for øjnene af hele verden. DPU, 1/5-2009, http://edu.au.dk/aktuelt/asterisk/vis-artikel/artikel/buksevand-for-oejnene-af-hele-verden/, tilgået 30/4-2019. Sider: 3
Artikel: Sproglig umådeholdenhed i digitale, sociale nerværk. videnskab.dk, 12. april 2011. Sider: 1
Artikel: Elever kalder sexvideo-sag ”skræmmende” og ”overraskende”. TV2.dk, 15. jan. 2018. Sider: 1
Artikel (uddrag): Skolens ledelse kan sætte en stopper for mobning. Videnskab.dk, 10. juli 2014. Sider: 1,5
Case (uddrag): Mobbet på nettet. Ude og hjemme, 30. maj 2017. Sider: 1,5

Lærersammenstillet oversigt over nonverbale kommunikationskoder. Sider: 1


I alt antal sider: 62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer