Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jenny Cecilia Strid
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie intro: Dk´s tilblivelse til middelalderen
Titel 2 Holocaust og folkedrab
Titel 3 DHO forløb - Kvindekamp og ligestilling i Danmark
Titel 4 Antikkens samfund
Titel 5 Middelalderen og dens kulturmøder
Titel 6 Da verden blev større - De store opdagelser
Titel 7 Revolution!
Titel 8 Danmark 1814-1920
Titel 9 Imperialisme og det britiske imperium
Titel 10 1. Verdenskrig - baggrund, konsekvens og erindring
Titel 11 Ideologiernes kamp i det 20ende årh.
Titel 12 Mellemøsten - Israel og Palæstina konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie intro: Dk´s tilblivelse til middelalderen


Introduktion til historie. Der er blevet arbejdet med Danmarks tilblivelse og vikingetid.  Forløbet har primært introduceret til arbejdet med historie som fag - historisk metode, kilder og kildekritik.

Materialer:

Peter Frederiksen m.fl: "Grundbog til danmarkshistorien", Systime 2014 s. 17-25, 27-37, 51-52

Hvem var Knud den Hellige? https://danmarkshistorien.lex.dk/Knud_den_Hellige,_ca._1042-1086

Knud den Hellige undersøgt af retsmedicinere 09.03.2008: https://www.vikingmagasin.dk/artikler/2008/20080309-knud-den-hellige.htm

Knud den Hellige – tyran eller helgen? 08.08.2009: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/knud-den-hellige-tyran-eller-helgen

I alt gennemgået svarende til ca. 24 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Holocaust og folkedrab

Vi har i forløbet undersøgt hvordan et folkedrab defineres - FNs folkedrabskonvention og brugt Stantons teori om stadier  i et folkedrab. Fælles har klassen arbejdet med holocaust og med udvalgte kilder dertil i kompendiet. Derefter arbejdede klassen i grupper med andre folkedrab: Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Irak og Rawanda som de fremlagde for hinanden.

Vi havde besøg af Therkel Stræde fra SDU, der med udgangspunkt i hans forskning i Auschwitz fortalte om folkedrab og Holocaust.


Materiale:
Kompendie til folkedrab (i pdf)
Undervisningsavis fra Poltikken og Gyldendal, februar 2003: "Folkedrab og international ansvarlighed" (i pdf) uddrag.

Vi arbejdede primært med hjemmesiden Folkedrab.dk:

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab - materiale til forskellige folkedrab, som grupperne tog udgangspunkt i.


I alt gennemgået ca. svarende til 35 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO forløb - Kvindekamp og ligestilling i Danmark

Det fælles DHO emne er kvindekamp og ligestilling i Danmark. Vi starter med at undersøge hvad der karakteriserer kvinder og mænds roller i det traditionelle samfund. Derefter arbejder vi med kvindernes kamp for rettigheder og stemmeret fra ca. 1870erne og frem til stemmerettens indførelse i 1915. Efterfølgende tager vi et kort kik på seksualmoral og kvindesyn i 1940-1950erne før vi springer til 1970ernes rødstrømpebevægelse. Vi undersøger hvad det er for en kamp rødstrømperne kæmper og hvad er er baggrunden for den. Til sidst en debat om hvordan kvindesyn og vilkår har ændret sig fra det traditionelle samfund og til i dag.
Undervejs i forløbet er der fokus på små skriveøvelser hvor materiale og kilder bruges til at øve sig på, at skrive redegørelse, analyse og diskussion.


Materiale:

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindesagsorganisationerne_og_valgretssp%C3%B8rgsm%C3%A5let_1871-1915

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915

Carl Plougs tale I landstinget 10.02.1888: https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888

Johanne Meyers tale 1988: https://danmarkshistorien.lex.dk/'Kvindens_politiske_Valgret_og_Valgbarhed'_-_tale_af_Johanne_Meyer,_1888

https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/672342/RIGSARKIVET-Farlig-seksualitet-Kilder-til-gymnasium-og-HF/#vars!panel=7053149!

https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Inger_Merete_Nordentoft

Løkke og Jacobsen: "Familieliv i Danmark", Systime 2008, s. 103-104, 109-111.

Claus Friisberg: ”Kilder til det ny Danmark 1914-1992”, Munksgaard 1993, s 125-127 (kilde 54: "Vi vil ikke være mænd, vi vil være frie")

https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/ligestilling-vi-er-ikke-i-naerheden-af-at-vaere-faerdige/

https://marxist.dk/kvinders-stemmeret-100-ar-kvindekamp-er-stadig-klassekamp/

Historien om de 7 f´ere: https://www.youtube.com/watch?v=noOZiPH17RY


I alt gennemgået ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antikkens samfund

Forløb om den antikke verden - græske og romerske styreformer samt samfund. Der arbejdes med de to græske bystater, Sparta og Athen, samt de græske tanker om deres samfund. Til slut er der arbejdet med den romerske republik og dennes forhold til de græske styreformer, samt overgangen fra republik til kejserdømme i Romerriget. Desuden undersøges de mange forskellige forklaringer på Romerrigets undergang.

Bryld, C-J.: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv". Systime. 2008. s.15-23. (om Athen og Sparta)
Carlsen, J.: "Romerriget". Systime. 2001. s. 9-17( inkl. kilde 1 - Polyp), 21-25, 26-27 (kilde 4, 5 og 6 om Augustus).
Frederiksen, P. m.fl.: "Grundbog til Historie - Fra oldtiden til enevældens samfund". Systime. 2. udg. 2008. s. 43-50
Knud Helles: "Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud", Columbus 1987, s. 82-85. (Om Romerrigets sammenbrud)
Peter Fibiger Bang m.fl.: "Imperier fra oldtid til nutid", Columbus 2017, s. 14-20, 37-52, 56-58.

Film:
DR Kultur 08.05.2013: "Det romerske imperium" 52 min.

I alt gennemgående svarende til ca. 64 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalderen og dens kulturmøder

Forløbet tager udgangspunkt i en snak om periodisering og karakteristika ved middelalderen. Vi arbejder med feudalisme og kampen mellem verdslig og gejstlig magt. Hoved-fokus i forløbet er dog kulturmøder. Vi arbejder med korstoge, Al-andalus og Osmannerriget, og undersøger hvordan mødet mellem europæerne og muslimerne finder sted i hhv. Mellemøsten, Spanien og mellem Osmannerriget og det Katolske Europa. Desuden arbejdes der med konsekvenserne af mødet mellem "os" og "de andre" på kort og lang sigt.

Materiale:

Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal; sider: 111-129, 145-149, 151-165, 167-170 (kilde 1+2), 172 (kilde 5)
Bang, Peter Fibiger m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid., Columbus; sider: 63-86
Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad, Gad; sider: 33-42, 50-53 (kilder)

I alt gennemgået svarende til ca. 65 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Da verden blev større - De store opdagelser

Sidste del af forløbet vikardækket af Mathias Strand

Vi arbejder med de store opdagelser for at undersøge hvordan europæernes horisont udvidede sig i denne tidsperiode (ca. 1300-1600) både mentalt, videnskabeligt og geografisk. Vi undersøger baggrunden for at europæere drager ud i det ukendte og hvordan mødet med de store Latinamerikanske højkulturer forløb. Fokus er især på aztekerriget i Mexico. Vi undersøger hvilken rolle kristendommen spiller for menneskesynet ift. dem man møder. Hermed arbejder vi igen med en kulturmødevinkel - os/dem, i forlængelse af det forrige forløb om kulturmøder i middelalderen. Vi afslutter med et rollespil om processen i Valladolid.

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal 2016, 255-263
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2008, s. 185-190 (kilde 43) 191-196 (kilde 44, 45 + 46)
Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne", Munksgaard,1999, s. 32-52 (inkl. kilder)
Jesper Nielsen: Opdaget? Columbus 2018, s. 11-28, 35-64,

Film:
DR2 02.02.2010: "Americo Vespucci" 14 min



I alt gennemgået stof af et omfang på ca. 77 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Revolution!

Forløbet vikardækket af Mathias Strand

Dette forløb behandler forholdene i især Frankrig i tiden op til og efter Den franske revolution (som begynder i 1789). Forløbet tager udgangspunkt i det gamle styre (l'ancien regime) under enevælden og stændersamfundet i 1600- og 1700-tallet og har derefter sit hovedfokus på Den franske revolution. Vi har her kigget på årsagen hertil og forløbet (særligt fokus på Rædselsregimet) og konsekvenserne heraf.

Begreber i forløbet – enevælde, aristokrati, privilegier, stændersamfund, revolution, demokrati, republik, ateisme, oplyst enevælde, oplysning, monarki.
Ud over den rent historiske gennemgang har vi indgående arbejdet med erindringsstedsanalyse, aktør/struktur-dreven historieopfattelse og progressivt/regressivt historiesyn. Historiebrug er også kort blevet inddraget.
Forløbet blev afsluttet med et prøveeksamensforløb.

Baggrundsmateriale:
Uddrag af Bryld, Verden før 1914. 2008 (alle teksterne er uploadet som dokumenter på forløbet)
Der er tale om afsnittene om:
Enevælde, oplysning og revolution
Den franske revolution
Oplysningstiden

Kilder:
Bossuet, Statsforhold, uddraget af selve ordene i Bibelen, 1709
Robespierre, tale til Nationalforsamlingen, 1794
Diderot, Om kritik af religionen, 1771
Erindringer, Grev Francois de Rochefaucauld, 1827
La Marsellaise, 1792
Menneskerettighedserklæringen, 1789, uddrag


Billeder:
Fornuftens festival, 1794
Republikpladsen, 1879
Afbrænding af gejstlig (findes i prøveeksamenssættet), 1790
Billedmateriale om l'ancien regime

Yderligere materiale:
Napoleon, film, Ridley Scott, 2023, (intro). https://www.youtube.com/watch?v=HfeCugIcy3c

Powerpoint om Den franske revolution
Erindringsstedsanalyse
Dokument om struktur/aktør og progressivt/regressivt historiesyn/opfattelse
Historiebrugsdokument

Omfang: Ca. 55 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark 1814-1920

Forløbet vikardækket af Mathias Strand

I dette forløb har vi arbejdet med Danmarks historie 1814-1920 altså fra tabet af Norge til Genforeningen med Sønderjylland.
Omdrejningspunkterne har været:
Nationalisme, de slesvigske krige og genforeningen
Demokratiets indførelse og udvikling
Industrialiseringen og arbejderbevægelsen

Vi har arbejdet med Danmark fra en større europæisk magt til det afgørende tab i 1864 og til genforeningen og herunder fokus på nationalismens rolle heri.
I forbindelse med demokratiet har vi arbejdet med enevældens afskaffelse og demokratiets langsomme udvikling mod bredere udbredelse i det danske samfund med kulminationen i 1915. De folkelige bevægelser har også været behandlet i den sammenhæng.
Endeligt har vi arbejdet med industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet, hvor Danmark går fra et udpræget landbrugssamfund til industrialiseringen både i storbyerne, men også på landet hvor landbruget effektiveres og industrialiseres primært som følge af andelsbevægelsen.
I forløbet har indgået et prøveeksamensforløb med inddragelse af historiebrug og erindringsstedsanalyse.

Fremstillingsmateriale:
De slesvigske krige, fra Danmarkshistorien.dk
Danmarks historie, Rasmussen et al., 2014, Industrialisering, s. 183, 186-193
Demokrati og folkelige bevægelser, s. 1-10, , 2014, fra Danmarks historie, Rasmussen et al.

Kilder:
Når jeg ser et rødt flag smælde, Hansen, 1923
Agnes Gad, dagbog 1864, Om de fremmede soldater
HP Hanssens betænkning til Vælgerforeningen i Nordslesvig, 1919
Det danske sprogreskript 1840
I Danmark er jeg født, HC Andersen, 1850
Genforeningsmonument i Fælledparken, 1920
Herder: Definition af nationalisme (se i powerpointen Nationalisme)
Renan: Definition af nationalisme (se powerpointen Nationalisme)

Andet materiale:
Powerpoint om Nationalisme
Historien om Danmark, DR, afsnit 8 (ligger på DR)
Zoneinddeling og resultat i 1920 i Slesvig
Grænseland, afsnit 4, uddrag (ligger på DR)
Video om Dannebrog, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannebrog-myten-om-himmelfaldet-i-1219/
Afstemningsplakater, 1920, https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/afstemningsplakater-danske


Omfang: ca 50 s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Imperialisme og det britiske imperium

Et forløb om Det Britiske Imperium, dets tilblivelse og udvikling. Der er særlig fokus på briternes syn på imperiet og deres egen selvforståelse. Imperieteori inddrages til at forstå med hvilke metoder briterne kunne holde fast på imperiet.

Materiale:
Peter Fibiger Bang m.fl.: ”Imperier fra oldtid til nutid”, Columbus 2017: side 15-20, 147-179, 180-182 (5 kilder)
Inger Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration". Gyldendal 2016, 2. udg., s. 216-220 (kilde 2 + 3)
Peter Frederiksen m. fl.: " Grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime 2001, s. 101-104 (kilde 23 - Cecil Rhodes) NB: i pdf.

Artikler:
Christian Weber i Magasinet Europa 05.06.2020: "Det britiske imperium som politisk og videnskabelig dynamit".
M.L. Alberts & Henrik Thomasen i Jyllands-Posten 21.06.2024: " Storbritannien bakser med at finde sin plads i den globale verdensorden".

Film:
DRK 2012: Arven efter Imperiet - uddrag af afsnit 1: "Magtens sødme" 18.06.2012 og afsnit 5: "Gode gerninger" 16.07.2012. I alt ca. 50 min
DR2 01.02.2010: "Briterne i Indien - Frihed og uafhængighed" Uddrag ca. 25 min
BBC World 23.08.2020: "Echoes of Empire" Uddrag ca. 15 min



I alt gennemgået svarende til ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 1. Verdenskrig - baggrund, konsekvens og erindring

På baggrund af forrige forløb om imperialisme og det britiske imperium arbejder vi med årsager og konfliktoptrapning til 1. Verdenskrig.  Vi ser kort på selve krigen og derefter på krigsafslutningen og Versailles-fredens betydning for fremtiden. Til sidst arbejder vi med erindringshistorie og ser på hvordan 1. Verdenskrigs er blevet brugt erindringshistorisk.

Materiale:

Bøger:
Peter Frederiksen m. fl.: " Grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime 2001: s. 117-130, 157-161 (kilde 41, 42 og 43)

Podcast:
Adam Holm: Kampen om historien: "Skuddet der ændrede Europas historie". Juni 2022. 57 min.

www-sider:
Interaktiv side om krige 1914-nu: http://www.poppyfield.org/

https://www.vox.com/a/world-war-i-maps

Til erindringshistorie i forbindelse med 1. Verdenskrig er brugt:
Niels Arne Sørensen, SDU: Om erindringen af 1. Verdenskrig: https://www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw (foredrag)
Nils Arne Sørensen: "Erindringssteder", Syddanske Universitet 2010 (artikel i pdf)

Mindesmærker der er arbejdet med: (alt materialet ligger som pdf under indehold)
  Scottish National War Memorial
Tannenberg mindesmærket (der nu er væk)
Douaumont mindesmærket ved Verdun
Den ukendte soldats grav (som fænomen og konkret i London)
Kilder: "Brev til Imperial War Graves Commision 1.12.1918" (i pdf) og "Til min ukendte kriger 11.11.1920" (i pdf)

Artikel:
Fyens Stifttidende  22.06.2014: "Arven fra den store krig"

Film:
Peter Jackson: "They Shall Not Grow Old", Imperial War Museum, 2018. (95 min)
DRK 22.04.2014: "1. Verdenskrig - 100 år siden" (25 min)


I alt gennemgået stof svarende til ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Ideologiernes kamp i det 20ende årh.

Forløbets fokus er på den kolde krigs ideologiske modsætninger. Vi undersøger dels den kolde krigs opstarten i perioden ca. 1945-49 og dels afslutningen ca. 1985-90. Vi ser også på forskellige tolkninger af den kolde krig og diskuterer om den kolde krig egentlig er afsluttet.

Forløbet starter dog med et projektarbejde med forskelligt fokus på ideologiernes betydning i mellemkrigstiden. Klassen har arbejdet med følgende forskellige emner: Den russiske revolution, Sovjetunionen og Stalin, USA i mellemkrigstiden, Italien og Fascisme og Tyskland og Nazisme. Projektet sluttede med at grupperne fremlagde for hinanden. Alle har altså ikke gennemgået det samme materiale, så det fremgår ikke her, men kan findes under aktiviteter. Alle skulle dog have en ide om ideologiernes betydning i mellemkrigstiden og hvordan disse ideologiske modsætninger genopstår efter 2. verdenskrig.



Materiale:

Knud Ryg Olsen m.fl.: ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering”, Systime 2009, s. 15-28, 31-37, 38-39 (kilde 1 + 2: Churchill om Jerntæppet 1946 og Stalin om Sovjetunionens ret 1946) 40-42 (kilde 3: Truman-doktrinen), 45 (kilde 5: Vyshinsky, om Marshall-planen), 48-49 (kilde 7: Jagten på de røde), 149-156, 157-158 (kilde 32: Ondskabens imperium), 161-167, 297-302, 303-309 ( kilde 55 + 56: Fukuyama og Huntington)


Videnskab.dk 25.02.2014: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-raser-debatten-om-den-kolde-krig/

Faktalink – perspektiv på den kolde krig: https://faktalink.dk/emner/den-kolde-krig#perspektiv


Film:
DR2 25. okt. 2006: Det ideelle samfund (53 min)
DR2 nov. 2006: Den kolde krig serie: Afsnit 23: Murens fald 1989 (47 min)
DR2 nov. 2006: Den kolde krig serie: Afsnit 24: Status 1989-91 (minuttal 5-12.)


I alt gennemgået stof af et omfang på ca. 59 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mellemøsten - Israel og Palæstina konflikten

Forløb om Israel/Palæstina med udblik til den kolde krig.

Særlige fokuspunkter:
Zionismens opståen. Englands rolle og det britiske mandat. Israels oprettelse og 1948/1949-krigen. 6 dages krigen i 1967 - de besatte områder, de jødiske bosættelser og muren/sikkerheds-hegnet. Den palæstinensiske organisering - primært PLO/Fatah og Hamas. Kort om  Intifada og Oslo-fredsprocessen, samt dennes betydning. Situationen i dag.

Materiale:
Henrik Wiwe Mortensen: ”Israel – en stat i Mellemøsten”, Systime 2017, 2.udg.; side 11-13, 15-18 (inkl. kilde 1: Theodor Herzl), 21-25, 47-58 (inkl. kilde 7 + 8, Israels uafhængighedserklæring +Den Arabiske Ligas erklæring 1848), 81-88, 90 (kilde 14, FN-res. 242), 137-141, 151-158 (inkl. kilde 23, Oslo-aftalen).

Operation Dagsværk hæftet: "Palæstina 98": side 20-21 (PLO Charter og Arafats tale i FN)

Hamas Charter 1988: https://www.his2rie.dk/kildetekster/de-muslimske-broderskaber/tekst-11/

Artikler:

"Israel and the Palestinians: Can the settlement issue be solved?" 18.11.2019
https://www.bbc.com/news/world-middle-east-38458884

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muren-der-overskred-den-gr%C3%B8nne-linje

Politiken.dk 02.05.2020: Ilan Pappe: "Tostatsløsningen er blevet en zombie (i pdf)

Lars Erslev Andersen: "Glem tostatsløsning. Betingelsen for fred i Mellemøsten er, at Israel bliver en sekulær stat", 22.04.2024. https://www.diis.dk/publikationer/glem-tostatsloesning-betingelsen-fred-mellemoesten-israel-sekulaer-stat

Interaktiv side: https://conquer-and-divide.btselem.org/map-en.html

Udsendelser:
Horisont DR1 07.03.2023: Byen delt af had. https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-byen-delt-af-had_372435 (25 min)

Hebron settlers and the olive harvest : https://www.youtube.com/watch?v=JMA3baJa6tg (5 min)

I alt gennemgået stof svarende til ca. 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer