Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Frederik Baun Christensen, Ophørt 2023 Jitske Styntje Visser
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Kvinder og familie
Titel 3 Danmark og Grønland
Titel 4 Middelalderens statsdannelser og kulturmøder
Titel 5 Israel/Palæstina konflikten og krigen i Gaza
Titel 6 Forløb - Kina: Riget i Midten
Titel 7 Forløb - Demokrati og demokratisering i Danmark
Titel 8 Afroamerikansk historie og det amerikanske dilemma
Titel 9 Ideologiernes kamp - den kolde krig
Titel 10 Velfærdsstaten - mellem inklusion og eksklusion
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Fokuspunkter i forløbet:
- Romerrigets ekspansion (herunder del-og-hersk-princippet)
- Romerrigets styreformer (republik og kejserdømme)
- Herredømmestrategier og magtbegreber (hård og blød magt)
- Udbredelsen af romersk kultur til de erobrede områder
- Kejserdømmets ideologi og propaganda
- Patron-klient-systemet i Romerriget
- Livet i Romerriget (hverdagsliv, slaver og gladiatorer, religion)
- Romerrigets undergang
- Introduktion til kildekritik og kildearbejde
- Noteteknik
- Historiebrug

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Grundbogsmateriale:
Peter Fibiger Bang - "Kapitel 1: IMPERIET EN GLOBAL HISTORIE FRA OLDTID TIL NUTID", side 9-18 i Bang, P. Fibiger m. fl.: "Imperier - fra oldtid til nutid", Columbus 2017.

Peter Frederiksen m. fl. "Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund.,
Systime,  side 75-86

Søren Andersen - "Blød magt i sten", side 8-10 i Andersen, Søren. Sten er magt. Erhvervsskolernes Forlag, 2008

Jesper Carlsen - "Romerriget", Systime, 2001, side 22-24, 60-61, 66-67 og 70-73

Christian Lund og Brian Dupont Larsen - "På sporet af historien". 2. udg. Systime, 2021, side 70-74 (afsnit om historiebrug)

Kilder læst i undervisningen:
Augustus "Res Gestae" kap. 26-27 (optrykt i Bang, P. Fibiger m.fl. "Imperier - fra oldtid til
nutid", Columbus 2017, s. 59).

"Polyb om romernes forfatning" (fra Jesper Carlsen, "Romerriget", Systime, 2001, s. 17)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kvinder og familie

Fokuspunkter:
* Regler, og normer der har været gældende for ægteskab, kønsroller og familien med nedslag i forskellige perioder  (vikingetiden, middelalderen, 1700- og 1800 -tallet, det moder ne og senmoderne samfund)
* Arbejderfamiliernes forhold i 1700 og 1800-tallet
* Spørgsmålet om kvindernes valgret
* Kvindernes kamp for valgret
* 1970'ernes kvindebevægelse, med særlig fokus på Rødstrømperne
* Kønsroller i dag
* Skriftlighed


Materiale:

Anne Løkke -  "Familieliv i Danmark 1550-2000", Systime, 1999


Fra hjemmesiden danmarkshistorie.lev.dk
* Løgstrup og Sørensen - "Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985"

* Lene Elmegaard Bladt - "Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915"

* "Bøssernes Befrielsesfront og kampen mod Danseforbuddet, 1973"

* Lise Busk-Jensen - "Thit Jensen"

* Merete Ipsen og Sita Jensen -  "P-pillens historie - prævention før pillen"

* Bodil Olesen - "Kvindelig valgret 1849-1915"

* Anna Engelst Nørgaad - "Den almindelige stemmeret, 1848-"


Kilder læst i forløbet:
*  Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_9._november_1886)

* Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888)


Brugt i forbindelse med DHO-forløb
Ca. 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmark og Grønland

Forløbet har foruden sit fokus på kulturmødet mellem Hans Egede og inuitbefolkingen i 1700t-tallet sin hovedvægt i perioden mellem 1945 og frem til i dag med et grønlandsk-dansk geografisk fokus.

Formålet med forløbet er at give eleverne:
- En indsigt i kultur og historiske kulturmøder i relationen mellem Danmark og Grønland. Herunder et blik på Hans Egedes beskrivelser af inuitbefolkningen med inddragelse af Edward Saids teori om postkolonial historie
- Debatten om Hans Egede som historisk person og statuen af Hans Egede i Nuuk
- En indsigt i Danmarks historie som kolonimagt
- En forståelse for indlemmelsen og moderniseringen af Grønland i lyset af den globale afkolonisering, der kommer med FN efter 2. verdenskrig
- En samlet forståelse af, at Grønland og Danmarks fælles, moderne historie kan deles op i beskyttelsespolitikken (Indtil 1945 ), ligestillingspolitikken (fra 1945-1970´erne) og selvstyrepolitikken (fra 1970´erne til i dag)
- Forudsætninger for at kunne reflektere nuanceret over billedet af Danmark som "den gode kolonimagt" ved at kunne forholde sig til spændingsfeltet mellem Danmark som den velmenende kolonimagt og de forhold, der peger på politisk og kulturel undertrykkelse
- Forudsætninger for at kunne anvende viden om Grønlands historie til at reflektere over nuværende samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i relation til forholdet mellem Grønland og Danmark
- Kompetencer inden for kildeanalyse og kritisk kildelæsning

Kernestof:
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
̶  historiebrug og -formidling

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale

Bøger og artikler:

Rasmus Augustesen & Krister Hansen "Det moderne Grønland : fra koloni til selvstyre" (Frydenlund, 2011), s. 34-42

Rasmus Augustesen & Krister Hansen "Grønland – Historie, Samfund, Religion" (Systime, 2016), s. 12-15, 30, 48-52

Kristelig Dagblad, 2020, "Hans Egede tugtede grønlænderne, men frelste deres sprog”

DR, 2022/2025, "Spiralkampagnen" (https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne)

DR, 2018, "Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage"

Video og podcast
* Afsnit 1 og 6 i serien "Rigsfællesskabets historie" af Martin Breum og Jakob Gottschau, DR (2016)
* DR Podcast, Bakspejl, "Kolonien 1:3 - Statsministerens godnatsang"
* DR Podcast, "Spiralkampagnen: 5:5 – De børn, vi aldrig"
* Tarrak - "Tupilak" (https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA)
*  Q's Greenland, Week 12, Vandalism on the statue of Hans Egede (https://www.youtube.com/watch?v=4dc8DCzlo6g)

Kilder
* Hans Egede ”Det Gamle Grønlands Nye Perlustration” fra 1741 (uddrag)
* Sumé - Inuit Nunaat / Menneskenes lande fra 1974 (sangtekst)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Middelalderens statsdannelser og kulturmøder

Formål med forløbet er, at eleverne skal lære om:
- Det feudale hierarki
- Kirkens magt
- Dansk statsdannelse i vikingetiden
- Ægteskab og seksualitet i vikingetid og middelalder
- Kulturmøder/kultursammenstød (herunder indførelsen af kristendom i Danmark, Islams udbredelse og det muslimske Spanien samt korstogene til Det hellige Land og i Østersøområdet)
- Samuel Huntingtons teori om "civilisationernes sammenstød"
- Middelalderens afslutning, herunder betydningen af renæssancen, reformationen og opdagelserne

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Peter Frederiksen et al. - "Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund", 2. udgave, Systime, 2008, side 110-172

Kim Beck Danielsen et al. ”Fokus 1: Fra antikken til reformationen”, 2012, side 64-70, side 70-74 , side 125-132, side 132-142

Madsen, m.fl. "Dansk historie og litteratur". Systime, 2010 s. 13-14

TV2 Fyn, "Frække billeder blotlagt i kirke"

Kilder:
* Widukind om Haralds overgang til kristendommen + Adam af Bremen om
Haralds overgang til kristendommen. Begge fra Frederiksen et al. "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2000

* Kildetekster. Ægteskab og seksualitet i middelalderen. Uddrag af Madsen, m.fl.. "Dansk historie og litteratur". Systime, 2010, s. 15-16 og 18

* Saxo om erobringen af Rügen i 1168

* C.A. Lorentzen "Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219" fra 1809

* Kilder fra Kim Beck Danielsen et al. ”Fokus 1: Fra antikken til reformationen”, 2012, side 143-153 omhandlende islams udbredelse. Kilderne er "Kalif Omars pagt med de kristne" og Paul Alvarus om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur.

* Samuel P, Huntington, 1993: Civilisationernes sammenstød, Fokus 1, side 99-101



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel/Palæstina konflikten og krigen i Gaza

Med udgangspunkt i den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas har forløbet først redegjort kort for den historiske baggrund for konflikten for at muliggøre analyse og diskussion af den verserende debat, argumentation og historiebrug, der foregår på begge sider af konflikten. Dette inkluderer herunder introduktion til begreber som zionisme, antisemitisme, Holocaust, folkemord (Gregory Stanton) og fundamentalisme.

Derudover forventes der kendskab til følgende centrale begivenheder: Balfour-deklarationen, Seksdagskrigen 1967, Oslo-aftalen i 1993, debatten om tostatsløsning vs. enstatsløsning

Men forløbet skal eleverne kunne indfri følgende faglige mål:
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Samt følgende kernestofområder:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling

Materiale
Henrik Wiwe Mortensen – ”Israel: En stat i Mellemøsten”, Systime, side 11-16, 22-29, 47-53 og 84-86

Martin Krasnik - "Safe spaces – ikke for jøderne", Weekendavisen, 2023

Søren K. Villemoes - "En bevidstløs strøm af drivtømmer", Weekendavisen, 2023

Michael Irving - "Michael Irving Jensen: I sidste ende ligger ansvaret for bomberegnen i Gaza hos Vestens politiske ledere", RÆSON, 2023

Politiken, "Ingen vidste, hvordan Israel ville forsvare sig mod beskyldningen om folkedrab"

Gorm Rye Olsen - "Palæstinenserne støtter ikke Hamas. De ønsker forsoning og en tostatsløsning", Jyllands-Posten 2023

Leila Stockmarr - "Nekrolog over tostatsløsningen", Politiken 2023

Martin Lidegaard - "Der er kun én varig løsning: To stater til to folk"

Video:
DR2 – Verdens brændpunkter: Israel-Palæstina

DR, Deadline - Bør Vesten øge presset på Israel?

Kilder
* "Kilde 7: Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948" fra Henrik Wiwe Mortensen – ”Israel: En stat i Mellemøsten”, side 54-55

*" Kilde 8: Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948" fra Henrik Wiwe Mortensen – ”Israel: En stat i Mellemøsten”, side 56-57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb - Kina: Riget i Midten

Forløbet er bygget kronologisk op med udgangspunkt i 1300-tallets Kina som datidens fremmeste civilisation. Forløbet følger herefter først Ming-dynastiet og senere Qing-dynastiets fald for at klargøre den kinesiske civilisations udvikling fra storhed til splittelse. På baggrund af dette har forløbet fokuseret på Mao og Kommunistpartiets projekt og styre.  

Forløbets indhold, materiale og arbejdsformer er tilrettelagt med henblik på at opfylde følgende faglige mål og kernestofområder.

Faglige mål:
● redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Kinas historie
● redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
● skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
● anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
● hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
● nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
● politiske og sociale revolutioner
● demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
● globalisering
● historiefaglige teorier og metoder

Materiale
Carl-Johan Bryld - "Civilisationernes verdenshistorie", Systime, 2017

Uddrag af Helle Folkersen - "Industrialiseringen: Da verden blev morderne", kapitel 9: "Perspektiver på den industrielle revolution"

DR, Podcast, Udsyn "XI's verden 1:5: Hvad vil verdens mægtigste mand?"

Kilder:
* Yang Liens anklage mod Zhongxian
* Lin Zexus brev til Dronning Victoria 1839
* Jiang Jieshi til nationalforsamlingen marts 1945
* Kulturrevolutionens korrekte kurs
* Deng Xiaopings tale den 9. juni 1989 om studenterdemonstrationen (”Kina – temaer i moderne kinesisk historie” af Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard og Christian Nielsen)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb - Demokrati og demokratisering i Danmark

Forløbet introducerer begrebet "demokratisering" overfor demokrati som styreform og ser udviklingen af det danske demokrati som en vedvarende proces. Forløbet starter med en forståelse af oplysningstidens ideer og den franske revolution som begivenhed, og hvilken betydning disse fik for den begyndende demokratisering i Danmark. Der er tale om et oversigtsforløb med nedslag på afgørende begivenheder i udformningen af det danske demokrati. Fokus ligger derudover på de forestillinger, holdninger og argumenter, som er ytret af såvel tilhængere som modstandere af demokrati som styre- og livsform.

Igennem forløbet afdækkes følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne


Og følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale
Som grundbog benyttes kap. 5. "Det danske demokrati" af Claus Friisberg i serien Fokus - Kernestof i Historie, bd. 2, Gyldendal 2009

Kilder
* ”Kongen begaar Statskup”
* Elna Munch om kvinders stemmeret 1913
* Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Afroamerikansk historie og det amerikanske dilemma

I forløbet er der blevet arbejdet kronologisk med udgangspunkt i den amerikanske uafhængighedserklæring og det såkaldte "amerikanske dilemma": nemlig, at uafhængighedserklæringens løfter om individuel frihed i mange år ikke galt den afroamerikanske befolkning.

På baggrund af forløbet forventes eleverne at kende til følgende begreber og begivenheder:
• Forståelser af race: race som social konstruktion vs. biologisk essentialisme
• Forskellige former racisme: 1) direkte institutionel og strukturel racisme og 2) indirekte strukturel racisme
•  Slaveriet og plantagesystem i sydstaterne
• Abolitionismen og kampen mod slaveriet
• Begrebet diaspora med særlig fokus på den afrikanske diaspora
• Den amerikanske borgerkrig og Abraham Lincolns emancipationserklæring
• Levn og beretning i relation til kilde om slaveriet
• Jim Crow-lovene i sydstaterne
• Lynchings i sydstaterne og Ku Klux Klan med fokus på mentalitetshistorie
• Borgerrettighedsbevægelsen og dens metoder
• Ghettoliv og fængselssystem
• Black Lives Matter-bevægelsen og black pride - her også afrohårets betydning for afroamerikaneres selvforståelse
• Sydens arv og identitet i dag med fokus på spørgsmålet om nedrivningen af statuer med statuer af sydstatsgeneralen Robert E. Lee som eksempel

Faglige mål og formål med forløbet:
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Nina Holst, Christoffer Bisgaard Olesen og Kjeld Mazanti Sørensen. (2015). Dream On? Afrikansk-amerikanene: vejen mod frigørelse belyst historisk, engelsk- og samfundsfagligt.
Side 24-29, side 36-37, side 123-124, side 153-158

- Jørn Brøndal. (2020). Det sorte USA: Fra Uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter (2. udgave)
Side 11-14, 118-126

- Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb. (2000). Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Side 23-27 (kilde: "F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden), side 29, side 70-72 (kilde: Abraham Lincolns tale ved Gettysburg), side 79 (kilde: "Brev fra en sort nordstatssoldat")

DR-podcasten "Oh Freedom"
(https://www.dr.dk/lyd/p8jazz/oh-freedom-2986460652000

Ted-talk med forsker og aktivist Mena Fumbo:
https://www.youtube.com/watch?v=OLQzz75yE5A

Faktalink: Den amerikanske borgerretsbevægelse
https://faktalink.dk/emner/den-amerikanske-borgerretsbevaegelse

Artikler:
- Martin Burcharth, Information, "Den sidste sydstatsgeneral er væltet af piedestalen", 26/05 2017
- Tine Maria Winther, Kristeligt Dagblad, "Rane Willerslev: Det er bedre at oplyse end at rive statuer ned", 09/09 2021

Derudover er der blevet brugt følgende kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Martin Luther King - I Have af Dream
- Solange Knowles - Don´t Touch My Hair
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ideologiernes kamp - den kolde krig

Forløbets fokus er på den kolde krigs ideologiske modsætninger. Vi undersøger dels den
kolde krigs opstarten i perioden ca. 1945-49 og dels afslutningen ca. 1985-91. Vi ser også på
forskellige tolkninger af den kolde krig og diskuterer om den kolde krig egentlig er afsluttet.
Undervejs dykkes der også ned i hhv. Berlinproblemet, Cubakrisen og Vietnamkrigen som særlige begivenheder i løbet af den kolde krig.

Materiale:
Inger Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration". Gyldendal 2016, 2. udg., s. 229-248

Knud Ryg Olsen m.fl.: ”Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering”, Systime 2010, 2. udg.
S.15-28, 38-39 (kilde 1: Winston Churchill: Jerntæppet, 1946 og kilde 2: Stalin: Sovjetunionens ret, 1946)
S. 36-37 om fortolkninger af den kolde krig
S. 40-42 (kilde 3: Harry S. Truman: Truman-doktrinen, 1947),
S. 45 (kilde 5: Vyshinsky: Om Marshall-planen, 1947)
S. 74-77, 83-84 De to Tysklande og Berlinproblemet (kilde 14: Berlin-muren fra vesttysk synsvinkel  + kilde 15: Berlin-muren fra østtysk synsvinkel)
S. 77-80 om Cubakrisen
S. 103-108 om Vietnamkrigen
S. 149-152, 157-158 (kilde 32: Ondskabens imperium, 1983)
S. 161-168 om østblokkens sammenbrud
S. 307-312 om en ny verdensorden, Fukuyamas og Huntingtons teorier

Johan Bender og Hans-Kurt Gade "Stormagts politikken 1945-1982: belyst ved kilder", Munksgaard, 1983
S.. 35, Flygtningeproblemet
S. 118-119, Ole Karup Pedersens opfattelse af Cubakrisen

Jacob Svendsen og Sebastian Skov Andersen, Politiken, 14/11 2022, "Mindst to gange i historien har en russisk officer stoppet en atomkrig i at bryde ud"

Film og dokumentar:
- DR 2 - Vietnam 1954-68, 13. november 2006 (https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030611131910)
- Thirteen Days (Beacon Pictures, 2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstaten - mellem inklusion og eksklusion

Et kort forløb der undersøger Danmarks sociale og økonomiske udvikling i perioden ca. 1849 til nu, med særlig fokus på velfærdsstatens fremvækst, udvikling og forandring. Forløbets titel peger på, hvordan der gennem tiden har været vedvarende debat omkring, hvem der har ret til velfærd, hvem der har ret til hjælp og hvem der er selvforskyldte i deres ulykke og derfor ekskluderet fra hjælp. En del af forløbet har her også haft fokus på eugenikken og racehygiejnens tid i Danmark, og hvordan denne kan forstås i dag.


Materiale:
Inger Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration", Gyldendal 2016:
side 289-309

Caspar Eric - "Rosenkrantz-Theil vil undskylde for ugerninger begået mod mennesker med handikap. Imens hyldes overgrebenes arkitekt i hendes ministerium", Politiken, 2023

Lene Koch - "Professor emeritus: Caspar Eric tager fejl og formidler et problematisk og ensidigt billede", Politiken, 2023

Kilder:
* Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, 1908
* Johan Holck: Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869
* Uddrag af K. K. Steinckes ”Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik)”, kapitel 22, 1920
* Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer