Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Sebastian Kraft-Nielsen
Hold 2022 SA/e (2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retsstaten og kriminalitet
Titel 2 USA´s udfordringer
Titel 3 Velfærdsstaten og økonomi
Titel 4 EUs udfordringer
Titel 5 International politik
Titel 6 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 7 Politik og medier
Titel 8 Økonomi genbesøgt ulighed og økonomisk teori
Titel 9 Sociologi - Senmoderne samtidsdiagnoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retsstaten og kriminalitet

Formålet med dette forløb er at give eleverne en forståelse af hvordan det danske retssamfund er bygget op.

Andre fokuspunkter:
- hvordan fungerer retsvæsenet
- retssikkerhed
- hvorfor straffer et samfund dets borgere
- årsager til kriminalitet
- hvem er de kriminelle
- politiske holdninger til rets-/kriminalitetspoliitk
- domstolenes rolle i det politisk system

Materiale:
Ret og rimelighed, www.systime.dk
Undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Domstole
"Frygten for broccoli stukker dybt", Politiken - 290312
"Nu må Pias ord kaldes racistiske", Information - 180603
"Godt, Højesteret ikke leger politikere", Information - 210213

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitet 24-09-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 USA´s udfordringer

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og forhold, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Magtens tredeling i USA (checks and balances)
- USA som føderation og forholdet mellem føderal styring og delstaters selvbestemmelse
- Forskellen mellem USA som præsidentielt system over for Danmark som parlamentarisk system
- USA som liberalt konstitutionelt demokrati og fællesværdier på tværs af partierne
- Topartisystemet i USA
- Valgsystemet i USA samt fordele og ulemper heri (flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Svingstater
- Vælgertyper og mærkesager for henholdsvis Demokrater og Republikanerne
- Politisk polarisering i USA - herunder spørgsmål om straf, abort, immigration, våben.
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsstaten og økonomi

Forløbet omhandler udfordringerne for den danske velfærdsstat og en indkøring til økonomi.

Målet er, at eleverne introduceres til forskellige velfærdsmodeller samt arbejder med de trusler der er mod den danske velfærdsmodel og de løsninger der er findes. Derudover har eleverne arbejdet med

Fokuspunkter:
- de tre velfærdsmodeller (den selektive, den residuelle og den universelle)
- Velfærdsstat - idealtype og realitet
- Den danske model
- Flexicurity
- Interne udfordringer for den danske velfærdsmodel (demografisk forsørgerbyrde, forventningspres, personale mangel)
- Eksterne udfordringer for den danske velfærdsmodel (velfærdsturisme, social dumping, globalisering, outsourcing)
- Muligheder for at 'redde' den danske velfærdsmodel (strukturpolitiske reformer ift. dagpenge, kontanthjælp, SU, pensionsalder, uddannelseslængde)
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring og økonomiske politik
- Strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik)
- Konkurrenceevne på kort og lang sigt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 EUs udfordringer


Formålet har overordnet til formål at sætte eleverne i stand til at forstå de politiske processer i EU, herunder også Danmarks rolle i EU. Vi har haft fokus på de udfordringer EU som international institution står overfor.

I forløbet er der blevet arbejdet  med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Integration i bredden og i dybden
- Blød og hård EU-skepsis
- Formel og reel suverænitet
- EU's institutioner (Det Europæiske Råd, Kommissionen, EU-Parlamentet, Ministerrådet, EUDomstolen)
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Beslutningsprocedurerne i EU
- Udvalgte teorier om europæisk integration: neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme
- Højredrejning i Europa med fokus på begreberne illiberalisme og populisme
- Spørgsmålet om EU´s fremtidig udvidelse og dennes betydning for fremtiden beslutnings- og lovgivningsproces (debatten om vetoret og kvalificeret flertal frem for enstemmighed i udenrigspolitiske spørgsmål)

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materiale:
"Det politiske Europa" Hans Branner 4. udgave
Kap 6
Kap 2 - afsnit 1
Kap 7
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression 12-04-2024
Helt sæt 17-05-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 International politik

Forløbet har fokus på:

- Magt i international politik, herunder magtformer
- Hovedteorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme
- Francis Fukuyama og Samuel Huntingtons teorier
- Globalisering (økonomisk, kulturel og politiskglobalisering) (globaliseringsoptimister, -pessimister og skeptikere)
- Magthierarki og polaritet (uni-, bi- og multipolaritet)
- Statslige aktører i IP, supermagter og stormagter (herunder USA, Kina og Rusland)
- Ikke-statslige aktører i IP (herunder FN som arena og aktør, samt BRIKS & BRIKS Plus)
- Mellemstatsligt (intergovernmentalt) og overstatsligt (supranationalt) samarbejde
- Trusler (forskellige aktør- og strukturtrusler, militære, politiske, samfundsmæssige og økonomiske, samt terrorisme)
- Magtbalance, kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskab
- Verdensorden, herunder forskellige syn på den fremtidige verdensorden

Cases:
- Israel/Palæstina
- Ruslands invasion af Ukraine
- Overholdes "Responsibility to Protect” (R2P)

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

IP-bogen - Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jacob Sinding Skött
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Realisme i international politik 22-09-2024
Krigen i Ukraine 27-10-2024
UP Arktis 06-01-2025
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik


Forløbet har fokus på:
- Hvordan fører stater udenrigs- og sikkerhedspolitik?
- Danmarks rolle i IP
- (Små)statens ændrede vilkår efter Den kolde Krigs afslutning.
- Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske mål) og muligheder
- Begreberne "tilpasningspolitik", "aktivistisk udenrigspolitik", "aktiv internationalisme", "international aktivisme", "geopolitik", "determinanter", "kapabiliteter" og "instrumenter"
- Danmarks udenrigspolitiske fokus (herunder i særdeles om Arktis og Ukraine-krigen), herunder EU's og NATO's roller


Materiale:
IP-bogen kap. 5 og 6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Politik og medier

Fokus i forløbet er at arbejde med nedenstående sprøgsmål:

Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet?

Hvad er medialisering og nyhedskriterier?

Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden?

Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation?

I hvilket omfang har politisk kommunikation indflydelse på meningsdannelsen

Kernestof:
- Konventionelle medier, massemedier og sociale medier
- Medialisering og nyhedsskriterier
- Dagsordensfastsættelse
- Politisk kommunikation via sociale og konventionelle medier
- Priming, framing og spin
- Mediernes rolle i meningsdannelsen (de tre såkaldte effektteorier kanyleteorien, to-trinshypotesen og referencemodellen, samt en model over meningsdannelse gennem socialisation)
- Mediernes rolle i demokratiet (herunder nyhedskompasset og rollerne vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund)
- Fake news, gatekeeping og postfaktuelt samfund
- Adfærd på sociale medier og de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen

Materiale

Politikbogen 2. udgave (E-bog) kap 7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Økonomi genbesøgt ulighed og økonomisk teori


Efter forløbet skal eleven kunne anvende og bruge:

Redegøre for og forklare centrale økonomiske teorier og modeller, herunder Keynesianisme, monetarisme og udbudsteori, samt deres anvendelse i økonomisk politik.

Viden om samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes sammenhænge, fx hvordan lav arbejdsløshed kan påvirke inflation og betalingsbalance.

Eleven kan analysere konkrete økonomiske problemstillinger ved hjælp af relevante modeller og begreber, fx multiplikatoreffekt, Phillipskurve, Lorenzkurve og Lafferkurve.

Anvende økonomiske data og statistikker til at undersøge udviklingen i fx ulighed, vækst, inflation og beskæftigelse – og forklare årsagssammenhænge.

Analysere og sammenligne forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik) og vurdere deres virkninger i forskellige konjunktursituationer.

Vurdere økonomiske politiske tiltag i en aktuel kontekst, fx regeringens håndtering af inflation eller grøn omstilling, og perspektivere til relevante teorier og internationale forhold.

Reflektere over økonomiske prioriteringer og dilemmaer, fx balancen mellem vækst og bæredygtighed eller mellem effektivitet og lighed.


Gruppearbejde med økonomiske teorier  - Thomas Piketty, Karl Marx, Adam Smith, Keynesianisme, monetarisme


Casearbejde, hvor vi undersøger og tager temperaturen på den danske økonomi.

Synopsisarbejde omkring udfordringerne for den danske økonomi.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig

Materiale:
Økonomibogen 2. udgave kap.6
Basaløkonomi kap. 5  - økonomiske skoler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sociologi - Senmoderne samtidsdiagnoser

I forløbet har eleverne arbejdet med sociologiske samtidsdiagnoser med udgangspunkt i teorier af Giddens, Sennet, Taylor, Honneth, Goffmann, Ziehe, Ehrensberg, Beck, Baumann og Rosa.

Du skal kunne:

Redegøre for centrale sociologiske teorier og begreber, herunder individualisering, anerkendelse, acceleration, præstationssamfund, refleksivitet og det senmoderne samfund.

Anvende viden om forskellige samtidsdiagnoser og deres teoretiske ophav, fx Giddens’ refleksive modernitet, Becks risikosamfund og Rosas teori om social acceleration.

Analysere sociale fænomener og aktuelle samfundsudviklinger med udgangspunkt i sociologiske teorier og begreber.

Diskutere og vurdere konsekvenserne af samfundsudviklingen for individets livsvilkår, identitet og sociale relationer.

Perspektivere sociologiske teorier til aktuelle samfundsdebatter, fx om stress, mistrivsel, sociale medier, arbejdsliv eller fællesskab.


Materiale:
Sociologibogen 2. udgave kap. 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer