Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Louise Marie Holm Frandsen, Ophørt 2024 Heidi Volsgaard
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vinkler på valget 2022
Titel 2 Identitetsdannelse og identitetsproblemer
Titel 3 Er velfærdsstaten i krise?
Titel 4 Politisk meningsdannelse og medier
Titel 5 Studietur
Titel 6 Den (u)retfærdige ulighed
Titel 7 Dansk økonomi - en succeshistorie?
Titel 8 EU, asyl og migration
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid 1
Titel 10 USA's udfordringer - præsidentvalg i USA
Titel 11 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid 2
Titel 12 Ligestilling i Danmark
Titel 13 Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vinkler på valget 2022

I dette forløb går vi bag om folketingsvalget 2022 og skal således undersøge valget fra forskellige samfundsfaglige vinkler. Formålet med forløbet er at arbejde med en aktuel samfundsfaglig begivenhed i form af folketingsvalget. Målet er, at eleverne skal kunne anvende faglig viden, herunder begreber og teorier, til at undersøge forskellige samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser i forbindelse med valget.

Der er arbejdet med følgende begreber, teorier og modeller, om eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Eastons model
- Parlamentarisme og præsidentialsystem
- Politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati)
- Demokratiopfattelser (deltagelsesdemokrati/deliberativt demokrati (Hal Koch/Habermas) og konkurrencedemokrati (Alf Ross))
- Lobbyisme
- Magtbegreber (direkte og indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt, institutionel magt) og magtressourcer (materielle, sociale og psykiske)
- Den parlamentariske styringskæde
- Valgsystemer (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Topartisystemer og flerpartisystemer
- Vælgertyper (kerne- og marginalvælgere, klassevælgere, issue-vælgere)
- Lovgivningsprocessen i DK
- Downs' model og Molins model
- Statsborger, medborger og modborger
- Medialisering
- Den politiske dagsorden
- Den demokratiske dialog

Følgende kernestofområder er blevet behandlet:
- Partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Primært materiale:
- Luk samfundet op! 2017. 3. udg. S. 122-123, 125-135, 138-142, 147-154, 159-171
- PolitikNU, s. 21-25: "Demokrati og menneskerettigheder" og 183-184: "Er lobbyisme udemokratisk?"
- SamfNU, s. 173-174: "Magtressourcer"
- Politik-bogen, 2017. 1. udg. " Vælgeradfærd", kap. 6. (ibogen)

Sekundært materiale:
- Film om lobbyisme: Politik til salg (CFU)
- Diverse artikler og statistikker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitetsdannelse og identitetsproblemer

Forløbets overordnede formål er, at eleverne skal lære om, hvordan identitetsdannelse i det senmoderne samfund foregår i et krydsfelt mellem individet som aktør og en række strukturelle forhold (herskende normer, etnisk baggrund, køn, social klasse). Elever skal desuden kunne diskutere årsager til og mulige løsninger på de identitets- og mistrivselsproblemer, som mange oplever.

Følgende teoretikere er eleverne blevet undervist i i forløbet:
- Anthony Giddens
- Thomas Ziehe
- Ulrich Beck
- Erving Goffman
- Hartmut Rosa
- Pierre Bourdieu

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Primært materiale:
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! Columbus, 2017. Side 30-49, 53-60, 63-80, 93-104
- Bundgård, Maria Bruun, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund. Sociologisk set - en grundbog i sociologi. Systime, 2009. Side 23, 28 og 61-65.

Sekundært materiale:
- DR: "Oprør fra ghettoen", afsnit 2 (uddrag). Tilgået via CFU.
- Diverse artikler og statistikker
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave 3 22-03-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er velfærdsstaten i krise?

Formålet med forløbet er, at eleverne introduceres til forskellige velfærdsmodeller i forskellige lande (den korporative, den residuale og den universelle) og deres sammenhæng med de politiske ideologier. Derudover arbejdes der indgående med den danske velfærdsmodel, og de trusler der er mod den (interne såvel som eksterne), og det er således også målet, at eleverne kan analysere og diskutere løsninger på disse trusler. Endelig får eleverne viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge, herunder økonomiske mål (økonomisk vækst (BNP), arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance), konjunkturer og forskellige økonomiske politikker (finanspolitik og pengepolitik).

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning her-af.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt.

Mere specifikt forventes eleverne således at have oparbejdet viden om følgende områder/begreber:
- Velfærdsstatens udvikling
- De tre overordnede velfærdsmodeller (den korporative, den residuale og den universelle)
- 'Stat-marked-civilsamfundstrekanten'
- Interne og eksterne udfordringer for den danske velfærdsmodel
- Løsninger på udfordringerne for den danske velfærdsmodel
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomiske mål: økonomisk vækst (BNP), arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance
- Økonomisk politik (finanspolitik og pengepolitik)

Primært materiale:
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! 3. udg. Columbus. Side 184-198, 201-205, 210-213, 217-220.
- Bjørnstrup, Victor, Tobias Mattiesen og Oliver Boserup Skov. Velfærdsstaten under pres - ”Den demografiske udfordring – flere ældre, færre erhvervsaktive”. Columbus. E-bogen.

Sekundært materiale:
- Statistik fra Surveybanken, Google Public Data
- Indvandrere i Danmark 2022. Danmarks Statistik.
- Diverse artikler.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave 4 17-05-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politisk meningsdannelse og medier

Formålet med dette forløb er, at eleverne får en bred viden om forskellige typer af medier, herunder også sociale medier. Som en del af forløbet har eleverne besøgt Fyns Stiftstidende til en snak om, hvilke tanker man som journalist gør sig om den rolle, medierne spiller for vores demokrati og for meningsdannelsen.

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Mediernes, herunder også sociale mediers, betydning for den politiske meningsdannelse (effektteorier; framing-effekt)
- Mediernes rolle i demokratiet
- Fake news og det post-faktuelle samfund.
- Framing, priming, diskurs, dagsordensfastsættelse
- Sociale medier og anerkendelse (Honneth)
- Demokratisk samtale og sociale medier (Habermas)
- Demokratisk deltagelse på de sociale medier

Følgende kernestofområde behandles i forløbet:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Primært materiale:
- Jensby og Brøndum, Politikbogen, 2. udg. S. 155-174
- Rasmussen, 2018, 3. udg. Medier og politisk kommunikation, s. 66-76
- Gregersen, 2011. MedierNU, s. 31-33 (effektteorier)
- Bundgård, Iversen og Lund, 2018. Sociologisk set, s. 178 (meningsdannelse gennem socialisation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Studietur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den (u)retfærdige ulighed

Forløbet har overordnet til formål at forberede eleverne på at skrive deres studieretningsopgave (SRO). Mere specifikt har forløbet til formål:
- At få kendskab til forskellige ulighedsbegreber, teorier om ulighed og politiske perspektiver på ulighed.
- At få kendskab til gini-koefficienten som et mål for ulighed.
- At undersøge hvordan ulighed kommer til udtryk i sundhed i det danske samfund.
- At undersøge muligheden for at bryde ud af ulighed.
- At diskutere ulighedens (u)retfærdige karakter på baggrund af vægtige teorier.

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed, resultatlighed)
- Udvalgte dele af Pierre Bourdieus teori med fokus på hans syn på ulighed
- Udvalgte dele af Anthony Giddens teori med fokus på hans syn på ulighed
- Struktur-/aktørperspektiv
- Gini-koefficient og lorenzkurven
- Ideologiske perspektiver på ulighed (liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, socialisme/socialdemokratisme)
- Forskellige typer af social arv og social mobilitet samt begrebet mønsterbryder
- Robert Nozicks retfærdighedsteori med fokus på ulighed
- John Rawls' retfærdighedsteori med fokus på ulighed

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:
- Politiske ideologier og partiadfærd
- Social differentiering, herunder inddragelse af forskellige klassifikationer (sociale klasser og uddannelse), teorier om social differentiering (Bourdieu, Giddens, Nozick, Rawls), social arv og social mobilitet samt kendskab til gini-koefficienten som mål for ulighed.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Primærlitteratur: Uddrag fra følgende fagbøger:
- Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Perspektiver på ulighed. 2. udg. Columbus, 2019.
- Harrits, Jens Folke og Morten Hansen Thorndal. Ind i samfundet. Columbus, 2014.
- Bundgård, Maria Bruun, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund. Sociologisk SET – en grundbog i sociologi. 2. udg. Sy-stime, 2014.

Sekundært litteratur/materiale:
- Glenn Bechs nytårstale på DR2 (2. januar, 25.50-33:15). Kan tilgås via CFU.  
- En syg forskel. DR, 2016. https://www.dr.dk/drtv/serie/en-syg-forskel_103013
- Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Sundhedsstyrelsen, 2022.
- Udvalgte statistikker fra bl.a. klassesamfund.dk og Danmarks Statistik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk økonomi - en succeshistorie?

Forløbet har følgende faglige mål:
- At repetere viden om makroøkonomiske begreber og sammenhænge fra 1g.
- Få viden om markedet, herunder udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion samt markedsfejl.
- At kunne anvende økonomisk teori om prisdannelse til at kunne forklare hvordan udbud og efterspørgsel og ændringer heri bestemmer pris og mængde (markedsmekanismen) og hvordan politisk påvirkning heraf fx i form af afgifter og tilskud kan ændre pris og mængde.
- At introducere til økonomiske styringsinstrumenter og deres muligheder og begrænsninger.

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Økonomiske systemer (plan-, blandings- og markedsøkonomi)
- Markedet, efterspørgsel, udbud, markedsmekanismen
- Markedsfejl med fokus på negative produktions- og forbrugseksternaliteter
- Konjunkturer (høj-, lav-, opgangs- og nedgangskonjunktur)
- Kontraktiv og ekspansiv finanspolitik og pengepolitik
- Målkonflikter/trade-offs
- Valutapolitik (devaluering, revaluering, fastkurspolitik, appreciering, depreciering)
- Indkomstpolitik
- Strukturpolitik (interventionistisk/"gulerodspædagogikken", markedsorienteret/"pisk-pædagogikken", stramnings- og opkvalificeringsstrategien)
- Den Økonomiske og Monetære Union, herunder konvergenskrav
- Danmarks økonomiske handlemuligheder

Følgende dele af kernestof er blevet behandlet i forløbet:
- Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt.

Primært materiale:
Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött. Økonomibogen. 1. udg. S. 18-20, 23-24, 27-37, 58-62, 65-66, 86-89, 127-129, 132-135, 140-150, 161-165.

Sekundært materiale:
Diverse artikler og statisk materiale.

Forløbet er blevet afsluttet med et synopsisprojekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU, asyl og migration

Formålet har overordnet til formål at sætte eleverne i stand til at forstå de politiske processer i EU, herunder også Danmarks rolle i EU, samt give dem mulighed for at fordybe sig i et bestemt politikområde i form af migrations- og asylpolitik i EU.

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Integration i bredden og i dybden
- Blød og hård EU-skepsis
- Formel og reel suverænitet
- EU's institutioner (Det Europæiske Råd, Kommissionen, EU-Parlamentet, Ministerrådet, EU-Domstolen)
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Beslutningsprocedurerne i EU
- Forskellige opfattelser af legitimitet i EU (output-legitimitet, indirekte/direkte input-legitimitet)
- Udvalgte teorier om europæisk integration: neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme
- Migrant/flygtning
- Push-/pull-faktorer
- Dublinforordningen
- Frontex

Primært materiale:
Lars Frederiksen. EU's udfordringer (ibogen). Afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 2.2, 2.3, 4.1 (policy- og polity-niveauet).

Sekundært materiale:
- Dokumentarfilmen 'The Walk' i forbindelse med UNG:DOX.
- Materiale fra Folketingets EU-Oplysning
- Diverse artikler om EU's asyl- og migrationspolitik
- Diverse statistisk materiale
- www.samfundsfag.dk

Kernestof, der berøres i forløbet:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Klassen har besøgt Folketinget og Europa-Huset i København som en del af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid 1

Forløbet introduceret international politik for eleverne med et to-delt fokus. Indledningsvis introduceres eleverne til Internatonal Politik med fokus på centrale problemstillinger og begreber indenfor disciplinen. Dernæst fokuserer vi på Danmarks rolle i international politik og undersøger hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer Danmark som småstat står overfor i det globale system

Eleverne har arbejdet med følgende:
Realisme, neorealisme, idealisme/liberalisme
Den liberale verdensorden
Forskellige aktører i international politik (herunder stater, IGO'er, NGO'er og MNC'er)
Magtformer (ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt)
Udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder forskellige mål og midler

Materiale:
IP-bogen, Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött, Colombus 2020. Side 11-71, 88-126

Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Information, 21. jan 2017
Vi har hørt om pragmatismen, men hvor er idealismen i Løkkes udenrigspolitik?, Rasmus Grue Christensen, Kristeligt Dagblad, 25.09.23
Eksperter om ny strategi i Afrika: Tiltrængt, men ikke mange nye tanker, Christina Nordvang Jensen, 27. august 2024 Information
For et år siden lancerede Lars Løkke Rasmussen pragmatisk idealisme som ledetråd for udenrigspolitikken, Rune Lykkeberg, 4. maj 2024 Information
Kronik: Vi har været for langsomme til at begribe det fulde omfang af Afrikas betydning, LARS LØKKE RASMUSSEN og DAN JØRGENSEN, 26. august 2024 Jyllands-Posten
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Værdier 22-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 USA's udfordringer - præsidentvalg i USA

Forløbet er koncentreret om det amerikanske præsidentvalg i november 2024 og undersøger i den forbindelse det amerikanske demokratis tilstand. Vi arbejder med den stigende polarisering i det amerikanske samfund, afspejlet i den stigende kløft mellem republikanere og demokrater, og undersøger hvordan polariseringen udfordrer grundlæggende politiske værdier i det liberale demokrati.
Som en del af forløbet har eleverne deltaget i to fællesarrangementer for samfundsfag A-klasserne. "Valg i USA" og "Køn i præsidentvalgkampen".

Der er opstillet følgende læringsmål for forløbet:
- Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
- Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
- Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at træne opgavetyperne hypotese, sammenligning.
- Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori

Materiale:
USA's udfordringer (4. udgave), Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe F, Colombus 2024. Kapitel 2.

Splittet hjemme og udfordret ude: Hvilken rolle vil USA spille i verden? Rasmus Sinding Søndergaard, 15. maj 2023 URL: https://www.diis.dk/publikationer/splittet-hjemme-udfordret-ude-hvilken-rolle-usa-spille-verden
The Brennan Center "Projects" URL: https://www.brennancenter.org/issues/ensure-every-american-can-vote/voting-reform/state-voting-laws
Republikansk valgvideo (campaign add) https://youtu.be/bHlb0z1vZm8si=8DGp0SlZFHliMVAY
Demokratisk valgvideo  (campaign add) https://youtu.be/PWarVaHd8h4?si=HIBQjeFK-0ML4hNJ
”Kamala Harris: ”I am radical” Add - dangerously Liberal https://www.youtube.com/watch?v=uNmMxA38Dis
“Fearless” https://www.youtube.com/watch?v=q7Yr4U5Clls  
“Duelling Trump vs. Harris ads: Making the border safe https://www.youtube.com/watch?v=Lte5jImAQS8&list=PLSQ2-76WsPuHBHyGNvwH93TGgRrLFHJ9y&index=3
3. Voters’ feelings about the 2024 campaign and candidates, Pew Research Center, 11. juli 2024 URL: https://www.pewresearch.org/politics/2024/07/11/voters-feelings-about-the-2024-campaign-and-candidates/
Genstart ”Mod undergangen fra 3.11.2022”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid 2

Forløbet undersøger hvordan den liberale verdensorden er under stigende pres og hvilke aktører (Rusland, Kina, EU, Indien) der eventuelt kan udfordre USA's position i det internationale system. Endvidere diskuteres hvilke handlemuligheder andre aktører herunder Danmark har i en ændret verdensorden (balancering og bandwagoning).

Materiale:
Global politik (5. udgave), Hans Branner, Colombus 2023. Kap. 5 Stormagternes verden

KOLD KRIG: Militær og moralsk oprustning, HANS MORTENSEN,  13. december 2024 Weekendavisen
Det kinesiske vækstlokomotiv har ramt muren, SEBASTIAN STRYHN KJELDTOFT, 14. september 2024, Politiken
De gode tider har sløret vores sanser. Mette Frederiksen i et opgør med naiv optimisme, Bent Winther Kasper Løvkvist, 3. december 2024, Berlingske
Forsidehenvisning: Mette Frederiksen tegner et dystert billede: Mørke kræfter har forenet sig, KRISTIAN KLARSKOV NILAS HEINSKOU, 13. december 2024, Politiken
Forsidehenvisning: Mette Frederiksen tror ikke på retfærdig fred for Ukraine, Henrik Hoffmann-Hansen, 13. december 2024, Kristeligt Dagblad
Mette Frederiksen: »Jeg har ikke ringet til Putin, og jeg kommer heller ikke til det«, 13. december 2024, Jyllands-Posten
Globalis.dk
”Øget Kina-frygt i Vesten netop nu, hvor vi ser en kinesisk økonomisk afmatning”, Tænketanken Europa 18.09.24 URL: https://thinkeuropa.dk/brief/2024-09-oeget-kina-frygt-i-vesten-netop-nu-hvor-vi-ser-en-kinesisk-oekonomisk-afmatning#_ftn1
Russisk-kinesisk fælleserklæring februar 2022 (uddrag)
Putin solede sig, men Briks-topmødet i Rusland blev en total fiasko, JAN LUND, 27. oktober 2024, Jyllands-Posten  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Ligestilling i Danmark

Med udgangspunkt i beslutningsforslag B43 om deling af pensioner i tilfælde af skilsmisse har forløbet undersøgt ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark i både et politisk og sociologisk perspektiv. Således har vi undersøgt og diskuteret status på ligestillingen i Danmark sammenlignet med andre lande samt undersøgt forskellige parametre hvor (den manglende) ligestilling kommer til udtryk i Danmark (arbejdsmarkedet, løngab, lovgivning, sundhed). I den forbindelse har vi desuden arbejdet med forskellige politiske skillelinjer og diskuteret om man kan tale om en kønspolitisk skillelinje. Vi har anlagt forskellige kønssociologiske vinkler på temaet og diskuteret om køn er biologisk determineret eller en social konstruktion.
Forløbet er afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne selv har tilrettelagt og gennemført en mindre undersøgelse med inddragelse af både kvalitativt og kvantitativt materiale.

Materiale:
Køn og ligestilling (2. udgave), Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup, Colombus 2025. Kapitel 1.7, 2.1 og 2.2
Politik-bogen, Jakob Glenstrup Jensby, Peter Brøndum, Colombus, 2022. Kapitel 3

Beslutningsforslag B43
Folketingsdebat 8. jan. 2025
Lov om ligestilling URL: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1147
FN's verdensmål om ligestilling mellem kønnene URL: https://www.verdensmaal.org/5-ligestilling-mellem-koennene#secondary-header-container
FN's Gender Inequality Index URL: https://hdr.undp.org/data-center/thematic-composite-indices/gender-inequality-index#/indicies/GII
Gender Gap Index 2024 URL: https://www3.weforum.org/docs/WEF_GGGR_2024.pdf
Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet, Natalia Anna Rogaczewska, Altinget, 13. nov. 2023
LA: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer, Sólbjørg Jakobsen, Altinget, 19. april 2023
DR dokumentar Et helt menneske: Nu er jeg en pige (afsnit 1), 6. juni 2022
Handlingsplan for mænd og drenges ligestilling (uddrag), Digitaliserings- og ligestillingsministeriet, maj 2024
Signe Molde på udebane: Mænd er jaget vildt!, DR, 16. dec.2023

Udvalgt statistisk materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Fokus i dette forløb er hvordan globaliseringen påvirker den økonomiske udvikling i Danmark, samt hvilke fordele og ulemper globaliseringen har for samfundsudviklingen i udvalgte (af eleverne) lande på forskellige udviklingstrin.
Forløbet har defineret forskellige typer af globalisering og derfra undersøgt hvordan globaliseringen påvirker Danmark, herunder det danske arbejdsmarked.

Forløbet er afsluttet med at eleverne i et kort projektarbejde har udarbejdet synopser og trænet deres mundtlige præsentation af disse forud for en eventuel mundtlig eksamen. Omdrejningspunktet for projektet har været en sammenligning af hvordan to valgfrie lande på forskellige økonomiske udviklingstrin bliver påvirket af globaliseringen. I forbindelse med projektet er eleverne blevet præsenteret for teorier om globalisering (optimistiske/pessimistiske globalister, skeptikere, transformationalister).

Materiale:
Økonomibogen (2. udgave), Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött, Colombus 2018. Side 239-279.

Den danske model, Beskæftigelsesministeriet URL: https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/den-danske-model
Explainer: Hvad er en overenskomst? DR, 4. jan. 2023
Forslag om halvering af dagpengeperioden møder skarp kritik: ”Dagpengesystemet er en helt grundlæggende del af vores succes i Danmark”, Jonathan Roed Kirkedal, 17/03 2025
globalis.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer