Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
Allan Bie Kjær
|
|
Hold
|
2023 BI/y (1y BI, 2y BI, 3y BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1.1 Cellen
Cellen og arvematerialet
Eleverne introduceres til det grundlæggende i alle levende organismer, nemlig den levende celle. Hvad er liv?
Der arbejdes med cellens struktur og opbygning, udvalgte organeller i cellen, samt cellemembranens opbygning og funktion.
Kernestof:
- cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser
Vigtige fagtermer og begreber:
- cellen; Pro- Eukaryote celler, samt plante- svampe- og dyreceller.
- udvalgte organeller i cellen; cellekerne, mitokondrier og grønkorn
- cellemembranen; opbygning og struktur
- permeabilitet (semipermeabel cellemembran)
- membranproteiner
- diffusion
- koncentrationsgradient
- passiv transport (faciliteret diffusion) og aktiv transport (ex. natrium-kalium-pumpen)
- osmose
Øvelser/forsøg:
- Iagttage dyrecelle (mundskrab) i mikroskop
- Osmose i kartofler
Produkter:
- Videoaflevering på baggrund af Osmose-forsøget
Materialer:
Bøger:
Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', Nukleus. 1 udg. 2017. Kapitler og sider: Hvad er liv? Livets forudsætning, Cellen, Cellemembranen og transportmekanismer. s.8-21.
Artikler:
- https://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-cellelaeren-alt-levende-bestar-af-celler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1.2 Kost og sundhed
Kost og sundhed
Vi kigger på kostens sammensætning af makronæringsstoffer og deres vej gennem fordøjelsessystemet. Herunder ser vi på enzymatiske processer i forbindelse med fordøjelsessystemer. Vi kigger nærmere på kostens sammensætning af kulhydratstyper og deres betydning for livsstilsygdommen type II diabetes. Hvilken kost er hensigtsmæssigt for at modvirke type II diabetes?.
Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater (kulhydrater), lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke
egenskaber og funktioner.
- enzymer: opbygning, funktion.
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer
Vigtige fagtermer og begreber:
- Makronæringsstofferne kulhydrater, fedt og proteiner.
- fordøjelsessystemet
- fordøjelsesenzymer så som amylase, lipase og peptidase
- stofskiftehormonerne insulin og glukagon
- blodsukkerregulering
- type II diabetes.
Øvelser/forsøg:
- Blodsukker og kulhydrater
Produkter:
- Naturvidenskabelig rapport på baggrund af forsøget 'Blodsukker og kulhydrater'.
Materialer:
Bøger:
Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', Nukleus. 1 udg. 2017. Kapitler og sider: 74-101.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
1.3 Krop og træning
Krop og træning
Vi kigger på opbygning og funktion af lunge-hjerte-kar-kredsløbet i menneskekroppen, samt blodet sammensætning og funktion. Vi ser på betydningen af fysisk aktivitet (træning) i forhold til kredsløbet og vores sundhed, men også på kredsløbsdoping.
Kernestof:
- den biokemiske proces respiration.
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, arbejdsfysiologi
Vigtige fagtermer og begreber:
- danskernes motionsvaner
- kondition; VO2-max og kondital
- lunger, blodkredsløb og hjerte (struktur og funktion)
- puls
- blodtryk
- Hjerte-kar-sygdomme som åreforkalkning og blodprop
- blodets sammensætning
- hæmatokritværdi
- træningsmetoder til forbedring af kredsløbet/konditionen
- fysiologiske forbedringer ved kredsløbstræning
- kredsløbsdoping
Øvelser/forsøg:
- Måling af blodtryk (miniøvelse)
- Måling af hvilepuls (miniøvelse)
- Måling af lungevolumen (demo-øvelse)
- Måling af hæmatokritværdi (demo-øvelse)
Produkter:
- udarbejde arbejdsark med resuméer af relevante artikler
Materialer:
Bøger:
Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', Nukleus. 1 udg. 2017. Kapitler og sider: 102-120 + 125-126.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
1.4 Sex, hormoner og ønskebørn
Sex, hormoner og ønskebørn
I dette forløb ser vi på seksualitet i forhold til mennesket som reproduktiv organisme. Vi ser på kønsorganernes opbygning og funktion, samt prævention og kønssygdomme. I forløbet har vi desuden et særligt fokus på det hormonelle samspil i forbindelse med reproduktion, herunder menstruationscyklussen og sædcelledannelse, samt tilsigtet hormonforstyrrelser via prævention og utilsigtede hormonforstyrrelser via hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser. Sluttelig kaster vi et blik på kunstig befrugtning som behandling mod uønsket barnløshed.
Kernestof:
fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion, forplantning og hormonel
regulering.
Vigtige fagtermer og begreber:
- hormoner generelt
- hormonel positiv og negativ feedback mekanismer
- GnRH, FSH, LH
- Testosteron, østrogen, progesteron
- Kønsorganer og sekundære kønskarakterer
- Menstruationscyklus og sædcelledannelse
- Prævention
- Kønssygdomme
- hormonforstyrrende stoffer som agonister og antagonister
- Kunstig befrugtning; insemination og reagensglasmetoden
Øvelser/forsøg:
- Ægløsningstest
- Smittekæde
Produkter:
- Videoprodukt på baggrund af øvelsen med 'ægløsningstest'
Materialer:
Bøger:
Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', Nukleus. 1 udg. 2017. Kapitler og sider: 133-158
Ulla Nedergård Pederesen og Søren Mortensen. Sex, køn og grænser. Columbus / Nucleus. kap 4: Sex -kort fortalt (s.33-40), kap 5: Prævention (s.41-52) og kap. 6: Sexsygdomme (s.53-58).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
1.5 På opdagelse i generne
På opdagelse i generne
Eleverne introduceres for grundlæggende genetik og arv. Hvorfor ser vi ud som vi gør? Hvordan videregives genetisk information fra generation til generation?
Kernestof:
- makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
- evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer (kun kort og eksemplarisk berørt i dette forløb)
Vigtige fagtermer og begreber:
- DNA, gener og kromosomer
- mutationer
- dominante, codominante og recessive gener
- udvalgte arvelige egenskaber og sygdomme
- allele gener
- heterozygot og homozygot
- stamtavle-analyse
- blodtyper; AB0-systemet og Rhesus-systemet
Ekstern underviser:
- Oplæg om genetiske sygdomme (Henriette fra OUH)
Øvelser/forsøg:
- Blodtypebestemmelse
Produkter:
- Naturvidenskabelig rapport på baggrund af Blodtypebestemmelse-forsøget.
Materialer:
Bøger:
Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', Nukleus. 1 udg. 2017. Kapitler og sider: På opdagelse i generne. DNA, Cellens livscyklus, Arvematerialet indeholder gener, Proteinsyntesen, Genetik og genetiske egenskaber, Vi er alle forskellige, s.168-203
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
1.6 Økologi, åer og vandløb
Økologi, åer og vandløb
Økologi handler grundlæggende om samspillet mellem levende organismer og det miljø de lever i.
Eleverne introduceres for grundlæggende økologi, hvor vi ser på de biologiske processer fotosyntese og respiration, samt fødenet og energipyramider. Specifik vil vi se på vandløbet som økosystem og kommer herunder omkring det næringsstofbelastede vandløb versus det næringsfattige vandløb, samt hvilke tiltag, der kan gøres for at forbedre et vandløb.
Kernestof:
- Økologi
Vigtige fagtermer og begreber:
- Økosystemer
- Økologisk niche
- Fotosyntese
- Respiration
- Fødekæde og fødenet
- Trofiske niveauer
- Energipyramide
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Plantenæringsstoffer
- BI5-metoden
- Makrofaunametoden
- Rentvandsindikator og forureningsindikator
- DOM (Dissolved organic matter)
- Denitrifikation
Øvelser/forsøg:
- Fotosyntese-forsøg
- Makrofaunaindeks-metoden
- BI5-metoden
Ekskursioner:
- Stavis Å ekskursion
Produkter:
- Naturvidenskabelig rapport på baggrund af Stavis Å ekskursion
Materialer:
Bøger:
Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', Nukleus. 1 udg. 2017. Kapitler og sider: 22-28 + 50-72
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
2.1 Økologi og danske søer
Økologi og danske søer
Økologi handler grundlæggende om samspillet mellem levende organismer og det miljø de lever i.
Eleverne arbejder med fotosyntesen i detaljer, hvor både lysprocessen og Calvin cyklus gennemgås. Der arbejdes med søens som økosystem, hvor vi ser på fødenet og samspillet mellem næringsstoffer og søens planter og dyr. Der arbejdes med forskelle mellem den næringsrige (eutrofe) og den næringsfattige (oligotrofe) sø, og herunder de problematikker og løsninger der er i forbindelse med de forskellige søtyper.
Kernestof:
- Økologi
Vigtige fagtermer og begreber:
- Økosystemer
- Økologisk niche
- Fotosyntese, Lysprocessen og Calvin Cyklus
- klorofyl a og b, samt lysabsorbans
- Respiration
- Fødekæde og fødenet
- Trofiske niveauer
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Plantenæringsstoffer, N-kredsløb og P-kredsløb
- Makrofaunametoden
- Rentvandsindikator og forureningsindikator
- DOM (Dissolved organic matter)
- Eutrof og Oligotrof sø
Øvelser/forsøg:
- Makrofaunaindeks-metoden udført i SDU's klimabassiner
- P-måling via absorbansmåling udført på SDU
- Mikroplast i klimasøer ved SDU (øvelsen blev udført under dette forløb, men vil være relevant for SRO-forløbet: 'Plastik i økosystemerne').
Ekskursioner:
- SDU og SDU's klimabassiner
Produkter:
- Videoaflevering om fotosyntesen - Lysprocessen eller Calvin cyklus
- Skriftlig opgave: Vækst af alger
Materialer:
Bøger:
Bodil Blem Bidstrup m.fl. 'Økologi - danske naturtyper', Nukleus. 1. udg. 2023. Grundlæggende økologi og fotosyntese side: 12-24, Søer side 94-123.
Artikler:
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2022/fosfor-kredsloebet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
2.2 Evolution og populationsgenetik
Evolution og populationsgenetik
Forløbet bygger videre på forløbet 'På opdagelse i generne' i 1.g. Evolution handler om livets udvikling over tid. Populationsgenetik handler om genetik og arv på populationsniveau - altså en større eller mindre gruppe af organismer som kan dele arvemateriale. Hvorfor er levende organismer så forskellige? Hvordan ændres arters udseende og færdigheder? Hvorfor uddør arter? Hvordan kan evolutionsteorien hjælper os med at bevare biodiversiteten samt modvirke udviklingen af multiresistente bakterier?
Kernestof:
- genetik, nedarvningsprincipper, mutation, mitose, meiose, evolutionsbiologi, biologisk variation, naturlig selektion, artsdannelse, populationsbiologi, vækstmodeller, populationsgenetik, Hardy-Weinberg-loven, bestemmelse af populationsstørrelse.
Vigtige fagtermer og begreber:
- biologisk variation
- mutation
- naturlig selektion
- artsdannelse
- mitose og meiose
- genotype/fænotype,
- kromosomer
- alleller
- basepar
- Mendels 1. og 2. lov
- et og to-gens nedarvning
- krydsningsskemaer
- Epistasi
- indavlskoefficient
- tandemrepeteret DNA
- Hardy-Weinberg-loven
(kodende/ikke kodende DNA, mikrosatellitter (SSR/STR), DNA-helix)
Øvelser/forsøg:
- Genetisk drift. Perleforsøg
- Undersøgelse af løveflok i Odense Zoo - Indavl
Ekskursioner:
- Odense Zoo
Produkter:
- Skriftlig eksamensopgave: Pelsfarve hos mus
- Artikel skrivning
Materialer:
Bøger:
- Marianne Frøsig m.fl. 'Biologi i udvikling', 1.udg. 2028, Nucleus, side223-227, 230-241.
- Lone Als Egebo. Genetikbogen A+B', 1.udg. 2014, Nucleus, side 10-88.
Artikler:
- http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/tema/an6-2006neander.pdf
Peter K.A. Jensen: Neanderthalerne - istidens hårdføre menneskeart, Aktuelt Naturvidenskab, nr. 6, 20016, side 10-15.
Dokumentar:
https://www.youtube.com/watch?v=UzIZW2m5CfY (What Darwin never knew - NOVA full documentary HD)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
2.3 Bakterier, enzymer og SRO
Bakterier, enzymer og SRO
Vi kigger på struktur og klassificering af bakterier. Vi ser på enzymers funktioner og klassificering. Emnemæssigt arbejder vi med bakterier (og deres enzymer) i forhold til SRO-emnet om mulig bakteriel nedbrydning af plastik (plast). Vi arbejder også emnemæssigt med bakterier, antibiotika og antibiotikaresistens.
Fagbegreber:
- bakteriers morfologi.
- cellevæggens opbygning
- grampositive og gramnegative bakterier
- patologi.
- enzymer og enzymklassifikaiton
- vækst og vækstbetingelser.
- antibiotika og antibiotikaresistens
Artikler:
'Vi smider alt hvad vi har i hænderne ved mistanke om nekrotiserende fascilititis' og 'Hvad vi ved og hvad vi stadig mangler svar på?', Bioanalytikeren, nr. 10, 2021.
"Hvordan opnår vi en bæredygtig plastikkultur". Aktuel Naturvidenskab 2024.
Eksperimentelt arbejde (journal):
På jagt efter bakterier i munden (mikroskopi)
Vækst og vækstfaktorer med gær - gæringsforsøg.
Produkter:
- journal (gæringsforsøg)
- SRO
- skriftlig eksamensopgave
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
2.4 Nervesystemet og rusmidler
Nervesystemet og rusmidler
Vi vil arbejde med nervesystemet og den påvirkede hjerne.
Vi vil skitsere nervesystemets grundlæggende opbygning og gå i dybden med, hvordan et elektrisk impuls forplanter sig i en nervecelle, samt hvordan nervecellen via synapsen kommunikerer med andre nerveceller.
Vi vil arbejde tematisk med udvalgte rusmidler/stoffer som påvirker nervesystemet - eksempelvis koffein, alkohol, opioider, hash, lykkepiller og lign. Dette tematiske arbejde vil dog være elevspecifik - hvor elevgrupper fordyber sig i et specifikt rusmiddel/stof. Der vil her ligges et særligt fokus på, hvordan kommunikationen mellem synapserne ændres i forhold til den givne påvirkning. Relevante spørgsmål: Hvordan fungerer en nervecelle? hvordan kan nerveceller kommunikere og hvorledes kan stoffer være hhv. stimulerende eller hæmmende?, hvordan opstår en 'rus'? hvorledes kan rusmidler og stoffer være akut farlige? og hvorledes skabes afhængighed?
I samme semester arbejdes med smertestillende medicin på kemi B og der vil være tværfaglig supplering af viden.
Kernestof:
- membranprocesser, fysiologi; nervesystem.
Vigtige fagtermer og begreber:
- nervesystemet
- centralnervesystemet og det perifere system, her under det autonome, det motoriske og det sensoriske nervesystem
- hjernens grundlæggende opbygning og funktionsområder
- sympatiskus og parasympatikus
- nervecellens opbygning og funktion
- aktionspotentialet
- tærskelværdi
- hvilemembranpotentiale
- synapsekløft (synapsespalte)
- receptor
- dendrit
- Na+K+ -pumpen
- Relevante kanaler omkring synapsen; Ca++ -kanaler, Na+ -kanaler, K+ -kanaler og Cl- -kanaler.
- hyper- og de-polarisering
- Transmitterstoffer så som; GABA, dopamin, serotonin noradrenalin
- Beløningssystemet
- Diverse udvalgte rusmidler, stoffer og medikamenter og deres virkning, eksempelvis alkohol, morfin, koffein, nikotin, amfetamin, kokain, LSD...
Øvelser/forsøg:
- Måling af reaktionshastighed
Produkter:
- Journal - Måling af reaktionshastighed
- Skriftlig produkt om specifikt rusmiddel/stof
- Elevfremlæggelse for ½ klasse.
Eksamensopgaver:
- Ådenosin og koffein
Materialer:
Bøger:
- Fysiologibogen - den levende krop. Bidstrup mm. Nucleus. 2006, 1.udgave. side: 16-26, 36-45.
- Rusmidlernes biologi. Henrik Rindom, Sundhedsstyrelsen. 2004. 3. udgave. link: http://www.lr-web.dk/Lru/microsites/hvadermatematik/hem1download/Kap8_projekt8_3_sundhedsstyrelsens_rapport.pdf
Podcasts:
- 'Opioidkrise' - Politiken 24. maj 2022: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/du-lytter-til-politiken/id1429569036?i=1000563418136
- 'Opioider i skolegården' - Podtail 23. Feb. 2023: https://podtail.com/da/podcast/dato-tv-2s-nyhedspodcast/opioider-i-skolegarden/
Film/dokumentar:
- BBC: dokumentar - Cannabis: 'Miracle Medicine or Dangerous Drug?' - CFU. 2021 (51 min).
- TV2/Østjylland: 'Verdens farligste stoffer' – CFU. 2021 (16 min)
Artikler:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-rapport-her-er-konsekvenserne-af-hashrygning/
Cannabis - Planternes grimme ælling, Aktuelt naturvidenskab, nr. 1 2020, s. 2024.
Opioider og opioipdafhængighed - hvad er det?, STOF nr. 32, forår 2019 s. 12-17.
Youtube:
- 'Hvorfor er hash sløvende og kokain stimulerende?' - Rusens kemi af overlæge Henrik Thiesen: https://www.youtube.com/watch?v=mg8WWuPt2_Q
- 'Anders Breinholt og Christian Fuhlendorff tager en snak om Christians hash-misbrug': https://www.youtube.com/watch?v=iMFX3wGWQWo
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
2.5 Kulhydraters stofskifte og muskelaktivitet
Kulhydraters stofskifte og muskelaktivitet
Der arbejdes med opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Her bygger vi ovenpå forløb 1.2 'Kost og sundhed'. Vi går i dybden med kulhydraters intermediære stofskifte og herunder muskelarbejdes krav til dette stofskifte. Vi kigger således også på musklers opbygning, arbejde og funktion, samt enzymers opbygning, hovedklasser, navngivning og funktion - især under katabolismen.
Kernestof:
- cellebiologi: membranprocesser.
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner.
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
- biokemiske processer: respiration og herunder carbohydraters intermediære stofskifte.
- fysiologi: muskler og arbejdsfysiologi.
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder.
Vigtige fagtermer og begreber:
- respiration
- glykolysen
- citratcyklus
- elektrontransportkæden (respirationskæden)
- muskeltyper
- muskelfiber
- aktin og myosin
- tværbrodannelse
- muskelarbejde; statisk vs. dynamisk, samt koncentrisk vs. excentrisk
- muskelfibertyperne I, IIa og IIx
- ATP og CP
Øvelser/forsøg:
- Muskelkontraktion og stofskifte - Test af muskelkontraktion ved tilførsel af ATP, CP eller glukose (rapport)
- Test af forskellige typer af muskelaktivitet (journal)
Eksamensopgaver skriftlig:
- Muskeltræthed
Materialer:
- Bog: Bidstrup m.fl. 'Fysiologibogen', Nucleus. 2. udgave. Skeletmuskulaturen side 111-140 (side 75-103 i 1.udgave).
- Bog: Almstrup m.fl. 'Biokemibogen', Nucleus, 1. udgave. 2023. Enzymer side 45-60, Heterotrofe cellers stofskifte side 113-124
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Glykogen i musklerne er det, der afgør de mest intense øjeblikke i Tour de France
-
Hvad er kulhydrater?
-
Katabolismen. Glykolyse, krebs cyklus, respirationskæden
-
Respiration. Glykolysen - Citratcyklus - Elektrontransportkæden. Overblik.
-
Enzymklasser
-
Eksamensopgave 5. Glykolyseenzymer.docx
-
Almstrup, Eiland, Torp: BIOKEMI, nucleus; sider: 113-118
-
Glykolysen.mp4
-
Citratcyklus (Citronsyrecyklussen)
-
Kulhydraters stofskifte. Arbejdsark 1
-
Respirationen - Citronsyrecyklussen | Biotech Academy
-
Respirationen - Elektrontransportkæden | Biotech Academy
-
Kulhydraters intermediære stofskifte - afsluttende læsning.pdf
-
Ingen lektie
-
Eksamensopgave 6. Citratsyntetase.pdf
-
Lektie: Læs op på emnet stofskifte efter eget behov. Husk at medbringe 'Biokemi - levende organismers kemi'.
-
Arbejdsark 1. Muskler
-
Bidstrup, Mortensen, Nielsen, Rasmussen: 2. udg. - Fysiologibogen, nucleus; sider: 110-119, 129-139
-
Muskler og muskelkontraktion del 1 | Biotech Academy
-
Arbejdsark 2. Muskelkontraktion
-
Muskler og muskelkontraktion del 2 | Biotech Academy
-
Øvelse med muskelaktivitet.docx
-
Eksamensopgave 7. Muskeltræthed.pdf
-
Husk at medbringe jeres papir med forsøgsresultater fra onsdag
-
Arbejdsark 3. Musklens energiomsætning og muskelfibertyper
-
Medbring Fysiologibogen
-
Musklens energiomsætning
-
Muskelfibertyper
-
Makkerpar til rapportskrivning og øvelse:
-
Muskelkontraktion og stofskifte. Øvelsesvejledning.docx
-
Spørgsmål 2.5: Kulhydraters stofskifte og muskelaktivitet
-
Medbring bøgerne 'Biokemi' og 'Fysiologibogen'
-
Spørgsmål 2.5
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
2.6 Mad til milliarder
Mad til milliarder
I dette økologiforløb arbejdes med landbruget og fødeproduktion. Der arbejdes med plantenæringsstoffer, planters vækstbetingelser og vækstoptimering, fordele og ulemper ved konventionelt og økologisk landbrug, samt diskussionen om genmodificerede afgrøder. Spørgsmålet er "hvordan skaber vi en effektiv, bæredygtig, samt miljø- og biodiversitetsvenlig fødevareproduktion til milliarder af mennesker?".
Sidst i forløbet vil vi bruge et par moduler på at klargøre til mundtlig årsprøve, og derved samle op på forløbene i 1.g og 2.g.
Kernestof:
- økologi: energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, biodiversitet, samt biologisk produktion, bæredygtighed og miljøbeskyttelse.
- biokemiske processer: fotosyntesen.
Vigtige fagtermer og begreber:
- økosystemer
- fotosyntese
- energistrømme
- trofiske niveauer
- carbonkredsløbet (C-kredsløbet)
- nitrogenkredsløbet (N-kredsløbet)
- nitrogenfikserende bakterier (afgrøder)
- phosphorkredsløbet (P-Kredsløbet)
- essentielle plantenæringsstoffer
- økologi vs. konventionelt landbrug
- genmodificerede organismer (GMO)
- biodiversitet.
Øvelser/forsøg:
- Plante-eksperiment. Hvad har betydning for plantevækst? Vi dyrker mikroalger i vindueskarmen med varierende mængde plantenæringsstoffer, og følger løbende udviklingen med lysabsorbansmåling.
Produkter:
- Videooplæg af Årsprøveopgave 2.6. Mad til milliarder.
Materialer:
- 'Økologibogen'. Bodil Blem Bidstrup, Kristine Raae og Anne-Mette Vire. 1. udgave. Nucleus. 2023. Særligt kapitlet 'Grundbegreber i økologi'
- 'Mad til millioner'. Rikke Pape Thomsen, Søren Husted og Andreas de Neergaard. Det biovidenskabelige fakultet - Kbh Universitet. 2011. pdf: https://fokus.ku.dk/wp-content/uploads/2021/05/mad-til-milliarder_ipad.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
3.1 Økotoksikologi og hormonforstyrrende stoffer
Økotoksikologi og hormonforstyrrende stoffer:
Økotoksikologi handler om hvordan miljøgifte spredes i naturen, optages i levende organismer og derved påvirker det enkelte individ, populationer, fødekæder og økosystemer.
I dette forløb skal vi arbejde med de økotoksikologiske grundbegreber, og komme omkring stoffer som tungmetaller, pesticider, PFAS, bisphenol A og phtalater. Vi vil blandt andet sætte fokus på tungmetaller kviksølv (Hg), samt hormonforstyrrende stoffer og kønsforvirring hos fisk.
Kernestof:
- enzymer: opbygning og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
- hormonel regulering og forplantning.
- økologi: samspil mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme og økotoksikologi.
Vigtige fagtermer og begreber:
-toksicitet
-persistent
-bioakkumulation
-biomagnifikation
-tungmetaller
-PFAS og PFOS
-pesticider (herunder herbicider, fungicider og insekticider)
-bioassays
-YES- og YAS-assays
-LC50 og EC50
-PNEC (Predicted No-Effect Concentration)
-hormonforstyrrende stoffer
-pesticider i drikkevandsboringer
Øvelser/forsøg:
- LC50 - dafnier udsættes for tungmetallet kobber via tilsæt af kobbersulfat.
- Mikroskopering: kønsbestemmelse af zebrafisk der har været eksponeret for et hormonforstyrrende stof - baseret på et forskningsprojekt (undersøgelse på SDU biologisk institut)
Ekskursion:
-ekskursion til SDU - Institut for biologi: hormonforstyrrende stoffer. (Karrierelæring ift. videregående uddannelser generelt på SDU og specifikt omkring biologi (besøg på SDU)).
Produkter:
Rapport: LC50 - dafnier og kobbersulfat
Prøve: Skriftlig eksamensopgave (delopgave)
Opgaver:
Eksamensopgave 11 - GMO fisk til økotoksikologiske undersøgelser
Eksamensopgave: PFOS (prøve)
Materialer:
Bøger:
-Larsen m.fl. Biologiens ABc - Økologi og Økotoksikologi. Niche. 1.udg. 2012. Kapitel 11 Økotoksikologi side 131-141
-Bidstrup m.fl. Økologi - Danske naturtyper. 1.udg. 2023. Kap. 7.: Økotoksikologi side 204-225.
Dokumentar:
'De ufødte børn, DR, 2014.
('Den usynlige fjende i Arktis', DR dokumentar 2006)
Artikler:
'Fedtstoffer i føde fra havet', 'Fisk, spisevaner og kviksølv'
'Mellemkødet sladrer om skadelige kemikaler', Aktuelt Naturvidenskab, 3, 2017, s. 12-17.
'Kønsforvirring', Aktuelt Naturvidenskab, 3, 2013, s. 38-41.
'Gravide i Odense skal testes for kviksølv-risiko. SDU. https://www.sdu.dk/da/nyheder/nyhedsarkiv/nyheder/arkiv_2014/november-14/kviksoelvrisiko
Forskere finder sammenhæng mellem PFAS og børns IQ. SDU. 2023.
https://www.sdu.dk/da/nyheder/pfas-og-boernsiq
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
3.3 Genteknologi
Genteknologi:
I dette forløb skal vi arbejde videre med geners opbygning og hvordan forskellige teknologier kan undersøge og kortlægge vores gener. Vi skal altså bygge videre på vores viden fra forløb 1.5 ‘På opdagelse i vores gener’, samt en smule fra forløbet 2.2 ‘Evolution og populationsgenetik. Der vil dog i dette forløb være særligt fokus på bioteknologi, genteknologiske grundværktøjer og genetiske undersøgelsesmetoder - herunder genmodificering og genetiske tests.
Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: , genregulering, replikation, genteknologi og bioinformatik
Vigtige fagtermer og begreber:
- gener
- baseparringsprincippet
- komplementære dna-strenge
- restriktionsenzymer
- rekombinant DNA-teknik
- genetiske tests
- sekvensering af DNA
- Sanger-sekvensering
- genetisk fingeraftryk
- dna-polymerase
- nukleotider
- short tandems repeats (STR) - (tandemrepeteret DNA)
- Polymerase chain reaction (PCR)
- gelelektroforese
Øvelser/forsøg:
- Julemordet på Katten - en DNA-analyse med brug af metoderne PCR-og gelelektroforrese.
Ekskursion:
- Nordisk Film Biograf: 'Human Race' + foredrag af forsker Frederik Seersholm.
Produkter:
- video: Julemordet på Katten (PCR og gelelektroforese)
Eksamensgaver:
- Skriftligt eksamenssæt (5.dec. 2023): Opg. 1: Dyrkning af spinat (prøve), Opg. 2: Epibatidin, Opg. 3: Engelskgræs, Opg. 4: Træning og kost
Materialer:
- Egebo, Lone Als. Genetikbogen B+A - genetik, genteknologi og evolution. Kapitel 6 side 88-107 'Moderne bioteknologi', Kapitel 9 side 138-159 'Det humane genom og genetiske tests'.
- Biotech Academy: ‘Sanger sekventering’ (5:37): https://www.youtube.com/watch?v=m3UFJe_pgPU
- Biotech Academy: ‘PCR’ (5:36): https://www.youtube.com/watch?v=B1MPUZAAmsM&t=50s
- Biotech Academy: ‘Gelelektroforese’ (4:39): https://www.youtube.com/watch?v=WWYPPhrxsTM&t=61s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
3.4 Mikrobiologi
Mikrobiologi:
I dette forløb skal vi arbejde med mikrobiologi både i form af gærceller og bakterier. Vi skal se på vækst og vækstfaktorer, og herunder enzymers opbygning, funktion og faktorer som påvirker enzymaktivitet. Eksperimentelt skal vi arbejde med celledyrkning både hvad angår gærceller og bakterieceller. Vi vil repetere og bygge videre på viden fra forløbene '1.1 Cellen' og '2.3 Bakterier, enzymer og SRO'.
Vi vil i forløbet af fokus på emnet 'Tarmens mikrobielle liv og dets sundhedsmæssige betydning'.
I forløbet vil vi desuden arbejde med en større eksperimentel tilgang med mere elevselvstændighed end vi har arbejdet i tidligere forløb.
Kernestof:
- mikrobiologi; vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens.
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
- eksperimentelle metoder; celledyrkning.
Vigtige fagtermer og begreber:
- mikrobiologi
- gærceller
- bakterier
- vækstfaktorer, så som pH og temperatur
Øvelser/forsøg:
- Gæringsforsøg - Dejhævningkonkurrence
- Bakteriedyrkning og antibiotika (samt forarbejde med fremstilling af agarplader)
Ekskursion:
- Dannelsestur til København. Besøg på Statens Naturhistoriske museum.
Produkter:
- Tarmens mikrobielle liv: Planche + videopræsentation af planche i par
Eksamensgaver:
- 'Diarré og fæcestransplantation' - Opgave 4. Eksamenssæt 2024
Materialer:
- Bog: 'Mikrobiologi' af Lone Als Egebo, 1. udgave, 2, oplag 2022, Nucleus. side 17-21, 35-48, 51-69, 93-96
- Bodil B. Blidstrup, Benthe Schou: Bioteknologi 4, Nucleus: side 5-12
- How bacteria rule over your body. Kurzgesagt: https://www.youtube.com/watch?v=VzPD009qTN4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
3.5 Repetition, skriftlige opgaver og eksamen
Repetition og skriftlige opgavver:
I dette forløb repeterer vi overfladisk de enkelte forløb, som vi har arbejdet med gennem snart 3 år. Vi tager udgangspunkt i centrale øvelser fra forløbet, som på skift præsenteres af elevpar for klassen. Der arbejdes mere fokuseret med skriftlig eksamensopgaver og sidst præsenteres også mulige mundtlige eksamensopgaver uden bilag.
Ekskursion:
- Dannelsestur til København. Besøg på Statens Naturhistoriske museum.
Produkter:
- Elevpræsentation af øvelser (frivillig)
Eksamensgaver:
- Muldvarp, bakterier og nikotin (helt eksamensogpavesæt)
- Fødenet, dyreplankton og naturlig selektion (prøve i en enkelt eksamensopgave)
- Iltsvind, slangebid og kviksølv (helt eksamensogpavesæt)
- ...tilgår...(prøve i en enkelt eksamensopgave)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58041383438",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58041383438",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58041383438"
}