Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
Ole Ilsøe Nielsen
|
|
Hold
|
2023 BT/z (1z BT, 2z BT, 3z BT)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Mikroskopisk liv
Formål
Introduktion til bioteknologi, hvor der ses på bakterier og planteceller, og der undersøges fundamentale egenskaber ved cellerne.
Nøgleord
Celler, pro- og eukaryote celler, organeller, osmose, plasmamembranens kemiske opbygning, polaritet, blandbarhed, funktionelle grupper, alkaner, alkoholer, carboxylsyrer
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
Kernestof
- celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, strukturisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer
Eksperimentelt arbejde
- Mikroskopi af celler
- Stoffers opløslighed (hjemmeforsøg)
Materialer
Bioteknologi A bind 1 s. 25 - 53
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 DNA og DNAs egenskaber
Formål
Undersøgelse af DNA og DNAs betydning for arv og proteinsyntese.
Nøgleord: DNA, replikation, proteinsyntese, det centrale dogme, proteinstruktur, hydrogenbindinger
Kernestof
- kemiske bindingstyper
- makromolekyler: opbygning, egenskaber ogbiologisk funktion af nucleinsyrer og proteiner
- genetik og molekylærbiologi: replikation og proteinsyntese
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
Eksperimentelt arbejde
- oprensning af DNA fra løg
Materialer
Bioteknologi A bind 1: s. 71-79 og s. 89-97, 103-108
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oprensning af DNA
|
07-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Probiota og yoghurtproduktion
Formål
Et introducerende forløb til syre og basekemi. I forløbet har eleverne lavet yoghurt hvor forsuringsprocessen blev fulgt og der blev analyseret for mælkesyreindhold i det færdige produkt.
Nøgleord
mængdeberegning, koncentration, syre- og base, pH, cellevækst, mitose, vækstkurve
Kernestof
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse
- mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
- genetik og molekylærbiologi: mitose
Faglige mål
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder
- gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
Materialer
Bioteknologi A bind 1 s. 110-117, s. 124-127, s133-139, s. 145-150
Eksperimentelt arbejde
- Rødkålsindikator
- Fremstilling af yoghurt
- Bestemmelse af mælkesyreindhold i yoghurt (titrering)
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fremstilling af yoghurt
|
22-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 hvorfor ligner jeg ikke mine forældre?
Introduktion
Genetisk arv er et af de helt centrale begreber i biologien og i forståelse af livet udvikling. Det er også i denne del af biologien vi finder de helt store biologiske navne. Charles Darwin teorier om evolution er en af hovedstenene, der dog blev lagt uden kendskab til baggrunden for arvelige egenskaber. Gregor Mendels arbejde med krydsning af planter er et andet vigtig kapitel ligesom Watson og Cricks opdagelse af DNAs struktur står som en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie.
I forløbet skal vi gå i mestrenes fodspor og se på hvordan biologiske egenskaber nedarves gennem generationerne og på den molekylærbiologi, der forårsager biologisk arv.
Nøgleord: Meiose, mitose, nedarvningsmønstre et- og to-gensnedarv, stamtræ, naturlig selektion (adaptation) og mutation
Arbejdsformer: Artikellæsning, fremlæggelser, øvelse
Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
-
Faglige mål
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, meiose, mutation og evolutionsmekanismer
Eksperimentelt arbejde
- Evolution ved naturlig selektion
- Blodtypebestemmelse
Materialer
Bioteknologi A bind 1 side 61-69
Bioteknologi A bind 1 kap 7: Genetik (side 151-176)
Biotech Academy "Fra Darwin til bioteknologi" https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fra-darwin-til-bioteknologi/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/store-opdagelser-arv-mendel-og-arvelig
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Naturlig selektion
|
03-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Bioethanolproduktion
Indledning
Brugen af fossile brændstoffer er hovedårsagen til det stigende indhold af CO2 i atmosfæren og dermed global opvarmning. Forudsigelsen er at vi fastholder vores forbrug af fossile brændsler langt forbi 2040, hvorfor det giver mening af finde alternativer. I forløbet ser vi på hvordan 1. og 2. generations bioethanol kan være et alternativ som et fornybart brændsel.
Nøgleord: bioethanol, gæring, vækstkurver, forbrændingsreaktioner, enzymreaktioner, destillation
Kernestof
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- biokemiske processer: respiration og gæring
- mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
Eksperimentelt arbejde
- Produktion af bioethanol og vækstkurve for gærceller
- Destillation af ethanol
Materialer
Bioteknologi A bind 1 s. 110-130
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mikrobiel vækst
|
31-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Blodets kemi
Formål
At undersøge carbonsystemet igennem viden om blodkredsløbet. Der er arbejdet med lunge- og kredsløbet, blodets bestanddele, hæmoglobinets rolle i ilttransport, carbonsystemets indflydelse på blodets pH, binding af ilt og CO2 til hæmoglobin og proteiners strukturer. Viden om syrer og baser blev aktivt anvendt til fx Bjerrumdiagrammer, puffersystemer, titrering og kemisk ligevægt.
Kernestof
- Ligevægte
- kemiske reaktionstyper, herunder syre- og basereaktioner,
- enzymers opbygning og funktion
- eksperimentelle arbejdsmetoder - titrering
- Reaktionshastigheder
Faglige mål
- Relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden
- Analysere og diskutere bioteknologiske problemstillinger i et samfundsmæssigt, miljømæssigt og etisk perspektiv.
Eksperimentelt arbejde
- Nedbrydning af stivelse med amylase
- Indgreb i ligevægte
- Afblegning af azorubin
- Bjerrumdiagram BTB
Nøgleord
Kemisk ligevægt, ligevægtskonstant, ligevægtsloven, forskydning af ligevægt, syre-baseligevægte, syrestyrke, pH-beregninger, pufferligning, Bjerrumdiagrammer, titrering, lunge-karsystemet, diffusion, hæmoglobin, iltmætningskurver, røde blodceller, pH-regulering i blodet.
Materialer
Bioteknologi A bind 2 kapitel 3: Ligevægte i biologiske systemer s 64-75
Bioteknologi A bind 2 kapitel 4: Syrer og baser i biologiske systemer s. 78-119
Bioteknologi A bind 3 kapitel 10: Reaktionshastighed og enzymkinetik s. 262-284
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Nedbrydning af stivelse
|
30-08-2024
|
|
Indgreb i ligevægt
|
04-10-2024
|
|
Bjerrumdiagram BTB
|
10-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Miljø og miljøteknologi
Indhold
Tema har afsæt i den nuværende debat om vandmiljøet og de faktorer der afgør vandmiljøets kvalitet. Vandmiljøet er åer, søer, fjorde og indre danske farvande og faktorerne er primært landbrugets forbrug af næringssalte, der er medvirkende til eutrofiering af vandmiljøet. I forløbet er der set på rensning af spildevand som et tiltag, der har mindsket konsekvenserne på vandmiljøet fra byzonerne. Desuden er der arbejdet med våde enge som tiltag til kvælstoffjernelse.
Faglige mål
anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
Supplerende materiale
miljøteknologi og miljøbeskyttelse
Ekskursion
Ejby Mølle rensningsanlæg
Våde enge ved Stavis Å
Eksperimentelt arbejde
- Fotosyntesepigmenter og TLC
- Måling af fotosyntese og respiration
Materialer
Bioteknologi A bind 2 kapitel 2: Miljø og miljøteknologi s. 40-49
Bioteknologi A bind 3 kapitel 8: Carbohydrater og fotosyntese s. 212-223
Aktuel Naturvidenskab (2019): Bakterier fjerner phosphat fra spildevand
Aktuel Naturvidenskab (2000): De våde enge
Aktuel Naturvidenskab (2002) Iltsvind og kvælstof i Kattegat
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Nervesystemet
Forløbet har fokus på nervesystemets receptorer og hvorledes viden om disse kan anvendes i forståelsen af nervemedicin og nervegifte. I forløbet blev gennemgået nervesystemets opbygning, nervesignalet og transmitterstoffer, samt hvorledes viden om nervesystemt kan bruges til udvikling af mediciner ud fra naturlige nervegifte. Desuden er der arbejdet med dosis-responskurver (LC50) ,med agonist/antagonister i nervesystemet og med Michaelis-Mentenkinetik
Faglige mål
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernestof
- Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem,
- Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af receptorer
Supplerende materiale
- Bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
Eksperimentelt arbejde
- LC50 forsøg
- Sanseforsøg
- Måling af reaktionshastighed
Materialer
Bioteknologi A bind 2 kapitel 8: Nervesystemet s. 210-227 og s. 234-238
Biotech Academy: Gift og modgift (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/gift-og-modgift/)
Bioteknologi A bind 3 kapitel 10: Reaktionshastigheder og enzymkinetik s. 276-285
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9 Smertestillere og lægemiddelfremstilling
Forløb, hvor der arbejdes med lægemidlers fremtilling, anvendelse og deres metabolisme. Der blev ligeledes fremstillet acetylsalicylsyre, oprenset og lavet renhedstest som et eksempel på syntetsk fremstillet medicin.
Faglige mål
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
Kernesstof
- struktur og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
- eksperimentelle metoder: separation og chromatografi.
Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
Eksperimentelt arbejde
- Fremstilling af acetylsalicylsyre
- Spektrofotometrisk undersøgelse af acetylsalicylsyre - renhedstest
- TLC af acetylsalicylsyre - renhedstest
- Biotech Academy, Det Virtuelle Laboratorium: Produktion af insulin
Materialer
Bioteknologi A bind 2 kapitel 6: Organisk kemi s. 152-164 og s. 168-182
Bioteknologi A bind 2 kapitel 9: Lægemiddelfremstilling s. 240-266 og s. 269
Biotech Academy: Lægemiddeludvikling (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/laegemiddeludvikling/)
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Syntese af acetylsalicylsyre
|
26-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb #10 Fødevareproduktion
Introduktion
hvor tidligere tiders fødevareproduktionen var drevet af befolkningseksplosion står vi i dag overfor en miljøe og biodiversitetskrise som pejlemærke for den vej landbruget skal gå i. I begge tilfælde har man søgt optimering ved at udvikle på arter så de gav højere udbytte og var mere robuste. I de sidste mange år er avl suppleret af genetiske teknologier som værktøjere til at lave bedre og billigere fødevarer.
Nøgleord: fotosyntese, plantenæringsstoffer, primærproduktion, selektion, genmodificerede fødevarer, CRISPR, gensplejsning, kloning, pesticider, bioinformatik
Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
- økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
- eksperimentelle metoder: kloning, transformation, PCR
Eksperimenter
- Transformation (laves i 3g)
Materialer
Bioteknologi A bind 2 kapitale 10: Fødevareproduktion s 295-331
Biotech Academy: CRISPR/Cas9 (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/)
Biotech Academy: Genteknologi (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genteknologi/)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#11 Infektionssygdomme
Formål
Temaet har behandlet og undersøg hvorledes immunforsvaret responderer på infektioners. I temaet har vægten været på beskrivelse af virus opbygning og livscyklus, immunforsvaret opbygning og immunrespons samt vacciner, behandling med antibiotika og detention af sygdomme.
Faglige mål:
- Analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for sundhed og sygdom
- Vurdere, hvordan konkret anvendelse af bioteknologi kan påvirke samspillet mellem levende organismer og deres omgivelser
- Analysere og diskutere bioteknologiske problemstillinger i et samfundsmæssig og etisk perspektiv.
Kernestof
- virus opbygning, funktion og vækst
- Menneskets fysiologi: oversigt over menneskets organsystemer og immunforsvaret
- Immunsystemet, herunder vaccination
Materialer:
Bidstrup: Bioteknologi 4 s 7-38, 44-47
Biotech Academy (Immunforsvaret) (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/immunforsvaret-biologisk-krigsfoerelse/)
Eksperimentelt arbejde
- Gramfarvning
- Agardiffusionstest
- Elisa
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#12 Infektionssygdomme - bekæmpelse af epide
Formål
Det er ikke alle infektionssygdomme som vores immunforsvar kan bekæmpe, og en gang i mellem er det nødvendigt med medicinsk hjælp. I forløbet ser vi på hvordan vacciner er opbygget og deres effekt, samt antibiotika og de positive og negative sider der er ved dem.
Faglige mål
- Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- Anvendt bioinformatik
- Eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA.
Eksperimentelt arbejde
- Elisa
- Antibiotikaresistens
- Outbreak (øvelse på SDU)
Supplerende stof
- vacciner og antibiotikaresistens (Sundhed, sygdom og medicin)
- ny forskning og nye bioteknologiske metoder
Materialer
- Bioteknologi A bind 3, kap 7 Antibiotika og resistens s. 167-195
- Antibiotika til husdyr (Aktuel Naturvidenskab)
- Mekanismer bag udvikling af antibiotikaresistens (Dansk veterinærtidsskrift)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#13 Barnløshed
Formål
Fald i fertilitet i Danmark og den vestlige verden generelt er et problem idet befolkningen har problemer med at fastholde befolkningstallet. Imens er der andre steder i verden hvor befolkningstallet stiger og ressourcerne bliver små. Vi ser på fertilitet i forhold til hormonel kontrol af kønscelledannese, det brfrugtede æg, fosterdiagnostik og hvad man kan gøre for at løse barnløshedskrisen dvs kunstig befrugtning.
Faglige mål
- Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- Celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser
Supplerende materiale
- Ny forskning og nye bioteknologiske metoder
- Bioetik
Eksperimentelt arbejde
Sanger-sekventering - fra mikroorganisme til DNA (interaktivt forsøg)
Mikroskopi af ovarier og sædceller
Materialer
Bioteknologi A kapitel 4 s. 85-106
Materialer
- Stamceller og diabetes (Biotech academy: introduktion til stamceller og diabetes, stamcelleterapi og udvilingsbiologi, differentiering af stamceller, Immunforsvar, kloning og kunstige stamceller, Etiske problemer omkrig stamceller)
- Stamceller (Bioteknologi 5 s.37-61)
- Mikorchipteknologi (Biotech academy - tema om kræftforskning)
- Eurostemcells (video https://www.eurostemcell.org/resource-type/video#story)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb#14 Diabetes og stamcelleforskning
Formål
Forløbet ser på om stamcelleterapi er vejen frem i forhold til at løse nogle af de store sygdomme fx diabetes
Faglige mål
- Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- Celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser
Supplerende materiale
- Ny forskning og nye bioteknologiske metoder
- Bioetik
Eksperimentelt arbejde
- Stamceller (virtuelt laboratorium)
Materialer
- Stamceller og diabetes (Biotech academy: introduktion til stamceller og diabetes, stamcelleterapi og udvilingsbiologi, differentiering af stamceller, Immunforsvar, kloning og kunstige stamceller, Etiske problemer omkrig stamceller) (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/stamceller-helbredelse-diabetes/; https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/diabetes-2/)
- Bioteknologi A kapitel 11 (s 288-295)
- Mikorchipteknologi (Biotech academy - tema om kræftforskning)
- Eurostemcells (video https://www.eurostemcell.org/resource-type/video#story)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Forløb#15 Hormonforstyrrende stoffer
Hormonforstyrrende stoffer findes overalt omkring os og mistænkes for potentielt at kunne påvirke resproduktionen negativt , øge forekomst af fedme, øge forekomsten af diabetes og meget mere. I forløbet er der primært set på mulige konsekvenser for reproduktionen. I forløbet er der set på de veje hvorved hormonbalancen kan forstyrres dvs som antagonister/agonister på signalreceptorer, i transporten, i nedbrydning osv. ligesom der er set på specifikke stoffers opbygning og funktionelle grupper.
Faglige mål
demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
kernestof
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, nervesystem, forplantning og immunsystem
Eksperimentelt arbejde
Hormonforstyrrende stoffer
Materialer
Bioteknolgi A bind 3 kapitel 5 s 122-134
Biotech Academy: Diabetes (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/diabetes-2/)
Biotech Academy: Stamceller og helbredelse (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/stamceller-helbredelse-diabetes/)
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Blækregning #7
|
03-12-2025
|
|
Hormonforstyrrende stoffer
|
09-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#16 Kræft
Indledning
Teoretisk forløb om kræft, der bygger ovenpå forløbet "Diabetes og stamcelleforskning". I forløbet er der arbejdet teoretisk med at forstå kræftcellers livforløb og de barriærer der skal brydes før en normal celle kan udviklet sig til en fuldbyrdet kræftcelle. I forløbet er der gennemgået materiale om cellens livscyklus dvs vækstfaktorer, antivækstfaktoer transkriptionsfaktorer, restriktionspunkt og de mutationer der skal til i centrale proteiner/enzymer før en celle kan opnå ukontrolleret celledeling og undvige apoptose fx Ras-protein, p53, onkogener osv.
Supplerende stof
Sundhed, sygdom og medicin
Eksprimentelt arbejde
ingen
Materialer:
Bogen om kræft (Kræftens Bekæmpelse) kapitel 2-10
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Forløb#17 Ølbrygning
Ølbrygning er et forløb med anvendt bioteknolgi, hvori der produceres og eksperimenteres med ølbrygningsprocessen. I forløbet anvendes viden om sukkerstoffers opbygning,enzymer og enzym optimum, gærcellers livscyklus og respiration/gæring samt celler vækst og deling.
Kernestof
- Biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- Mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater og proteiner, herunder enzymer
Faglige mål
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Supplerende stof
- bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
Arbejdsformer
- læsning af artikler
- eksperimentelt praktisk arbejde
Eksperimentelt arbejde
- Ølbrygning
- Oxidation af alkoholer
- Fehlings test
- Bestemmelse af sukkerindhold vha densitetsmål
Materiale
Biotech Academy - forløb om ølbrygning (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/)
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Blækregning #8
|
21-01-2026
|
|
Blækregning #9
|
04-02-2026
|
|
Terminsprøve
|
20-02-2026
|
|
Blækregning #10
|
04-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#18 Skoven og biodiversitet
Forløbet tager udgangspunkt i måden vi bruger naturen på og det syn vi har på naturen (natursyn). I forløbet ser vi på skoven som økosystem og på parametre der er bestemmende for artsdiversiteten i en skov. I forløbet er der indlagt en ekskursion til produktionsskov og mere urørt skov, hvor der blev undersøgt artsdiversitet (planter) vha forskellige analysemetoder. Undervej blev også introduceret til bestemmelse af artsdiversitet med mDNA.
Faglige mål
bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
Kernestof
økologiske grundbegreber: eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
Eksperimentelt arbejde
Feltekskusion til Svanninge Bjerge
Materialer
Økologi - danske naturtyper s 67-78
Biodiversitet i gymnasiet (https://biodiversitetigymnasiet.dk/)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58041551524",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58041551524",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58041551524"
}