Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rikke Homar
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skriftlighedsforløb-ansøgning
Titel 2 Analysemetoder i dansk
Titel 3 Kønsroller i DK
Titel 4 Romantik og romantisme
Titel 5 Fortællende journalistik
Titel 6 Dokumentarfilm
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Det moderne gennembrud
Titel 9 Oplysningstiden
Titel 10 Modernisme og realisme  i dansk litteratur, del 1
Titel 11 Skriftlighedsforløb
Titel 12 Modernisme og realisme  i dansk litteratur, del 2
Titel 13 Humor i nyere tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skriftlighedsforløb-ansøgning

Mini-skriftlighedsforløb i 1.g, hvor eleverne arbejder med de basale teknikker til idegenerering, strukturering og organisering af en ansøgnings-opgave efter faste kriterier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ansøgnings-opgave 12-11-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Analysemetoder i dansk

Eleverne præsenteres i forløbet for en række forskellige analysemetoder og forskellige lyriske tekster. Vi foretager en freudiansk, biografisk, ideologikritisk, strukturalistisk og nykritisk læsning af hertil egnede digte. De skriver herefter et digt og læser det op og modtager konstruktiv feedback. Eleverne introduceres for eksamensgenren 'den analyserende artikel' i tre versioner, med litterært, sprogligt og filmteknisk fokus. Derefter arbejder vi med novelleanalyse og eleverne læser en novellesamling og vælger en novelle, de skal analysere i dybden og to perspektiveringsnoveller. Eleverne skriver i forløbet to modtagerorienterede analyse- og fortolkningsopgaver, én om en selvvalgt lyrisk tekst og én om en novelle fra en selvvalgt novellesamling. Desuden anlægger vi en sproglig vinkel, en kommunikationsanalytisk og foretager en diskursanalyse af artikler og to taler. Vi arbejder med filmiske virkemidler i forhold til forskellige levende billeder. Alt i alt kommer vi omkring en række meget forskellige analysemetoder, som vi senere kan tage op igen, når det viser sig at være hensigtsmæssigt.
Der er afholdt nødundervisning fra d. 9. dec. 2020 til d. 15. marts 2021. Derfor er novellelæsningen rykket.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om lyrisk tekst 26-11-2023
Oplæg til litterære metoder 11-12-2023
Skriv dit eget digt 13-12-2023
Diskurs-analyse produkt 02-02-2024
Produkt med diskursanalyse-begreber 07-02-2024
Novelleanalyse 03-03-2024
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kønsroller i DK

Formålet med forløbet er at give eleverne en opfattelse af, hvordan dansk og historie kan behandle de samme perioder og nogle gange det samme materiale med fagenes forskellige tilgange og metoder. Spændet er på 200 år med nedslag i 1800-tallet og fremefter med fokus på kvindernes kamp for demokratisk ligestilling omkring år 1900 og familieliv i Danmark efter 1960. Overordnet er der fokus på kønsrollerne og deres betydning i samfundet – hvem bestemte i hjemmet? Hvordan har kønsrollerne ændret sig over tid? Og ikke mindst, hvordan denne udvikling er kommet til udtryk litterært? Derudover dækker forløbet også over kravet i læreplanen om et fælles forløb for dansk-historie i 1.g. Yderligere fungerer forløbet også som en slags optakt til dansk-historieopgaven (DHO).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romantik og romantisme

I skal bl.a. arbejde indgående med kanonforfatterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Steen St. Blicher, som alle kendetegner den romantiske periode i Danmark. I skal herigennem opnå indgående kendskab til romantikken som den danske guldalder og kunne genkende romantiske træk. I forløbet vil være fokus på jeres tilegnelse af danskfaglige begreber.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv et romantisk digt 28-08-2024
Skriv en ny nationalsang 22-10-2024
Analyserende artikel om romantisk tekst 06-01-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Fortællende journalistik

Dette journalistik-forløb har til formål at ruste eleverne til analyser af diverse journalistiske medier med henblik på fag- og genrebegreber, modeller og målgruppe-segmentering. Eleverne bliver præsenteret for journalistik, som kan give stof til eftertanke og sætte deres forståelse af sproget i det daglige mediebillede i perspektiv. Forløbet skal supplere elevernes naturlige interesse for visuelle medier, så de lærer at koble elementer fra den sproglige fortælling med ligestillede visuelle filmiske virkemidler.
Mediegenrer, uddrag fra Krydsfelt: Grundbog i dansk
Herman Bang: Af ”Branden” (1884)
Jon Franklin: ”Edna Kellys Monster” (1978)
Mads Brügger: ”Bowling for Pyong-Yang” (2006), Euroman
Morten Sabroe: ”Don Ø - the Movie” (2006), Politiken
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 23-02-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 6 Dokumentarfilm

I dette forløb skal eleverne lære at skelne mellem forskellige dokumentarformer og trækkene fra de tre hovedgenrer, vi arbejder med fra grundbogen ZOOM af Henrik Poulsen m.fl.
Dernæst skal eleverne arbejde bevidst med de fakta- og fiktionskoder, der hører til de forskellige dokumentarformer.
På denne baggrund skal de udforme en dokumentarkortfilm og redegøre for deres brug af fakta- og fiktionskoderne.

Forløbsplan til forløb om dokumentar og journalistik
1. Dokumentarformer, introduktion til de forskellige dokumentarformer
2. Søren Ryge, find fakta- og fiktionskoder i jubilæumsudsendelsen Søren Ryge Direkte #100
3. Fakta- og fiktionskoder i dokumentarserier på tv
4. Programtyper på tv
5. Iscenesat dokumentarisme, Jon Bang Carlsen, Før gæsterne kommer og How to invent reality
6. De fem benspænd, som oplæg til jeres dokumentarproduktion vises det kreative samspil mellem Jørgen Leth og Lars von Trier i filmen De fem benspænd
7. Dokumentar-produktion, tv-tv-tv om nyhedskriterier, for at finde gode evt. aktuelle emner, idegenerering
8. Dokumentar-planlægning, læs om journalistiske principper i Lars Bjerg Som man spørger…,
Christian Sønderby Jepsens kortfilm Side om side, idegenerering og planlægning
9. Synopsis til jeres dokumentar-produktion,udlevering af udstyr
10. Optagelser til jeres dokumentar-produktion, læs uddrag af bogen Alene med et kamera
11. Optagelser og redigering af optagelserne til jeres dokumentar-produktion
12. Redigering af jeres dokumentar-produktion
13. Færdigredigering af jeres dokumentar-produktion
14. Evaluering af jeres dokumentar-produktion bl.a.med skema med fakta- og fiktionskoder

Der arbejdes primært med disse faglige mål:
– redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse
– anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
– foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra kontekst
– arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
– betjene optage- og redigeringsudstyr
– i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion

Desuden vil vi arbejde konstruktivt med elevernes skriftlighed som forberedelse til skriftlig danskeksamen, især genren analyserende artikel med filmteknisk fokus. Vi vil repetere en række danskfaglige begreber som forberedelse til mundtlig og skriftlig danskeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud er en af de væsentligste perioder i dansk litteraturhistorie, da litteraturen i denne tid tager livtag med "moderne" problemstillinger ang. kirke/religion pga. Darwinismens indtog i DK med J.P. Jacobsens oversættelse, ang. køn, da kvindernes position i samfundet ændrer sig og klasseforskelle, da bønderne ikke længere lader sig undertrykke men får en mere kraftfuld stemme bl.a. i kraft af Andelsbevægelsen og Folkehøjskolerne. Vi læser tekster af bannerføreren for det moderne Georg Brandes, naturalisterne Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen, impressionisten Herman Bang, ateisten og samfundsrevseren Henrik Pontoppidan og de emanciperede kvinder Adda Ravnkilde og Amalie Skram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud er en af de væsentligste perioder i dansk litteraturhistorie, da litteraturen i denne tid tager livtag med "moderne" problemstillinger ang. kirke/religion pga. Darwinismens indtog i DK med J.P. Jacobsens oversættelse, ang. køn, da kvindernes position i samfundet ændrer sig og klasseforskelle, da bønderne ikke længere lader sig undertrykke men får en mere kraftfuld stemme bl.a. i kraft af Andelsbevægelsen og Folkehøjskolerne. Vi læser tekster af bannerføreren for det moderne Georg Brandes, naturalisterne Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen, impressionisten Herman Bang, ateisten og samfundsrevseren Henrik Pontoppidan og de emanciperede kvinder Adda Ravnkilde og Amalie Skram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Oplysningstiden

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i perioden oplysningstiden, som udgangspunkt for senere at kunne arbejde med romantikken og andre litterære perioder i dansk (og historie). Et andet formål kunne være at give eleverne kendskab til kanonforfatteren Ludvig Holberg, hvoraf vi læser uddrag af dramaet Erasmus Montanus og ser opførelsen af Den stundesløse på Odense Teater 2023 samt et uddrag af dramaet Jean de France i opførelsen på Det kongelige Teater i 2002.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 10 Modernisme og realisme i dansk litteratur, del 1

I dette forløb skal eleverne opnå kendskab til den vekselvirkning, der sker i dansk litteratur mellem form-tendensen (primært med fokus på åndelig bevidsthed) og realisme-tendensen (primært med fokus på politisk bevidsthed). Dette vil ske gennem arbejde med og analyser af en række tekster, som er udvalgt for at repræsentere de forskellige tendenser og -ismer i dansk litteratur i 1900-tallet.

Eleverne udarbejder video-oplæg forud for hver tendens eller -isme, som skal vises i klassen som introduktion til emnet. Det er væsentligt her, at eleverne arbejder selvstændigt med informationssøgning i produktionsfasen, og at de bliver i stand til at udvælge de relevante informationer, da det skal fungere som eksamenstræning.

Det folkelige gennembrud, ca. 1900-1920, bl.a. Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø
Modernisme-digtning bl.a. Johannes V. Jensen Digte (1906)
Herudover skriver eleverne en opgave om enten Johannes V. Jensens digt "Det røde Træ", myten "Fru Danmark", en debatterende artikel om brug af billedsprog eller en reflekterende artikel om modernitet og modernisme.
Ekspressionismen ca. 1920-1930, bl.a. Tom Kristensen og Rudolf Broby- Johansen
Herudover skriver eleverne en opgave om enten Tom Kristensens digt "Landet Atlantis", to uddrag af Hærværk eller en reflekterende artikel om ekspressionismen.
Socialrealisme ca. 1935-1944, bl.a. Mogens Klitgaard, Knud Sønderby og Kjel Abell
Modernisme-kortprosa og romaner bl.a Karen Blixen Den afrikanske farm (1937)
Heretica-modernisme, ca. 1944-1950, bl.a. Ole Sarvig og Martin A. Hansen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftligt eksamenssæt 02-11-2025
Videooplæg om modernisme og realisme 21-04-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skriftlighedsforløb

Skriftlighedsforløb i 3.g, hvor eleverne arbejder med de skriftlige genrer op til den skriftlige eksamen og arbejder med genopfriske deres hukommelse om danskfaglige forløb og tekster gennem de sidste tre år og centrale danskfaglige begreber.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftligt eksamenssæt-2 04-01-2026
3u DA skr. prøve 17-02-2026
Skriftligt eksamenssæt-4 04-05-2026
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme og realisme i dansk litteratur, del 2

I dette forløb skal eleverne opnå kendskab til den vekselvirkning, der sker i dansk litteratur mellem form-tendensen (primært med fokus på åndelig bevidsthed) og realisme-tendensen (primært med fokus på politisk bevidsthed). Dette vil ske gennem arbejde med og analyser af en række tekster, som er udvalgt for at repræsentere de forskellige tendenser og -ismer i dansk litteratur i 1900-tallet.

Eleverne udarbejder video-oplæg forud for hver tendens eller -isme, som skal vises i klassen som introduktion til emnet. Det er væsentligt her, at eleverne arbejder selvstændigt med informationssøgning i produktionsfasen, og at de bliver i stand til at udvælge de relevante informationer, da det skal fungere som eksamenstræning.

I dette forløb skal eleverne opnå kendskab til den vekselvirkning, der sker i dansk litteratur mellem form-tendensen (primært med fokus på åndelig bevidsthed) og realisme-tendensen (primært med fokus på politisk bevidsthed). Dette vil ske gennem arbejde med og analyser af en række tekster, som er udvalgt for at repræsentere de forskellige tendenser og -ismer i dansk litteratur i 1900-tallet. Eleverne udarbejder video-oplæg forud for hver tendens eller -isme, som skal vises i klassen som introduktion til emnet. Det er væsentligt her, at eleverne arbejder selvstændigt med informationssøgning i produktionsfasen, og at de bliver i stand til at udvælge de relevante informationer, da det skal fungere som eksamenstræning.

Nyrealisme ca. 1960-1970, bl.a. Christian Kampmann
Konfrontationsmodernisme, 1960-1965, bl.a. Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg
Psykologisk realisme ca. 1970-1980, bl.a. Vita Andersen og Lola Baidel
Krops-modernisme ca. 1980-1990, bl.a. Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge
Grotesk realisme, ca. 1990-2010, bl.a. Naja Marie Aidt og Jan Sonnergaard
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Humor i nyere tid

Hvad vil det sige, at noget er sjovt? Hvilke virkemidler bruger man typisk, hvis man vil underholde folk og arbejde bevidst med humor? Med udgangspunkt i Michael Balle Jensens bog Humor i dansk undersøger vi forskellige humorteorier og sproglige virkemidler.

Vi inddrager desuden uddrag af bogen LIKE af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks (red.) og Frederik Kulagers artikel ”Der findes en ret god forklaring på, hvorfor memes er så vanvittigt grimme…”, 19.3.2020, Zetland

I forløbet indgår skønlitterære tekster af bl.a. Jens Blendstrup, Kristian Bang Foss, Stine Pilgaard, Sidsel Falsig Pedersen, Thomas Korsgaard.
Mere specifikt:

Kristian Bang Foss: Uddrag af Døden kører Audi (2012)
Lilian Munk Rösing: ”Satirisk roman rammer plet med cool comedy”,
Politiken, 22.10.2012 (anmeldelse)
Sidsel Falsig Pedersen: Uddrag af Hestens fødselsdag
Thomas Korsgaard: “Selvmordsmanual” fra Tyverier (2019)
Thomas Korsgaard: “Jeg ringer fordi” fra Tyverier (2019)
Barbara Rugholm: Tyverier af Thomas Korsgaard, 18.9.2019, Litteratursiden
Sebatian Dall Mayoni: ”Fit for fight”, artikel om Stine Pilgaard i Ud & Se, maj 2021 (baggrundsmateriale om Stine Pilgaard)
Stine Pilgaard: Uddrag af romanen Meter i sekundet (2020)
Jens Blendstrup: ”Joans exit” fra Pludselig flæben (2007)
Jens Blendstrup: ”Den ghanesiske dørsælger” fra Pludselig flæben (2007)

Vi vil desuden repetere en række danskfaglige begreber som forberedelse til mundtlig og skriftlig danskeksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ugens sjoveste post 12-03-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer