Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Sofie Bruun Langgaard, Laura Friis Date
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Overgange 🍎
Titel 2 Gamle fortælleformer (VÆRK 1)
Titel 3 Oplysningstiden (VÆRK 2)
Titel 4 Nyhedsformidling og kommunikation (VÆRK 3)
Titel 5 Retorik og argumentation
Titel 6 FF2 - DHO
Titel 7 Dokumentar: På kanten af virkeligheden 🎬 (VÆRK 4)
Titel 8 Vrede stemmer 🤬(VÆRK 5)
Titel 9 Romantikken
Titel 10 Autofiktion i nyere dansk litteratur
Titel 11 Det Moderne Gennembrud
Titel 12 Skriftlighedsforløb
Titel 13 Kærlighed, parforhold og magt (VÆRK 6)
Titel 14 Meningen med livet? 🤔🥀⏳
Titel 15 Kortfilm
Titel 16 Sprog er magt!
Titel 17 Stemmer fra bunden 🧱📣

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Overgange 🍎

Formål med kurset:
At eleven/du møder god dansk (og nordisk) litteratur og medietekster
At eleven/du får faglige redskaber, så du kan analysere disse tekster
At eleven/du udvider dit (faglige) ordforråd, så du kan udtrykke dig nuanceret
At eleven/du får muligheden for at spejle dig selv i litteraturen og medieteksterne

Faglige mål (fra bekendtgørelsen):
Eleven/du skal...
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Kunne forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere mediets betydning i kommunikationen
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegørelse, diskussion, analyse, fortolkning)


Tekster:

- Syndefaldsmyten (myte)
- Harpens kraft (folkevise)
- Den lille Rødhætte (folkeeventyr)
- Karen Blixen: Ringen (novelle)
- Charlotte Weitze: Villy (novelle)
- Bjarne Reuter: Nielsens knallert (novelle)


Skriftlig aflevering:
Analyse og fortolkning af selvvalgt tekst fra syndefaldsforløbet (5 fordybelsestimer).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gamle fortælleformer (VÆRK 1)

Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for de tidligste fortælleformer i dansk litteratur og kultur. Forløbet tager sit udspring i en værklæsning af Ravnkel Frøjsgodes saga, hvor genretræk, mundtlighed og tematikker som ære, skam og overgangen fra barn til voksen er i fokus. Herudover søger forløbet at gøre eleverne bevidste om den kulturelle signifikans perioden oppebærer, både ift. den danske kultur og tradition. Forløbet dækker også folkeviser og folkeeventyr, hvor tidlige metodiske indspark i form af strukturalistisk og psykoanalytisk læsning er placeret.

Der er også brugt tid på reflekterende skrivning i relation til emnet.

IT-redskaber
Eleverne har benyttet www.ordbogen.com i undervisningen.

Forløbets omfang: cirka 60 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Oplysningstiden (VÆRK 2)

Forløbet behandler oplysningstiden, og hovedfokusset er lagt på værklæsning af Ludvig Holbergs ’Jeppe på Bjerget’. Herudover er der i forløbet brugt tid på den historiske kontekst, filmtekniske virkemidler til analysen af ’En kongelig affære’ (2012) samt på begrebet karnevalisme i en samtidig og nutidig kontekst.

IT-redskaber
Eleverne har benyttet www.ordbogen.com i undervisningen.

Forløbets omfang: cirka 40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Nyhedsformidling og kommunikation (VÆRK 3)

Forløbet  har fokus på nyhedsartikler og genrer indenfor dette. Forløbet drejer sig om nyhedsgenren og sproget deri, og tager bl.a. fat på nyhedsbegrebet, nyhedskriterier og fake news. Derudover arbejdes der med forskellige nyhedsgenrer i trykte og elektroniske medier. Der er fokus på layout og sproglig udformning af teksterne.

Ydermere har eleverne læst en samling artikler med et særligt tema for øje, nemlig corona-tiden i danske og skandinaviske medier. Der er arbejdet med 6 forskellige artikler på dansk, svensk og norsk der alle er centreret om forskellige aspekter ved corona-tiden. Eleverne har fokuseret på sproglige virkemidler og på at identificere genretræk.

IT-redskaber
Eleverne har benyttet www.ordbogen.com i undervisningen.

Forløbets omfang: cirka 20 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Retorik og argumentation

Med forskellige talegenrer lærer eleverne om bl.a. lejlighedstalen og den politiske tale. Eleverne undersøger også taler, der henter inspiration i litteraturen. Forløbet har herudover fokus på argumentationsteori, argumentgenerering, retoriske virkemidler samt diskursteori (nodalpunkt, ækvivalenskæder, differenskæder, flydende betegner, antogonisme og hegemoni).

Kernetekster:

Jens Stoltenberg: ”Mindetale 2011” (tale)
Bent Høie: ”Tale til ungdommen” (tale) (norsk)
Alex Vanopslagh: ”Grundlovstale 2020” (tale)
Tine Høeg: ”Nytårstale 2020” (tale)
Mette Frederiksen: "Nytårstale 2021" (tale)
Jonas Eika: ”Tale ved modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris 2019”  (tale)
Landbrug & Fødevarer: ”Der er et yndigt land”, https://www.youtube.com/watch?v=hGV2e-a2J0s&t=3s (kampagnefilm)
P1: ”Tale-gaver” i Klog på Sprog, https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2021/klog-paa-sprog-tale-gaver-11032107495
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt Land", 1819 (digt)

Supplerende tekster:  

- Ole Schultz Hansen: ”Retorik” og ”Argumentation”, s. 150-167 i Håndbog til dansk. Sy-stime.
- Om diskursanalyse: https://www.youtube.com/watch?v=2HLR5Hmw1ns&t=5s
- Lærerproduceret dokument til diskursanalysen

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Anvendelse af relevante metoder
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation  
- Arbejde med norske tekster på originalsprog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 FF2 - DHO

Emnet for dette tværfaglige forløb er "Køn, kønsroller og ligestilling gennem tiden". Formålet med forløbet er at vise eleverne, hvordan dansk og historie arbejder hver for sig, og hvordan fagene kan arbejde sammen. Forløbet munder ud i dansk-historie-opgaven og den mundtlige årsprøve. I et længere perspektiv er forløbet også en del af progressionen frem mod SRP-skrivning og eksamination.

Danskfagligt er der hovedsageligt fokus på læsning af forskellige teksttyper (det udvidede tekstbegreb) med dertilhørende fagbegreber inden for temaet "Køn, kønsroller og ligestilling". Eleverne får desuden repeteret forskellige danskfaglige metoder, hvor ønsket her er at vise, hvad der sker med forståelsen af en tekst, alt efter hvilken tilgang den mødes med.

Materiale:

Georg Brandes: Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur

Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden (novelle)
Amalie Skram: Karens jul, 1885 (novelle)
Vita Andersen: Lænken om min hals, 1977 (digt)
Vita Andersen: Hun ser godt ud, 1977 (digt)
Vita Andersen: Jeg bliver inviteret ud, 1977 (digt)
Sara Omars nytårstale, DR2 deadline.  


Supplerende materiale:

- Baggrundsdokument om Vita Andersen
- Girl Sqaunds "Ludermanifest"
- Baggrundsdokument om lyrikanalyse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar: På kanten af virkeligheden 🎬 (VÆRK 4)

I dette forløb introduceres til dokumentaren som genre, og eleverne får et grundigt indblik i forskellige filmiske virkemidler. Vi arbejder med forskellige dokumentartyper og analyserer kortere dokumentaruddrag mhp. at kunne fastslå forskellige undergenrer og genrehybrider.

I forhold til terminologien inden for de forskellige dokumentartyper, er der taget udgangspunkt i lærebogen "Dox - Forløb i medier" og dens terminologi (den autoritative dokumentar, den deltagende dokumentar og den observerende dokumentar).  

Fagbegreber: Fakta, fiktion, "kreativ bearbejdning af virkeligheden", fiktionalisering, dokumentartyper (den autoritative, den deltagende og den observerende), autenticitet og autenticitetsmarkør, fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler (billedbeskæring, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, lyd, lys, skygge, farver og klipning).

Forløbet afsluttes med en analyse af et dokumentarværk (Mads Brügger, "Den sorte svane, afsnit 1"), hvor eleverne skulle lave videofremlæggelser, samt en analyserende artikel med mediefokus af DBU's kampagnefilm "En del af noget større".

Sekundær materiale:

- Baggrundstekst om den autoritative dokumentar fra bogen "Dox", s. 37-40.
- Baggrundstekst om den observerende dokumentar fra bogen "Dox", s. 33-37.
- Baggrundstekst om den deltagende dokumentar fra bogen "Dox", s. 40-43.
- Oversigt over fakta- og fiktionskoder fra "Håndbog til dansk" (ibogen).
- Link til "Filmleksikon" (begreber til filmisk analyse): https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog
- Bill Nichols 6 typer af dokumentarfilm: https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html

Primær materiale:

DBU: Danmarks trup til VM (2023) (kampagnefilm)
TV2: Herlufsholms hemmeligheder (2022) (dokumentaruddrag, autoritativ dokumentar)
DR: Indefra med Anders Agger (2022), sæson 9, afsnit 1 (dokumentaruddrag, deltagende dokumentar)
DR: Ung, nøgen og udstillet (2016) (dokumentaruddrag, deltagende dokumentar)
Emil Næsby Hansen: "Skjold og Isabel - det første break-up" (2018) (dokumentaruddrag, observerende dokumentar)
Michael Graversen: "Drømmen om Danmark" (2015) (dokumentaruddrag, observerende dokumentar)
Mads Brügger: "Den sorte svane, afsnit 1" (2024) (dokumentarværk)

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:

- Kommunikationsanalyse
- Her undersøges med en medieanalytisk tilgang dokumentartekster og visuelle udtryksformer.
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- Værklæsning af en dokumentarfilm

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vrede stemmer 🤬(VÆRK 5)

I forløbet "Vrede stemmer" arbejder vi både med det litterære, sproglige samt mediemæssige stofområde, hvor alle teksterne (det udvidede tekstbegreb) har "vreden" som bærende tematik. I forløbet repeteres der desuden følgende terminologi, som elevernes at kende til og at kunne anvende:

- Digtanalyse (digtets stemme og stemning, herunder central- og interaktionslyrik, digtets rytme og lyd, herunder centrale rytmiske og lydlige virkemidler, digtets komposition, herunder fast form og frie vers).
- Litteræranalyse (personkarakteristik, komposition, miljøkarakteristisk, fortællertype, tema og budskab).
- Retorisk analyse (påstand, belæg, hjemmel, argumenttyper, appelformer og stilistisk analyse).
- Kortfilmsanalyse (kendetegn, Raskins 7 parametre, dramaturgi og filmiske virkemidler).
- Nyhedsformidling (debatindlæg, kronik, nyhedstrekanten, de fem nyhedskriterier)

Primært materiale:
- Glenn Bech: 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' (2022), uddrag
- Caspar Eric: 'Nye balancer' (2023), uddrag
- Maja Lee Langvad: 'HUN ER VRED - Et vidnesbyrd om transnational adoption' (2014), uddrag
- Sara Omars nytårstale til Deadline
- Lone Hørslev: 'Giftige blomster og bær' (2009)
- Yahya Hassan: 'Yahya Hassan' (2013) (VÆRK 6)
- Jannik Dahl Pedersen: 'En vred mand' (2015) (kortfilm).
- Edouard Louis: 'Forvandlingens metode' (2021), uddrag
- Politiken: ’Vi er vrede veganere, og vi tager komælken fra dit køleskab. Men det er ikke os, der stjæler’, 8. november 2023 (debatindlæg)
- Information: 'DF’s ungdomsformand: Det er hverken sundt eller naturligt at være veganer', 3. august 2018 (kronik).

Sekundært materiale:
- Jens Breindahl og Louise Debois (2024). "Introduktion til lyrik", s. 105-113 i bogen Litterære undersøgelser - introduktion til tekstlæsning.
- DRTV: 'Yahya - Den fødte digter' (2020).  
- Glenn Bechs nytårstale til Deadline
- Lærerproduceret baggrundstekst om Raskins 7 parametre og kortfilmsgenren

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Tekster fra de seneste fem år
- Der arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning samt tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Værklæsning af digtsamling
- Verdenslitteratur i oversættelse

Undervejs i forløbet arbejdes der desuden med skriftlighed, idet de to skriftlige prøvegenrer - analyserende artikel og debatterende artikel - repeteres gennem forskellige skriveøvelser i undervisningen (perspektiveringsafsnit, tragtindledning og diskussionsafsnit).

Forløbet er afsluttet med en værkanalyse af digtsamlingen 'Yahya Hassan' (2013).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken

Litteraturhistorisk forløb med introduktion til Romantikken, herunder universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og poetisk realisme/romantisme. Udover det litteraturhistoriske fokus på teksterne har vi repeteret danskfaglige begreber til analyse af lyrik.

Analyse af tekster fra romantikken:

H.C. Andersen: 'Nissen hos spækhøkeren', 1852 (nyplatonisme)
Schack Von Staffeldt: 'Indvielsen', 1804 (nyplatonisme)
Adam Oehlenschläger: 'Harpespilleren ved Posthuset', 1803 (universalromantikken)
N.F.S. Grundtvig: 'Dejlig er den himmel blå', 1810 (religiøs romantik og det guddommelige).
Johan Krohn: 'Peters jul', 1866 (uddrag) (biedermeier)
Peter Faber: 'Sikken voldsom trængsel og alarm', 1848 (biedermeier)
H.C. Andersen: 'I Danmark er jeg født', 1850 (nationalromantikken)
St. St. Blicher: 'Sildig Opvaagen', 1828 (romantisme)

Malerier:

Wilhelm Marstrand: 'Familien Waagepetersen', 1836.
Wilhelm Bendz: 'Familien Waagepetersen', 1830.
Martinus Rørbye: 'Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter', 1829.
P.C. Skovgaard: 'Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen', 1857.

Supplerende materiale:

- Baggrundstekst om romantisme: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2680&L=10#c13422
- Uddrag fra "Brug litteraturhistorien" med introduktion til nyplatonisme og universalromantikken.
- Lærerproducerede PowerPoints med introduktion til den litterære periode.

Kanonforfattere:
H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S Grundtvig, St. St. Blicher.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Autofiktion i nyere dansk litteratur

I dette forløb har vi læst tekster inden den litterære strømning autofiktion. Vi har talt om genreforventninger og arbejdet med forholdet mellem fakta og fiktion, dobbeltkontrakt, autenticitetsmarkører, de tre minimumskriterier for autofiktion, paratekst-begrebet (epitekst, avanttekst og peritekst), samt parateksternes betydning for læsningen af et værk.

I forløbet var vi desuden i Odense Teater (sammen med engelsk) for at se forestillingen bearbejdningen af George Orwells 'Kammerat Napoleon', hvorefter vi arbejdede skriftligt med anmeldelsesgenren, herunder med et særligt fokus på at skrive med et sanseligt sprog.

Primær materiale:

Thomas Korsgaard: 'Hvis der skulle komme et menneske forbi', 2017 (romanuddrag)
Simon Roliggaard (Politiken): 'Interview: "Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far", 2017 (interview)
Sofie Sørensen (Politiken): 'Familie om debutant forfatter: 'Det er for usandt og for groft', 2017 (artikel)
Olga Ravn: 'Mit arbejde', 2020 (romanuddrag)
Karen Dyssel (Gyldendal): 'OLGA RAVN: "Jeg blev nødt til at skrive for at overleve"', 2020 (interview)
Hassan Preisler: 'Brun mands byrde', 2013 (romanuddrag)
Bjørn Rasmussen: 'Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet', 2011 (romanuddrag)
Jesper Stein Larsen (Jyllandsposten): 'Sadomasochisme på tryk', 2011 (interview)
Leonora Christina Skov: 'Den der lever stille', 2018 (romanuddrag)
Opslag fra Leonora Christina Skovs Instagram-profil

Supplerende materiale:

Poul Behrendt: 'Selvfortalt - autofiktioner på tværs', 2015, s. 11-21.
Lærerproduceret PowerPoint om autofiktion.

Kernestof fra læreplanen, der berøres i forløbet:

- Kommunikationsanalyse
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Tekster fra de seneste fem år
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det Moderne Gennembrud

Dette forløb har til formål at arbejde fokuseret med en afgrænset litteraturhistorisk periode i form af Det Moderne Gennembrud. Vi har haft fokus på Georg Brandes som frontfigur og arbejdet med periodens kendetegn, samfundsforholdene i perioden, toneangivende forfattere og strømninger, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Vi har i tekstarbejdet desuden haft et særligt fokus på Sædelighedsfejden samt arbejdet med realisme, naturalisme og impressionisme i litteraturen ud fra forskellige noveller.

Læringsmål:

- I kan huske og forklare karakteristika ved Det Moderne Gennembrud
- I kan huske og forklare Georg Brandes’ holdninger til litteraturen, og I kan reflektere over hans betydning for udviklingen i den danske litteratur.
- I kan forklare, hvad realisme, naturalisme og impressionisme vil sige, og I kan identificere de to skrivemåder i tekster fra perioden.
- I kan analysere og fortolke tekster fra perioden, og I kan identificere karakteristika fra perioden i teksterne.

Primært materiale:

- Georg Brandes (1871). Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (uddrag).
- Amalie Skram (1885). Constance Ring (uddrag).
- Henrik Pontoppidan (1887). "Ane-Mette" (novelle).
- Herman Bang (1890). En lille Replik (uddrag).
- Herman Bang. Frøkenen (novelle).
- Herman Bang (1887). Den sidste balkjole (novelle).
- Henrik Ibsen (1879). Et dukkehjem. (uddrag fra 1. og 3. akt) (drama).
- Martin Andersen Nexø (1900). Lønningsdal (En idyl) (novelle).
- Elisabeth Grundtvig (1887). "Nutidens sædelige Lighedskrav" (tale).

Sekundært materiale:

- Ole Schultz Larsen. 'Håndbog til dansk. Litteraturhistorie'. Kapitel 7 om det moderne gennembrud.
- Litteraturens veje, s. 213. 'Om Herman Bang og impressionismen'.
- Om fremstillingsformer: https://www.gymdansk.dk/fremstillingsform-prosa.html
- Om det naturalistiske drama (lærerproduceret dokument)
- Om 'Det folkelige gennembrud' og 'sociale realisme' (uddrag fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs)
DR2: 1800-tallet på vrangen 6: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880", 2007 (dokumentar)

Kernestof, der berøres i forløbet:

- Tekster fra 1800-tallet og 1900-tallet.
- Læsning af en afgrænset periode før 2000.

Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriftlighedsforløb

Dette forløb har til formål at introducere til den 3. prøvegenre i skriftlig dansk; den reflekterende artikel. Vi arbejder med at skelne mellem det konkrete og abstrakte og træner den personlige stemme. Udover den reflekterende artikel bliver eleverne også introduceret for den populærvidenskabelige artikel og formidlingsopgaven, der er en måde at arbejde med danskfaget i SRP.

Undervejs i forløbet har eleverne, i arbejdet med den personlige stemme, deltaget i en Poetry Slam-workshop, der blev faciliteret af Emil Nygård (Danmarks mester i Poetry Slam).

Anvendte hjælpemidler i forløbet: minlæring.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kærlighed, parforhold og magt (VÆRK 6)

Forløbet har til formål at undersøge forskellige tekster (det udvidede tekstbegreb) indenfor både det litterære, sproglige og mediemæssige perspektiv, der alle har køn, ægteskab, kærlighed som bærende tematikker. Forløbet har desuden et litteraturhistorisk fokus, hvor der med tekster fra 1800-tallet og frem til i dag, undersøges, hvordan køn og kærlighed har ændret sig op igennem tiden.

Primærlitteratur:

- Tine Høeg: Tour de chambre (2020) (roman) (VÆRK)
- DR: Gift ved første blik, sæson 7, episode 6 (tidskode 21.50-23.10): https://www.dr.dk/drtv/se/gift-ved-foerste-blik_-smaa-ting-bliver-til-store-problemer_266172
- TV2: Landmand søger kærlighed, sæson 4, episode 7 (tidskode 25.00-28.00) (tilgås på mitCFU).
- TV2: Landmand søger kærlighed, sæson 4, episode 7 (tidskode 31.40-34.05) (tilgås på mitCFU).
- Helle Helle: "Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark" (novelle)
- Helle Helle: Roligt, ungt par (novelle)
- J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (romanuddrag)
- Tine Høeg: "Jeg vælger Valencia" (2015) (novelle)
- N.F.S. Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad (1855) (digt)

Fra læreplanen arbejdes der med følgende faglige mål:

- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Forløbet beskæftiger sig både inden for det det sproglige, mediemæssige samt litterære stofområde, hvor der arbejdes med følgende kernestof fra læreplanen:

-


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Meningen med livet? 🤔🥀⏳

I dette tematiske forløb har eleverne arbejdet med eksistentialistiske grundtemaer som frihed, ansvar, angst, valg og meningsløshed i litteraturen. Gennem læsning af både lyrik, noveller, romanuddrag og dokumentar har eleverne undersøgt, hvordan eksistentialistiske grundtemaer som valg, angst og meningsløshed, kommer til udtryk på tværs af genrer og litterære perioder.

Undervejs har der ligeledes været fokus på modernisme i litteraturen samt på centrale filosofiske strømninger, bl.a. Albert Camus’ tanker om absurdisme og (positiv) nihilisme. Vi har desuden perspektiveret eksistentialismens grundtemaer til sociologiske teorier i det senmoderne samfund med inddragelse af Thomas Ziehe og Anthony Giddens.

Forløbet har inddraget både ældre og nyere tekster og medier, herunder værker af kanonforfatterne Johannes V. Jensen, Tom Kristensen Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg.

Centrale 'ismer', der blev introduceret i forløbet: Heretica-modernisme, konfrontationsmodernisme, tidlig modernisme, efterkrigsmodernisme, absurdisme og nihilisme, modernismens vs. realismens stiltræk.

Primærlitteratur:

Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906) (tidlig modernisme) (digt)
Tom Kristensen: Angst (1930) (digt)
Martin A. Hansen: Roden (1955) (Herectica-modernisme) (digt)
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) (konfrontationsmodernisme) (novelle)
Peter Seeberg: Patienten (1962) (novelle) (efterkrigsmodernisme)
Albert Camus: Sisyfosmyten (1942) (filosofisk essay)
DR3: Limbo - når sabbatår er fucked (2019) (dokumentar)
Jan Sonnergaard: Sex (1997) (novelle)

Ifm. en perspektiveringsøvelse til Tom Kristensens digt 'Angst', har eleverne skulle lave en næranalyse af ét udvalgt angst-digt. Digtene, der blev analyseret, var følgende:

H.C. Andersen: Jeg har en angst som aldrig før (1864)
Tove Ditlevsen: Angst 2 (1969)
Søren Ulrik Thomsen: Angsten (1981)
Emil Aarestrup: Angst (1838)

Sekundært materiale:

- Henriksen, Liselotte. (2017). Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard. Kapitel: "Introduktion: Hvad er eksistentialisme'".
- Henriksen, Liselotte. (2017). Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard. "Oversigt over eksistentialistiske grundtemaer".
- Sørensen, Mimi. & Rangvid, Mads. (2021). Brug litteraturhistorien. Kapitel: "Efterkrigstiden: eftertanke og eksistentialisme".
- Carlsen, Mischa Sloth. & Bødtcher-Hansen, Maja. (2023). Med tiden – et litteraturhistorisk overblik. Kapitel: "Konfrontation og velfærdsstat 1955-1965".
- Barbara Kjær-Hansen, m.fl: Kapitel 7: '1900-tallets stilretninger'. I: Litteraturhistorien på langs og på tværs.
- Lærerproduceret PowerPoint om Albert Camus' filosofi.
- Henriksen, Liselotte. (2017). Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard. Uddrag af kapitel "Fra filosofi til senmoderne sociologi"

Kernestof, der berøres fra læreplanen:
- Modernisme
- Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg.
- Litteraturanalyse og -fortolkning  
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kortfilm

Et repetitionsforløb med mediemæssigt fokus, hvor eleverne har arbejdet med kortfilmsgenren med særligt fokus på genrekendetegn, dramaturgi og fremdriftselementer, filmiske virkemidler og Raskins 7 parametre for en vellykket kortfilm.

Undervejs i forløbet (ifm. årsskiftet) analyserede vi desuden statsministerens nytårstale mhp. at repetere analyse af taler (de tre talegenrer, Ciceros pentagram, Toulmins argumentationsmodel, appelformer og sproglig analyse).

Primærlitteratur:
- Knæler
- Grantræet
- Min fjendes bror
- Sort som Iris
- En selvvalgt kortfilm- eller dokumentkortfilm.

Sekundærlitteratur:
- Dokument om filmiske virkemidler
- Filmcentralen: 'Berettermodellen': https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/berettermodellen
- Lærerproduceret dokument om "Raskins 7 parametre" og kortfilmsgenren.
- Fagbegreber til kortfilmsanalyse: https://quizlet.com/dk/674123961/kortfilm-flash-cards/
- Larsen, Ole Schultz (2017). "Filmens dramaturgi". I: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, s. 300-305. Systime.

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Omfang: Ca. 30 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Sprog er magt!

Primærlitteratur:

Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger
Signe Wennebergs debatindlæg ”Madeliten svigter underklassen, der æder sig ihjel i frituremad”.
Valgvideo: Alex Vanopslagh 2026
Valgvideo: Moderaterne 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Stemmer fra bunden 🧱📣

Et mini-forløb med fokus på eksamensrepetition. Forløbet er tematisk, hvor alle tekster (det udvidede tekstbegreb) kredser om 'klassesamfundet'. Mens vi analyserer nye tekster, samler vi op på de metoder og fagbegreber, vi har arbejdet med fra 1.g til 3.g, samt repeterer centrale litteraturhistoriske perioder, som vi har stiftet bekendtskab med.

I forlængelse af tekstrepetition og det litteraturhistoriske gensyn arbejdes der med eksamensspørgsmål inden for alle tre stofområder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer