Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jenny Cecilia Strid
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie intro: Dk´s tilblivelse til middelalderen
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Den kristne middelalder og korstogene
Titel 4 DHO forløb - Besættelsestiden i Danmark
Titel 5 Danmarks demokratisering ca 1830-1920
Titel 6 Da verden blev større - De store opdagelser
Titel 7 Revolution!
Titel 8 Holocaust og folkedrab
Titel 9 Imperialisme og 1. Verdenskrig (ca. 1850-1918)
Titel 10 Ideologiernes kamp i det 20ende årh.
Titel 11 Mellemøsten - Israel og Palæstina konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie intro: Dk´s tilblivelse til middelalderen


Introduktion til historie. Der er blevet arbejdet med Danmarks tilblivelse og vikingetid. o  Forløbet har primært introduceret til arbejdet med historie som fag - historisk metode, kilder og kildekritik.

Materialer:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

I dette forløb har vi beskæftiget os med Romerriget fra dets grundlæggelse i 753f.Kr til Vestromerrigets sammenbrud i 476 e.Kr.
Vi har været omkring Romerrigets udbredelse fra en bystat til et verdensrige med særligt nedslag i de puniiske krige. Vi har været omkring republikken, kejserriget - herunder især fokus på Augustus' regeringsperiode - og vestkejserrigets sammenbrud. Vi arbejdede os med den romerske bystruktur og det romerske samfunds opbygning - herunder særligt romanisering og klient-patronsystemet.
Germanernes betydning for Romerrigets sammenbrud er blevet behandlet og vi har kigget på kristendommens indtog i Romerriget.
Endeligt har vi arbejdet med arven fra Romerriget.

Begreber vi har været omkring:
Det funktionelle kildebegreb
Historisk kildeanalyse
Historiebrug
Klient-patronsystemet
Den romerske republiks opbygning
Del og hersk-politikken
Romanisering

Fremstillingsmateriale:
På sporet af Romerriget, Jepsen, kapitel 1, 2, 3, 4, 5 og 11.
Verden før 1914, Bryld, s.52-66 (uploadet som 'Romerriget fra Augustus til Romerrigets fald')

Kilder:
Augustus, Res Gestae,
Tacitus, Om Augustus' regeringstid
The Course of Empire, Thomas Cole, 1833-1836 (billede)
Primaportastatuen - I) https://www.relivehistoryin3d.com/2021/04/30/augustus-of-prima-porta-true-colors-history-in-3d-reconstruction/

Videoer
Colosseum - rekonstruktion af Colosseum https://www.youtube.com/watch?v=8sLy5VCMuKM
Gladiator - klip fra filmen Gladiator  https://www.youtube.com/watch?v=A_4RT1qb29E

Øvrige:
Dokument om historiebrug
Dokument om kildeanalyse
Dokument om arven fra Romerriget


Omfang: ca 60s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den kristne middelalder og korstogene

Dette forløb har behandlet Europas historie i middelalderen (ca. 500 - ca. 1500). Der har været fokus på det kristne element i europæisk historie. Delemnerne har været:

De kristne kirker i Europa (den katolske kirke, den ortodokse kirke og den protestantiske kirke)

Den katolske kirkes opbygning (hierarkiet, pavedømmet (nøglemagten), kirker og domkirker)

Den katolske kirkes trosgrundlag (døddsynder, himmel/helvede/skærsild, helgener, sakramenter)

Den katolske kirke som magt og forholdet mellem den gejstlige og den verdslige magt (herunder investiturstriden)

Korstogene og religionsmødet med Islam

I forløbet har eleverne også stiftet bekendtskab med historiebrug.

Fremstillingsmateriale:
Verden før 1914, 80-83, 87-91, 112-115, 117-120 + tekst fra Bryld om Investiturstriden
Powerpoint om de kristne kirker
Powerpoint om korstogene
Model over det gejstlige og verdslige samfundshierarki

Kilder:
Bibelcitater om Nøglemagten, behandlingen af ens fjender og det nye Jerusalem
Bandlysningsbrev fra Gregor d. 7 til Henrik d. 4, 1076
En kristen beretning om erobringen af Jerusalem, 1100-1101
Pave Urban d. 2. i 1095 i Clermont

Kort og billeder:
Kort over Islams ekspansion
Kort over korstogene
Forsiden på Breiviks manifest, 2011
Nutidig muslimsk gengivelse af Saladins erobring af Jerusalem i 1183, 2020

Omfang:ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO forløb - Besættelsestiden i Danmark

Dette forløb har været brugt til DHO-forløbet. Vi har arbejdet med Besættelsen 1940-1945, og vi har kigget på optakten, årsagen, forløbet og afslutningen på Besættelsen.
Eleverne har arbejdet med følgende materiale i historie.

Artikler fra Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/9-april-1940
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aktivistisk-samarbejdspolitik-under-besaettelsen/

Fremstillingsmateriale.
Powerppint om Danmarks besættelse,
Besættelsestiden, baggrundstekst (hele dokumentet)
Den danske samarbejdspolitik og jødeaktionen, Otto Rühl, fra Folkedrab.dk
Holger Danske blev en likvideringsgruppe, Mikkelsen, 2015, fra Kristeligt Dagblad

Kilder:
Amtsmandscirkulæret, 1940
Er De Nazist, 1943
Vagn Husteds erindringer, 1940
Interview med modstandsmand om stikkerlikvideringerne, ukendt årstal

Film:
Flammen og Citronen


Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks demokratisering ca 1830-1920

I dette forløb har vi arbejdet med demokratiseringsprocessen i Danmark fra stænderforsamlingerne indførtes til Påskekrisen i 1920 og genforeningen af Danmark. Med udgangspunkt i nationalismens opblomstring i starten af 1800-tallet i både Europa og Danmark har vi undersøgt, hvordan denne var med til at forme Danmark både politisk og fysisk. Vi har arbejdet med bruddet fra enevælde til demokrati og i den forbindelse undersøgt de forskellige politiske grupperinger i tiden, samt hvilken rolle særligt de nationalliberale med Orla Lehmann i spidsen spillede i presset imod enevælden, der endte med en fredelig revolution. I forbindelse med arbejdet med sprogets rolle for nationalfølelsen, har vi trukket tråde mellem Hiort-Lorenzen, der talte dansk i den slesvigske stænderforsamling og Aki Mathilda Høgh Dam, der i 2023 holdt tale på grønlandsk ved folketingsdebatten om Rigsfællesskabet. Desuden har vi arbejdet med, hvordan nationalismens tanker gav næring til modsætningsforholdet mellem det danske og det tyske og hvordan det fysisk kom til udtryk i de slesvigske krige, der endte med at reducere Danmark til en småstat – og senere undersøgt hvordan Sønderjylland på demokratisk vis blev stemt ”hjem” til Danmark efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Afslutningsvis har vi undersøgt, hvilke grupper der historisk har været udelukket fra demokratiet og diskuteret hvilke konsekvenser, det har for demokratiet, når forskellige befolkningsgrupper er udelukket fra demokratisk deltagelse.

Materiale:
Danmark fra oldtid til nutid, s. 144-158, 169-174, 178-184, 193-195
Interaktivt Danmarks kort: https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/interaktivt-danmarkskort
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten – afsnit 8 (uddrag)
Hun insisterede på at tale grønlandsk i Folketingssalen – og så blev Karsten Hønge sur, dr.dk den 12. maj 2023 https://www.dr.dk/nyheder/politik/hun-insisterede-paa-tale-groenlandsk-i-folketingssalen-og-saa-blev-karsten-hoenge#!/
Tale på grønlandsk vinder årets danske tale 2023, Altinget den 24. oktober 2023 https://www.altinget.dk/navnenyt/tale-paa-groenlandsk-vinder-aarets-danske-tale-2023
1864, afsnit 7 (uddrag om slaget ved Dybbøl), DR 2014

Kilder:
Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841 https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmann_-_Falstertalen_30._januar_1841 (uddrag)
Hiort-Lorenzen taler dansk i Slesvig stænderforsamling 1842
Aki Mathilda Høegh Dams tale ved Folketingsdebatten om rigsfællesskabet https://www.youtube.com/watch?v=-zsVAHz_w1g (uddrag)
Den danske regerings svar til den slesvig-holstenske deputation den 24. marts 1848
Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (uddrag) URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_%C7%80_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849
Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866 URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_gennemsete_Grundlov,_28._juli_1866
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888 URL: https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Da verden blev større - De store opdagelser

Vi arbejder med de store opdagelser for at undersøge hvordan europæernes horisont udvidede sig i denne tidsperiode (ca. 1300-1600) både mentalt, videnskabeligt og geografisk. Vi undersøger baggrunden for at europæere drager ud i det ukendte og hvordan mødet med de store Latin-amerikanske højkulturer forløb. Fokus er især på aztekerriget i Mexico. Vi undersøger hvilken rolle kristendommen spiller for menneskesynet ift. dem man møder. Hermed arbejder vi med en kulturmødevinkel - os/dem. Vi afslutter med processen i Valladolid og undersøger de forskellige menneskesyn som processen viser og disses betydning for europæernes tilgang til "de andre" i tiden fremefter.

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal 2016, 255-263
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2008, s. 185-190 (kilde 43) 191-196 (kilde 44, 45 + 46)
Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne", Munksgaard,1999, s. 32-36, 43-51 (inkl. kilder)
Jesper Nielsen: Opdaget? Columbus 2018, s. 11--28, 35-48, 56-64
https://www.information.dk/debat/2000/01/tid-besindelse

Film:
DR2 02.02.2010: "Americo Vespucci" 14 min



I alt gennemgået stof af et omfang på ca. 78 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolution!

Forløbet starter ud med en diskussion om hvordan vi kan definere begrebet revolution. Derefter er hovedfokus i forløbet den Franske Revolution. Vi undersøger det gamle regime - enevælden i Frankrig og oplysningstidens filosofi. Derefter ser vi på selve forløbet af revolutionen, og diskuterer hvorfor revolutionen ender i terrorregimet og senere i Napoleons styre. Vi ser på revolutionens politiske ideer og på hvordan disse udfordres dels af den gamle elite og dels af sans-culotterne. Endelig slutter vi af med Wienerkonferencens forsøg på at skrue tiden tilbage til før revolutionen og diskuterer hvilken indflydelse revolutionen fik på kortere og længere tid.


Materiale:
Rasmus Kjærgaard Petersen: "Den Franske Revolution - triumf eller tragedie", Systime 2024, s. 7-14, 17-22 (tekst 1-5), 23-29, 55-66, 71-78, 80-81 (tekst 12: Menneskerettigheds-erklæringen 1789), 87-90, 93-101, 107-112, 115-121, 129-140, 173-179, 187 (tekst 34) og 189 (tekst 36)
Birte Pedersen: "Europa var en smadret kop, der skulle limes" i Kristeligt Dagblad 27.10.2014

Film:
BBC Documentary 2015 "The French Revolution" History Channel, minuttal 1.09-1.29.15
DR2 08.10.2012: BBC Dokumentar: "Verdenshistorien del 6: Revolution", minuttal 12.40-27.00.


I alt svarende til ca. 90 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og folkedrab

Vi har i forløbet undersøgt hvordan et folkedrab defineres - FNs folkedrabskonvention og brugt Stantons teori om stadier  i et folkedrab. Fælles har klassen arbejdet med holocaust og med udvalgte kilder. Derefter arbejdede klassen i grupper med andre folkedrab: Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Irak og Rawanda som de fremlagde for hinanden.


Materiale:

Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til folkedrab. Før under og efter Holocaust", Columbus 2023, s. 7-11. 14-20, 22-29, 42-47, 53, 55-75

Vi arbejdede desuden med hjemmesiden Folkedrab.dk:

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab - materiale til forskellige folkedrab, som grupperne tog udgangspunkt i.


I alt gennemgået ca. svarende til 50 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperialisme og 1. Verdenskrig (ca. 1850-1918)

I forløbet skal vi på baggrund af imperium og imperialisme teori undersøge imperialismen og dens udvikling i perioden. Vi undersøger bl.a. forskellige politiske og nationale tilgange til imperialisme og ser på konsekvenserne deraf. Vi arbejder derefter med årsager og konfliktoptrapning til 1. Verdenskrig samt krigen og Versailles-freden betydning  for fremtiden. Til sidst arbejder vi med erindringshistorie og ser på hvordan 1. Verdenskrigs er blevet brugt erindringshistorisk.

Materiale:

Bøger:
Peter Frederiksen m. fl.: " Grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime 2001: side 101-104 (kilde 23), 117-130, 157-161 (kilde 41, 42 og 43)
Peter Fibiger Bang m.fl.: ”Imperier fra oldtid til nutid”, Columbus 2017, s. 14-20, 167-171, 180-182 (kilder)
Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration" (ny udg.), Gyldendal 2016, s. 197-214, 216-220 (kilde 2 og 3)

www-sider:
Interaktiv side om krige 1914-nu: http://www.poppyfield.org/
https://www.vox.com/a/world-war-i-maps
https://denstorekrig1914-1918.dk/krigens-forloeb/krigen-kort-baggrund-forloeb-og-afslutning/

Til erindringshistorie i forbindelse med 1. Verdenskrig er brugt:
Niels Arne Sørensen, SDU: Om erindringen af 1. Verdenskrig: https://www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw (foredrag)
Nils Arne Sørensen: "Erindringssteder", Syddanske Universitet 2010 (artikel i pdf)

Mindesmærker der er arbejdet med: (alt materialet ligger som pdf under indehold)
Scottish National War Memorial
Tannenberg mindesmærket (der nu er væk)
Douaumont mindesmærket ved Verdun
Den ukendte soldats grav (som fænomen og konkret i London)
Kilder: "Brev til Imperial War Graves Commision 1.12.1918" (i pdf) og "Til min ukendte kriger 11.11.1920" (i pdf)

Artikel:
Fyens Stifttidende  22.06.2014: "Arven fra den store krig"

Film:
DRK 16.07.2012: Arven efter Imperiet afs. 5: "Gode gerninger". (i uddrag ca. 30 min)
Peter Jackson: "They Shall Not Grow Old", Imperial War Museum, 2018. (95 min)



I alt gennemgået stof svarende til ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp i det 20ende årh.

Forløbets fokus er på den kolde krigs ideologiske modsætninger. Vi undersøger dels den kolde krigs opstarten i perioden ca. 1945-49 og dels afslutningen ca. 1985-90. Vi ser også på forskellige tolkninger af den kolde krig og diskuterer om den kolde krig egentlig er afsluttet.
Midtvejs i forløbet arbejdedes der i små grupper omk. enten Berlin-problematikken eller Cuba-krisen. Grupperne får udleveret grundbogsstof og kilder i et af emnerne og skal derefter udarbejde problemstillinger, som skal besvares via materialet. De fremlægger mundtligt for læreren og en anden gruppe med det andet emne.



Materiale:

Knud Ryg Olsen m.fl.: ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering”, Systime 2009, s. 15-28, 31-37, 38-39 (kilde 1 + 2: Churchill om Jerntæppet 1946 og Stalin om Sovjetunionens ret 1946) 40-42 (kilde 3: Truman-doktrinen), 45 (kilde 5: Vyshinsky, om Marshall-planen), 48-49 (kilde 7: Jagten på de røde), 149-156, 157-158 (kilde 32: Ondskabens imperium), 161-167, 297-302, 303-309 ( kilde 55 + 56: Fukuyama og Huntington)

NB: Kun ½ af klassen på hvert emne.
Materiale Berlin-problematikken:
Carl-Johan Bryld: ”Den nye verden”, Systime 1997, s. 15-16, 25-26, 65-66, 227-230, 248
Johan Bender m.fl.: ”Stormagtspolitikken 1945-1982”, Munksgaard 1992, s. 28-31, 35-37 (kilder)
Materiale Cuba-krisen:
Carl-Johan Bryld: ”Den nye verden”, Systime 1997, s. 64-69, 324-326
Johan Bender m.fl.: ”Stormagtspolitikken 1945-1982”, Munksgaard 1992, s. 112-119 (kilder)

Videnskab.dk 25.02.2014: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-raser-debatten-om-den-kolde-krig/

Faktalink – perspektiv på den kolde krig: https://faktalink.dk/emner/den-kolde-krig#perspektiv


Film:
DR2 25. okt. 2006: Det ideelle samfund (53 min)
DR2 nov. 2006: Den kolde krig serie: Afsnit 23: Murens fald 1989 (47 min)
DR2 nov. 2006: Den kolde krig serie: Afsnit 24: Status 1989-91 (minuttal 5-12 + 36-45)


I alt gennemgået stof af et omfang på ca. 75 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mellemøsten - Israel og Palæstina konflikten

Forløb om Israel/Palæstina med udblik til den kolde krig.

Særlige fokuspunkter:
Zionismens opståen. Englands rolle og det britiske mandat. Israels oprettelse og 1948/1949-krigen. 6 dages krigen i 1967 - de besatte områder, de jødiske bosættelser og muren/sikkerheds-hegnet. Den palæstinensiske organisering - primært PLO/Fatah og Hamas. Kort om  Intifada og Oslo-fredsprocessen, samt dennes betydning. Situationen i dag.

Materiale:
Henrik Wiwe Mortensen: ”Israel – en stat i Mellemøsten”, Systime 2017, 2.udg.; side 11-13, 15-18 (inkl. kilde 1: Theodor Herzl), 21-25, 47-58 (inkl. kilde 7 + 8, Israels uafhængighedserklæring +Den Arabiske Ligas erklæring 1848), 81-88, 90 (kilde 14, FN-res. 242), 137-141, 151-158 (inkl. kilde 23, Oslo-aftalen).

Operation Dagsværk hæftet: "Palæstina 98": side 20-21 (PLO Charter og Arafats tale i FN)

Hamas Charter 1988: https://www.his2rie.dk/kildetekster/de-muslimske-broderskaber/tekst-11/

Artikler:

"Israel and the Palestinians: Can the settlement issue be solved?" 18.11.2019
https://www.bbc.com/news/world-middle-east-38458884

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muren-der-overskred-den-gr%C3%B8nne-linje

Politiken.dk 02.05.2020: Ilan Pappe: "Tostatsløsningen er blevet en zombie (i pdf)

Lars Erslev Andersen: "Glem tostatsløsning. Betingelsen for fred i Mellemøsten er, at Israel bliver en sekulær stat", 22.04.2024. https://www.diis.dk/publikationer/glem-tostatsloesning-betingelsen-fred-mellemoesten-israel-sekulaer-stat

Interaktiv side: https://conquer-and-divide.btselem.org/map-en.html

Udsendelser:
Horisont DR1 07.03.2023: Byen delt af had. https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-byen-delt-af-had_372435 (25 min)

Hebron settlers and the olive harvest : https://www.youtube.com/watch?v=JMA3baJa6tg (5 min)

I alt gennemgået stof svarende til ca. 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer