Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Lasse Michael Jensby
|
|
Hold
|
2023 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Danmarks demokratisering
INDHOLD
Forløbet har sit fokus på det danske demokratis udvikling frem til og med genforeningen i 1920. Historien er præget af en kamp om valgretten og regeringsmagten. Den politiske og den kulturelle nationalisme blev koblet sammen hos de nationalliberale med hovedfiguren Orla Lehmann, der ønskede et samlet dansk rige, der skulle have sin grænse mod Tyskland ved Ejderen - et grænseproblem, der først blev løst ved genforeningen i 1920. Man var dog bange for pøbelvælde, som man så det under den franske revolutions terrorregime, og det var ikke alle der fik tildelt valgretten i første omgang - det blev uden de syv f’er: fruentimmere, folkehold (tjenestefolk mm.), fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Først i 1915 fik kvinder og tyende stemmeret.
En anden demokratisk problematik var retten til at udpege regeringer. Fra 1870 blev det Forenede Venstres fremmeste mål at få indført parlamentarisme i Danmark; det vil sige, at en regering ikke kan have magten, hvis den har et flertal imod sig i folketinget (negativ parlamentarisme). Venstres vælgere var primært bønderne, der op gennem 1800-tallet udviklede et demokratisk sindelag grundet landboreformerne, højskolerne og andelsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet ledtes Danmark af Højre-regeringer, der styrede landet ved hjælp af midlertidige love - de såkaldte provisoriske love - da Venstre nægtede at stemme for finansloven. Først i 1901 fik Danmark den første Venstre-regering, og siden da har parlamentarismen været et princip i det danske folkestyre (selv om det først blev skrevet ind i grundloven i 1953).
MATERIALER
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016. 2. udgave. Side 106-108, 114-118 og 131-144
Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842. Danmarkshistorien.dk
Orla Lehmanns tale ’De begavede de dannede og de formuende’, 1860. https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=330.
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888. Fra danmsrkshistorien.dk
Danmarks Riges Grundlov 1849. §§1-3, 18-19, 34-36, 40, 85-87, 91 og 93
Danmarks Riges Grundlov 1915. §§30-31
Billede af kvindetoget
Danske Kvindesamfund: Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. juni 1915. Fra Kvinde og Samfundet nummer 12, 1915
Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten. DR 2017. 0:00:00-0:32:00
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Velfærdsstaten
INDHOLD
Da Danmark blev demokratisk i 1849, overgik ansvaret for borgerne til det nye styre fra kongen. §89 i grundloven siger, at hvis ikke man kan forsørge sig selv, så skal staten træde til, men ikke hvordan, eller hvad det skal koste for borgeren. Fra 1890’erne bliver en række tiltag besluttet, hvor velfærden er tænkt ind i en forsikringsbaseret virkelighed, der harmonerer godt med et borgerligt menneskesyn. Man kan få hjælp, hvis man er værdigt trængende, ellers mister man sine borgerlige rettigheder. Dette ændres i mellemkrigstiden, hvor det fortrinsvist er Socialdemokratiet der sammen med Radikale Venstre har regeringsmagten, så skøn og almisse erstattes af ret og takster. Det er dog stadig velfærd til de få. Men med efterkrigstidens økonomiske opblomstring og især højkonjunkturen i 1960’erne udbygges velfærden til at gælde alle. Folkepension, SU, daginstitutioner med mere er en realitet. Arbejderklassen bliver i denne periode middelklasse med villa i forstæderne og egen bil. Staten er stor og skattetrykket vokser, og det gør utilfredsheden med de gamle partier også. I en sådan grad at folketingsvalget i 1973 ændrer det politiske landskab.
Årtierne siden har været præget af reformer, der skulle tilpasse statens udgifter til nye vilkår og den demografiske udvikling.
LITTERATUR
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016. 2. udgave. Side 289-306 og 316-318)
Dokumentar: Historien om Danmark (9): Det svære demokrati. DR1, 2017. Minuttal: 38:30-44:41 (om Kanslergadeforliget)
Dokumentar: Historien om Danmark (10): Velfærd og kold krig. DR1, 2017.
Kanslergadeforliget – danmarkshistorien. https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4
Socialdemokratiske valgplakater fra 1926, 1946, 1960, 2019
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jordskredsvalget-i-1973
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/centrum-demokraternes-partiprogram-1977
Fremskridspartiets folder om skattevæsensuhyret fra 1973: http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object37030/da/
Ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den franske revolution
INDHOLD
Forløbet tager afsæt i kolonitidens handelsimperialisme og merkantilistiske økonomi som baggrund for en forståelse af oplysningstænkernes liberale idéer (såvel den politiske liberalisme hos Rousseau, Locke og Montesquieu som den økonomiske liberalisme hos Adam Smith). Efter en introduktion til det franske samfund før den franske revolution introduceres eleverne til utilfredsheder i det franske samfund for at følge både den moderate fase af den franske revolution (1789-1792) og en radikale fase (1793-1794). Slutteligt diskuteres den franske revolutions arv.
MATERIALER
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2007. 1. udgave. Side 59-75.
Senmiddelalderlig afbildning af stændersamfundet. Johannes Lichtenberger, 1488. https://www.wikiwand.com/da/H%C3%B8jmiddelalder
Adam Smith om markedsøkonomi, 1776 og Adam Smith om statens opgaver, 1776. Ideologernes kamp. Systime. https://ideologi.systime.dk/?id=142
Cahier de doléances (”klagebrev”) fra tredjestand i Longne 1789. https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=308
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789. Verden før 1914. Systime. https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=96
I alt ca. 30 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kinas nyere historie
INDHOLD:
Forløbet søger at forstå det moderne Kina gennem en indføring i de sidste 100 års historie. Fra etableringen af det kommunistiske Kina over Maos revolutionære periode (med omvæltninger, det store spring og kulturrevolutionen til det moderne kommunistiske, nationalistiske og kapitalistiske Kina, som Deng Xiaoping lagde grundstenene til.
MATERIALER:
Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. E-bog, Systime. Kapitlerne: Planøkonomi – og ”Det store Spring”, Kulturrevolutionen - og Maos arv, "Socialisme med kinesiske særtræk" samt Kina – en økonomisk supermagt.
Larsen, Henrik Bonne m.fl.: Kina efter 1840 - riget i midten i fokus på ny. Systime, 2010, s.30-38
Socialistiske sange: Sådan er kapitalismen
Dokumentar: Vores Århundrede (20:26): Det store spring fremad. BBC 1997.
Dokumentar: Verdens brændpunkter - Beijing 1989. DR2, 2015. Minuttal: 00:24:56-00:37:00
Mao Zedong: Den tåbelige gamle mand, der flyttede bjergene. I Andersen, m.fl.: Kinesiske religioner og livsformer. Gyldendalske Boghandel 1990.
Spurvejagt. Artikel fra Folkets Dagblad, april 1958. http://www.his2rie.dk/index.php?id=5945
”Formand Mao viser os vejen frem” (plakat fra 1967). Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime.
At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk. Karner, Lasse: Det nye Kina. I-bog. Forlaget Columbus
Der blev evalueret
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Det tredje rige
INDHOLD
Med afsæt i første verdenskrig og Versaillesfreden følges Weimarrepublikkens kamp for demokrati i et forarmet Tyskland hen til det tyske nazistpartis overtagelse af magten samt dets idealer. Der er særligt fokus på organismetanken, førerkulten og den særlige tyske nationalisme, der deler verden ind efter racer, og hvordan dette bliver realiseret i det tredje rige fra 1933-1945.
MATERIALER
Frederiksen, Peter: Det tredje rige - fællesskab og forbrydelse. Systime, 2009. 2. udgave, 3. oplag. Side 7-13 (i uddrag), 16-17 (novemberforbryderne), 18-20, 22, 24-27, 31-32, 37-38, 42-43, 45-47, 53, 57-63, 76-79, 88, 102-107, 109-111 og 113-117 samt teksterne ”Versailles-traktaten”, ”Kampen mellem racerne” (fra Mein Kampf) og ”Hvad skal jøden med et klaver”
http://www.fallen.io/ww2/
Sadic, Zeki Laurent: Første verdenskrig 1914-1918. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4 (i uddrag)
To plakater: ”Alle Zehn-jährigen ind die HJ”
Adolf Hitlers tale på syvårsdagen for NSDAP’s magtovertagelse, 30. januar 1940. Kilde: https://www.dansketaler.dk/tale/adolf-hitlers-tale-pa-syvarsdagen-for-nsdaps-magtovertagelse
Ca. 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Verden efter 1945
INDHOLD
Forløbet forholder sig til om den kolde krig er en afsluttet epoke i verdenshistorien, eller om den er en del af en større historie, der både begyndte før og fortsatte efter. Både USA’s og Ruslands historie blev belyst fra 1700-tallet og frem i grove træk, mens perioden fra 1945 til 1991 – kaldet den kolde krig – blev behandlet mere indgående med fokus på ideologier, rustningskapløb og alliancer. Gennemgående for forløbet er en vurdering af, om Rusland/Sovjetunionen og USA er at betegne som imperier (fortsat).
MATERIALER
Fremstillinger
Bang, Peter Fibiger, m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus 2017. Side 15-20
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016. 2. udgave. Side 245-253 og 256-268
Dokumentar (49 minutter): Den kolde krig (11): Vietnam 1954-1968. DR2, 2006
Andersen, Lars Erslav: Er Trumps plan at opdele verden i tre interessesfærer? Kronik, DIIS 6. marts 2025. https://www.diis.dk/publikationer/trumps-plan-opdele-verden-tre-interessesfaerer
https://faktalink.dk/emner/rusland-op-til-1991
https://lex.dk/Ruslands_historie
https://lex.dk/USA's_historie
Kilder
Trumandoktrinen erklæres 15. marts 1947 (uddrag). Fra Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime. E-bog
“Doomsday Clock” Ticks Closer to Midnight. Statista, 29. januar 2025. Data- og statistikbureau. https://www.statista.com/chart/33857/doomsday-clock-timeline/
Verdens demokrati index fra 1 (mørkerød) til 10 (mørkegrøn). Finanshuset Demetra. 2018. https://www.demetra.dk/verdens-demokrati-index-fra-1-moerkeroed-til-10-moerkegroen/
Her er centrale uddrag fra Vladimir Putins opsigtsvækkende tale om Ukraine (uddrag)
Artikel, Dagbladet Information. 22. januar 2022 https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine
Normalsider: 50
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Israel-Palæstina
INDHOLD
Forløbet om Israel-Palæstina tager afsæt i den politiske vision om en sekulær stat for jøder, zionismen, som den former sig i slutningen af 1800-tallet. Dernæst følges tiden op til Israels grundlæggelse i 1948, hvor Englands dobbeltspil sætter sit præg på udviklingen i området i mellemkrigstiden.
Størsteparten af forløbet følger dog uafhængighedskrigen/katastrofen 1948-49 og dens følger, seksdageskrigen i 1967 og dens betydning for det moderne Israel som besættelsesmagt samt PLO's tilblivelse og den palæstinensiske kamp for et selvstændigt land.
Slutteligt undersøges Oslo-aftalens betydning for den nuværende situation, og det diskuteres, om det var grundlaget for en varig fred eller en fortsættelse af striden om et land.
MATERIALE
Mortensen, Henrik Wiwe: Israel - en stat i Mellemøsten. Systime, 2011. 1. udgave. Side 9-11, 13-14, 18-22, 24-26, 50-56, 90-96, 151-153, 155, 164-170 samt tekst 1 (uddrag af ”Den jødiske stat”) og tekst 14 (FN-resolution 242, 22. november 1967)
Hamas Charter 1988 (uddrag). Fra his2rie.dk
Winston Churchill og de fyrretyve røvere. Politiken, Sektion PS, 3. august 2014
Dokumentar: Anders Agger indefra: Israel. DR2, 2013
YouTube: Farfour "martyred" by Israelis in final episode. https://www.youtube.com/watch?v=TrieBhaGgHM
YouTube: Jerusalem: 4000 Years in 5 Minutes (The JerusalemCenter). https://www.youtube.com/watch?v=2mR2W43t6tI
Det vi ser her er en… separationsbarriere. Artikel fra Politiken, 1. november 2013
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-18-danskerne-afholder-sig-fra-debatten-om-israel-og-palaestina-og-det-skal-tages-alvorligt-siger-professor
Ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Danmark og Grønland
INDHOLD
Forholdet mellem Grønland og Danmark med særligt fokus på identitet og suverænitet. Hovedvægten ligger på moderniseringen af Grønland i 1950erne og 1960erne, der ændrede grønlændernes liv og livsgrundlag med sociale omkostninger til følge, men som også moderniserede landet og gjorde velfærd tilgængelig. I forbindelse med denne modernisering fokuseres på tre sager, som i nutiden har betydning for forholdet mellem den tidligere danske koloni og Danmark: eksperimentbørnene, de juridisk faderløse og spiralkampagnen. I lyset af disse sager er den danske reaktion på fortiden blevet belyst. Den nyere historie har bevæget sig i retning af mere og mere selvstændighed og en større grad af national bevidsthed hos grønlænderne.
MATERIALER
Fremstillinger
Why does Denmark Own Greenland? https://www.youtube.com/watch?v=pS_zMuGGY5k
Lavtsen, Ulrik m.fl.: Flere sider af KS. Grønland. Lindhardt og Ringhof, 2017. Side 9-33, 48-54, 58-63.
Det var en anden tid. Grønland (1:5): Den Kongelige Grønlandske Handel - dengang vi masseovervågede grønlænderne. Radio IIII, 2023. https://radio4.dk/podcasts/det-var-en-anden-tid/den-kongelige-gr-nlandske-handel-dengang-vi-masseo
https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/
Dokumentar: Historien om Grønland og Danmark: Det nye Grønland. DR1, 2022
Nationalisme fra FaktaLink (uddrag). https://faktalink.dk/emner/nationalisme#udvikling (uddrag)
https://knr.gl/da/nyheder/eksperimentb%C3%B8rn-f%C3%A5r-250000-kroner-i-erstatning-fra-staten
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenlandske-eksperimentboern-kraever-erstatning-fra-den-danske-stat
https://menneskeret.dk/nyheder/spiralkampagne-groenland-udgoer-grov-kraenkelse-menneskerettighederne
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mette-frederiksen-moedte-ofre-spiralkampagne-et-moerkt-kapitel-i-vores-historie
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/juridisk-faderloese-groenlaendere-kraever-undskyldning-fra-danmark
Kilder
Høegh-Dam, Aki-Mathilda: Tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet. 12. maj 2023
Statsministerens brev til de grønlandske børn (download pdf på hjemmesiden): https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/undskyldning-til-de-22-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951/
Deadline 12. december 2024. Fra minuttal 6:19- 13:16 https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?faust=CFUTV1141122 (Mute B. Egede kalder spiralkampagne for folkemord)
Domstolsafgørelse om juridisk faderløse: https://domstol.dk/media/ozihmww4/juridisk-faderloese.pdf
Lov om Grønlands Selvstyre: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/473
Oversigt over hjemtagne sagsområder: https://stm.dk/media/stlby3z1/gr-oversigt-over-sagsomraader.pdf
Ca. 70 normalsider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Romerriget
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Lange linjer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58062846524",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58062846524",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58062846524"
}