Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christine Bergfeld
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Imperier: det romerske imperium
Titel 2 Forløb 2. Danmarks tilblivelse
Titel 3 Forløb 3: Grønland og Rigsfællesskabet
Titel 4 Forløb 4: Vejen til folkedrab
Titel 5 Forløb 5: Demokrati og demokratisering
Titel 6 Forløb 6: Kina - Riget i midten
Titel 7 Forløb 7: Europæisk integration
Titel 8 Forløb 8: Kampen om historien - en ny verdensorden
Titel 9 Forløb 9: Revolutioner
Titel 10 Forløb 10: Historiefaget i teori og praksis
Titel 11 Forløb 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Imperier: det romerske imperium

Dette forløb sigter mod en første indføring i Historie som gymnasiefag - herunder det metodiske kildearbejde samt forskellige studietekniske redskaber, såsom arbejde med mindmaps, tidslinjer, fagbegreber samt teoretiske modeller.

Tematisk set undersøger forløbet Romerrigets udvikling fra bystat til imperium. Der ses på, hvordan republikkens styreform i stigende grad bliver udfordret af indre spændinger og magtkampe i takt med Roms ekspansion. - Fokus i den forbindelse er på ekspansionernes konstante krigsførelse og den deraf følgende professionalisering af hæren på den ene side og koncentrationen af magten på få succesrige feltherrer på den anden side.
Hvor ovennævnte fokus er på den politiske udvikling, ses dernæst på sociale forhold, når republikkens clientela-system undersøges. Med republikkens transformation til kejserriget, diskuteres i hvilket omfang clientela-systemet har udviklet sig til et politisk alternativ til republikkens styreform, hvor Augustus' magt ikke primært er baseret på specifikke embeder, men på hans rolle som hele samfundets patron.
Imperiets økonomiske grundlag strejfes og der ses de kulturelle påvirkninger som Roms ekspansion medfører for både de erobrede områder og Rom.

Som grundbog benyttes:
kapitel 2: "Romerriget" af Peter Fibiger Bang i Bang, P. Fibiger m.fl.: "Imperier - fra oldtid til nutid", Columbus 2017.

supplerende:
Kapitel 1: "Imperiet - en global historie fra oldtid til nutid" s. 14-20 = "Magtens hemmelighed: Hvordan imperier regerer" og "Teorier om imperier" i Bang, P. Fibiger m. fl.: "Imperier - fra oldtid til nutid", Columbus 2017.
Besøg og foredrag af Peter Fibiger Bang.


kilder læst i undervisningen:
Augustus "Res Gestae" kap. 26-27 (optrykt i Bang, P. Fibiger m.fl. "Imperier - fra oldtid til nutid", Columbus 2017, s. 59).
Cato "Om paterfamilias" (optrykt i Skydsgaard, J.E.: "Det romerske slaveri", Klassikerforeningens kildehæfter, 3. udg. 1993).
Indskrifter fra byerne Palmyra, Thamugadi og Banasa (optrykt i Bang, P. Fibiger m.fl. "Imperier - fra oldtid til nutid", Columbus 2017, s.62)
Polyb "Om romerske begravelsesskikke" (optrykt i Carlsen, J. "Romerriget", Systime 2001, s. 50).

I alt ca. 28 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2. Danmarks tilblivelse

"Danmarks tilblivelse" er et oversigtsforløb, hvor fokus er på vikingetidens samfundsstruktur, togter og handelsrelationer - med særlig vægt på vikingernes handelsforbindelser i øst, magtens centralisering og religionsskiftet.

Oversigtslitteratur:
Larsen, H. Bonne & Smitt, Th.: "Danmarkshistoriske oversigt", Systime 2006, s. 1 : "960 Danmarks fødsel", s. 7-17.

Kilder:
Jellingestenene på danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
Knud den Stores proklamation (1020) optrykt i: http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/960-danmarks-foedsel/1-knud-den-stores-proklamation-1020.html
Ottar og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser, ca. 890, udgivet på danmarkshistorien.dk.: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ottars-og-wulfstans-nordiske-rejsebeskrivelser-ca-890
Widukind: uddrag af "Sakserkrønike", udgivet på danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo
Billedkilder: Fire plakater med fokus på brugen af vikingetiden i eftertiden:
1) ”Hvad vil Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti?” af
Frits Clausen. 2) ”Er de dansk – saa ind i D.N.S.A.P.”… 3) ”Den danske muld – vort guld. D.N.S.A.P.” og 4) ”Vaagn og stem for Danmark” – Plakaten stammer fra folkeafstemingen om Sydslesvig, 1920. Billedkilderne er trykt i: ”Siden Saxo” Nr 2 26. årgang : Magasin for dansk historie (nr. 1 s. 51 og nr. 2, s. 48-49) og i Anne Katrine Gjerløffs: ”Fejder om fortiden”, Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot - Historisk Samfund for Als og Sundeved 2007)

I alt ca. 19 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Grønland og Rigsfællesskabet

Grønland – et forløb om Grønlands historie med fokus på Grønland som dansk koloni, kulturmøde, modernisering og rigsfællesskab.
Forløbet er led i dansk-historieforløbet og munder ud i dansk-historieopgaven i slutningen af skoleåret.

Forløbet har dermed to fokusområder - det faglige og det studieforberedende. Den faglige del er anlagt som et kronologisk forløb, begyndende med de tidligste møder og tiden før koloniseringen, for så at gå videre med koloniseringens forskellige perioder. Der gøres lidt ophold ved 2 vk og dens betydning for Grønlands åbning for omverdenen og for Grønlands betydning for Danmark. Dernæst ses det på afkoloniseringen, moderniseringsprocessen, selvstændighedstankerne, hjemmestyre og selvstyre. Afslutningsvist ses på Grønland i dag, på Rigsfællesskabets fremtid og på kolonitidens arv. I dansk-historieopgaven er der fokus på nogle af de aktuelle udfordringer, som Grønland har i dag.

Den studieforberedende fokusområde handler om skriftlighed i faget. Gennem skriveøvelser trænes dels den faglige formidling, de formelle krav til større skriftlige opgaver og de forskellige taksonomiske krav. Det kildekritiske arbejde indgå i forbindelse med de skriftlige øvelser.

Som grundbog anvendes: R. Augustesen & Kr. Hansen "Grønland – Historie, Samfund, Religion" (Systime, 2016), s. 11-32. Serien : "Rigsfællesskabets historie" - del 1-6 af Martin Breum og Jakob Gottschau, DR (2016), film om Grønland (produceret af det Nordatlantiske Hus): https://youtu.be/Mtioc8EtIaw (02:00 m.).

Af kildemateriale læses "Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar" (1941), https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-13/

Som ude-af-huset aktivitet indgår et besøg på det Nordatlantiske Hus i Odense med øvelser, kunstudstilling, vr-oplevelser, film og foredrag med fokus på Rigsfællesskabet og dets fremtid.

I alt ca. 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Vejen til folkedrab

Undervisningsforløbet »Vejen til folkedrab« tager afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, og eleverne undersøger Holocaust som historisk case. Teorien om de ti stadier bryder den historiske udvikling op i faser, hvilket giver eleverne kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med FNs Folkedrabskonvention og gør nedslag i emner som propaganda, antijødisk lovgivning, Krystalnatten, ghettoer, Einsatzgrupper, Wannseekonferencen og udryddelseslejrene.

Klassens studietur går til Krakow. Inden besøget ser vi S. Spielbergs film "Schindlers liste" og sætter denne i relation til , hvor et besøg i Auschwitz-Birkenau supplerer fremstillings- og kildematerialet og sætter fokus på erindringskultur og historiebrug.

Sidst i forløbet arbejder eleverne med Holocaust-benægtelse og konspirationsteorier og skærper derigennem deres forståelse af sammenhængen mellem det historieskabte og historieskabende.

I forløbet anvendes en række historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer, historiesyn samt historiske problemstillinger. Som afslutning på forløbet sættes fokus på debatten om redningen af de danske jøder.

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:
Holocaust og andre folkedrab
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Undervisningsmaterialer:
Solvej Berlau og Stine Thuge, »Vejen til folkedrab«, Forlaget Columbus, 2023 s. 6-11, 12-21, 22-29, 40-47, 48-57, 66-75, 76-83, 84-93.94-103, 104-111, 112-123, 174-183.
Johan Oettinger, »Seven minutes in the Warsaw Ghetto«, Basmati film, 2012
United States Holocaust Memorial Museum, »World War II and the Holocaust«
United States Holocaust Memorial Museum,»The Voyage of St. Louis« United States Holocaust Memorial Museum,»Einsatzgruppen«
Yad Vashem,»The Auschwitz album«
Yad Vashem,»Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja«
S. Spielberg "Schindlers liste" (spillefilm fra 1993)

I alt ca. 124 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Demokrati og demokratisering

Forløbet introducerer begrebet "demokratisering" overfor demokrati som styreform og ser udviklingen af det danske demokrati som en vedvarende proces. Der er tale om et oversigtsforløb med nedslag på afgørende begivenheder i udformningen af det danske demokrati. Fokus ligger derudover på de forestillinger, holdninger og argumenter, som er ytret af såvel tilhængere som modstandere af demokrati som styre- og livsform. Som grundbog benyttes kap. 5. "Det danske demokrati" af Claus Friisberg i serien Fokus - Kernestof i Historie, bd. 2, Gyldendal 2009.

Kilder:
- Attentat på Konseilspræsidenten - leder i Politiken 22. oktober 1885, udgivet på danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/attentat-paa-konseilspraesidenten-leder-i-politiken-22-okt-1885
- "Kongen begår statskup", avisartikel fra Socialdemokraten 29. marts 1920 udgivet på: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/social-demokraten-kongen-begaar-statskup-29-marts-1920
- "Kvindens politiske valgret og valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888, udgivet på danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
- Københavns Tjenestepigeforening: ”indbydelse til møde”, 1906 og forside af Tjenestepigernes blad, udgivet på danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/koebenhavns-tjenestepigeforening-indbydelse-til-moede-1906
- Stemmeprocenter ved kommunal- og rigsdagsvalg, 1909-1921, udgivet af danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/stemmeprocenter-ved-kommunal-og-rigsdagsvalg-1909-1921
- "Strejftog på det kvindelige erhvervsområde", 1887, udgivet på: danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/strejftog-paa-det-kvindelige-erhvervs-omraade-1887
- Kanslergadeforliget -  Socialdemokratens forside 30. januar 1933: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-social-demokratens-forside-30-januar-1933
- Uddrag af Alf Ross: "Ordet eller Sværdet?", Politiken, 23.03.1946, udgivet på: danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/alf-ross-ordet-eller-svaerdet-1946

Billedkilde: Den grundlovgivende forsamling
Kvindernes tog 1915 – samtidige fotografier

supplerende:
Om valgret og valgbarhed: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-den-lige-og-almindelige-valgret

Om Påskekrisen: https://www.dr.dk/studie/historie/paaskekrisen-i-1920; https://lex.dk/P%C3%A5skekrisen_1920

Om Martsministeriet : https://graenseforeningen.dk/leksikon/martsministeriet-1848


I alt ca. 34 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Kina - Riget i midten


I dette forløb vender vi blikket væk fra Europa og til en parallel verden: den kinesiske civilisation. Med afsæt i en diskussion af, hvad civilisation er, arbejder vi med det kinesiske kejserrige som samfundssystem, kontakten med omverdenen, erfaringerne i imperialismens tidsalder, borgerkrigen og kommunismens sejr, kulturrevolutionen, den økonomiske vækst og slutter med en diskussion af, hvilken rolle Kina spiller i verden anno 2025.

Som grundbogsmateriale anvendes: "Civilisationernes Verdenshistorie - Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500" af Carl-Johan Bryld, Systime 2017.

Supplerende:
podcast:  
- Den daglige dosis | Det store pandadiplomati: Sådan forhandler man med Kina | DR LYD - ikke længere aktivt. Indholdet svarer dog til følgende artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik-og-pandaer-6-historier-om-panda-diplomati
-  Philosophy For Our Times: The End of the West? (42 min.). Link: https://art19.com/shows/philosophy-for-our-times/episodes/2481c7fc-cd8d-4c88-b8df-2ccc2ec450b8
- Explainer: Sæson 22 - Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-taiwan-saa-vigtig-for-kina-og-usa_329776

Kilder:
- Yang Liens anklage mod Zhongxian (1624), udgivet i C.-J. Bryld (2017)
- uddrag af den kinesiske kejsers svar til den britiske konge George d. III fra den 23. september (1793), udgivet i C.-J. Bryld (2017)
- Jiang Jieshis tale om national forening (marts 1945), udgivet i C.-J. Bryld (2017)
- Proklamation fra rødgardisterne ved en skole i Quinghua (november 1966), udgivet i C.-J. Bryld (2017)
- avisartikel fra 'Chen Aftenavis (25. august 1966), udgivet i C.-J. Bryld (2017)
- Uddrag af Kinas forfatning, udgivet på www.his2rie.dk (https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-8/ )
- Mao Zedeongs tale i forbindelse med Folkerepublikken Kinas første forfatning, udgivet på: www.his2rie.dk (https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/ )
- Jiang Zemins tale ved Deng Xiaopings begravelse d. 24. februar 1996, udgivet i C.-J. Bryld (2017)

Sider i alt: ca. 66 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Europæisk integration

Forløbet stiller skarpt på det europæiske samarbejde gennem snart 80 år med særlig fokus på motiverne bag oprettelsen af et forpligtende samarbejde, udviklingen af samarbejdet i en omskiftelig verden og ændringerne i karakteren af dette samarbejde, samt hvilke udfordringer samarbejdet tidliger har stået og aktuelt står over for.

Som grundbog bruges Michael Seidelins kapitel "Europæisk integration" i serien Fokus Kernestof i Historie bd. 2: Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal  2. udg. 2016
Supplerende: Folketingets EU-Oplysning (hjemmeside) og EUs officielle danske hjemmeside.

Kilder:
Robert Schuman "Erklæringen af 9. maj 1950" (Kul og Stålunionen), trykt som kilde nr. 1 i Fokus - serien bd. 2 (se ovenfor) på s. 395.
Margaret Thatcher "tale på Europa-Kollegiet i Brügge 20. september 1988" (Fædrelandenes Europa), trykt som kilde 5 i Fokus-serien bd. 2 (se ovenfor), på s. 397-398.
Timothy Garton Ash "Europe after the Kosovo War" (Østeuropa blev svigtet), trykt som kilde nr. 8 i Fokus-serien bd. 2 (se ovenfor), på s. 401-402.

I alt ca. 25 sider
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Kampen om historien - en ny verdensorden

Dette forløb retter fokus på udviklingen af den russiske selvforståelse efter Sovjetunionens fald. Vi skal se på det russiske angreb på Ukraine, som har ført til den krig, som nu har varet i over 2 år. Især skal vi se på, på hvilken måde historien bliver brugt i konflikten. For krigen handler også om historiesyn og om, hvilken fortælling der er "den sande".
Vi skal læse Putins begrundelse for at angribe Ukraine og høre historikere, journalister og militærfolks forskellige bud på udviklingen af, formålet med og følgerne af krigen, og vi skal undersøge, hvilket lys krigen kaster over den aktuelle verdensorden. Gennem kildeanalyser af tekster fra Sovjetunionens tid, Jeltsin-perioden og Putins regeringstid skal vi indkredse de russiske narrativer over tid, for at prøve at forstå de aktuelle udfordringer af den eksisterende verdensorden.

Materiale:
Som grundbog bruger vi
- P. Steiner Jensen og K. J. Møllers "Rusland - Nye og gamle fortællinger", Systime 2021.

Desuden bruger vi:
Om kollektiv erindring: https://historiskmetode.weebly.com/kollektiv-erindring.html

Om historiebrug - historiske narrativer: https://historiskmetode.weebly.com/historiebrug---historiske-narrativer.html

Feature-artikel af dr.dk "Forstå Ukraines blodige fortid - Historien bliver brugt som et våben": https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk

Podcast: Vlad & Vlod 1:2: Putins historiesyn - Kampen om Historien m. A. Holm, DR (26.12.2023): https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-vlad-og-vlod-putins-historiesyn-1-2-11032315522
og Vlad & Vlod 2:2: Zelenskyjs historiesyn - Kampen om Historien m. A. Holm, DR (02.01.2024) : https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-vlad-og-vlod-zelenskyjs-historiesyn-2-2-11032415012

Bryld, C.: "Putin har bygget det evige Rusland", kronik i Information 27.06.2014

Gorbatjov, M.: "Perestrojka. Nytænkning i russisk politik" (1987), trykt som kilde 3.1. på s. 20-21 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Gorbatjov, M.: "Min egen historie" (2013) - uddrag trykt som kilde 3.2. på s. 23-24 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Jeltsin, B.: "Præsidentens Rusland. Boris Jeltsin. En selvbiografi 1990-1993", Børsen Bøger (1994)s. 142 og 199-200, trykt som kilde 4.2 på s. 32-33 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Jeltsin, B.:"Yeltsin resigns; In Boris Yeltsins Words: 'I Have Made a Decision'" (1. jan. 2000), New York Times. Trykt som kilde 4.3. på s. 34-36 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Navalny, A.: "Putins palace", video youtube 2021: https://www.youtube.com/watch?v=ipAnwilMncI

Putin, V.: "Programerklæring" (4. januar 2000), trykt i Dagbladet Information s. 4, genoptrykt som kilde 5.2. på s. 51-53 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Putin, V.: "Om Krims optagelse i Rusland" (18. marts 2014), trykt som kilde 6.1. på s. 65-66 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Putin, V.: "At være åben, trods fortiden" (22. juni 2021), Die Zeit, trykt som kilde 6.3. på s. 70-71 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Putin, V.: "On the Historical Unity of Russians and Ukrainians", (juli 2021), trykt som kilde 1.1 på s. 10-12 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021).

Putins tale til nationen om angrebet på Ukraine d. 24.04.2022: https://www.spectator.co.uk/article/full-text-putin-s-declaration-of-war-on-ukraine/

Stalin, J.: "Om industriledernes opgaver" (1931), trykt som kilde 2.1. på s. 15-16 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Udviklingen i Ruslands BNP, 1989-2016, trykt som kilde 5.1. på s. 50 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

Økonomiske nøgletal for Rusland i Jeltsin-perioden - trykt som kilde 4.1. på s. 31 i Steiner Jensen, P. og Møller, K.J. (2021)

I alt ca. 98 sider
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Revolutioner

Mens udviklingen det meste af menneskets historie foregår gradvist og langsom, opstår der indimellem situationer, hvor den langsomme udvikling afløses af pludselige markante forandringer, og revolutioner baner vejen for nye samfundsformer. Revolutionen har gennem de sidste godt 200 år været idealet for de bevægelser, der har ønsket at forandre samfundet grundlæggende. I dette forløb ser vi på grundlæggende træk ved revolutioner fra 1789 og frem, på teorier om revolutionens væsen og på periodiseringsprincipper. Dernæst arbejder vi i projektgrupper om seks revolutioner, der har præget historiens udvikling og spillet vigtige roller for det samfund, vi har i dag. Projektarbejdets produktkrav er at udtænke, skrive og realisere en udstilling i skolens fællesområde.



Som grundbogs materiale benyttes:
Sejer Lohse-Hansen, S. og Lunding Nielsen, D.: "Revolutioner - Fra Frankrig til Egypten", kap. 1: Baggrund og introduktion. Udgivet på Historieportalen, Systime: https://historieportalen.systime.dk/?id=1249

supplerende:
- Bonne Larsen, H. & Smitt, Th.: "Introduktion til Historie", Systime, kap. 3, s. 44-56
- Sejer Lohse-Hansen, S. og Lunding Nielsen, D.: "Revolutioner - Fra Frankrig til Egypten", kap. 2-7. Udgivet på Historieportalen, Systime: https://historieportalen.systime.dk/?id=1249

kilder:
projektgrupperne har hver især udvalgt og arbejdet med kilder fra Sejer Lohse-Hansen, S. og Lunding Nielsen, D.: "Revolutioner - Fra Frankrig til Egypten", kap. 9. Udgivet på Historieportalen, Systime: https://historieportalen.systime.dk/?id=1249 - Disse kilder indgår ikke som klassens fælles pensum.


I alt: 83 sider.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Historiefaget i teori og praksis

Dette korte forløb samler op på metode og teori i historiefaget.
I forhold til metode samles der via tekst og øvelser op på:
det funktionelle kildebegreb
ophavsanalysen
synkron / diakron analyse
repræsentativitet
historiebrug og historiske narrativer
diskursanalyse
aktør / struktur
kollektiv erindring  
I forhold til teori repeteres fagets grundlæggende idiografiske karakter og i forlængelse heraf teoriers anvendelighed og relevans.

Som materiale er brugt Rysensteen gymnasiums historie-site, Birkerød gymnasiums metode-site samt lærerudarbejdet materiale og teorier fra de forskellige forløb.

I alt ca. 31 sider

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer