Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Sebastian Kraft-Nielsen
Hold 2023 SA/a (2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EUs udfordringer
Titel 2 USAs udfordringer
Titel 3 Kriminalitet og straf
Titel 4 Økonomi
Titel 5 International politik - en verden i opbrud?
Titel 6 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 7 Det politiske system
Titel 8 Økonomi genbesøgt
Titel 9 Sociologi - Det senmoderne samfunds udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EUs udfordringer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 USAs udfordringer

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og forhold, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Magtens tredeling i USA (checks and balances)
- USA som føderation og forholdet mellem føderal styring og delstaters selvbestemmelse
- Forskellen mellem USA som præsidentielt system over for Danmark som parlamentarisk system
- USA som liberalt konstitutionelt demokrati og fællesværdier på tværs af partierne
- Topartisystemet i USA med kendskab til forskel i værdipolitik og fordelingspolitik mellem det republikanske parti og Demokraterne. Herunder også kendskab til vælgertyper, herunder kernevælgere og marginalvælgere i amerikansk politik
- Valgsystemet i USA samt fordele og ulemper heri (flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Svingstater
- Vælgertyper og mærkesager for henholdsvis Demokrater og Republikanerne
- Politisk polarisering i USA
- Negative partisanship og negative campaigning i den amerikanske valgkamp
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet og straf

Forløbet har særligt fokus på:
- Retsstatsprincipper (f.eks. lighed for loven, magtens tre-deling, osv.)
- Faktorer og årsager til kriminalitet, herunder berøring af Robert Mertons teori om
behovsfrustration
- Kriminalitetsformer via SNAP-modellen (Overlevelseskriminalitet,
Opvisningskriminalitet, Oplevelseskriminalitet, Organisk kriminalitet)
- Sociologibegreber der er relevante ift. kriminalitetsmønstre (f.eks. socialisering, normer, værdier, social arv, osv.)
- Axel Honneths anerkendelsesteori, særligt knyttet til bandemiljø og - kriminalitet
- Forebyggelse af kriminalitet og resocialisering af kriminelle, herunder med fokus på EXITprogrammer
- Fokus på begreberne recidiv og stigmatisering (med dokumentaren "Kvindefængslet" som eksempel)
- Argumenter for og imod hårde/milde straffe, iscenesat med den vedvarende debat mellem justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) og kriminolog David Sausdal
- De danske partiers retspolitik, herunder den politiske venstre-højreskala i relation til
værdipolitik

Forløbet dækker følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 27-01-2025
SRO 07-02-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Efter forløbet skal eleven kunne anvende og bruge:

Redegøre for og forklare centrale økonomiske teorier og modeller, herunder Keynesianisme, monetarisme og udbudsteori, samt deres anvendelse i økonomisk politik.

Viden om samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes sammenhænge, fx hvordan lav arbejdsløshed kan påvirke inflation og betalingsbalance.

Eleven kan analysere konkrete økonomiske problemstillinger ved hjælp af relevante modeller og begreber, fx multiplikatoreffekt, Phillipskurve, Lorenzkurve og Lafferkurve.

Anvende økonomiske data og statistikker til at undersøge udviklingen i fx ulighed, vækst, inflation og beskæftigelse – og forklare årsagssammenhænge.

Analysere og sammenligne forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik) og vurdere deres virkninger i forskellige konjunktursituationer.

Vurdere økonomiske politiske tiltag i en aktuel kontekst, fx regeringens håndtering af inflation eller grøn omstilling, og perspektivere til relevante teorier og internationale forhold.

Reflektere over økonomiske prioriteringer og dilemmaer, fx balancen mellem vækst og bæredygtighed eller mellem effektivitet og lighed.


Gruppearbejde med økonomiske teorier  - Thomas Piketty, Karl Marx, Adam Smith, Keynesianisme, monetarisme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomi 12-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 International politik - en verden i opbrud?

I dette forløb arbejdes med international politik. Omdrejningspunktet er magt, stormagter og verdensorden, herunder især USA og Kina og med inddragelse af bl.a. Rusland samt andre statslige og ikke-statslige aktører.

Forløbet har fokus på:

- Magt i international politik, herunder magtformer
- Magthierarki og polaritet (uni-, bi- og multipolaritet)
- Statslige aktører i IP, især supermagt og stormagter (herunder USA, Kina, Rusland, Indien og EU) samt skrøbelige stater
- Ikke-statslige aktører i IP (herunder NATO samt FN som arena og aktør)
- hovedteorierne idealisme, realisme og konstruktivisme
- trusler (herunder terrorisme), sikkerhed (herunder sikkerhedspolitikkens tre dimensioner), væbnede konflikter (herunder gamle og nye krige), konfliktløsning og fred
- magtbalance og kollektiv sikkerhed
- verdensorden, herunder forskellige syn på USA's fremtidige magtposition


Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

I dette forløb arbejder vi med:

Danmarks udenrigspolitiske linje gennem tiden

Fra neutralitetspolitik til aktiv international deltagelse

Historiske nøglepunkter: NATO-medlemskab, fodnotepolitik, internationale missioner

Mål og strategier for en småstat

Hvordan Danmark sikrer sikkerhed, velstand og værdier i en global verden

Alliancer, nichebidrag og symbolpolitik (“flag-planting”)

Aktører og beslutningsprocesser

Regeringen, Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn

Internationale organisationer: NATO, FN, EU

Mediernes og befolkningens rolle

Sikkerhedspolitik i praksis

Militære bidrag og forsvarssamarbejde

Diplomati, bistand og klimarelaterede sikkerhedsspørgsmål

Reaktion på aktuelle trusler: fx Ukraine, Arktis, cyberangreb

Aktuelle cases

Danmarks støtte til Ukraine

Sikkerhedspolitik i Arktis og forholdet til Grønland

NATO’s rolle i Østersøområdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det politiske system

Med forløbet har vi arbejdet med følgende elementer:
- Forskellen på staten, regionen og kommunen
- Kommuneskat, beskatningsgrundlag og økonomisk drift af kommunerne
- Beregning af kommunale nøgletal
- Kommunal ulighed og udligning
- Beregning af meningsmålinger og konfidensintervaller forud for valgdagen


Som den af forløbet har vi også repeteret og genbesøgt følgende begreber:
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Egotropiske og sociotropiske vælgere
- Issue voting og issue ownership
- Nærhedsmodellen og retningsmodellen (vælgeradfærd)
- Medianvælgermodellen, Kaare Strøms teori om partiadfærd og Molins model (partiadfærd)
- Den parlamentariske styringskæde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi genbesøgt

I forløbet har vi genbesøgt økonomiske begreber fra 1g og udvidet med nye teorier og begreber. Forløbet har haft fokus på at indfri følgende fra læreplanen:

Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,
regionalt og globalt.

Efter forløbet skal eleven have en forståelse for:
- Maslows behovspyramide og en grundlæggende forståelse af økonomiens grundvilkår: Ubegrænsede behov og knappe ressourcer: ”Økonomi handler grundlæggende om, hvordan ressourcer bedst anvendes, så de tilfredsstiller menneskets behov”

- Skelnen mellem planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi, hvad angår økonomisk styring, behov og incitamentstruktur

- Viden om samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes sammenhænge, herunder målkonflikter om eksempelvis hvordan lav arbejdsløshed kan påvirke inflation (med kendskab til Phillipskurven)

- Centrale økonomiske teorier og modeller, herunder Keynesianisme, monetarisme og udbudsteori, samt deres anvendelse i økonomisk politik.
- Forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik,
strukturpolitik) og vurdere deres virkninger i forskellige konjunktursituationer. Eleven kan herunder skelne mellem interventionistisk og markedsorienteret strukturpolitik.

- Kendetegn ved det danske arbejdsmarked, herunder den danske model, betydningen af den danske organisationsgrad og flexicurity-modellen. I videre forlængelse skal eleven have en forståelse for, hvordan strukturpolitiske tiltag kan styrke eller svække elementerne i flexicurity-modellen

- Konkurrenceevne-begrebet (konkurrenceevne på kort sigt og strukturel og institutionel
konkurrenceevne)

- Økonomisk globalisering, herunder udfordringer Trumps protektionisme

- Argumenter for og imod økonomisk globalisering og samhandel. Fokus på komparative fordele og fordele ved internationale samhandel med EU´s handelsaftale med Indien som eksempel. Fokus på told og protektionisme med Trumps handelspolitik som eksempel.

- Markedsfejl og udfordringen ved negative eksterne produktionseksternaliteter. Herunder skal eleven kunne reflektere over økonomiske prioriteringer og dilemmaer, fx balancen mellem vækst og jobs og så bæredygtighed, eksemplificeret ved debat om drikkevandets kvalitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sociologi - Det senmoderne samfunds udfordringer

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Efter forløbet skal eleven have en forståelse for og kunne holde sig til:
- Sociologien som samfundsvidenskab og forskellen på makrosociologi og mikrosociologi
- Forholdet mellem struktur og aktør
- Lighedsbegreberne: formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Social mobilitet, social arv, ressourcebeholdere og sociale klasser
- Pierre Bourdieus teori om kapitalformer, samt Bourdieus begreber om habitus, symbolsk magt og og symbolsk vold
- Thomas Ziehes begreber om kulturel frisættelse, formbarhed og ontologisering
- En grundlæggende forståelse af det senmoderne samfunds kendetegn, som de beskrives af Anthony Giddens, herunder begreberne individualisering og aftraditionalisering (en viden, der også bygger på sociologiforløbet i 1g)
- Hartmut Rosa og hans teori om accelerationssamfundet, fremmedgørelse, teknologi og resonans
- Byung-Chul Han og hans teori om præstationssamfund og udbrændthed (The Burnout Society)
- Andreas Reckwitz og hans teori om singularitetens samfund
- Kobling af Rosa, Han og Reckwitz til både kvantitativ og kvalitativ materiale om stress, trivsel og præstation blandt unge, herunder også om forskellen på drenge og piger
- Sociale medier, adfærd på sociale medier og sociale mediers betydning for trivsel koblet
-  Max Webers forståelse af overgangen fra en værdirationel handlen og målrationel handlen, herunder udtrykkene "Rationalitetens jernbur" og "affortryllelsen" af det moderne samfund
- Michel Foucaults begreber om overvågning, biomagt og governmentality i relation til den faldende fødselsrate i Danmark og Europa.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer