Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Frederik Baun Christensen
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb - demokrati, magt og politik
Titel 2 Forløb - Sociologi, identitet og senmodernitet
Titel 3 Forløb - Velfærdsstaten + økonomiske grundbegreber
Titel 4 Forløb - Køn og ligestilling
Titel 5 Forløb - Opgave og repetition
Titel 6 Forløb - EU og studietur
Titel 7 Valg i USA
Titel 8 Retsstat, kriminalitet og straf
Titel 9 Politisk meningsdannelse og medier
Titel 10 Forløb - Politik og demokrati i DK
Titel 11 International politk og dansk udenrigspolitk
Titel 12 Miniforløb - kommunalvalg
Titel 13 Økonomi genbesøgt - ulighed og klima
Titel 14 Sociologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb - demokrati, magt og politik

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Eastons model
- Politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati)
- Demokratiopfattelser (deltagelsesdemokrati og
konkurrencedemokrati)
- Magtbegreber (direkte og indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt,
institutionel magt)
- Den parlamentariske styringskæde
- Lovgivningsprocessen i DK
- EU's betydning for lovgivning og beslutningstagen i DK
- Downs' model og Molins model
- Kernevælger og marginalvælger
- Statsborger, medborger og modborger

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen - "Luk Samfundet Op!", kapitel 6 s. 125-158

Sekundær materiale:
- Diverse artikler


Kernestof, der berøres i forløbet:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb - Sociologi, identitet og senmodernitet

i forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og sociologer, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Identitet og identitetsdannelse
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
- Socialiseringsarenaer, normer (formelle/uformelle), internalisering, sanktioner, social afvigelse, sociale roller, rollekonflikt, social kontrol
- Anthony Giddens' teori, herunder følgende begreber: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemet, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
- Ulrich Becks teori, herunder følgende begreber: risikosamfundet, valgbiografi, institutionaliseret individualisering
- Thomas Ziehes teori, herunder følgende begreber: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffmans teori, herunder følgende begreber: face, setting, frontstage, backstage, branding, image
- Kulturbegrebet (Hofstedes løgmodel)
- Hylland Eriksens identitetsformer (den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet)
- Jeg-kultur og vi-kultur
- Axel Honneth anerkendelsesteori
- Integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation, segregation)
- Subkultur

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen. Luk Samfundet Op! 3. udg. S. 31-38, 44-49, 50-59, 67-80.

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb - Velfærdsstaten + økonomiske grundbegreber

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Velfærdsstatens udvikling
- Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
- De økonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer (høj-, lav-, nedgangs- og opgangskonjunktur)
- Økonomiske politikker (ekspansiv/kontraktiv finans- og pengepolitik, strukturpolitik, herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien)
- Udfordringer for velfærdsstaten (interne udfordringer: den demografiske udvikling, eksterne udfordringer: international konkurrence, social dumping og outsourcing)
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer (Udvidelsesstrategi: udvide arbejdsstyrken igennem øget indvandring og forhøje pensionsalderen og give økonomisk gulerod til seniorer)
- Konkurrencestaten, herunder konkurrencestatsvindere og -tabere
- Livsstile
- Bourdieus teori, herunder kapitalformer og habitus

Primært materiale:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen. Luk Samfundet Op! 3. udg. S. 93-96, 184-189, 194-198, 201-220

Sekundært materiale:
Diverse artikler og statistisk materiale

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- Sociale forskelle

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb - Køn og ligestilling

I forløbet skal eleverne beskæftige sig med køn og ligestilling med fokus på følgende emner og problemstillinger:
- Ligestilling og ligeløn på arbejdsmarkedet, herunder horisontal og vertikal kønsdeling på arbejdsmarkedet
- Bølger i feminismen
- Kønnet socialisering, kønsroller og kønsnormer
- Køn og politisk deltagelse/vælgeradfærd
- Mændenes udfordringer i det senmoderne samfund, herunder ulighed mellem køn i sundhed, uddannelsessystemet og social kapital
- Antifeminisme
- Forskellige opfattelser af lighed (formel lighed, chancelighed og resultatlighed)

Primært materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! 2017. 3. udg. S. 13-26.

Sekundært materiale:
- Diverse artikler og statistisk materiale om emnet

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb - Opgave og repetition

I forløbet repeterer eleverne igennem opgaveskrivning viden inden for følgende kernestofområder:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Derudover er formålet med forløbet at præsentere eleverne for den skriftlige dimension af samfundsfag med henblik på at understøtte følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklings-
tendenser

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi

Samt følgende kernestofområde:

- statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb - EU og studietur

Formålet har overordnet til formål at sætte eleverne i stand til at forstå de politiske processer i EU, herunder også Danmarks rolle i EU, samt at klæde eleverne til at anvende og fordybe sig i denne viden i forbindelse med studietur til Bruxelles.

I forløbet er der blevet arbejdet  med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- EU´s formål, det indre marked og bevægelsesfrihed
- Integration i bredden og i dybden
- Blød og hård EU-skepsis
- Formel og reel suverænitet
- EU's institutioner (Det Europæiske Råd, Kommissionen, EU-Parlamentet, Ministerrådet, EUDomstolen)
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Beslutningsprocedurerne i EU
- Udvalgte teorier om europæisk integration: neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme
- Højredrejning i Europa med fokus på begreberne illiberalisme og populisme
- Spørgsmålet om EU´s fremtidig udvidelse og dennes betydning for fremtiden beslutnings- og lovgivningsproces (debatten om vetoret og kvalificeret flertal frem for enstemmighed i udenrigspolitiske spørgsmål)

Primært materiale:
Lars Frederiksen - EU's udfordringer.
Afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4,, 2.1 2.2, 2.3

Hans Brenner - Det politiske Europa (4. udgave)
Kapitel 6, afsnit 4: Er demokratiet i EU-landene ved at blive undergravet?


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og forhold, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Magtens tredeling i USA (checks and balances)
- USA som føderation og forholdet mellem føderal styring og delstaters selvbestemmelse
- Forskellen mellem USA som præsidentielt system over for Danmark som parlamentarisk system
- USA som liberalt konstitutionelt demokrati og fællesværdier på tværs af partierne
- Topartisystemet i USA med kendskab til forskel i værdipolitik og fordelingspolitik mellem det republikanske parti og Demokraterne. Herunder også kendskab til vælgertyper, herunder kernevælgere og marginalvælgere i amerikansk politik
- Valgsystemet i USA samt fordele og ulemper heri (flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Svingstater
- Vælgertyper og mærkesager for henholdsvis Demokrater og Republikanerne
- Politisk polarisering i USA
- Negative partisanship og negative campaigning i den amerikanske valgkamp

MATERIALE
Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum - USA´s udfordringer (4. udgave)
Afsnit 2.5, afsnit 2.5.2, afsnit 2.5.4, afsnit 2.6

DR, 2022, "USA's Højesteret omstøder historisk abortafgørelse"

DR, Detektor, 2016, "Forstå magtens tredeling i USA" (https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa)

DR, 2020, "Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem"

Statistisk materiale fra bl.a. Pew Research Center
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Retsstat, kriminalitet og straf

Forløbet har særligt fokus på:
- Retsstatsprincipper (f.eks. lighed for loven, magtens tre-deling, osv.)
- Faktorer og årsager til kriminalitet, herunder berøring af Robert Mertons teori om
behovsfrustration
- Kriminalitetsformer via SNAP-modellen (Overlevelseskriminalitet,
Opvisningskriminalitet, Oplevelseskriminalitet, Organisk kriminalitet)
- Sociologibegreber der er relevante ift. kriminalitetsmønstre (f.eks. socialisering, normer, værdier, social arv, osv.)
- Axel Honneths anerkendelsesteori, særligt knyttet til bandemiljø og - kriminalitet
- Forebyggelse af kriminalitet og resocialisering af kriminelle, herunder med fokus på EXITprogrammer
- Fokus på begreberne recidiv og stigmatisering (med dokumentaren "Kvindefængslet" som eksempel)
- Argumenter for og imod hårde/milde straffe, iscenesat med den vedvarende debat mellem justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) og kriminolog David Sausdal
- De danske partiers retspolitik, herunder den politiske venstre-højreskala i relation til
værdipolitik

Forløbet dækker følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

MATERIALE
Grundbøger og artikler:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. (2017). "Fra drengestreger til bandekrig: perspektiver på kriminalitet", Columbus, side 11-17, 27-32, 51-57, 92-98

Eva Smith. (2012). "Kriminalitet og retfærdighed", Columbus, side 81-84

Undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Domstole (https://gymnasie.kenddinret.dk/)

Berlingske, 2019, "Højesteret om prøvesag i Umbrella: Ja, det er deling af børneporno"

Politiken,  2015, "Ud af bandelivet: »Der kommer en 16-årig og giver sin far en BMW, og han siger intet«" (Nedim Yasars historie)

Dansk Politik, "EXIT: Kom ud af rocker- og bandemiljøet"
https://politi.dk/lov-og-information/exit-kom-ud-af-rocker-og-bandemiljoeet

Justitsministeriet, 2023, Bredt flertal enige om ny bandepakke

Kristeligt Dagblad, 2022, Ny dansk forskning: Relationer er afgørende for succes med exit
fra kriminelle miljøer

DR, 2024, "Narkotyveri kan have været startskuddet til blodig bandekonflikt"

Debatindlæg, David Sausdal, 2024, "Hummelgaards enøjede forelskelse i hårdere straffe giver ikke mindre kriminalitet"

Debatindlæg, Peter Hummelgaard, 2024, "Hummelgaard til kriminolog: Hvad forestiller du dig egentlig, vi skal gøre med hårdkogte kriminelle?"

Dansk Politi, 2021, "Politifolk: Vi forskelsbehandler ikke, men bliver tit mødt med
racismekortet" (https://dansk-politi.dk/nyheder/politifolk-vi-forskelsbehandler-ikke-menbliver-tit-moedt-med-racismekortet)

Institut for menneskerettigheder, 2022, "Politiet sigter oftere etniske minoriteter, uden at
det fører til fældende afgørelser" (https://menneskeret.dk/nyheder/politiet-sigter-oftereetniske-minoriteter-uden-foerer-faeldende-afgoerelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Politisk meningsdannelse og medier

På baggrund af dette undervisningsforløb forventes eleverne at kende til og kunne anvende følgende begreber, fagord og teorier:
- Konventionelle medier, massemedier og sociale medier
- Medialisering og nyhedsskriterier
- Den politiske dagsorden, dagsordensfastsættelse og den traditionelle og alternative måde at skabe den politiske dagsorden
- Politisk kommunikation via sociale og konventionelle medier
- Priming, framing og spin
- Diskurs og hegemonisk diskurs
- Meningshorisont og handlingshorisont i forbindelse med politisk kommunikation
- Mediernes rolle i meningsdannelsen (de tre såkaldte effektteorier kanyleteorien, totrinshypotesen og referencemodellen)
- Mediernes rolle i demokratiet (herunder rollerne vagthund, jagthund,
hyrdehund og redningshund)
- Fake news, alternativ fakta og gatekeeping
- Adfærd på sociale medier og de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen (herunder Honneths anerkendelsesteori, Goffmans begreber frontstage og backstage samt Meyrowitz's begreb middle region)
- Politisk meningsdannelse + kort om faktorer for meningsdannelse
- One-step-flow og two-step-flow
- Jürgen Habermas og den herredømmefrie samtale
- Ekkokamre og effekten af ekkokamre
- Public service medier - herunder forskellen på røde og blå partiers holdning til public service medier
- Forskellen på public service-medier og kommercielle medier – herunder argumenterne for og imod hver medietype

Se fællesnoter og begrebsoverblik via følgende link: https://docs.google.com/document/d/1uF0ijm2lS_wDgWrmGH4lp8mHBst9DvH6ECjJny8CHEc/edit?usp=drive_link

Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Demokratiopfattelser

MATERIALE
Jensby, Pedersen og Brøndum - Politikbogen, 2017, Columbus, side 155-164 og 164-175

Rune Valentin Gregersen - MedierNU, 2011, Systime, side 31-33

Finn Rasmussen - Medier og politisk kommunikation (3. udg), 2018, Columbus, s. 66-76, s. 79-84

Thorndal - Sociologiens kernestof, 2021, Forlaget Columbus, s. 94-101

Jyllands-Posten, 2017, "Forskere: Facebook og Twitter skader ikke demokratiet"

Berlingske, 2017, "Er de sociale medier ved at smadre demokratiet?"

DR, 2024, "86.000 danskere er afhængige af sociale medier, viser nyt studie"

Borgerforslag: "Forbud mod TikTok, Snapchat og Instagram for mindreårige: Beskyt danske børn og unge mod skadelige, vanedannende digitale stimulanser."

Børns Vilkår, 2024, "Ny rapport om børn og sociale medier: At være på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7. klasse"

Debatindlæg, 2024, Fyns Stifstidende, "Der sker indoktrinering på fynske gymnasier"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb - Politik og demokrati i DK

Efter forløbet forventes eleverne at kende til og kunne anvende følgende begreber, fagord og teorier:
- Gråzonepolitik og tænketanke
- Ideologier og ideologiske forgreninger
- Overgang fra firepartisystem og klassepartier til catch all-partier
- Issue voting og issue ownership
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Downs medianvælgermodel
- Kaare Strøms teori om partiadfærd (office seeking, vote seeking og policy seeking)
- Molins model om partiadfærd
- Michigan-modellen
- Politisk socialisering og partiidentifikation
- Pocketbook-voting
- Egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd
- Position issue og valens issue
- Class voting og issue voting
- Kernevælger og marginalvælger
- Nærhedsmodellen og retningsmodellen
- Lobbyisme - og argumenter for og imod
- Konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati (Alf Ross vs. Hal Koch)

Guldnoter og begrebsoverblik kan ses her: https://docs.google.com/document/d/1PfmEMSUrSyirqjcA2Ig6r-kARxkDOAu1t1nz7nl68IM/edit?tab=t.0

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


MATERIALE
Jensby, Pedersen og Brøndum - Politikbogen, 2017, Columbus
Kapitel 1, Kapitel 3 (Ideologiske forgreninger), Kapitel 4 (Politiske skillelinjer) og siderne 127-133 i Politikbogen med fokus på Michigan-modellen og politisk socialisering, side 179-182 og side 182-185  med fokus konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati (og Alf Ross vs. Hal Koch)

Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. (2022). "Samf på B: din
grundbog om sociologi, politik og økonomi", 3. udgave, Columbus, side 184-196
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politk og dansk udenrigspolitk

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Forløbet har fokus på (og eleverne forventes at kende til):
- Magt og magtformer  i international politik, herunder hård og blød magt
- Hovedteorierne realisme, neorealisme,  liberalisme og konstruktivisme og hovedteoriernes begreber og antagelser såsom realismens fokus på anarki og liberalismens fokus på interdependens
- Francis Fukuyama og Samuel Huntingtons teorier
- Magthierarki og polaritet (uni-, bi- og multipolaritet)
- Statslige aktører i IP, supermagter og stormagter (herunder USA, Kina , Indien og Rusland)
- Ikke-statslige aktører i IP (herunder FN som arena og aktør)
- Mellemstatsligt (intergovernmentalt) og overstatsligt (supranationalt) samarbejde
- Trusler (forskellige aktør- og strukturtrusler, militære, politiske, samfundsmæssige og økonomiske, samt terrorisme). Her også Københavnerskole og sikkerhedsliggørelse
- Magtbalance, kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskab
- Verdensorden, herunder forskellige syn på den fremtidige verdensorden (multipolaritet, multipartner-orden og pluralistisk verdensorden)
- Dansk udenrigspolitik med særlig fokus på den aktuelle strategi "idealistisk pragmatisme" og balancen mellem idépolitiske og udenrigsøkonomiske mål med samhandelen med Saudi-Arabien som case. Vi har også undersøgt udviklingen i og formålet med dansk udviklingshjælp.
- Dansk udenrigspolitik med begreberne: småstat, aktivisme, passivisme, udadrettet tilpasningspolitik og klassisk tilpasningspolitik + idépolitiske og udenrigsøkonomiske mål
-  Cases som Israel-Palæstina, dansk samhandel med Saudi-Arabien og Arktis

MATERIALE
IP-bogen, Rasmussen og Sinding Skött (1. udgave - 2020)

Artikler såsom:
- "Vi står en i ny verdensorden og der er ingen vej tilbage", tv2.dk, 2025
- "FN er et af den skiftende verdensordens primære ofre", Information, 2025
- "Før gik dansk udviklingsbistand til at hjælpe fattige lande. Nu går den i højere grad til at hjælpe Danmark", Kristeligt Dagblad, 2022
- "Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme'", Lars Løkke Rasmussen i Altinget, 2023 (https://um.dk/om-os/ministrene/udenrigsministeren/udenrigsminister-lars-loekke-rasmussen/vores-politik-skal-vaere-styret-af-pragmatisk-idealisme)
- "Vi har hørt om pragmatismen, men hvor er idealismen i Løkkes udenrigspolitik?", Rasmus Grue Christensen, Direktør i Dignity – Dansk Institut Mod Tortur. Kristeligt Dagblad, 2023


Filmen "Quo vadis, Aida?" med fokus på FN, FN´s rolle og afmagt i det internationale samfund og konceptet Responsibility to Protect (R2P) i relation til folkemordet i Srebrenica
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Miniforløb - kommunalvalg

Med forløbet har vi arbejdet med følgende elementer:
- Forskellen på staten, regionen og kommunen
- Kommuneskat, beskatningsgrundlag og økonomisk drift af kommunerne
- Beregning af kommunale nøgletal
- Kommunal ulighed og udligning
- Beregning af meningsmålinger og konfidensintervaller forud for valgdagen
- Fænomenet "Not in my backyard" og kollektive handlingsproblemer ifm. lokal grøn omstilling
- Rettigheder i samfund, og begreberne medborgerskab og modborgerskab, herunder om T. H. Marshalls forståelse
- Beregning af konfidensinterval og stillingtagen til statistisk usikkerhed ifm. meningsmålinger
- Besøg af sociolog og Ph.d-forsker Rikke Haudrum Rasmussen med fokus på hendes forskning i Pierre Bourdieus kapitalteori, smagspræferencer og smagshierarkier i forhold til kulturforbrug. Oplægget fungerede også som karrierelæring.


Som den af forløbet har vi også repeteret og genbesøgt følgende begreber:
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Egotropiske og sociotropiske vælgere
- Issue voting og issue ownership
- Nærhedsmodellen og retningsmodellen (vælgeradfærd)
- Medianvælgermodellen, Kaare Strøms teori om partiadfærd og Molins model (partiadfærd)

MATERIALE:
Bog
Poltikbogen, 1. udgave, Jensby, Pedersen og Brøndum, side187-196

Aritkler:
- "Især kvinder sender sundhed og ældrepleje helt til tops som vigtigste kommunalvalgsemner", Momentum, 2025
- "Hvad er din kommuneskat i 2025", Cepos, 2025
- DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/betaler-andre-en-del-af-regningen-dig-tjek-din-kommune-her
- "Socialdemokratiet i totalt kollaps ved KV25: Hvad nu, Mette Frederiksen?", Bjarke Larsen, POV International, 2025 (https://pov.international/socialdemokratiet-i-totalt-kollaps-ved-kv25-hvad-nu-mette/)
- Valgresultat af kommunalvalg (https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater)

Video
-  Explainer: Hvad bestemmer kommunen, regionen og staten?  (Youtube)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi genbesøgt - ulighed og klima

I forløbet har vi genbesøgt økonomiske begreber fra 1g og udvidet med nye teorier og begreber. Forløbet har haft fokus på at indfri følgende fra læreplanen:

Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,
regionalt og globalt.

Efter forløbet skal eleven have en forståelse for:
- Maslows behovspyramide og en grundlæggende forståelse af økonomiens grundvilkår: Ubegrænsede behov og knappe ressourcer: ”Økonomi handler grundlæggende om, hvordan ressourcer bedst anvendes, så de tilfredsstiller menneskets behov”

- Skelnen mellem planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi, hvad angår økonomisk styring, behov og incitamentstruktur

- Viden om samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes sammenhænge, herunder målkonflikter om eksempelvis hvordan lav arbejdsløshed kan påvirke inflation (med kendskab til Phillipskurven)

- Centrale økonomiske teorier og modeller, herunder Keynesianisme, monetarisme og udbudsteori, samt deres anvendelse i økonomisk politik.

- Viden om Gini-koefficient og aflæsning af Lorenzkurve, samt kunne skelne mellem ulighed og fattigdom, herunder skelne mellem absolut og relativ fattigdom. Her har vi også været inde på trickle down-economics ved Cepos. I undervisningen stillede vi synspunkter fra Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op imod hinanden ift. spørgsmål om ulighed og Gini-koefficient i Danmark

- Forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik,
strukturpolitik) og vurdere deres virkninger i forskellige konjunktursituationer. Eleven kan herunder skelne mellem interventionistisk og markedsorienteret strukturpolitik.

- Kendetegn ved det danske arbejdsmarked, herunder den danske model, betydningen af den danske organisationsgrad og flexicurity-modellen. I videre forlængelse skal eleven have en forståelse for, hvordan strukturpolitiske tiltag kan styrke eller svække elementerne i flexicurity-modellen

- Konkurrenceevne-begrebet (konkurrenceevne på kort sigt og strukturel og institutionel
konkurrenceevne)

- Økonomisk globalisering, herunder udfordringer ved social dumping i EU og outsourcing

- Argumenter for og imod økonomisk globalisering og samhandel. Fokus på komparative fordele og fordele ved internationale samhandel med EU´s handelsaftale med Indien som eksempel. Fokus på told og protektionisme med Trumps handelspolitik som eksempel.

- Markedsfejl og udfordringen ved negative eksterne produktionseksternaliteter. Herunder skal eleven kunne reflektere over økonomiske prioriteringer og dilemmaer, fx balancen mellem vækst og jobs og så bæredygtighed, eksemplificeret ved debat om drikkevandets kvalitet.

- Feministisk økonomi med inddragelse af Emma Holten. Fokus på løngab mellem kønnene og kritisk tænkning om BNP som økonomisk målestok.

MATERIALE
Grundbøger:
- Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött - Økonomibogen (2. udgave)
Kapitel 6 om økonomiske mål, derudover følgende sider:
S. 18-25, 62-68,  85-94, 120-126, 138-143, 157-162, 162-167, 193-199, 210-219, 226-232,   

- Bo Isaksen og Dennis Lunding Nielsen - Basal økonomi, Kap. 5 - Økonomiske skoler

- Clemmesen & Henriksen - "Økonomi", Columbus, 2007, side 144-149 (om konkurrenceevne)

Udvalgte artikler:
- Aftale om finanslov 2026 (https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/aftale-om-finansloven-for-2026-velfaerden-loeftes-danskernes-hverdag-bliver-billigere-og-den-groenne-omstilling-fortsaetter/)
- DR - Overblik over finansloven (https://www.dr.dk/nyheder/politik/det-skal-vaere-billigere-vaere-dansker-loed-det-vi-zoomer-ind-paa-den-nye-finanslov)
- Danmarks Statistik - Gini og indkomdstfordeling (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling)
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: "Uligheden vokser, det bør tages alvorligt", 2025 ( https://www.ae.dk/debatindlaeg/2025-01-uligheden-vokser-det-boer-tages-alvorligt)
- Cepos: "Reformer der øger vækst og beskæftigelse øger også uligheden" (https://cepos.dk/artikler/0030-reformer-der-oger-vaekst-og-beskaeftigelse-oger-ogsa-uligheden/ )
- Debatindlæg af Mia Amalie Holstein fra Cepos i Berlingske: "Politiken-segmentet er allerede forarget. Men her er fem årsager til ikke at bekymre sig om indkomstulighed", 2025

Materiale, der har indgået i introduktion til synopsisgenren:
Bilag 1: ”Prognose: Stærkt arbejdsmarked i en stærk økonomi trods geopolitisk uro”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 17/02 2026 (1,8 normalsider)
https://www.ae.dk/prognose/2026-02-prognose-staerkt-arbejdsmarked-i-en-staerk-oekonomi-trods-geopolitisk-uro

Bilag 2: ”Aftale om finansloven for 2026”. Finansministeriet. 23/10 2025. (1,3 normalsider) https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/aftale-om-finansloven-for-2026-velfaerden-loeftes-danskernes-hverdag-bliver-billigere-og-den-groenne-omstilling-fortsaetter/

Bilag 3: ”Professor: Finanslov strider mod lærebøger men er ikke direkte uansvarlig”. Berlingske.dk via Ritzau. 29/08 2025 (0,9 normalsider)

Bilag 4: ”Et enklere kontanthjælpssystem skal hjælpe flere i arbejde”. Beskæftigelsesministeriet. 13/10 2023 (1,1 normalsider)
https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2023/et-enklere-kontanthjaelpssystem-skal-hjaelpe-flere-i-arbejde/

Bilag 5: ”Regeringens reform skærer 3.588 kroner af Theas kontanthjælp: 'Vi får at vide, vi er dovne'”. Anders Byskov Svendsen & Mette Pabst for dr.dk. 03/10 2025 (1,7 normalsider) https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-reform-skaerer-3-588-kroner-af-theas-kontanthjaelp-vi-faar-vide-vi-er-dovne

Bilag 6: ”Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 31/12 2025. (1,5 normalsider)
https://www.ae.dk/analyse/2025-12-historisk-faa-danskere-er-paa-offentlig-forsoergelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sociologi

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Efter forløbet skal eleven have en forståelse for og kunne holde sig til:
- Sociologien som samfundsvidenskab og forskellen på makrosociologi og mikrosociologi
- Forholdet mellem struktur og aktør
- Lighedsbegreberne: formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Social mobilitet, social arv, ressourcebeholdere og sociale klasser
- Pierre Bourdieus teori om kapitalformer, samt Bourdieus begreber om habitus, symbolsk magt og og symbolsk vold
- Richard Sennets samfundsanalyse og hans betoning af den senmoderne kapitalismes krav om omstillingsparathed og fleksibilitet
- Thomas Ziehes begreber om kulturel frisættelse, formbarhed og ontologisering
- En grundlæggende forståelse af det senmoderne samfunds kendetegn, som de beskrives af Anthony Giddens, herunder begreberne individualisering og aftraditionalisering (en viden, der også bygger på sociologiforløbet i 1g)
- Hartmut Rosa og hans teori om accelerationssamfundet, fremmedgørelse, teknologi og resonans
- Byung-Chul Han og hans teori om præstationssamfund og udbrændthed (The Burnout Society)
- Andreas Reckwitz og hans teori om singularitetens samfund
- Kobling af Rosa, Han og Reckwitz til både kvantitativ og kvalitativ materiale om stress, trivsel og præstation blandt unge, herunder også om forskellen på drenge og piger
- Sociale medier, adfærd på sociale medier og sociale mediers betydning for trivsel koblet med teoretiske betragtninger af Goffman (front stage og backstage), Joshua Meyrowitz (middle region), Alain de Botton (statusangst) og Christhoper Lasch (sociale medier og narcissisme)
-  Max Webers forståelse af overgangen fra en værdirationel handlen og målrationel handlen, herunder udtrykkene "Rationalitetens jernbur" og "affortryllelsen" af det moderne samfund
- Michel Foucaults begreber om overvågning, biomagt og governmentality i relation til den faldende fødselsrate i Danmark, Europa og komparative senmoderne samfund i Sydkorea, Japan og Kina
- Besøg af professor Jørgen T. Lauridsen omkring ulighed i sundhed og økonomi i Danmark

MATERIALE
Bog
Elm, Larsen og Kristensen - "Sociologibogen" (2. udgave), Columbus, 2020
Side 11-22, side 32-38, side 79-81, side 190-196,  side 199-204, side 214-217

Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen - "Vores samfund", Columbus, 2024
Side 96-110

Victor Bjørnstrup,, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov - "Netværkssamfundet" (1. udgave), Columbus, side 32-34 (Om Joshua Meyrowitz)

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund - "Sociologisk set", (1. udgave), Systime, side 58-61

Diverse kvantitative materialer, bl.a. fra skolebørnsundersøgelsen 2022

DR - Deadline - "Det mørke pigesind", 09/04 2026

Kronikken "Førende fødselslæge: Her er de fem grunde til, at fødselstallet styrtdykker" af Øjvind Lidegaard, overlæge i gynækologi og obstetrik, april 2024, Politiken


Materiale i forbindelse med synosisopgave:
Bilag 1: Figur over andel med en høj score på stressskalaen, Den Nationale Sundhedsprofil 2025
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2026/den_nationale_sundhedsprofil_2025  

Bilag 2: Idealer og forventninger til børn og unge, VIVE, 2025
https://www.vive.dk/media/pure/yz21l3pv/26928430

Bilag 3: 19-åriges livstilfredshed, fordelt på udvalgte sociale og individuelle faktorer
VIVE. Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel. 2022.

Bilag 4: "Unge kvinder har det fortsat mentalt dårligere end andre"
Anders Heissel, dr.dk, 05/03 2026

Bilag 5: Analyse af brevkassearkivet på Mindhelper.dk (uddrag)
Udgivelse af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2025

Bilag 6: "Skeen i den anden hånd, piger"
Debatindlæg af Lone Frank, Weekendavisen, d.27/03 2026

Bilag 7: "Kvartlivskrisen"
Debatindlæg af Gunver Lystbæk Vestergård, Weekendavisen, d. 10/04 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer