Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Frederik Baun Christensen
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb - demokrati, magt og politik
Titel 2 Forløb - Sociologi, identitet og senmodernitet
Titel 3 Forløb - Velfærdsstaten + økonomiske grundbegreber
Titel 4 Forløb - Køn og ligestilling
Titel 5 Forløb - Opgave og repetition
Titel 6 Forløb - EU og studietur
Titel 7 Valg i USA
Titel 8 Retsstat, kriminalitet og straf
Titel 9 Politisk meningsdannelse og medier
Titel 10 Forløb - Politik og demokrati i DK
Titel 11 International politk og dansk udenrigspolitk
Titel 12 Miniforløb - kommunalvalg
Titel 13 Økonomi genbesøgt - ulighed og klima
Titel 14 Sociologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb - demokrati, magt og politik

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Eastons model
- Politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati)
- Demokratiopfattelser (deltagelsesdemokrati og
konkurrencedemokrati)
- Magtbegreber (direkte og indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt,
institutionel magt)
- Den parlamentariske styringskæde
- Lovgivningsprocessen i DK
- EU's betydning for lovgivning og beslutningstagen i DK
- Downs' model og Molins model
- Kernevælger og marginalvælger
- Statsborger, medborger og modborger

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen - "Luk Samfundet Op!", kapitel 6 s. 125-158

Sekundær materiale:
- Diverse artikler


Kernestof, der berøres i forløbet:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb - Sociologi, identitet og senmodernitet

i forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og sociologer, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Identitet og identitetsdannelse
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
- Socialiseringsarenaer, normer (formelle/uformelle), internalisering, sanktioner, social afvigelse, sociale roller, rollekonflikt, social kontrol
- Anthony Giddens' teori, herunder følgende begreber: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemet, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
- Ulrich Becks teori, herunder følgende begreber: risikosamfundet, valgbiografi, institutionaliseret individualisering
- Thomas Ziehes teori, herunder følgende begreber: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffmans teori, herunder følgende begreber: face, setting, frontstage, backstage, branding, image
- Kulturbegrebet (Hofstedes løgmodel)
- Hylland Eriksens identitetsformer (den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet)
- Jeg-kultur og vi-kultur
- Axel Honneth anerkendelsesteori
- Integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation, segregation)
- Subkultur

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen. Luk Samfundet Op! 3. udg. S. 31-38, 44-49, 50-59, 67-80.

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb - Velfærdsstaten + økonomiske grundbegreber

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Velfærdsstatens udvikling
- Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
- De økonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer (høj-, lav-, nedgangs- og opgangskonjunktur)
- Økonomiske politikker (ekspansiv/kontraktiv finans- og pengepolitik, strukturpolitik, herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien)
- Udfordringer for velfærdsstaten
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
- Konkurrencestaten, herunder konkurrencestatsvindere og -tabere
- Livsstile
- Bourdieus teori, herunder kapitalformer og habitus

Primært materiale:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen. Luk Samfundet Op! 3. udg. S. 93-96, 184-189, 194-198, 201-220

Sekundært materiale:
Diverse artikler og statistisk materiale

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- Sociale forskelle

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb - Køn og ligestilling

I forløbet skal eleverne beskæftige sig med køn og ligestilling med fokus på følgende emner og problemstillinger:
- Ligestilling og ligeløn på arbejdsmarkedet, herunder horisontal og vertikal kønsdeling på arbejdsmarkedet
- Bølger i feminismen
- Kønnet socialisering, kønsroller og kønsnormer
- Køn og politisk deltagelse/vælgeradfærd
- Mændenes udfordringer i det senmoderne samfund, herunder ulighed mellem køn i sundhed, uddannelsessystemet og social kapital
- Antifeminisme
- Forskellige opfattelser af lighed (formel lighed, chancelighed og resultatlighed)

Primært materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! 2017. 3. udg. S. 13-26.

Sekundært materiale:
- Diverse artikler og statistisk materiale om emnet

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb - Opgave og repetition

I forløbet repeterer eleverne igennem opgaveskrivning viden inden for følgende kernestofområder:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Derudover er formålet med forløbet at præsentere eleverne for den skriftlige dimension af samfundsfag med henblik på at understøtte følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklings-
tendenser

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi

Samt følgende kernestofområde:

- statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb - EU og studietur

Formålet har overordnet til formål at sætte eleverne i stand til at forstå de politiske processer i EU, herunder også Danmarks rolle i EU, samt at klæde eleverne til at anvende og fordybe sig i denne viden i forbindelse med studietur til Bruxelles.

I forløbet er der blevet arbejdet  med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Integration i bredden og i dybden
- Blød og hård EU-skepsis
- Formel og reel suverænitet
- EU's institutioner (Det Europæiske Råd, Kommissionen, EU-Parlamentet, Ministerrådet, EUDomstolen)
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Beslutningsprocedurerne i EU
- Udvalgte teorier om europæisk integration: neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme
- Højredrejning i Europa med fokus på begreberne illiberalisme og populisme
- Spørgsmålet om EU´s fremtidig udvidelse og dennes betydning for fremtiden beslutnings- og lovgivningsproces (debatten om vetoret og kvalificeret flertal frem for enstemmighed i udenrigspolitiske spørgsmål)

Primært materiale:
Lars Frederiksen - EU's udfordringer.
Afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4,, 2.1 2.2, 2.3

Hans Brenner - Det politiske Europa (4. udgave)
Kapitel 6, afsnit 4: Er demokratiet i EU-landene ved at blive undergravet?


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og forhold, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Magtens tredeling i USA (checks and balances)
- USA som føderation og forholdet mellem føderal styring og delstaters selvbestemmelse
- Forskellen mellem USA som præsidentielt system over for Danmark som parlamentarisk system
- USA som liberalt konstitutionelt demokrati og fællesværdier på tværs af partierne
- Topartisystemet i USA
- Valgsystemet i USA samt fordele og ulemper heri (flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Svingstater
- Vælgertyper og mærkesager for henholdsvis Demokrater og Republikanerne
- Politisk polarisering i USA
- Negative partisanship og negative campaigning i den amerikanske valgkamp

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Retsstat, kriminalitet og straf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Politisk meningsdannelse og medier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb - Politik og demokrati i DK

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politk og dansk udenrigspolitk

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Forløbet har fokus på:
- Magt i international politik, herunder magtformer
- Hovedteorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme
- Francis Fukuyama og Samuel Huntingtons teorier
- Magthierarki og polaritet (uni-, bi- og multipolaritet)
- Statslige aktører i IP, supermagter og stormagter (herunder USA, Kina , Indien og Rusland)
- Ikke-statslige aktører i IP (herunder FN som arena og aktør)
- Mellemstatsligt (intergovernmentalt) og overstatsligt (supranationalt) samarbejde
- Trusler (forskellige aktør- og strukturtrusler, militære, politiske, samfundsmæssige og
økonomiske, samt terrorisme). Her også Københavnerskole og sikkerhedsliggørelse
- Magtbalance, kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskab
- Verdensorden, herunder forskellige syn på den fremtidige verdensorden (multipolaritet, multipartner-orden og pluralistisk verdensorden
- Dansk udenrigspolitik med særlig fokus på den aktuelle strategi "idealistisk pragmatisme" og balancen mellem idépolitiske og udenrigsøkonomiske mål med samhandelen med Saudi-Arabien som case. Vi har også undersøgt udviklingen i og formålet med dansk udviklingshjælp.
- Dansk udenrigspolitik med begreberne: aktivisme, passivisme, udadrettet tilpasningspolitik og klassisk tilpasningspolitik
-  Cases som Israel-Palæstina og Arktis

MATERIALE
IP-bogen, Rasmussen og Sinding Skött (1. udgave - 2020)

Filmen "Quo vadis, Aida?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Miniforløb - kommunalvalg

Med forløbet har vi arbejdet med følgende elementer:
- Forskellen på staten, regionen og kommunen
- Kommuneskat, beskatningsgrundlag og økonomisk drift af kommunerne
- Beregning af kommunale nøgletal
- Kommunal ulighed og udligning
- Beregning af meningsmålinger og konfidensintervaller forud for valgdagen


Som den af forløbet har vi også repeteret og genbesøgt følgende begreber:
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Egotropiske og sociotropiske vælgere
- Issue voting og issue ownership
- Nærhedsmodellen og retningsmodellen (vælgeradfærd)
- Medianvælgermodellen, Kaare Strøms teori om partiadfærd og Molins model (partiadfærd)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi genbesøgt - ulighed og klima

I forløbet har vi genbesøgt økonomiske begreber fra 1g og udvidet med nye teorier og begreber. Forløbet har haft fokus på at indfri følgende fra læreplanen:

Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger herpå

Kernestof:
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,
regionalt og globalt.

Efter forløbet skal eleven have en forståelse for:
- Maslows behovspyramide og en grundlæggende forståelse af økonomiens grundvilkår: Ubegrænsede behov og knappe ressourcer: ”Økonomi handler grundlæggende om, hvordan ressourcer bedst anvendes, så de tilfredsstiller menneskets behov”

- Skelnen mellem planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi, hvad angår økonomisk styring, behov og incitamentstruktur

- Viden om samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes sammenhænge, herunder målkonflikter om eksempelvis hvordan lav arbejdsløshed kan påvirke inflation (med kendskab til Phillipskurven)

- Centrale økonomiske teorier og modeller, herunder Keynesianisme, monetarisme og udbudsteori, samt deres anvendelse i økonomisk politik.

- Viden om Gini-koefficient og aflæsning af Lorenzkurve, samt kunne skelne mellem ulighed og fattigdom, herunder skelne mellem absolut og relativ fattigdom. Her har vi også været inde på trickle down-economics ved Cepos. I undervisningen stillede vi synspunkter fra Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op imod hinanden ift. spørgsmål om ulighed og Gini-koefficient i Danmark

- Forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik,
strukturpolitik) og vurdere deres virkninger i forskellige konjunktursituationer. Eleven kan herunder skelne mellem interventionistisk og markedsorienteret strukturpolitik.

- Kendetegn ved det danske arbejdsmarked, herunder den danske model, betydningen af den danske organisationsgrad og flexicurity-modellen. I videre forlængelse skal eleven have en forståelse for, hvordan strukturpolitiske tiltag kan styrke eller svække elementerne i flexicurity-modellen

- Konkurrenceevne-begrebet (konkurrenceevne på kort sigt og strukturel og institutionel
konkurrenceevne)

- Økonomisk globalisering, herunder udfordringer ved social dumping i EU og outsourcing

- Argumenter for og imod økonomisk globalisering og samhandel. Fokus på komparative fordele og fordele ved internationale samhandel med EU´s handelsaftale med Indien som eksempel. Fokus på told og protektionisme med Trumps handelspolitik som eksempel.

- Markedsfejl og udfordringen ved negative eksterne produktionseksternaliteter. Herunder skal eleven kunne reflektere over økonomiske prioriteringer og dilemmaer, fx balancen mellem vækst og jobs og så bæredygtighed, eksemplificeret ved debat om drikkevandets kvalitet.

- Feministisk økonomi med inddragelse af Emma Holten. Fokus på løngab mellem kønnene og kritisk tænkning om BNP som økonomisk målestok.

MATERIALE
Grundbøger:
- Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött - Økonomibogen (2. udgave)
Kapitel 6 om økonomiske mål, derudover følgende sider:
S. 18-25, 62-68,  85-94, 120-126, 138-143, 157-162, 162-167, 193-199, 210-219, 226-232,   

- Bo Isaksen og Dennis Lunding Nielsen - Basal økonomi, Kap. 5 - Økonomiske skoler

Materiale, der har indgået i introduktion til synopsisgenren:
Bilag 1: ”Prognose: Stærkt arbejdsmarked i en stærk økonomi trods geopolitisk uro”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 17/02 2026 (1,8 normalsider)
https://www.ae.dk/prognose/2026-02-prognose-staerkt-arbejdsmarked-i-en-staerk-oekonomi-trods-geopolitisk-uro

Bilag 2: ”Aftale om finansloven for 2026”. Finansministeriet. 23/10 2025. (1,3 normalsider) https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/aftale-om-finansloven-for-2026-velfaerden-loeftes-danskernes-hverdag-bliver-billigere-og-den-groenne-omstilling-fortsaetter/

Bilag 3: ”Professor: Finanslov strider mod lærebøger men er ikke direkte uansvarlig”. Berlingske.dk via Ritzau. 29/08 2025 (0,9 normalsider)

Bilag 4: ”Et enklere kontanthjælpssystem skal hjælpe flere i arbejde”. Beskæftigelsesministeriet. 13/10 2023 (1,1 normalsider)
https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2023/et-enklere-kontanthjaelpssystem-skal-hjaelpe-flere-i-arbejde/

Bilag 5: ”Regeringens reform skærer 3.588 kroner af Theas kontanthjælp: 'Vi får at vide, vi er dovne'”. Anders Byskov Svendsen & Mette Pabst for dr.dk. 03/10 2025 (1,7 normalsider) https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-reform-skaerer-3-588-kroner-af-theas-kontanthjaelp-vi-faar-vide-vi-er-dovne

Bilag 6: ”Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 31/12 2025. (1,5 normalsider)
https://www.ae.dk/analyse/2025-12-historisk-faa-danskere-er-paa-offentlig-forsoergelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sociologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer