Holdet 3z id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Morten Engvad
Hold 2023 id/z (1z id, 2z id, 3z id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Rytmisk opvarmning og folkedans
Titel 2 1.2 Redskabsaktivitet
Titel 3 1.3 Volleyball
Titel 4 2.1 Flagfootball
Titel 5 2.2 Lindyhop
Titel 6 2.3 Basketball
Titel 7 2.4 Padel
Titel 8 3.1 Ultimate
Titel 9 3.2 Træningsprojekt / Grundtræning / Crossfit
Titel 10 3.3 Performance
Titel 11 Moderne dans / performance

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Rytmisk opvarmning og folkedans

Formål:
At du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen godt op. Formål med folkedansene er at lære trin og rytmesans(at bevæge sig i takt til musikken). Og at ryste 1.mz lidt sammen.


Faglige mål:
Du bliver vurderet på:
- at høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- at holde rytmen præcist og udføre bevægelser i takt til musikken
- at planlægge øvelser og udføre dem i et opvarmnings-program med musik på ca. 15 min. samt instruere en gruppe i det
- at finde egnet musik til de fundne øvelser
- at argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- at demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- at koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- at reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- at vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
- at udføre de forskellige trin i folkedansene såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken.
- at opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter.

Materiale:
- Skadhede m.fl. 'Yubio idræt C+B' I-bogen, Licensudløb 2026, s. 1315-1318 (folkedansens historie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2 Redskabsaktivitet

Formål:
Forløbet ’Redskabsaktivitet’ er i kategorien ’Klassiske og nye idrætter’.
Formålet er at mestre bevægelser på redskaber, såsom skumgenstande, ribber, plinte, bomme, madrasser med mere, altså kort sagt; genstande som typisk forefindes en klassisk skole-gymnastiksal. Formålet er at arbejde med grundbevægelserne hoppe og kravle, samt balancebevægelser og færdigheder som håndstand og ruller (kolbøtter). Der vil dog også blive arbejdet med mere komplekse bevægelser såsom kraftspring og salto. Der er hentet inspiration og teknikker fra både disciplinen springgymnastik samt fra parkour-miljøet. Fælles er at bevægelserne foregår på redskaber.

Faglige mål:
At opnå god fysisk kapacitet med fokus på hele kroppen eksempelvis ved at arbejde eksplosivt i spring og bære egen kropsvægt i en håndstand.
At opnå kropsbevidsthed og koordination via grundbevægelserne kravle, balancere, svinge, hoppe, hænge og rulle, samt mere sammensatte bevægelser som kraftspring og salto.

Materialer:
Skadhede m.fl. Yubio C+B idræt. 2022. Parkour side 1009-1026, 1029-1031, 1033-1034. Springgymnastik side 1053-1054, 1059, 1072.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3 Volleyball

Forløbets genre og formål:
- Forløbet hører ind under hovedområde a) holdboldspil (indenfor den genre man kalder net-/vægspil - se yubio kapitel 10.2), så helt overordnet vurderes du derfor på, om du er en ’god holdspiller’. Dvs. om du samarbejder og kommunikerer med dine klassekammerater, når fælles opgaver og udfordringer skal løses i læringen og udførelsen af volleyball-spillet, således at du bidrager til at holdets samlede spil bliver bedre.
- Det overordnede formål med dette forløb er eleverne får en grundlæggende indføring i centrale teknikker og taktikker i volleyball. De første lektioner har vægt på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet mere fokus på sammenspil og taktik.

Faglige mål for forløbet / du bliver vurderet på, hvor god du er til:
- at lave og bruge fingerslaget, så det får en højde og præcision, der gør det muligt for en medspiller efterfølgende at lave et angreb eller i det mindste bare at spille videre på det.
- at lave og bruge baggerslaget med en højde og præcision, som gør det muligt for en medspiller (ideelt for hæveren) at spille bolden videre
- at modtage en serv på en måde, så bolden kan spilles sikkert videre af en medspiller
- at lave underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane.
- at lave smash/angrebsslag hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med én hånd.
- at indgå formålstjenligt i spillet, når dit hold er i forsvar (blokade, opbakning til medspillere)
- at forstå spillets grundlæggende regler og rotationssystem
- at placere dig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
- at indgå aktivt i spillet og kommunikere

Materialer / teoretisk pensum:
- Skadhede m.fl. 'Yubio idræt C+B' I-bogen, s. 587-591 (derudover er der mange gode øvelser og videobeskrivelser på de efterfølgende sider i bogen – kan bruges til udarbejdelse af drejebog, hvis idræt udtrækkes til eksamen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.1 Flagfootball

Forløbets genre og formål:
Flagfootball hører ind under hovedområde a) holdboldspil (indenfor den genre man kalder kaosspil dog med visse afvigelser i forhold til fx ultimate og basketball, da afleveringsmuligheden ophører ved passage af “line of scrimage”). Det vil sige, at du helt overordnet vurderes på, om du er en ’god holdspiller’. Dvs. om du samarbejder og kommunikerer med dine klassekammerater, når fælles opgaver og udfordringer skal løses i læringen og udførelsen af spillet, så du bidrager til at holdets samlede spil bliver bedre.  

Faglige mål for forløbet / du bliver vurderet på, hvor god du er til:
- At kaste en amerikansk fodbold så den roterer rigtigt i luften (fokus på: korrekt afvikling af kastet som helhed / grebet på bolden / armens bevægelse fra start til slut / brug af kroppen dvs korrekt vægtoverførsel. (teknisk færdighed)
- At modtage en amerikansk fodbold både stående og i løb (fokus på:  at bruge begge arme (skål) ved lave bolde og bruge ’ruder’-formet greb ved høje bolde. (teknisk færdighed)
- At lave og modtage en effektiv ”hand off” (teknisk færdighed)
- At kunne løbe som det kræves i flagfootball - backpadel, løb med cutbevægelser, løb med fokus på om der kommer en aflevering. (teknisk færdighed) – herunder: udføre forskellige løberuter med retnings- og temposkift
- At dække en direkte modspiller og afskære dennes løb (og rive flaget af ham/hende) i en forsvarssituation (mandsopdækning - teknisk færdighed)
- At følge en taktik samt komme med forslag/justeringer i samarbejde med resten af holdet
- At udvise forståelse for bevægelse uden bold og kunne anvende denne forståelse gennem et antal fastlagte løbemønstre / ”plays” (taktisk færdighed)
- At kunne anvende ovenstående til at gøre dig spilbar samt løbe fri af din opdækning
+ Du skal have et grundlæggende kendskab til de vigtigste regler samt de mest brugte udtryk og taktikker

Materialer / teoretisk pensum:
- Skadhede m.fl. 'Yubio idræt C+B' I-bogen, (2023-2026), s. 695-721
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2.2 Lindyhop

Forløbets genre og formål:
Forløbet hører ind under hovedområde b) bevægelse til musik. Du vurderes derfor helt overordnet på din evne til at følge takten i musikken og til at skabe bevægelser, der passer til det udtryk som musikken og (i denne sammenhæng) de kvaliteter, som Lindyhoppen som dans har. Der kigges også på, om du har flow i dine bevægelser og kan gå naturligt fra en bevægelse til en anden. Da det er en pardans, er det selvfølgelig også vigtigt, at du kan arbejde godt med de to centrale elementer at føre og at blive ført.

Faglige mål for forløbet / du bliver vurderet på, hvor god du er til:
- At bevæge dig i takt til musikken og få dine bevægelser til at følge musikkens rytme!
- At udføre basic 6-count grundtrin med de forskellige småvariationer, vi har øvet i forhold til dette: rock step m triple step til siden / rock step m triple step frem & tilbage / med langsom drejning om længdeaksen
- At få dansens særlige karakteristika: ’bounce’et’ (= den hoppende op-ned-bevægelse ved hvert trin) ind i dine bevægelser.
- At skifte mellem og bruge de forskellige dansefatninger – open position og closed position – hensigtsmæssigt i forhold til de forskellige variationer
- At føre tydeligt, så din dansepartner er med på, hvad du vil, når du danser Lead
- At lade dig føre med ’kropslig lydhørhed’ så du effektivt opfanger og følger, hvad din dansepartner vil have dig til at gøre, hvis du danser Follow
- At udføre mindst 3 forskellige (meget gerne lidt flere) af de variationer/figurer, vi har arbejdet med i undervisningen (fx the jockey, follow under venstre arm, over åen/cross the bridge, tuck turn, pass by) (NB: det er tilladt at tilføje en anden variation, som I selv har fundet på, eller lært et andet sted, men kravet er, at det er en lindyhop-variation!)
- At udføre mindst tre forskellige (gerne lidt flere) autentiske jazztrin, vi har arbejdet med (fx mess around, step touch, Suzy Q, Tackie Annie, Skating, Shorty George – eller nogle af dem, I selv fandt frem til)
- At sætte de forskellige elementer sammen til en sammenhængende dans med flydende overgange mellem grundtrin, variationer/figurer og autentiske jazztrin – og med lindyhop-kvalitet (primært forstået som + bounce!)
- + at du har en vis viden om dansen, dens historie og karakteristika
- (NB: Vi har også introduceret det såkaldte street-lindy grundtrin, men det er ikke en forventning, at I alle skal kunne inddrage dette.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.3 Basketball

Faglige mål / faglig målorientering i basketball-forløbet
Basketball er et holdboldspil (indenfor den genre man kalder kaosspil), så helt overordnet vurderes du derfor på, om du er en ’god holdspiller’. Dvs. om du samarbejder og kommunikerer med dine klassekammerater, når fælles opgaver og udfordringer skal løses i læringen og udførelsen af basketballspillet, således at du bidrager til at holdets samlede spil bliver bedre.
(NB: vi har i dette forløb primært spillet 3 x 3 basket, men har dog også prøvet at spille med to kurve og flere spillere på holdet. Til en evt eksamen kan I frit vælge, hvilken form for spil, I vil vise.)

Derudover vurderes du mere specifikt på, hvor god du er til:
• At håndtere og holde styr på bolden (ball handling - teknisk færdighed) – herunder:
1)at drible korrekt med bolden (’pumpebevægelse’ / lang ’ball – hand time’ / lav driblehøjde) kontrol med begge hænder og med forskellige løbehastigheder + med retningsskift. 2) at du er i stand til at ’styre’ bolden, så du kan få den væk fra en modstander. 3) at du kan stoppe korrekt uden at lave skridt (1-2 stop / jumpstop)
• At du kan pivotere og bruge triple threat (- at du kan holde hovedet koldt og vurdere om det er bedst at aflevere, skyde eller drible) (teknisk/taktisk færdighed)
• At kunne give og modtage sikre og til situationen passende afleveringer - mindst 3 forskellige typer [chest pass (2-hånds og énhånds), studs, lang aflevering hen over opdækning] (teknisk færdighed)
• At bevæge dig uden bold og via hensigtsmæssige løbemønstre og verbal/nonverbal kommunikation skabe gode afleveringsmuligheder for boldholder (taktisk færdighed)
• At lave et korrekt layup og score vha pladen i din gode side (teknisk færdighed)
• At kunne lave et teknisk korrekt (stående) skud fra distancen (teknisk færdighed)
• At kunne indgå i et klassisk zoneforsvar (taktisk færdighed)
• At kunne følge med en modstander (mandsopdækning) (taktisk færdighed)
• At kunne angribe med forståelse af basal pass and cut teknik + begrebet spacing [altså at du er bevidst om både at presse ind under kurven og at udfylde de tomme pladser rundt om nøglehullet i angrebet] (taktisk færdighed)
• At du har en forståelse for spillet og dets regler, og at du kan indgå konstruktivt i det færdige spil (i alle kaosspillets faser – forsvars-, grundspils- og gennembrudsfasen) i en kampsituation.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.4 Padel

Introduktion:
Idrætsdisciplinen Padel er i kategorien 'Klassiske og nye idrætter'. I padelforløbet gives en introduktion til væsentlige elementer og færdigheder i padel med henblik på at eleverne skal kunne indgå fornuftigt i kampsituationer med specielt fokus på double.

Faglige mål:
Tekniske færdigheder:
• Udgangsposition (lavt tyngdepunkt, battet pegende fremad) og greb (continental grip).
• Positionering og bevægelse/benarbejde i forhold til bolden, så bold-træf sker skråt foran kroppen og slaget udføres med siden til slagretningen.
• Forhånd - med lavt tyngdepunkt og åbne op så siden til, ret strakt arm, spændt håndled, føre slaget igennem (så der sluttes i ”elefanten”).
• Baghånd - med lavt tyngdepunkt og åbne op så siden til, ret strakt arm, spændt håndled, føre slag igennem, modsat arm hjælper til med balance (så der sluttes i ”sommerfuglen”).
• Serv - underhåndsserv fra bag baglinje med siden til, så bolden lander i diagonalt servefelt.
• Lob - hvor bolden med siden til skovles nedefra og højt op i luften til landing mellem baglinje og glas.
• Flugtninger - fremme ved nettet, højere udgangsposition, der trædes frem på modsat fod, bold rammes med vinklet bat.

Taktiske færdigheder:
• Kendskab til de forskellige slag og hvornår slagene typisk finder anvendelse.
• At dække banen som par ved at bevæge sig som en enhed (”elastikken”).
• At kunne veksle mellem offensiv og defensiv opstilling - og at dette sker sammen som par. (Enten er man ret langt fremme eller også ret langt tilbage. Aldrig en mellemting!).

Derudover skal eleverne opnå kendskab til de vigtigste regler i padel, herunder især regler for hvornår bolden er vundet, hvornår bolden er ude og regler for serv.

Materialer:
Diverse træningsvideoer:
• Regler: https://www.youtube.com/watch?v=7fc8o-PQd70
• Greb: https://www.youtube.com/watch?v=0cTlKot64Oo&list=PL1YW6SXYGBuv7lW1wunoyMqLqbnLCsKtb&index=14
• Serv: https://www.youtube.com/watch?v=0nBtsMWcxLY
• Serv regler: https://www.youtube.com/watch?v=RDcjt49kuxQ
• Forhånd: https://www.youtube.com/watch?v=mx_ZixQr5Ko
• Baghånd: https://www.youtube.com/watch?v=ox-XkRynJHs
• Flugtning: https://www.youtube.com/watch?v=B7_YeL4-z0M
• Forhåndsflugtning: https://www.youtube.com/watch?v=gEZesyPtV-w
• Baghåndsflugtning: https://www.youtube.com/watch?v=PY--fbTmXyw
• Basispositioner på banen: https://www.youtube.com/watch?v=17DC_atNmkQ
• Bevægelse på banen som par: https://www.youtube.com/watch?v=wvRtIkBzbGM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3.1 Ultimate

Faglige mål i Ultimate-forløbet
Ultimate Frisbee er et holdboldspil (indenfor den genre man kalder kaosspil), så helt overordnet vurderes du derfor på, om du er en ’god holdspiller’. Dvs. om du samarbejder og kommunikerer med dine klassekammerater, når fælles opgaver og udfordringer skal løses i læringen og udførelsen af Ultimate-spillet, således at du bidrager til at holdets samlede spil bliver bedre.

Derudover vurderes du mere specifikt på, hvor god du er til:
- At aflevere og modtage en disc (teknisk færdighed)
- I afleveringen er der fokus på korrekt afvikling ift. svirp i håndleddet / grebet på discen / armens bevægelse fra start til slut / korrekt udgangsposition (mht. ben-stilling og kroppens drejning i forhold kasteretningen)
- I modtagningen er der fokus på Den korrekte brug af to hænder både ift. sandwichgreb og greb af disc i højt og lavt leje (tommelfingre hhv. under og over disc)
- At man kan forudsige discens bane og løbe derhen, hvor gribningen kan foretages
- At kunne udføre og anvende et korrekt og præcist baghåndskast (teknisk færdighed)
- At kunne udføre og anvende et nogenlunde præcist forhåndskast (teknisk færdighed)
- At kunne udføre et anvendeligt hammerkast (i hvert fald i en stationær øvelsessituation)
- At kunne lægge en aflevering i en modtagers løbebane, således at man ikke kun kan aflevere til en stående modtager, men også er i stand til at aflevere grib-bart til en medspiller i løb (teknisk færdighed)
- At bevæge dig uden disc og gøre dig spilbar via hensigtsmæssige løbemønstre (cut-bevægelser) og brug af verbal/nonverbal kommunikation for dermed at skabe gode afleveringsmuligheder for discholderen (taktisk færdighed)
- At følge med en modstander og lave temposkift ved mandsopdækning (taktisk færdighed)
- At gøre dig ’bred’ og aktivt dække en discholder, så det bliver tydeligt vanskeligere for denne af lave en vellykket aflevering (taktisk færdighed)
- At du (i hvert fald i en øvelsessituation men også meget gerne i spilfasen) kan udføre/deltage konstruktivt i den angrebstaktik der hedder vertical stack – se Yubio (taktisk færdighed)
- At du har en forståelse for spillet, dets regler og de fairplay-dimensioner, der er i ultimate, og at du kan indgå konstruktivt i det færdige spil (i alle kaosspillets faser – forsvars-, grundspils- og gennembrudsfasen) i en kampsituation.

Yubio C+B idræt 663-668
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3.2 Træningsprojekt / Grundtræning / Crossfit

Crossfit / X-fit til i gruppen af såkaldte “klassiske og nye idrætter”, hvilket vil sige, at det primære fokus ikke er på bevægelse til musik eller på holdboldspils-taktiske og -tekniske elementer. Idræt C er først og fremmest et praktisk fag, og derfor vil du også her først og fremmest blive vurderet på din praktiske udførelse af øvelserne og på din fysiske kapacitet. Til dette forløb hører dog en en lidt større mængde underliggende teori end til de andre forløb (hvor der er mere fokus på den praksisnære teori), og det er en forventning, at du får sat dig godt ind i de centrale begreber indenfor fysiologi og træningslære, som hører med til forløbet. I vores sammenhæng har temaet været dels i et introducerende grundtræningsforløb i 1g og mere grundigt i forbindelse med træningsprojektet i 3g, hvor vi i idrætstimerne havde fokus på crossfit / X-fit og målorienteret træning.

Du vurderes på følgende parametre:

Din forståelse af den til forløbet hørende teori, der dækker følgende:
- Overordnet viden om forskellige former for grundtræning med særlig vægt på
træningsformen, der kaldes crossfit / X-fit.
- Basal viden om muskler og muskelarbejde
- Basal viden om aerobt arbejde
- Basal viden om træningslære (hvordan man skal træne for at opnå ønskede fysiologiske forbedringer) + have viden om og ideer til, hvordan man kan planlægge en træning over en længere periode mhp at opnå specifikke træningsmål.

Din evne til at tilrettelægge en crossfit-træning (WOD) hvor…
- du er bevidst om hvad formålet med de enkelte øvelser er (hvad er det der trænes med øvelsen)
- du er bevidst om, hvordan man kan justere øvelsen, så den passer til forskellige personer i forskellig træningstilstand
- du kan finde øvelser, der passer ind i de gældende principper for CrossFit (fx: ikke isolerede bevægelser, flere (store) muskelgrupper aktive samtidig, fokus på muskeludholdenhed OG høj puls).
- i en cirkeltræning organiseres sådan i forhold til hinanden, at man fx ikke arbejder hårdt med den samme muskelgruppe flere øvelser i træk, så den udtrættes uhensigtsmæssigt.
- At øvelsesvalget er godt varieret og giver mening i forhold til nedenstående punkt:
- at du kan udføre de forskellige øvelser korrekt (så den intenderede træningseffekt opnås, og så du ikke udsætter dig selv for unødig risiko for skader - du skal kunne forklare, hvordan - særligt risikobetonede - øvelser skal udføres korrekt)
- at du ‘gi’r dig’, når vi træner (så den intenderede træningseffekt opnås!)

og så bliver du altså også vurderet på din træningsmæssige tilstand - fx om du er i stand til at gennemføre en træningssession med høj intensitet


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Moderne dans / performance

Dette forløb hører til gruppen af aktiviteter, der har fokus på bevægelse til musik. Performance forstår vi som moderne / ekspressiv dans, og du vurderes derfor helt overordnet på din evne til at bevæge dig til musikken og til at udtrykke dig og/eller ’fortælle en historie’ med dine bevægelser. Forløbet bygger på Rudolf Labans teorier om dans og bevægelse, og målet er, at du kan inddrage forskellige elementer herfra i din performance. Det skal dog understreges, at Labans bevægelseslære er meget omfangsrig og det kræver megen træning, at komme til at beherske ideerne i den, så det forventes naturligvis ikke, at I kan optræde som færdiguddannede dansere, men dog, at I kan skelne imellem og tydeligt forevise bevægelser, der forskellige bevægelsesudtryk i henhold til udvalgte Laban-begreber.  

Mere specifikt vurderes du på:
• Dit kendskab til og forståelse af væsentlige elementer af Labans bevægelseslære i forhold til dans og ekspressive bevægelser (BESS-konceptet)
• Din evne til at udføre bevægelser / lave bevægelser med forskelligartede former og kvaliteter, der klart viser udvalgte elementer af Labans bevægelseslære (det kunne fx være isolerede bevægelser i forhold til helkropsbevægelser / lette bevægelser i forhold til tunge bevægelser / lukkede bevægelser i forhold til åbne /  bevægelser i det personlige rum i forhold til bevægelser, der søger ud i det almene rum, eller hvilke elementer, du/I nu engang ønsker at vise – det står jer frit for selv at udvælge!)
• Din evne til at udtrykke dig – altså at vise følelser og ”fortælle en historie” – med dine bevægelser.
• At du kan udvælge (og bruge!) musik, der underbygger den ’historie’ / de følelser, du vil vise med din dans.
• At du dels kan lave isolerede øvelser, der træner udvalgte begreber indenfor Labans bevægelseslære og, at du (sammen med din eksamensgruppe…)
• Kan skabe en sammenhængende koreografi med udgangspunkt i Labans bevægelseslære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer