Holdet 2024 Bi/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Inge Ring
Hold 2024 Bi/h (2h Bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Økologi og Vandmiljø
Titel 2 Tema 2a Cellebiologi
Titel 3 Tema 2b: Virus, Bakterier og Resistens
Titel 4 Tema 3: Energi til arbejdet
Titel 5 Tema 4 Proteiner og enzymer
Titel 6 Tema 5: Nerver og hormoner - Kroppens signalveje
Titel 7 Tema 6: Arv og Miljø og Bioteknologiske metoder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Økologi og Vandmiljø

Danske ferskvands- og fjord- og havområder er under pres på grund af et intensivt landbrug, der tilfører næringssalte til vandmiljøet.
Under temaet har vi undersøgt, hvilke stoffer landbruget udleder, deres skæbne og hvilke konsekvenser de har for livet i vandområderne. En del af arbejdet har foregået i felten, hvor vi har undersøgt og beskrevet tilstanden i Østersø i Tarup-Davinde. Vi har også besøgt DTU og arbejdet med klimaforandringer og klimatilpasninger.  

Vigtige fagbegreber og emner:
Økosystem
Organisk stof
Uorganisk stof
Biotiske faktorer
Abiotiske faktorer
Biotop
Interspecifik konkurrence
Intraspecifik konkurrence
Planters opbygning: Bladet, stænglen, roden, blomsten
• Vindbestøvning
• Insektbestøvning
• Dyrespredning
Fotosyntese:
• Opskriv ligningen
• Fotosyntesens formål
• Plantepigmenter
• Kloroplast
• Klorofyl a og b
• Lys- og mørkeprocesser (Calvins cyklus) (figur 176 og s. 141-143)
• Lysblad
• Skyggeblad
Respiration: Opskriv ligningen, Respirationens formål
Makronæringsstoffer
Mikronæringsstoffer
Næringssalte
Optagelse af næringssalte
Ionkanaler
Jordvæske og Jordpartikler(jordkoloider)
Mineralisering
Mykorrhiza
Autotrofe organismer
Hetetrofe organismer
Fødekæder: Græsningsfødekæde, Nedbryderfødekæde
Fødenet
Primærproduktion: BPP, NPP; Måling af primærproduktion
Sekundærproduktion: BP, NP, Konsumering, Assimilering
Begrænsende faktorer
Energipyramide
Økologisk effektivitet
Stofkredsløb: Kvælstofs kredsløb,  Phosfors kredsløb, Kulstofs kredsløb

Faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof
Økologi: økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, stofkredsløb og biodiversitet.
Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring


Supplerende stof
Viden om: Alene i Universet
Videoer: Sund Vejle fjord: https://vimeo.com/user83104516
Artikler: https://ing.dk/artikel/forsog-slar-fast-muslinger-pa-snor-renser-limfjorden-134033


Arbejdsformer
Artikellæsning, fremlæggelser, øvelse, Animationer, videoer og opgaver

Eksperimentelt arbejde
Undersøgelse af Østersø/vandløb, herunder måling af BI5 og kemiske målinger af næringssalte og ilt (Rapport)
Primærproduktion: Fotosyntese (Rapport som Videoaflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema 2a Cellebiologi

Vi har undersøgt cellebiologi, med fokus på de procaryote og eucaryote cellers generelle opbygning og funktion, DNA-molekylets opbygning, replikation og celledeling(mitose og meiose) og biologisk variation. Særligt har vi haft fokus på stoftransport over cellemembranen.


Vigtige fagbegreber og emner:
Organisk stof
Uorganisk stof
Prokaryote celler
Eukaryote celler
Cellemembran
Lipoproteiner
Kanalproteiner
Passiv transport(diffusion, osmose og faciliteret transport)
Aktiv transport
Ionkanaler
Mitose
Meiose
Kromosomer
Overkrydsning(biologisk variation)
Centromer
Centrioler

Faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten
-formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
– demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder

Kernestof
Cellebiologi: opbygning af prokaryote og eukaryote celler, eukaryote celletyper: Plante- og dyrecellen og membranprocesser. Celledeling: Mitose, meiose og replikation.


Arbejdsformer
Artikellæsning, fremlæggelser, øvelse, animationer, videoer og opgaver

Eksperimentelt arbejde
Membrantransport Osmose (Rødløg, kartoffel og æg) (Journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmoseforsøg 13-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 2b: Virus, Bakterier og Resistens

Dette tema om Virus, Bakterier og Resistens tager udgangspunkt i Corona-virusepidemien og bygger videre på Tema 2a. Vi vil arbejde med opbygning og formering af virus og bakterier og meget kort om kroppens reaktion på infektionssygdomme. Temaet omhandler desuden bakterielle infektioner, behandling med antibiotika og udvikling af resistens.

Faglige mål:
- analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser
- opsøge og vurdere information vedrørende sundhed, medicin og bioteknologi
- have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.

Kernestof:
- cellebiologi: liv og livets opståen, opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- virus: opbygning og formering
- evolutionsbiologi - biologisk variation og naturlig selektion herunder udvikling af resistens

Vigtige fagbegreber:
- Virus
- Bakterie
- Gram-positiv og Gram-negativ
- Vaccination
- Epidemi
- Mutationer
- Resistens og resistensmekanismer
- Antibiotika
- Naturlig selektion
- Agar-diffusions-metoden


Eksperimentelt arbejde og opgaver:
- Bakterievækst og antibiotika - figurer agar-diffusions metoden og resistensudvikling.

Materialer til elevprojekt:
- Biologi i udvikling B-niveau
- Mikroskopisk liv
- Bioteknologiske forskning. Multiresistente bakterier - en trussel mod mennesket. af. Ahlborn, L. B., Blæsild, H. og Kragelund, B. B. Københavns Universitet. 2013. side 116-132
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bakterier og resistens 01-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tema 3: Energi til arbejdet

I temaet "Energi til arbejdet" har vi arbejdet med: Muskelcellernes opbygning og funktion. Signal gennem Motorisk enhed (fra nervecelle til muskelcelle). Mere herom under temaet Nerver - Kroppens signalveje. Vi har også undersøgt energi til musklerne. Energidepoter og processer, der danner energi. Aerobt og anaerobt arbejde: Energistofskiftet - herunder gæring, glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde.

Desuden kostens energiindhold, herunder den molekylære opbygning af kulhydrater, fedt og protein. Fordøjelsessystemets anatomi og funktion, tyndtarmens stofoptagelse, hormonel regulering af fordøjelsen og blodglukoseniveauet - herunder hormonerne insulin og glukagon og kostens glykæmiske indeks (GI). Eleverne har målt blodsukker og desuden beregnet GI i forskellige fødeemner. Med dette som Tema har vi skrevet projektopgave.


Vigtige fagbegreber:
Basalstofskiftet
Skeletmuskler: Tværstribet muskulatur
Glat muskulatur
Hjertemuskulatur
Muskelfibre, Aktin, Myosin
Fordøjelsen
Kulhydrater: Monosakkarider, Disakkarider, Oligosakkarider, Polysakkarider, Glykosidbinding
Blodglukose
Glykæmisk indeks (GI)
Insulin
Glukagon
Blodsukkerregulering


Arbejdsformer:
Animationer og opgaver om GI, insulin og glukagon


Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelser og analyser
– analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
– anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
– demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger


Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner, herunder enzymer
– biokemiske processer: Energistofskiftet
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, fordøjelsen, muskel-og arbejdsfysiologi og energistofskiftet(supplerende stof)


Eksperimentelt arbejde:
-Bestemmelse af blodsukker - Glykæmisk Indeks (Rapport og fagpakkeprojekt)
-Energistofskiftet (Opgave som Videopræsentation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tema 4 Proteiner og enzymer


I forlængelse af tema 2, hvor vi bl.a. arbejdede med DNA's opbygning, replikation og proteinsyntese, har vi arbejdet med proteiners struktur og funktion. Herunder har vi undersøgt enzymers opbygning og funktion og hvilke faktorer der kan påvirke enzymaktiviteten.
I praksis har vi undersøgt enzymaktiviteten i fremstilling af æblejuice i laboratoriet.


Vigtige fagbegreber og emner:
-Fordøjelsesenzymer
-Aminosyrer
*Aminogruppe, Brintatom, Carboxylsyregruppe, Radikal
-Proteinsyntese
-Peptidbinding
-Polypeptider
-Enzymer
-Substrat
-Produkt
-Enzymsubstratkompleks
-Aktivt center
-Aktiveringsenergi
-Co-faktorer
-Enzymaktivitet
-Temperaturoptimum
-pH-optimum


Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten

Supplerende stof:

Eksperimentelt arbejde:
- Enzymforsøg: Æblejuiceproduktion (Rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tema 5: Nerver og hormoner - Kroppens signalveje


Under temaet Kroppens signalveje - Nerver og hormoner har vi arbejdet med nervesystemets organisering og nervecellers opbygning og funktion - herunder specielt motoriske nerveceller, ionkanaler, nerveimpulsen: Aktionspotentialet, synapsen og transmitterstoffer. Vi har undersøgt kommunikationen fra nervecelle til nervecelle og fra nervecelle til målcelle. Desuden har vi arbejdet med rusmidler og eleverne har blandt andet lavet kortfilm i grupper om rusmidler.
Omkring hormoner og endokrine kirtler har vi arbejdet med hormoners kommunikation mellem celler og betydningen af, om hormonerne er vandopløselige eller fedtopløselige. Vi har haft særligt fokus på menneskets kønshormoner og kønshormonregulering. Desuden har vi arbejdet med hormonforstyrrende stoffer.

Vigtige fagbegreber: Hormoner
Hormonproducerende kirtler
Endokrin signalering
Parakrin signalering
Synapse
Transmitterstoffer
Hypothalamus
Hypofysen
GnRH, FSH, LH, Testosteron, Østrogen, Progesteron, HCG
Follikel, Det gule legeme
Feedback-mekanismer: Positiv feedback, Negativ feedback
Vandopløselige hormoner, herunder cellulær respons:
• Receptor i cellemembranen
Fedtopløselige hormoner
• Transportprotein
• Intracellulær receptor

Vigtige fagbegreber: Nerver
Centralnervesystemet CNS
Det perifere nervesystem
Det somatiske system
Det sensoriske system
Det motoriske system
Det autonome system
Det sympatiske system
Det parasympatiske system
Nervecellen: Dendrit, Soma, Akson, Endeknop, Myelinskede, Ranviersk indsnøring
Synapse, Synapsekløft, Transmitterstof, Receptor
Præsynaptisk neuron
Postsynaptisk neuron
Gliacelle
Ionkanaler: Lækagekanaler, Spændingsstyrede kanaler, Receptorstyrede kanaler, Strækaktiverede kanaler
Ionpumpe
Hvilemembranpotentiale
Aktionspotentiale: Depolarisering, Repolarisering, Tærskelværdi
Hæmmende synapser
Fremmende synapser


Arbejdsformer:
Animationer, film og opgaver om synapser og transmitterstoffer, kønshormoner og deres regulering.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder



Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, nervesystem, hormonel regulering og forplantning


Øvrige materialer:
Rusmidlernes biologi - om hjerne, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen 1. udg. 1. opl. 1999:


Film: Viden om: Ædru hjerneskade
         Viden om: Mænd, sex og hjerner


Eksperimentelt arbejde og afleveringer:
Små nerveforsøg (R)
Eksamensopgaver om nervesystemet
Kønshormonregulering ( Opgave som Videopræsentation)
Elevfilm om udvalgte rusmidler
Elevfilm og præsentationer om prævention og kønssygdomme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tema 6: Arv og Miljø og Bioteknologiske metoder

Evolution og arv er et af de helt centrale begreber i biologien og i forståelse af livet udvikling. Det er også i denne del af biologien vi finder de helt store biologiske navne. Charles Darwin og hans evolutionsteorier, der dog blev lagt uden kendskab til baggrunden for arvelige egenskaber. Gregor Mendel og hans arbejde med krydsning af planter, ligesom Watson og Cricks opdagelse af DNAs struktur - en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie.
Under temaet har vi arbejdet med, hvordan biologiske egenskaber nedarves gennem generationerne og hvilken molekylærbiologi der forårsager biologisk arv.
Endvidere har vi arbejdet med genetik, lige fra DNA's opbygning, replikation, proteinsyntese, proteiners struktur og funktion til arvelige mekanismer og stamtavler. Endelig har vi undersøgt, hvordan DNA sekventeres og analyseres og arbejdet med Genteknologi i Praksis. Herunder kromosomanalyser, fosterdiagnostik, PGD, donorbørn og designerbørn. Princippet i gensplejsning (restriktionsenzymer og plasmider), herunder recombinant DNA-teknologi. Isolering af gener, herunder brugen af c-DNA (complementary DNA). Etik omkring anvendelsen af genteknologi.


Vigtige fagbegreber og emner:
- meiose (kønscelledannelse)
- nedarvningsmønstre og stamtræsanalyse
- genotyper og fænotyper
- krydsningsskemaer
- dominant og recessiv nedarvning
- autosomal og kønsbundet nedarvning
- et- og to-gens nedarvning og epistasi
- biologisk variation
- artsdannelse, herunder geografisk adskillelse, ustabilt miljø
- mutationer
- naturlig selektion
- analysemetoder, herunder DNA-slægtsanalyse
- menneskets evolution
- DNAs opbygning og struktur
- DNA replikation
- proteinsyntese, herunder transskription, splicing og translation
- DNA-analyse, herunder PCR og gelektroforese
- arv og miljø

Arbejdsformer:
Artikellæsning, fremlæggelser, øvelse, Animationer, videoer og opgaver

Faglige mål:
- formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk, såvel i kendte som i nye sammenhænge
- analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser
- analysere og vurdere artikler med biologisk indhold
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologisk faglige emner, herunder inddrage etiske/holdningsmæssige forhold
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation og genteknologi
- evolutionsbiologi: Biologisk variation
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner og nukleinsyrer

Supplerende stof
Virtuel Gensplejsning: Enzymer i vaskemiddel
Film: Viden om: Din nye mad

Eksperimentelt arbejde:
- Enzymer i vaskemiddel(Gensplejsning)(Journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer