Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cecilya Nielsen, Frederik Baun Christensen, Sebastian Kraft-Nielsen
Hold 2024 ks/p (1p ks/hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie og DKs tilblivelse
Titel 2 Antikken og middelalderen
Titel 3 Renæssance, oplysningstid og industri
Titel 4 Jødedom
Titel 5 Tyskland - fra samling til deling
Titel 6 Kina - Riget i midten
Titel 7 Kristendom
Titel 8 KS1: Det gode samfund (re)
Titel 9 Det gode samfund
Titel 10 Det gode samfund (historie)
Titel 11 KS2: Magt og demokrati (re)
Titel 12 Magt og demokrati (historie)
Titel 13 KS2 - Magt og demokrati (samfundsfag)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie og DKs tilblivelse

Som en del af introduktion til faget historie, inddrages emnet Danmarks tilblivelse til belysning af diverse metoder (introduktion til historiefaget).

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv (let berørt)
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Materiale:
- Historien om Danmark: Vikingetiden
- Grundbogstekster om Jellingedynastiet, Harald Blåtand og de danske korstog i Østersøen

Kilder:
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
- Widukind om Haralds overgang t¡l kristendommen
- Laurits Tuxen - Arkonas Indtagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken og middelalderen

Forløbet har haft som formål at give en overordnet forståelse af antikken og europæisk middelalder. Fokus har i dette forløb dels været på oprettelsen af stat og samfund, religion og politik samt styreformer.

Forløbet har indledningsvist fokuseret på den antikken verden med særligt fokus på Romerriget, herunder:
- Romerrigets styreformer: først republik og senere kejserstyre, indført af Augustus
- Romerrigets samfundsklasser, herunder patron-klient-systemet
- Slaveriet i Romerriget
- Romerrigets fald og årsager hertil

Efterfølgende har forløbet fokuseret på, hvordan middelalderen efterfølger Romerriget. I denne forbindelse er middelalderens særlige kendetegn blevet gennemgået, herunder:

- Feudalsamfundet og hierarkiet og rollefordelingen mellem:
1) Kongen, 2) Kirken, 3) Adelen, 4) Bønderne

- Den katolske kirkes magt og rolle i samfundet, herunder betydningen af forestillingen om skærsilden, frelse og efterlivet, som fik bønder til at donere og betale skatter til den katolske kirke

- Køn og seksualitet i middelalderen - og kirkens rolle i at styre dette

- Investiturstriden og kampen mellem kirken og de verdslige herskere

- De islamiske riger med særligt fokus på kulturmødet mellem muslimer og kristne i det muslimske Spanien i perioden 711 til 1492.

- Reformationen og Martin Luthers kritik af katolicismen. Reformationen som afslutningen på middelalderen i Danmark og bevægelse mod et mere individualistisk menneskesyn, der peger frem mod renæssancen og oplysningstiden.

MATERIALE:
Fokus 1: Fra Antikken til europæisk ekspansion, side 39-49 + 52-53

Peter Frederiksen m. fl. "Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund.,
Systime, side 78-86 (romerriget), side 111-125 + side 173-177 (Middelalder)

Madsen, m.fl. "Dansk historie og litteratur". Systime, 2010 s. 13-14

Samfundet i middelalderen: https://www.youtube.com/watch?v=ODPMr2Jg9ps&t=1s

KILDER:
- Cicero om staten
- Augustus "Res Gestae"
- Tacitus om Augustus´ overtagelse af magten
- Pave Gregers diktat
- Kildetekster. Ægteskab og seksualitet i middelalderen. Uddrag af Madsen, m.fl.. "Dansk
historie og litteratur". Systime, 2010, s. 15-16 og 18
- Paul Alvarus om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssance, oplysningstid og industri

Europæisk historie fra renæssance over oplysningstid til industrialisering.
Det er formålet med forløbet, at eleverne får kendskab og introduceres til perioden fra renæssancen til og med industrialiseringen i europæisk perspektiv, med fokus på styreformer og med paralleller til danske forhold. Inddragelse og behandling af kilder vil indgå.

KERNESTOF:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

MATERIALE:
- Fokus 1. Kernestof i historie. Fra antikken til europæisk ekspansion” af Kim Beck Danielsen m.fl. Gyldendal, 2016 (2. udgave), side 196-198
- Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk imperialisme”, s. 34-43 + side 169-172
- Industrialiseringen, Faktalink (https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen)

KILDER:
- Niccolo Machiavelli - "Fyrsten", 1513
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og utopi (2005)
- Frihedsstøtten fra 1772
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Jødedom

Forløbet beskæftiger sig med jødedommen. Ifølge myterne i toraen indgik guden en pagt med Abraham, som blev stamfader til det jødiske folk og blev lovet det hellige land. I pagten med Moses fik jøderne 613 bud (herunder kosher), som de skal overholde. Guden belønner eller straffer folket kollektivt alt efter, om de opfylder buddene eller ej. Herudover gennemgås jødernes forhold til Jerusalem. Slutteligt beskrives forskellige måder at være jøde på (reform, konservativ og ortodoks).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tyskland - fra samling til deling

Forløbets fokus er på Tyskland som central aktør i Europa og verden fra dets samling i 1871 til dets deling efter 2. verdenskrig og som en del af ideologiernes kamp under den kolde krig.

Vi har arbejdet med afslutningen af 1. verdenskrig og omstændighederne omkring Versaillestraktaten, herunder hvilken betydning de store erstatningskrav og ydmygelsen af Tyskland fik for Adolf Hitlers vej til magten.

Herefter fokuserede vi på Hitlers vej til magten med særlig vægt på den høje arbejdsløshed, der fulgte med børskrakket i New York i 1929, og hvordan Hitler havde succes med at love tyskerne arbejde og bedre tider.

Efterfølgende fokuserede vi på nazismen som ideologi, samt på antisemitismen, jødeforfølgelsen og holocaust. Som en del af nazismens ideologi beskæftigede vi os med begreberne:
- Førerprincippet
- Racelære og socialdarwinisme
- Organismetanken

Forløbet lagde op til 1. HF historieopgave, som handler om nazistisk propaganda, antisemitisme og jødeforfølgelse.


KERNESTOF:
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og Folkedrab
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug

MATERIALE:
Tysklandskompendium - sammenklip fra forskellige ibøger. Kompendiet kan findes i dele på de forskellige moduler eller samlet.

Dokumentaren: "Nat og tåge" (1955)

DR-udsendelsen "Hitlers vej til magten" (2014)

DR-udsendelsen: "Den gode nazist" (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina - Riget i midten

Forløbet er bygget kronologisk op med udgangspunkt i 1300-tallets Kina som datidens
fremmeste og mest udviklede civilisation, hvor man forstod sig selv som "riget i midten".

Herefter har forløbet fokuseret på Opiumskrigene og den manglende industrialisering i Kina som årsag til, at Kina går fra storhed til forfald.

På baggrund af dette har forløbet i sin sidste halvdel fokuseret på Mao og Kommunistpartiets projekt om at genrejse Kina som nation. Først igennem kulturrevolutionen og det store spring fremad med Mao som leder. Vi har her snakket om kommunismen som ideologi og om de fællestræk, der var mellem Karl Marx, Vladimir Lenin og Mao.

Derefter med Deng Xiaopings omstilling af Kinas økonomi, hvor Xiaoping indførte det, man kaldte "socialisme med kinesiske karakteristika". Det var en form for socialisme, hvor man tillod en mere åben og markedsbaseret økonomi, der skulle skabe vækst og motivation for innovation og teknologisk udvikling. Økonomisk åbnede Deng Xiaoping op for Kina og samhandelen med omverden, samtidig med at partiet fastholde et stærkt greb om magten, hvilket vi har undersøgt ved at fokusere på demonstrationerne på den Himmelske Fredsplads i 1989.


Forløbets indhold, materiale og arbejdsformer er tilrettelagt med henblik på at opfylde
følgende faglige mål og kernestofområder.

Kernestof:
● hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
● nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
● politiske og sociale revolutioner
● demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
● historiefaglige teorier og metoder

Materiale
Carl-Johan Bryld - "Civilisationernes verdenshistorie", Systime, 2017

Kilder:
* Kulturrevolutionens korrekte kurs
* Eksempler på propagandaplakater af Mao og propagandafremstillinger af det kommunistiske styre
* Deng Xiaopings tale den 9. juni 1989 om studenterdemonstrationen (”Kina – temaer i
moderne kinesisk historie” af Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard og Christian
Nielsen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom

Kristendommens afgørende udgangspunkt er jødedommen. Centrale fænomener i jødedommen, såsom skabelsen, messias og påsken fortolkes ind i en ny forståelse af, at mennesket er syndigt og at guden frelser menneskeheden via sit offer. Grundfortællingen er skabelse, syndefald, forsoning og forløsning. Jesusfiguren er omdrejningspunktet med sine to naturer (menneske og gud på samme tid), og bibelen portrætterer ham som både en apokalyptisk profet, en vandrefilosof og som social revolutionær. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af kristendommen i en senmoderne, dansk virkelighed, der ikke er sekulariseret, men nærmere individualiseret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KS1: Det gode samfund (re)

Religionsundervisningens bidrag til forløbet "Det gode samfund" fokuserer på den etiske dimension. Tre typer etik gennemgås: Den kristne etik (med fokus på næstekærlighedsbegrebet, og hvorvidt det lægger op til individuel pligt eller social forpligtelse), nytteetik (med fokus på konsekvenserne) og pligtetik (med fokus på selve handlingen). Disse tre typer etik anvendes til at se på det danske velfærdssamfund og flygtningespørgsmålet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund

"KS1: Det gode samfund" er et fællesfagligt forløb mellem ks/sa, ks/hi og ks/re

Vi har i undervisningen i samfundsfag beskæftiget os med følgende:

- De klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme

- Ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme)

- Højre-venstre-skalaen i dansk politik, herunder forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik

- Den parlamentariske situation pt. (dvs: hvem sidder i regering, hvem er støtteparti, hvem er i opposition?)

- Velfærdsmodellerne: den universelle model, den residuale model og den korporative model

- Den universelle velfærdsmodels interne udfordringer (den demografiske udfordring, forventningspresset og den øgede individualisering)

- Den universelle velfærdsmodels eksterne udfordringer (økonomisk globalisering (outsourcing) + den eksterne migrationsudfordring)

- Mulige løsninger på udfordringerne (udvidelsesstrategi + nedskæringsstrategi + konkurrencestaten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund (historie)

Forløbet fokuserer på velfærdsstatens historie i Danmark og danner optakt til det fællesfaglige KS1-projekt: Det gode samfund.

Forløbet skal give en indføring i udviklingen af det danske samfunds struktur
og karakteristika i perioden fra anden halvdel af 1800-tallet til i dag,
med særlig henblik på velfærdsstaten.

Centrale begreber og begivenheder i forløbet er:
- Skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende
- Industrialisering og urbanisering
- Liberalismen og konservatismens kritik af velfærdsstaten, vægt på selvansvar og natvægterstat
- Kanslergadeforliget 1933
- Opbygning af velfærdsstaten (Socialdemokratiet)
- Den universelle velfærdsstat og universelle ydelser
- Høj- og lavkonjunktur
- Velfærdsstatens udvikling i DK (boom i 1960’erne)
- Gæstearbejdere og betydningen af fremmed arbejdskraft
- "Work for welfare" og konkurrencestaten; det nutidige fokus på, at man i højere grad skal kunne klare sig selv, og at der skal være et større incitament for at arbejde

Kernestof:
- Dansk historie og identitet.  
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.

Materiale:
- Inger Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration", Gyldendal
2016: side 289-309

- Kanslergadeforliget (https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933)

- Transskription: K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934  (https://danmarkshistorien.lex.dk/Transskription_K.K._Steincke_taler_om_Kanslergadeforligets_socialreform_i_1934)

- CFU: Velfærd fra vugge til grav: Det gode liv

- Materiale i forbindelse med besøg på forsorgsmuseet i Svendborg: https://forsorgsmuseet.dk/om-fattiggaarden/ og https://forsorgsmuseet.dk/de-uvaerdige/

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, 1908
-  Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS2: Magt og demokrati (re)

Efter en kort historisk fremstilling fokuserer forløbet først på tre problematikker i mødet mellem islam og det danske samfund: tørklædet, ægteskabet og kalifatet. Dernæst søger forløbet forståelse via en gennemgang af troen (Iman), de religiøse pligter (Ibadat) og dagligdags handlinger (Muamalat). Centrale begreber er i den forbindelse guds enhed, profeterne, englene, bøgerne, dommedag og forudbestemmelsen - de fem søjler: bekendelsen, bøn, faste, almisse og valfart - sharia, halal og haram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Magt og demokrati (historie)

Forløbets overordnede ramme er: Magt og demokrati i Danmark; hvem er inkluderet og ekskluderet, hvornår, hvorfor? Og, hvem bestemmer over tid? - herunder styreformer

Forløbet skal give eleverne en indsigt i Danmarks politiske udvikling fra enevælde til demokrati; altså perioden ca. 1848 til i dag (Besættelsen har ikke været behandlet).

Særlige fokuspunkter er demokratiets indførelse, forfatningskampen, de 7 f´er, arbejdernes og kvinders kamp for indflydelse, spørgsmålet om statsborgerskab og indfødsretsprøve for indvandrere og efterkommere samt holdninger til demokratiet som styreform.

Forløbet danner optakt til det fællesfaglige projekt KS2: Magt og demokrati.

Kernestof:
- Dansk historie og identitet
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

MATERIALE:
Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 131-143

Dorthe Chakravarty m.fl.: "De danske kvinders historie", Systime 2014 s. 31-25

Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (minut 00:35:20 – 00:56:00)

Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er  (https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig)

Explainer: Sådan bliver man dansk statsborger (https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114)

Nogle gange er demokrati ikke den bedste løsning, artikel fra 2009

KILDER:
- Gimleprogrammet, Socialdemokratiets stiftelse
- Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 KS2 - Magt og demokrati (samfundsfag)

"KS2: Magt og demokrati" er et fællesfagligt forløb mellem ks/sa, ks/hi og ks/re

Vi har i undervisningen i samfundsfag beskæftiget os med følgende:

Hvad er et demokrati? Kendetegn ved det liberale demokrati

Demokratiformer:
- repræsentativt demokrati / direkte demokrati (empiriske)
- deltagelsesdemokrati / konkurrencedemokrati (normative)

Demokratiets modsætninger: autokrati og teokrati

Den parlamentariske styringskæde

Lovgivningsprocessen og dens forskellige faser (her kiggede vi på "Koranloven"s tilblivelse)

Parlamentarisme (negativ og positiv)

Tredelingen af magten (Montesquieu)

Kulturelle forskelle, herunder:
- Thomas Hylland-Eriksens identitetstyper (den rene, bindestregs- og den kreolske identiet)
- Integrationstyper (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- Axel Honneths anerkendelseteori

Udfordringer for vores demokrati, herunder:
- Ytringsfriheden under pres? Muhammedkrisen + Koranloven
- Folketingets sammensætning (akademisering) – er det et problem?
- 10 procent uden stemmeret – er det et problem?

- Udfordringer fra grundbogen ”Vores samfund”:
1. Faldende demokratisk selvtillid
2. Manglende deltagelse i foreningslivet
3. Faldende medlemstal i partierne
4. Dalende tillid til politikerne
5. Stigende polarisering
6. Den demokratiske samtale er udfordret

Kernestof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Compubus 2024, side 114-120, 127, 133-145, 158-166 (ca. 28 sider)

- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, Columbus 2017, 3. udgave, side 47-53 (pdf i lectio) (6 sider)
-
Tekst: "Hal Koch og Alf Ross", fra: "Demokratikanon", Undervisningsministeriet 2008, http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/ (2 sider)

Supplerende materiale:

Statistikker om folketingets sammensætning. Fra folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget


Artikel: ”Regeringen ændrer i forslaget til en 'koranlov'”, DR’s hjemmeside, 27. oktober 2023. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-aendrer-i-forslaget-til-en-koranlov

Artikel: ”Politikerne bakser med befolkningens tillid”,  Momentum, 5. september 2025, https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2025/13-politikerne-bakser-med-befolkningens-tillid

Artikel: ”Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget” (forkortet af KW). Information, 14. september 2022. https://www.information.dk/indland/2022/09/hver-tiende-voksne-kan-stemme-folketingsvalget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer