Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Astrid Sohne Lauridsen, Jenny Cecilia Strid, Karen Trydeman Knudsen, Louise Marie Holm Frandsen
Hold 2024 ks/q (1q ks/hi, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/hi, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie - Danmarks tilblivelse
Titel 2 Antikken og middelalderen (hi)
Titel 3 Fra renæssance til industrialisering (hi)
Titel 4 Identitet og ungedomsliv (sa)
Titel 5 Brillekursus (re)
Titel 6 Tyskland fra samling til deling (hi)
Titel 7 Jødedom (re)
Titel 8 Økonomi og klimakrise (sa)
Titel 9 Kristendom (re)
Titel 10 Ideologiernes kamp (hi)
Titel 11 KS1: Det gode samfund (Hi)
Titel 12 KS1: Det gode samfund (re)
Titel 13 KS1 Det gode samfund (sa)
Titel 14 KS2: Magt og demokrati (re)
Titel 15 KS2: Magt og demokrati (hi)
Titel 16 KS2  Magt og demokrati (sa)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie - Danmarks tilblivelse

Som en del af introduktion til faget historie, inddrages emnet Danmarks tilblivelse til belysning af diverse metoder (introduktion til historiefaget).

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv (let berørt)
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: ”Fokus 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 75-91, 96-97 (kilde 5), 105-106 (kilde 11)

Historien om Danmark, afsnit 4 (Tidlig middelalder), DR 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken og middelalderen (hi)

Der er i forløbet fokus på karakteristika ved antikken og middelalderen i Europa, herunder styreformer.

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: ”Fokus 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 39-57, 73, 111-129, 131-133
Kristian Jepsen Steg: ”På sporet af Romerriget”, Lindhardt og Ringhof 2015, s. 55-57, 92-93
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie”, Systime, s. 132-136
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra renæssance til industrialisering (hi)

Europæisk historie fra renæssance over oplysningstid til industrialisering - med fokus på styreformer.
Det er formålet med forløbet, at eleverne får kendskab og introduceres til perioden fra renæssancen til og med industrialiseringen i europæisk perspektiv, med fokus på styreformer og med paralleller til danske forhold. Inddragelse og behandling af kilder vil indgå.

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: ”Fokus 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 183-198, 210-212 (kilde 4)

Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal 2016, 2. udg. s 41-56, 62-64 (kilde 7), 64-65 (kilde 8), 163-172, 184-185

Film:
Danmarkshistorien.dk: "Miniforedrag - Renæssancen i Danmark (3 min)
DRK 2013: ”Den industrielle revolution” (52 min)
DR1 2017: ”Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten (afsnit 8)” Uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet og ungedomsliv (sa)

Eleverne har i dette forløb arbejdede med:

- De tre samfundstyper: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund

- Anthony Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, den øgede refleksivitet

- Socialisation: primær socialisation, sekundær socialisation, dobbeltsocialisation

- Roller og identitetsdannelse på sociale medier, herunder om Erwing Goffmann (face, setting, backstage, frontstage).

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle



Materiale:

Grundbøger:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: " Vores samfund", Columbus, 2024, s. 73-96
Samfundsfag B&C af Ole Hedegaard, Systime, 2008, s. 6-11 (uddrag)

Artikler:
DUF – Dansk ungdoms fællesråd: ”Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet” d. 20-06-2019, https://duf.dk/nyhed/analyse-to-ud-af-tre-unge-er-bange-for-at-vaelge-forkert-i-livet

Berlingske.dk: ”Mangel på dannelse stresser de unge” d. 17. juli 2017, Mie Lange Lund - gymnasieelev og medlem af Konservativ Ungdom. https://www.berlingske.dk/

Psykologer i Danmark: ”Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre”, af  Mette Thingstrup, Autoriseret psykolog og erhvervspsykolog,  https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/

Dokumentar:
Lisbeth Zornig: "Min barndom i helvede" DR1

”Dem og Os” Dokumentar om integrationen i DK – STV1 https://www.youtube.com/watch?v=Kvxy9izRelU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Tyskland fra samling til deling (hi)

Forløbets fokus er på Tyskland som central aktør i Europa og verden fra 1871 til 2. Verdenskrigs afslutning og inkluderer desuden folkedrab.
Vi arbejder med afslutningen af 1. Verdenskrig og konsekvenserne af denne, Weimarrepublik og nazismens fremvækst.
Der er særlig fokus på nazismens antisemitisme og jødeforfølgelse samt holocaust.
Forløbet lægger op til 1. HF historieopgave, som handler om nazistisk propaganda og jødeforfølgelse.

I forlængelse af holocaust arbejdes der med hvad et folkedrab er. Vi har undersøgt FNs folkedrabskonvention fra 1948 og brugt Stantons Stadier på nazismen og holocaust.
Kernestof:

Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Holocaust og Folkedrab
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Materiale:
Tysklandskompendium - sammenklip fra forskellige ibøger. Kompendiet kan findes i dele på de forskellige moduler eller samlet i opstartsmodulet.

Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/kilder-til-holocaust/kilder-til-under-holocaust:
Stanton: Folkedrab som stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Kilde: FNs folkedrabskonvention
Kilde: Rudolf Höss: De første transporter til Auschwitz
Kilde: Om effektiviteten i Auschwitz
Kilde: Wanseekonferencen januar 1942. Eichmanns protokol


Film: fra CFU
Sportgoodsfonden 21.02.2019: "Historiske øjeblikke" (i tysk historie) uddrag fra 1.01.40-1.11.40) (10 min)
DRK 01.09.2014: "Hitlers vej til magten" (21 min uddrag)
National Geographic 14.03.2012: "Holocaust" (48 min)


Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgaven 1 HF 14-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jødedom (re)

Jødedommens mytologi og historie.
Sabbat
Synagoge,
Bønner (Kiddish, Amidah, Shema Israel),
Jerusalems betydning
Menneskesyn,
Pagtstanke (Noahs pagt, Abrahams pagt, Moses' pagt - med Gud),
De 613 bud (mitzvot),
Bar Mitzva, Bat Mitzva
Kosher, Pesach (og sedermåltidet)
Messias
Jødisk identitet
Omskæring (Brit Milah)

Ritual-myte modellen (har vi lært om i forbindelse med Pesach)

Materialer:
Grundbogen til Religion C: s. 18-19 + 21-37 + 39-46.

Bibeltekster (ud over de uddrag, der står i Grundbogen til Religion C):
Es 11 (til begrebet om Messias)
Jer 23, 5-8 (til begrebet om Messias)
4. Mos 15 + 5. Mos. 11 (bruges til begreberne skabelse, mitzvot, mezuzah, tallit, tefilin, frafald fra monoteismen).

Film og TV:
Omar Marzouk: "Grin med Gud" om jødedommen (findes på CFU)
Bubber i Chabad-huset: "Ortodokse jøder - når Gud bestemmer" (25 min.); 5 sider (findes på CFU)
Lille film fra Youtube om Seder-måltidet (4 min.):
https://www.youtube.com/watch?v=LzsuL9U1a_k

Om synagogen i Krystalgade:
https://www.youtube.com/watch?v=_aseUNbjcZM&t=39s

Om Shabbat (ved Jair Melchoir fra Mosaiske):
https://www.youtube.com/watch?v=9VGB48ROhKk&t=114s

Derfor er omskræring vigtig for jøder og muslimer:
https://www.youtube.com/watch?v=agvhFDapzyg&t=146s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi og klimakrise (sa)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom (re)

Kristendommens historie, dens opståen og dens baggrund (romerriget og jødedommen).
Paulus: kristendommen er universalistisk. Han skriver bl. a. om, hvordan man skal forholde sig til jødernes lov
Evangeliernes fremstilling af Jesus (Kristus).
Kristendommens formative periode (år 30-451)
Reformationen og Luther
Kristendommens hovedretninger: ortodoks, katolsk, protestantisk
Kristne ritualer (2 sakramenter i den protestantiske kirke: dåb og nadver)
Det kristne kultrum

Den apostolske trosbekendelse.
Kristne forestillinger.
Treenigheden (Faderen, Sønnen og Helligånden)
Kristologi (Jesus Kristus er 100% Gud og 100% menneske)
Sammenhænge mellem DOGME - MYTE - RITUAL i den kristne lære
- her har vi desuden inddraget BILLEDER.

Vi har brugt RITUAL-MYTE-modellen på den kristne nadver.


Materialer:
Grundbogen til Religion C: s. 49-73 + 253-256.

Bibeltekster ud over dem, der fremgår af Grundbogen til Religion C:
- Til Skabelse og Syndefald: 1. Mos kap. 1, vers1-3,24
- 3 Paulustekster til Øv. 3, s. 55: Rom. kap. 5, vers 1-21, 1. Kor. kap. 15, vers 1-28, Gal. kap. 5, vers 1-12

Uddrag af film/TV:
Fra Youtube (om reformationen): https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc&t=5s
Fra YouTube (5 skarpe om Luther): https://www.youtube.com/watch?v=2OALSdC15hY

Ekskursion:
Vi har været til Morgensang i Gråbrødre Klosterkirke
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp (hi)

Forløbet starter med Tysklands deling efter 2. Verdenskrig,  og udvider fokus til det globale perspektiv.


Centrale begreber: Den kolde krig, ideologier, jerntæppet, Trumandoktrinen, Marshallplanen, Tysklands deling - DDR og BRD,  inddæmningspolitik, stedfortræderkrige, Cuba-krisen som eksempel, den kolde krigs afslutning, arven fra den kolde krig.

Kernestof:
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.

Materiale: (alt i pdf)
Kai Otto v. Barner: ”Den kolde krig” Systime 2011, s.17-24, 77-83, 149-158, 163-166

Lene Jeppesen m.fl.: ”Tyskland fra Rødhætte til Rammstein”, Columbus 2010 s. 120-126, 145 (tekst 27)


Kilder: (alle i pdf)
Knud Ryge Olsen m.fl.: "Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering", Systime 2009, s. 38-39 (Kilde 1 + 2: Churchills Jerntæppetale og Stalins respons)
Johan Bender m.fl.: ”Stormagtspolitikken 1945-1982”, Munksgaard 1992, s. 36-37 (2 kilder om Berlinmuren)
"Marshall-planen præsenteres 1947": https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=241
Francis Fukuyama: Historien er slut 1989":
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1004


https://www.dr.dk/undervisning/historie/tema/berlinmuren (brugt i uddrag)

Film:
2017: "Den kolde krig": https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE&t=95s (31 min)
Churchill: "The Iron Curtain Speech": https://www.youtube.com/watch?v=S2PUIQpAEAQ (3 min)
DR2 01.11.2006: Marshallhjælpen 1947-52 (47 min)
2009: "Walled in: The inner German border" https://www.youtube.com/watch?v=OwQsTzGkbiY (10 min)
DRK 14.12.2013: "Billeder der ændrede verden" (Cubakrisen) (10 min)
DRK 2013: Den kolde krig 4: "Ordkrigen" (45 min)




Omfang: ca. 65 sider.

Evalueringsform: Mundtligt i plenum, ikke anonymt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS1: Det gode samfund (Hi)

Forløbet fokuserer på velfærdsstatens historie i Danmark og danner optakt til det fællesfaglige KS1-projekt: Det gode samfund.

Forløbet skal give en indføring i udviklingen af det danske samfunds struktur
og karakteristika i perioden fra anden halvdel af 1800-tallet til i dag,
med særlig henblik på velfærdsstaten.

Centrale begreber og begivenheder i forløbet er:
Reformer, fra skøns- til retsprincippet, parlamentarisme, Kanslergadeforliget, opbygning af velfærdsstaten (soc.dem.), den offentlige sektor, høj- og lavkonjunktur, velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udvikling i DK (boom i 1960’erne), samt kritik af velfærdsstaten.

Kernestof:
Dansk historie og identitet.  
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.

Materiale:
Jørgen V. Jacobsen m.fl.: Kultur- og samfundsfags bogen, Columbus, 2008 s.76-82, 84-96

Claus Friisberg: ”Kilder til det ny Danmark 1914-1992”, Munksgaard 1993 s. 49-52

Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard 1994 s. 217-220

Danmarkshistorien.dk:
"Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849" (artikel)
"Lov om Alderdomsunderstøttelse, 9. april 1891" (kilde)
"Kanslergadeforliget 1933" (artikel)

Jeppe Wichmann Rasmussen: "Fattigdomssyn i besættelsestidens Danmark". Danmarks Forsorgsmuseums hjemmeside

Spil: http://fattiggaardellerfjendeland.dk/#/spil

Film:
Danskernes Akademi 2010: "Velfærdsstatens historie" (30 min)

"1933 Kanslergadeforliget": https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4 (5 min)

Ekskursion og rundvisning på Fattiggården i Svendborg. Danmarks Forsorgsmuseum.

Omfang: ca. 50 sider.

Evalueringsform: Mundtlig, ikke anonym, på klassen, fysisk og verbal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KS1: Det gode samfund (re)

Forløbet er en fortsættelse af kristendomsforløbet fra 1hf.

Under færdiggørelsen af kristendomsforløbet har vi arbejdet med det kristne menneskesyn: det positive og det negative (og rødderne hertil).

Herefter har vi arbejdet med kristen etik og næstekærlighed.
Vi har orienteret os efter 3 principielle problemstillinger:
1. Hvem er min næste - og hvor er min næste (tæt på mig eller langt væk?)
2. Er kristen etik biblicistisk etik eller situationsetik?
3. Kan næstekærlighed professionaliseres? Er omsorgs- og nødhjælpsarbejde næstekærlighed, eller skal næstekærlighed udøves spontant?

Bibeltekster om næstekærlighedsbuddet:
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (herunder: Det dobbelte kærlighedsbud): Luk, 10, 25-37
Verdensdommen: Matt. 25, 31-46
Bjergprædikenen: Matt. 5, 17-47
- denne tekst er læst sammen med De ti bud: 5. Mos. 5, 1-22

Derefter har vi arbejdet med Filosofisk etik (Nytteetik og Pligtetik):
- Nytteetik (konsekvensen af handlingen er afgørende. "Mest mulig lykke til det størst mulige antal mennesker"). Kan også kaldes: lykkeetik.
- Pligtetik (Du skal gøre gode gerninger, gøre din pligt - det er denne 'tilgang', der er fokus på (fremfor på resultatet af handlingen). Du skal handle således, at det, du gør, kan ophøjes til en lov, der gælder for alle: hvis du må, så må alle. Mennesket må aldrig være et middel, men skal være et mål i sig selv).
Vi har læst om nytteetik og pligtetik i fotokopierne: Perspektiver på Religion (uddrag).


Materialer (ud over Bibelteksterne):
Grundbogen til Religion C: s. 74-79

Perspektiver på Religion (fotokopi): s. 359-366 + 369-374 + 377-381.

Film/TV:
Vi har set følgende småfilm fra YouTube om filosofisk etik:
Om Lykkeetik (=Nytteetik) (4:52 min.):
https://www.youtube.com/watch?v=e9L7qLG_mYU
Om Pligtetik (5:47 min.):
https://www.youtube.com/watch?v=1egGdbJwGys

Vi desuden set DR-udsendelsen (fra 2018):
Adam og Eva - Næstekærlighed til flygtninge? (29 min.):
https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809
(Findes ligeledes på CFU).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 KS1 Det gode samfund (sa)

Fokus i samfundsfagsdelen har været på følgende områder:
• De tre klassiske ideologier
• Politiske forgreninger og politiske partier i Folketinget i dag
• Velfærdsmodellerne
• Velfærdsstatens udfordringer - interne og eksterne

Kernestof:
Peter Brøndum m.fl.: "Luk samfundet op!", Columbus, 2017: s. 108-124 og s. 201-220

Artikler:
Weekendavisen d. 17.9.1993: "Oprør fra højre" af Marianne Juhl

Danmarks statistik: Befolkningsudviklingen

Partiernes historie - https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie

Kilde: Danmarks statistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd

KS1-prævemateriale:
1. Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget, Uddrag fra bogen: ”Erichsen, Augusta: Mit liv med Stauning (1967), s.48-49”.
2.”Reformer skaber vækst i den private velfærd” i Berlingske Tidende d. 29. januar 2017
3.”Illustration” Tegnet af Jens Hage, Illustrator, bladtegner, grafiker. http://hage.dk/?s=%C3%86ldrebyrde
4.Figur 5. Antal 80-årige og derover 2020-2060. www.statitiskbanken.dk FRDK120
5.”Indvandring er Danmarks største økonomiske problem” af René Christensen i Jyllands-Posten 14. september 2016
6.”Når næstekærligheden sættes på prøve”, Kristeligt Dagblad, 9. juli 2015
7. Fattigdom som forbrydelse? (Uddrag) kilde: www.museernepaakanten.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KS2: Magt og demokrati (re)

Introduktion til islam og muslimers levevis. Hertil introduceres og bruges begrebsparret: minimalisme / maksimalisme.

Vi har desuden brugt Ninian Smarts model om religioners 7 dimensioner på islam.

Islams opståen og tilblivelse (Profeten Muhammed, Koranen, den historiske og religiøse kontekst (omgivelserne)).
Polyteisme / monoteisme.
- Hertil er set et uddrag (ca. 30 min. af filmen "The Message" (1976))

Islams tidlige historie.
Profetens efterfølgere (de 4 retledede kaliffer),
retningerne Sunni- og Shia-islam.

De 5 søjler (= pligter, der er omtalt i Koranen, gælder alle muslimer)
Til valfarten ses filmen "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka" (jf. nedenfor).
Teori om (og arbejde med) ritualer: overgangsritual (modellen med de 3 faser) samt kultdrama (ritual-myte-modellen)

Islamiske trosforestillinger (herunder de 6 trosartikler).
Hellige steder i islam.

Muslim i Danmark.
Sharia (Hvad er Sharia? Hvad skal Sharia bruges til? Hvem bestemmer (hvem må udlægge Sharia)?).
Vi har læst artiklen: Sharia er en muslims hverdag.

Vi ser på Jens Formans 4 idealtyper.
Disse 4 idealtyper er kombineret med begreberne maksimalisme/minimalisme i Jan Hjärpes model:
traditionalisme - modernisme (angår religionen indhold)
sekularisme - fundamentalisme/islamisme (angår religionens funktion*
    * drejer sig om forholdet mellem religion og politik)
Maksimalisme og minimalisme er udtryk for engagement og er således også en af de 3 'akser' i Hjärpes model

I relation til ovenstående emner arbejdes der med:
Islam og demokrati
(jf. det overordnede KS2-emne: Magt og demokrati.)

I den forbindelse har vi også læst udvalgte paragraffer fra Grundloven, der omhandler religion (Se dokumentet "Om religion i Grundloven").

Materialer:
Grundbogen til Religion C: s. 89-118 + 264-266midt + s. 267midt-268.

Helligtekster:
Fra Koranen: uddrag af Sura 6 Kvæget + Sura 2 Koen
Fra Hadith: uddrag af Hadith qudsi
- Teksterne er trykt i Jens M. Steffensen: Islam fra beduinkult til verdensreligion (Systime 2005). De figurerer her som T11 + 12 + 31 + 25.

Film og TV:
BBC dokumentar (60 min.): "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka"
https://ucl.mitcfu.dk/TV0000004353

samt uddrag (ca. 20 min.) af spillefilmen:
"The Message" (1976), der omhandler, hvordan Muhammeds monoteistiske budskab mødte modstand i den polyteistiske kontekst i datidens Mekka.

Fra Religionsportalen (Systime) har vi set:
Mehmet Öztoprak: Rundtur i moskeen (7:30 min.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 KS2: Magt og demokrati (hi)

Forløbets overordnede ramme er: Magt og demokrati i Danmark; hvem er inkluderet og ekskluderet, hvornår, hvorfor? Og, hvem bestemmer over tid? - herunder styreformer

Forløbet skal give eleverne en indsigt i Danmarks politiske udvikling fra enevælde til demokrati; altså perioden ca. 1848 til i dag (Besættelsen har ikke været behandlet). Særlige fokuspunkter er demokratiets indførelse, forfatningskampen, arbejdernes og kvinders kamp for indflydelse, samt holdninger til demokrati.

Forløbet danner optakt til det fællesfaglige KS-projekt 2: Magt og demokrati.

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 131-148

Dorthe Chakravarty m.fl.: "De danske kvinders historie", Systime 2014 s. 19-40, 122 (kilde 3)

Danmarkshistorien.dk:
"Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848" (kilde)
"Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848" (kilde)
"Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876" (kilde)
"Arbejderbevægelsen, 1872-1940" (artikel)
"Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 1872" (kilde)
"Kvindelig valgret 1849-1915" (artikel)
"Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886" (kilde)

Miniforedrag - Den danske enevælde (4,5 min)
Miniforedrag - Demokrati og demokratisering (4,5 min)
Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914 (8 min)
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er (7 min)
1915: demokrati og valgret - den lige og almindelige valgret (3 min)


Omfang: ca. 54 sider.

Evalueringsform:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KS2 Prøveeksamens synopsis 16-11-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 KS2 Magt og demokrati (sa)


Fokus i samfundsfagsdelen har været på følgende områder:
• Det danske politiske system
• Demokrati former - empiriske og normative
• Forskellige former for magt
* Kommunalt selvstyre
• Udfordringer ved demokratiet
• Hvem er inkluderet og hvem er ekskluderet af demokratiet?


Kernestof:
Peter Brøndum m.fl: "Luk samfundet op!", Columbus, 2017, s. 125-158

Artikler:
Politiken d. 1.12.2002: ”Hvad demokrati er og ikke er" af Tøger Seidenfaden

Religion.dk: "Hvad er Hizb ut-Tahrir?" Af Mette Hougaard Sørensen og Julie Gede Petersen

MandagMorgen.dk: "Forbyder Koranen muslimer at stemme til folketingsvalget?^af Caroline Tranberg  Andreas Søndergaard Petersen

KS2-prøvemateriale:
1. Danmarks Riges Grundlov af d. 5. juni 1915 §30-31
Lovtekst. Danmarkshistorien.dk

2. Frederik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
Tale. Danmarkshistorien.dk

3. Den parlamentariske styringskæde
htts://politiknu.systime.dk/?id=445

4. Danske kvindeforeningers Valgretsforbund: ”Kommunal Valgrets A. B. C. for kvinder”, 1909
Pjece. Danmarkshistorien.dk

5. Altinget.dk d. 12.10.2022: ”Rekordmange kan ikke stemme til folketinget” af Frederik Gjersen Hansen (Journalist) og Cindy Shummontien Green (Researcher)

6. Mit tørklæde - min rettighed
Debatindlæg. Berlingske Tidende. 16. marts 2020

7. Ritzau d. 3. nov. 2022: Andel af kvinder i Folketinget slår rekord

8. Folketinget.dk: ”Hvor mange medlemmer har et parti?” tal fra 2020
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer