Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Kirsten Marie Wacher, Lasse Michael Jensby, Lise Rejnhold Sørensen
Hold 2024 ks/r (1r ks/hi, 1r ks/re, 1r ks/sa, 2r ks/hi, 2r ks/re, 2r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie og DKs tilblivelse (hi)
Titel 2 Europas historie: Antikken og Middelalderen (hi)
Titel 3 Europas hi.: Renæss., oplysningstid, industri (hi)
Titel 4 Ungdomsliv i det senmoderne samfund (ks/sa)
Titel 5 Jødedom
Titel 6 Tyskland ca. 1871-1990 (hi) & Historieopgave
Titel 7 Økonomi (ks/sa)
Titel 8 Kristendom
Titel 9 Globalisering (hi)
Titel 10 KS1 - Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 11 Det gode samfund (religion)
Titel 12 Fællesfaglig introduktion KS1
Titel 13 KS1: Det gode samfund (hi)
Titel 14 Fællesfagligt KS1-projekt: Det gode samfund
Titel 15 KS2 - Magt og demokrati (samfundsfag)
Titel 16 Magt og demokrati (religion)
Titel 17 Fællesfaglig introduktion KS2
Titel 18 KS2: Magt og demokrati (hi)
Titel 19 Fællesfagligt KS2-projekt: Magt og demokrati
Titel 20 Repetition: KS1&KS2&Globalisering&Tyskland (hi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie og DKs tilblivelse (hi)

Som en del af introduktion til faget historie, inddrages emnet Danmarks tilblivelse til belysning af diverse metoder (introduktion til historiefaget).

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv (let berørt)
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Omfang: ca. 60 sider.

Evalueringsform: I grupper, dernæst mundtlig opsamling på klassen, ikke anonymt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europas historie: Antikken og Middelalderen (hi)

Der er i forløbet fokus på karakteristika ved antikken og middelalderen i Europa, herunder styreformer, med lokalt perspektiv: Det middelalderlige Odense: Besøg i Domkirken, med elevoplæg som produkt.

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Omfang:  ca. 70 sider.

Evalueringsform: Anonymt spørgeskema med opsamling på klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europas hi.: Renæss., oplysningstid, industri (hi)


Europæisk historie fra renæssance over oplysningstid til industrialisering.
Det er formålet med forløbet, at eleverne får kendskab og introduceres til perioden fra renæssancen til og med industrialiseringen i europæisk perspektiv, med fokus på styreformer og med paralleller til danske forhold. Inddragelse og behandling af kilder vil indgå.

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Omfang: ca. 70 sider.

Evalueringsform: W&T i par, skrive på tavlen, dernæst mundtlig opsamling på klassen, ikke anonymt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdomsliv i det senmoderne samfund (ks/sa)

Forløbet ”Ungdomsliv i det senmoderne samfund” er et særfaglig forløb i ks/samfundsfag.

Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. I forløbet møder eleverne en række teoretikere, der alle giver bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

Vi har i forløbet beskæftiget os med følgende:

- Identitet og identitetsdannelse (herunder identitetens fire ”lag”)

-Socialisering: primær, sekundær og tertiær socialisering samt dobbeltsocialisering

- Normer og sociale roller, herunder Erwing Goffmann (frontstage, backstage) + Joshua Meyrowitz: middle region)

- Livsstile og Minervamodellen

- Kendetegn ved de tre samfundstyper: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund

- Anthony Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og sted, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed

- Harmut Rosa og accelerationssamfundet (fremmedgørelse og resonans)

- Præstationssamfund, perfekthedskultur og sociale medier (Byung-Chul Han, Andreas Reckwitz og Jean Twenge)

- Samfundsvidenskabelig metode: kvantitativ og kvalitativ metode

Kernestof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, 1. udgave, Columbus 2024, side 73-109 (37 sider)

Supplerende materiale:
- TV-udsendelse: ”Kender du typen? – med neglekunst og kompromishjørner”, DR, 10. september 2024, https://www.dr.dk/drtv/episode/kender-du-typen_-med-neglekunst-og-kompromishjoerner_472869

- ”Begrebsbooster” om Harmut Rosa fra Vores Samfunds hjemmeside:  https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-2-ungdomsliv/begrebsbooster-video

- Artikel: ”Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann”. (2 sider - forkortet af KW), Zetland, 25. marts 2021, https://www.zetland.dk/historie/s81EYkN6-mO9kKaPE-ba0cc

- TV-udsendelse: Deadline 26. februar: "Telefonfri trivsel". Med formand for trivselskommissionen Rasmus Meyer. (Vi har set de første 15 minutter)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Jødedom

INDHOLD
Forløbet beskæftiger sig med jødedommen. Der fokuseres på at jødedommen både er en nationalitet og en religiøsitet og dermed en partikulær religionstype. Ifølge myterne i toraen indgik guden en pagt med Abraham, som blev stamfader til det jødiske folk og blev lovet det hellige land. I pagten med Moses fik jøderne 613 bud (herunder kosher), som de skal overholde. Guden belønner eller straffer folket kollektivt alt efter, om de opfylder buddene eller ej. Herudover gennemgås jødernes forhold til Jerusalem. Slutteligt beskrives forskellige måder at være jøde på (reform, konservativ og ortodoks).

MATERIALER
Fremstillinger:
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime, 2013. 2. udgave. Side 11-15, 18-19, 21-31, 39-45, 251-257
Grundholm, Charlotte: Den jødiske sabbat. https://www.religion.dk/viden/den-j%C3%B8diske-sabbat
Religionsportalen. Kapitlet Jødedom, afsnittet Jødiske hovedretninger i nutiden. https://religion.systime.dk/?id=885

Klassiske tekster:
1. Mosebog, kapitel 17, 1-17 (Omskærelsen)
2. Mosebog, kapitel 12, 1-20 (Påske og usyrede brød)
5. Mosebog, kapitel 14, 3-21 (Loven om rene og urene dyr)

Nutidige kilder
Dokumentar: Ortodokse jøder - når Gud bestemmer. Danmark ifølge Bubber. TV2, 2012
Dokumentar: Signe Molde på udebane - hos omskæringstilhængerne. DR2, 2020
Dokumentar: Dokumentar: Anders Agger indefra: Israel. DR2, 2013

Antal sider: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tyskland ca. 1871-1990 (hi) & Historieopgave

Tyskland ca. 1871-1990 - fra samling til genforening (hi)

Det er forløbets formål, at eleverne opnår en grundlæggende viden om Tyskland og Berlins historie, som gør dem i stand til at se de centrale udviklingstræk i perioden. Særlig fokus på Tysklands centrale betydning for dansk og europæisk historie i det 20. årh.
Som en del af forløbet indgår udarbejdelse af historieopgaven.

Centrale begreber:
1. verdenskrig, Versaillesfreden, nazismen, 2. verdenskrig, Holocaust, Besættelsen, samarbejdspolitik, modstandsbevægelsen, Befrielsen, delingen af Tyskland, Den kolde Krig, genforening.

Kernestof:
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug.

Omfang: ca. 90 sider.

Evalueringsform:
Samtale på klassen med opsamling på tavlen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgave 14-03-2025
Genaflevering Historieopgave 25-04-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi (ks/sa)

Forløbet ”Økonomi” er et særfaglig forløb i ks/samfundsfag.

Eleverne arbejder i forløbet med det økonomiske fagområde. Der introduceres til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.

Vi har i forløbet arbejdet med følgende:

- Forskellen på mikro- og makroøkonomi

- Privatøkonomi (herunder, hvordan en lønseddel læses og om skattesatser samt hvad et budget er)

- Hvad kendetegner markedet? Herunder om markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel)

- Økonomisk adfærd: om ”homo economicus”

- Markedsfejl – f.eks. monopol og eksternaliteter

- Politisk regulering ved markedsfejl: om afgifter og kvoter

- Forskellige økonomiske systemer: markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi

- Det økonomiske kredsløb

- De økonomiske mål: vækst, lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, betalingsbalance-ligevægt (eller overskud), balance på statens budget samt grøn/bæredygtig økonomi. (herunder også lidt om målkonflikter)

- Økonomiske konjunkturer – når samfundsøkonomien går op og ned

- Økonomisk politik, herunder: finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv/kontraktiv) og strukturpolitik. (med størst fokus på finanspolitikken)

Kernestof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, 1. udgave, Columbus 2024, side 173-207 (35 sider)

Supplerende materiale:
- Statistik: ”Nationalregnskabets hovedstørrelser”, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2025
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49804

- Statistik: ”Forbrugerprisindeks – ændring i forhold til samme måned før” (graf), Danmarks Statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks (besøgt 22. april 2024)

- Statistik: ”Saldoen på betalingsbalancen (de løbende poster) i pct. af BNP, 1970-2016”, https://denstoredanske.lex.dk/betalingsbalance

- Statistik: ”Den offentlige saldo”, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. marts 2025 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49205

- Artikel: ”Trods usikre tider er dansk økonomi i balance”, DR’s hjemmeside, 19. marts 2025
https://www.dr.dk/nyheder/penge/trods-usikre-tider-er-dansk-oekonomi-i-balance

- Artikel: ”Nationalbanken advarer mod regeringens finanspolitik: Kan få en alvorlig slagside”” (forkortet af KW), Berlingske Tidendes hjemmeside, 25. september 2024
https://www.berlingske.dk/oekonomi/nationalbanken-advarer-mod-regeringens-finanspolitik-kan-faa-en-alvorlig?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPqlTGhrCvhKcAzBAAHhhSrAIpfm4zBkWMtIWVsXApv5zvx5LTDLrkG&gaa_ts=68146d0e&gaa_sig=n9LQiHcbqNPriZYArHg8wdtxGISCgYFEBEMnQJd6bu5mAB4is-uoqUjyl62IcLnM7E56WOeGNW-tVvDxzl9hcw%3D%3D
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kristendom

INDHOLD
Kristendommens afgørende udgangspunkt er jødedommen. Centrale fænomener i jødedommen, såsom skabelsen, messias og påsken fortolkes ind i en ny forståelse af, at mennesket er syndigt og at guden frelser menneskeheden via sit offer. Grundfortællingen er skabelse, syndefald, forsoning og forløsning. Jesusfiguren er omdrejningspunktet med sine to naturer (menneske og gud på samme tid), og bibelen portrætterer ham som både en apokalyptisk profet, en vandrefilosof og som social revolutionær. Herefter ses der på forskellene mellem katolsk og luthersk-protestantisk kristendom, hvilket undersøges i ifm. sakramenterne. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af kristendommen i en senmoderne, dansk virkelighed, der ikke er sekulariseret, men nærmere individualiseret. Her har undersøgelsen brugt et bryllup som eksempel.

MATERIALER
Fremstillinger
Madsen, Lene m.fl.: Grundbog til Religion C. Systime, 2013. 2. udgave. Side 60-62, 67-75 og 251-257
https://www.religion.dk/kristendom/kristendommens-udbredelse-0
https://restudy.dk/undervisning/religion-kristendom/lektion/video-kristendom-en-blanding-af-joedisk-og-graesk/
https://restudy.dk/undervisning/religion-kristendom/lektion/video-lignelser-og-guds-rige/
Dokumentar: 5 skarpe om Jesus. DRK, 2014.

Klassiske tekster
Gammelt Testamente, 1. Mosebog, kapitel 2, vers 4b-9 og vers 15-25 (uddrag om Adam og Eva)
Lukasevangeliet 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Markusevangeliet kapitel 15, vers 22-39 og kapitel 16, vers 1-8 og vers 14-20 (passionsmyten)

Moderne kilder
Uddrag af liturgi for vielse (indledende bøn og læsning samt tilspørgsel og erklæring)
Schmidt-Mikkelsen, Mia: Overraskede gæsterne med vielse på stranden. https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/bryllup/bryllupshistorier/overraskede-gaesterne-med-vielse-paa-stranden

Antal sider: ca. 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Globalisering (hi)

Formålet med forløbet er at koble elevernes viden om den kolde krig fra forløbet om Tysklands historie til globalisering, samt tage afsæt deri til en udvidet forståelse af den kolde krig som del af globaliseringen.

Centrale begreber: Den kolde krig, ideologier, jerntæppet, Trumandoktrinen, Marshallplanen, inddæmningspolitik, folkedemokratisering, stedfortræderkrige, faser i den kolde krig, globalisering, USAs rolle, bi- og unipolære stormagter.

Kernestof:
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.

Omfang: ca. 70 sider.

Evalueringsform: Mundtligt i plenum, ikke anonymt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KS1 - Det gode samfund (samfundsfag)

KS1 - Det gode samfund (samfundsfag)

"KS1: Det gode samfund" er et fællesfagligt forløb mellem ks/sa, ks/hi og ks/re.

Vi har i forløbet i samfundsfag beskæftiget os med følgende:

- De klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme

- Ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialdemokratisme)

- Højre-venstre-skalaen i dansk politik, herunder forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik

- Den parlamentariske situation pt. (dvs: hvem sidder i regering, hvem er støtteparti, hvem er i opposition?)

- Velfærdsmodellerne: den universelle model, den residuale model og den korporative model

- Den universelle velfærdsmodels interne og eksterne udfordringer: den demografiske udfordring, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualisering og forventningspres, migrationsudfordringen, globalisering og øget konkurrence (outsourcing=virksomhederne flytter produktionen til udlandet)
   
- Mulige løsninger på udfordringerne (fra Luk samfundet op!): nedskæringsstrategien (herunder udlicitering, indkomstbestemte sociale ydelser og empowerment), udvidelsesstrategien (handler om at udvide arbejdsstyrken) og omprioriteringsstrategien

Kernestof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, 1. udgave, Columbus 2024, side 34-44, 48-57, 60-65 og 120-124 (32 sider)

”Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien”, fra e-bogen: ”Luk samfundet op”, https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410 (udleveres som kopi) (4 sider)

Supplerende materiale:

Begrebsbooster-film om forskellige velfærdsmodeller: https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/kapitel-1/begrebsbooster-film

Explainer-video fra DR’s hjemmeside https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/derfor-er-kommunalvalget-vigtigt-dig#!/

Debatindlæg: ”Selvfølgelig skal det være muligt at betale sig fra at stå i kø”, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, 10. august 2024

”Debat: Danmark er ved at blive fast track-land”, Politiken, 4. august 2024

Uddrag fra TV-programmet Debatten, DR den 20. marts 2025: ”Mindre velfærd for mere forsvar?”
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-mindre-velfaerd-for-mere-forsvar_512002

Statistik: ”Befolkningen i faktiske tal til og med 1. januar 2024 og herefter ifølge 2024-fremskrivningen
NYT fra Danmarks Statistik, 4. juni 2024”, https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=49070 (del af prøvesæt til KS1-projekt)

Artikel: ”Opdeling i A- og B-hold truer: Danskerne forventer at købe sig til velfærden”, Kommunernes Landsforeningshjemmeside, 27. maj 2023, https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2023/2023-13/opdeling-i-a-og-b-hold-truer-danskerne-forventer-at-koebe-sig-til-velfaerden/ (forkortet – del af prøvesæt til KS1-projekt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund (religion)

INDHOLD
Religionsundervisningens bidrag til forløbet "Det gode samfund" fokuserer på den etiske dimension. Foruden den kristne etik (med fokus på næstekærlighedsbegrebet, og hvorvidt det lægger op til individuel pligt eller social forpligtelse), gennemgås Benthams nytteetik. Som eksempel anvendes spørgsmål om flygtninge.

MATERIALER
Madsen, Lene m.fl.: Grundbog til Religion C. Systime, 2013. 2. udgave. Side 76-79
Når død giver liv - organdonation i undervisningen. E-bog, Systime, 2022. Kapitel 5.7.1-3 samt 5.7.5 (Benthams nytteetik)
Anden Mosebog kapitel 20, 1-21 (De ti bud)
Matthæusevangeliet, kapitel 5-7 (Bjergprædikenen i uddrag)
Lukasevangeliet, 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Den syriske flygtning er ikke min næste. Kristendom.dk, 6. oktober 2015
Vi kan snildt tage 100.000 flygtninge. Kristeligt Dagblad, 15. september 2015

Ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fællesfaglig introduktion KS1

Fællesfaglig introduktion til KS som helhed og KS1 i særdeleshed.
Program og indhold er vedlagt som fil.
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 KS1: Det gode samfund (hi)

Forløbet fokuserer på velfærdsstatens historie i Danmark og danner optakt til det fællesfaglige KS1-projekt: Det gode samfund.

Forløbet skal give en indføring i udviklingen af det danske samfunds struktur og karakteristika i perioden fra anden halvdel af 1800-tallet til i dag, med særlig henblik på velfærdsstaten.

Som en del af forløbet besøger vi Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, hvor vi på Fattiggården ser og hører om, hvordan samfundet tog sig af de svageste mens fattiggården var i funktion fra 1872 til 1974.

Centrale begreber og begivenheder i forløbet er:
Reformer, fra skøns- til retsprincippet, parlamentarisme, Kanslergadeforliget, opbygning af velfærdsstaten (soc.dem.), den offentlige sektor, høj- og lavkonjunktur, velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udvikling i DK (boom i 1960’erne), samt kritik af velfærdsstaten.

Kernestof:
Dansk historie og identitet.  
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv


Omfang: ca. 70 sider.

Evalueringsform: Mundtlig, ikke anonym, på klassen, fysisk og verbal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 KS2 - Magt og demokrati (samfundsfag)

"KS2: Magt og demokrati" er et fællesfagligt forløb mellem ks/sa, ks/hi og ks/re

Vi har i undervisningen i samfundsfag beskæftiget os med følgende:

Hvad er et demokrati? Kendetegn ved det liberale demokrati

Demokratiformer:
- repræsentativt demokrati / direkte demokrati (empiriske)
- deltagelsesdemokrati / konkurrencedemokrati (normative)

Demokratiets modsætninger: autokrati og teokrati

Den parlamentariske styringskæde

Lovgivningsprocessen og dens forskellige faser (her kiggede vi på "Koranloven"s tilblivelse)

Parlamentarisme (negativ og positiv)

Tredelingen af magten (Montesquieu)

Kulturelle forskelle, herunder:
- Thomas Hylland-Eriksens identitetstyper (den rene, bindestregs- og den kreolske identiet)
- Integrationstyper (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- Axel Honneths anerkendelseteori

Udfordringer for vores demokrati, herunder:
- Ytringsfriheden under pres? Muhammedkrisen + Koranloven
- Folketingets sammensætning (akademisering) – er det et problem?
- 10 procent uden stemmeret – er det et problem? (vi undersøgte regler for statsborgerskab og prøvede selv indfødsretsprøven)
- Udfordringer fra grundbogen ”Vores samfund”:
1. Faldende demokratisk selvtillid
2. Manglende deltagelse i foreningslivet
3. Faldende medlemstal i partierne
4. Dalende tillid til politikerne
5. Stigende polarisering
6. Den demokratiske samtale er udfordret

Kernestof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Compubus 2024, side 114-120, 127, 133-145, 158-166 (ca. 28 sider)

- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, Columbus 2017, 3. udgave, side 47-53 (pdf i lectio) (6 sider)
-
Tekst: "Hal Koch og Alf Ross", fra: "Demokratikanon", Undervisningsministeriet 2008, http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/ (2 sider)

Supplerende materiale:
Video: Sådan opstod krisen om Muhammedtegningerne, DR’s hjemmeside, 30. september 2015, https://www.dr.dk/ligetil/indland/video-saadan-opstod-krisen-om-muhammed-tegningerne

Lydklip: DR P1 Morgen – 30. september 2025 (20 år efter Muhammedkrisen),
• Per Stig Møller, udenrigsminister under Muhammedkrisen, mener, vi har indskrænket ytringsfriheden
• Jyllands-Posten vil ikke trykke Mohammed-tegningerne igen, men det vil Berlingske
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/tirsdag-30-sep-2025-11802533402

Statistikker om folketingets sammensætning. Fra folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget

Indfødsretsprøven 2025:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-05-27-test-dig-selv-er-du-dansk-nok-til-et-statsborgerskab

Artikel: ”Regeringen ændrer i forslaget til en 'koranlov'”, DR’s hjemmeside, 27. oktober 2023. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-aendrer-i-forslaget-til-en-koranlov

Artikel: ”Politikerne bakser med befolkningens tillid”,  Momentum, 5. september 2025, https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2025/13-politikerne-bakser-med-befolkningens-tillid

Artikel: ”Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget” (forkortet af KW). Information, 14. september 2022. https://www.information.dk/indland/2022/09/hver-tiende-voksne-kan-stemme-folketingsvalget

Fra KS2-projektet:
Beslutningsforslag fra DF: ”Beslutningsforslag B11: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere” (uddrag), https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/beslutningsforslag/b11/20251_b11_som_fremsat.pdf

Statistik: ”Tabel 3.10: Udviklingen i valgdeltagelsen fra 2013 til 2021 efter landegruppe”, fra: ”Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget 2021”, Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgdeltagelse/papers_og_rapporter/KV21_kortlaegning_af_valgdeltagelse.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Magt og demokrati (religion)

INDHOLD
Efter en kort historisk fremstilling fokuserer forløbet først på tre problematikker i mødet mellem islam og det danske samfund: tørklædet og kalifatet. Dernæst søger forløbet forståelse via en gennemgang af troen (Iman), de religiøse pligter (Ibadat) og dagligdags handlinger (Muamalat). Centrale begreber er i den forbindelse guds enhed, profeterne, englene, bøgerne, dommedag og forudbestemmelsen - de fem søjler: bekendelsen, bøn, faste, almisse og valfart - sharia, halal og haram.

MATERIALER
Kitir, Deniz: Klassisk og moderne islam. Systime 2020. 2. udgave. Side 17-21, 39-42, 59-77, 87-94, 127-130 og 214-218
YouTube: Min bøn (trin for trin). https://www.youtube.com/watch?v=4uPJbJVEkIk (minut 0:00-1:30)
http://islamsvar.dk/rad-og-vejledning/er-det-haram-at-bede-hvis-man-drikker/
Fra Vollsmose til Folketinget. 22. oktober 2019 (29 minutter) - https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-mig_-fra-vollsmose-til-folketinget_143824

Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Fællesfaglig introduktion KS2

Fællesfaglig introduktion til KS2.
Program og indhold er vedlagt som fil.
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 KS2: Magt og demokrati (hi)

Forløbets overordnede ramme er: Magt og demokrati i Danmark; hvem er inkluderet og ekskluderet, hvornår, hvorfor? Og, hvem bestemmer over tid? - herunder styreformer.

Forløbet skal give eleverne en indsigt i Danmarks politiske udvikling fra enevælde til demokrati; altså perioden ca.1848 til i dag (Besættelsen har ikke været behandlet). Særlige fokuspunkter er demokratiets indførelse, forfatningskampen/parlamentarisme, arbejdernes og kvinders kamp for indflydelse, samt udfordringer for og holdninger til demokratiet.

Forløbet danner optakt til det fællesfaglige KS2-projekt: Magt og demokrati.

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Omfang: ca. 70 sider.

Evalueringsform: Anonymt spørgeskema i SurveyXact (obligatorisk undervisningsevaluering).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer