Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Kit Bjerregaard Nielsen, Melanie Trüe, Oline Bøllehuus
Hold 2024 nf/p (1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er en god badestrand? (geografi)
Titel 2 Hvad er en god badestrand? (Kemi)
Titel 3 Hvad er en god badestrand (biologi)
Titel 4 Hvordan sikres rent drikkevand til alle? kun geo!
Titel 5 Mad og Sundhed (Kemi)
Titel 6 Har vi sund mad til alle? (geografi)
Titel 7 Mad og sundhed (biologi)
Titel 8 Arktis - geografi
Titel 9 Genetik (biologi)
Titel 10 Arktis (Kemi)
Titel 11 Arktis (biologi)
Titel 12 Repetition i kemi
Titel 13 Repetition i biologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er en god badestrand? (geografi)

I vores forløb om den gode badestrand undersøger vi, hvilke fysiske forhold der påvirker stranden. Vores Case er Kerteminde Sydstrand.

Materiale i kompendiet:

1. Hvad er en god badestrand?

Om strandene i Kerteminde,  Kerteminde Nordstrand og Sydstrand
https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/aktiviteter/strandene-i-kerteminde
https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/planlaeg-din-tur/kerteminde-nordstrand-gdk613494
https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/planlaeg-din-tur/kerteminde-sydstrand-gdk613493

2. Hvad er sand?

https://skoven-i-skolen.dk/sites/skoven-i-skolen.dk/files/2023-08/Hvad_er_sand_a124.pdf

Væsentlige fagbegreber:
sand, kornstørrelse, mineraler, tungsand, kvartssand, flyvesand


3. Hvad er en bølge?

Kilde: Naturgeografiportalen, Kapitel 1.10.1
Film: Kysten under forandring: Kræfterne vind - bølger - strøm; DR2, 20.08.2007

Væsentlige fagbegreber:
4 faktorer til bølgen: Vindens hastighed, tiden, den frie stræk, havdybde
bølgelængde, bølgehøjde, bølgedal, bølgekam, bølgens forplantningsretning, havbund, bølgeperiode, bølgehastighed, ustabil bølge
opgrundingszone, brandingszone, overføringszone, opskylszone, Brænding, strandrevle, gendannede bølger, overføringsbølger


4. Hvad er erosion, aflejring og transport?

NaturgeografiGrundbogen B, kapitel 6.5.3 Systime i-bog og Naturgeografiportalen geolex, systime i-bog

Væsentlige fagbegreber:
erosion, transport, aflejring
vandsøjle, suspension, krybende, salterende partikler


4.a Erosion: Kystprofilet ændrer sig

https://kyst.dk/klimatilpasning/kystdynamik/erosion

Fagbegreber:
aktiv dybde, ligevægtsprofil

5. Hvorfor er hestehuller farlige, når jeg er ude at svømme?

https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/efter-flere-drukneulykker-saadan-tackler-du-hestehuller
NaturgeografiGrundbogen B, Systime i_bog, kapitel 6.5.5

Væsentlige begreber:
brændingsrevle, strendrende, tværløb, kystlinie, hestehul

6. Hvorfor ser stranden anderledes ud om sommeren og om vinteren?

Naturgeografiportalen, Systime, i-bog

vigtige fagbegreber
Materialetransport, sommerprofil, vinterprofil, revle, trug, bagland, kystlinje

7. Hvilke kysttyper er vigtigt at kende for Kertemindeområdet?

Naturgeografiportalen, systime, i-bog

vigtige fagbegreber:
stejlkyst, klint
fladkyst, strandvoldskyst, materialevandring, udligningskyst, strandvold, opskyl, klitter
strandengkyst, lavenergikyst, strandeng

8. hvordan er forholdene i Kerteminde?

se opgave til ekskursion

9. Hvorfor er der vind ved stranden?

Naturgeografiportalen, Systime i-bog

lufttryk, atmosfærens tæthed, temperatur, varmekapacitet, pålandsvind, søbrise, fralandsvind, landbrise


Forsøg:
1. undersøgelse af forskellige materialer ved stranden
2.  Bølger, erosion, transport og aflejring
3. Ekskursion til Kerteminde Strand
4. Sigteøvelse
5. Sø- og landbrise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad er en god badestrand? (Kemi)

Beskrivelse af forløbet
I forløbet ”Den gode badestrand” arbejdes der med den abiotiske faktor salt, der har stor betydning for liv ved kyst og på strand. I forløbet lærer vi derfor om atomer, ioner, ionforbindelser (=salte) og saltes opløselighed og bundfældning.

Kernestof i kemi
Grundstoffernes periodesystem
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
Kemiske reaktioner

Vigtige fagudtryk
Atomer
Periodiske system
Ioner (simple og sammensatte)
Iongitter
Ionforbindelse (=salt)
Ionbinding
Fældningsreaktioner
Opløselighed (tungt eller let)
Afstemning af reaktionsskema
Vandmolekyler

Øvelser og afleveringer i kemi
Forsøg 1: Sand og salt
Forsøg 2: Salt på stranden
Forsøg 3: Bundfældning af salte

Ekskursioner
Ekskursion til Kerteminde Sydstrand, hvor vi lavede saltmålinger i vand og på strand.

Materialer i kemi
Kompendiet ”Hvad er en god badestrand - Kompendium til kemi”. s. 1-30 og 36-37.
Ioner LISTE A til Z.pdf (https://fonderscience.com/wp-content/uploads/2022/01/Ioner-LISTE-A-til-Z.pdf)

PowerPoints:
- Stoffer, blandinger, tilstandsformer.pptx
- Ioner.pptx
- Ionforbindelser.pptx
- Ionforbindelsers opløsning i vand.pptx

Link
Afstem Bundfældningsreaktioner (https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_c.html )
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg 1. Sand og salt 23-08-2024
Forsøg 2. Salt på stranden 11-09-2024
Forsøg 3: Fældning af salte 04-10-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvad er en god badestrand (biologi)

Beskrivelse af forløbet
I forløbet ”Den gode badestrand” arbejdes der med de naturlige faktorer der spiller ind på menneskets opfattelse af, hvad der forstås ved en god badestrand. I biologi arbejdes der således med en undersøgelse af dyre og plantelivet på badestranden, samt med hvordan disse organismer har betydning for hinandens liv.

Kernestof i biologi
cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk
Prokaryote og eukaryote celler, art, cellemembran, mitokondrier, cytoplasma, cellekerne, cellevæg, saftrum/saftvakuole, kloroplaster, bakterier, fosfolipider, semipermeabel membran, osmose.
Økosystem, niche, abiotiske og biotiske faktorer, trofiske niveauer, primærproducenter, fotosyntese, respiration, bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion, fødekæde, fødenet, ATP, konkurrence, vækst, græsningsfødekæde, nedbryderfødekæde, næringsstoffer, fosfat-ioner og nitrat-ioner, eutrofiering, begrænsende faktor, iltsvind, sigtdybde, ålegræs, model, feltundersøgelse, observation.

Øvelser i biologi
Mikroskopi af dyre- og planteceller
Ekskursion til Kerteminde Sydstrand og undersøgelse af fødekæder i vandet
Bakteriers morfologi (dyrkning af bakterier havvand fra Kerteminde Sydstrand)
Fotosyntese og lys

Afleveringer i biologi
Celletyper
Fotosyntese og respiration

Ekskursioner
ekskursion til Kerteminde Sydstrand, hvor vi laver en biotopundersøgelse.

Materialer i biologi
Kernestof:
Kompendiet ”Hvad er en god badestrand - Kompendium til biologi”. s. 1-30 og 36-37 samt øvelsesvejledninger. Se under kernestof.
Supplerende stof:
Videoer om fotosyntese og vækst:
https://www.youtube.com/watch?v=swjqHvuz5GU
https://www.detergodtatvide.dk/bobleovelsen/
https://www.detergodtatvide.dk/hvad-kraever-en-plante-for-at-vokse/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvordan sikres rent drikkevand til alle? kun geo!

I vores lille særfaglige forløb afsøger vi betingelserne for ren drikkevand. Vi ser på vandets kredsløb og dens betydning for at kunne danne grundvand. Derudover undersøger vi, hvordan nitrat kan påvirke drikkevandskvalitet og tager ud til vandværket, for at informere os om, hvordan betingelserne for ren drikkevand til Odense er.

Vigtige fagbegreber til vandets kredsløb:
fordampning
Vanddamp
dugpunkt
Fortætning
Nedbør
Overjordisk afstrømning
Underjordisk afstrømning
grundvandsstrøm
Mættet zone
Umættet zone
Infiltration
Nedsivning
grundvandsspejl
Permeabilitet
porøsitet

Vigtige fagbegreber til Nitratforurening:
porøsitet
permeabilitet
punktforurening
linjeforurening
fladeforurening/arealforurening
sandjord
lerjord
udvaskning
udledning
dræn
Nitrat
nitratkoncentration
kvælstof
nitrat
drikkevandskvalitet


Materialer:
1. film: Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare?; DR1, 26.08.2024
2. videnskab.dk, 20.08.2018: Birgitte Hansen, Tommy Dalgaard: Vi kan både få vækst og god grundvandskvalitet
3. Anker Layer Højbjerg, Christian Refsgaard: Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand, geoviden 2014

Forsøg, Feltarbejde:
1. Vandets kredsløb
2. Jordforurening
3. Ekskursion til Vandværk Syd, Odense
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mad og Sundhed (Kemi)

Beskrivelse af forløbet
Forløbet handler primært om stoffer, der findes i den kost vi indtager.

Eleverne skal opnå forståelse for molekyler, navngivning, elektronprikformler, elektronparbindinger, elektronegativitetsforskel, fedtstoffer(triglycerider), kulhydrater samt syrer, baser og pH.
Ud over dette lærer vi også om afstemning af reaktioner, formelmasse, stofmængde (n), molarmasse (M) og sammenhæng mellem disse og masse (m). Desuden arbejder vi med koncentrationsberegning (formel og aktuel stofmængdekoncentration).

Vi ser på forskellen på polære og upolære molekyler og hvad det gør ved stoffernes opløselighed i vand og madolie.

Vi undersøger hvordan glukose kan omdannes til ethanol og hvordan vi kan regne på udbyttet.

Vi ser også på syrer og baser og pH i forskellige produkter fra hverdagen og taler om sikkerhed ved brug af syrer og baser.

Materialer
Kend Kemien 1 - 2. udgave
- Molekyler og elektronparbindinger s. 84-86, 89-92-95
- Mængdeberegning s. 99-106
- Aktuel og formel koncentration s. 124-125
- Syrer og baser s. 181-193
- pH-måling s. 195-196
- Fedtstoffer s. 223-230

Hjemmeside
Kulhydrater, Biotech Academy, https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/

Video
Fri Viden: Video 3 Kulhydrater https://www.frividen.dk/kernestof/#Video3_Kulhydrater
Mængdeberegning, Biotech Academy,
https://www.youtube.com/watch?v=thiJ1TOBcH8&ab_channel=BiotechAcademy
Gymnasiekemi: Molekyleforbindelser https://www.gymnasiekemi.com/c8.html
Gymnasiekemi: Polære og upolære bindinger https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
Gymnasiekemi: måling, mol og masse https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
Gymnasiekemi: koncentration og massefylde https://www.gymnasiekemi.com/c10.html
Gymnasiekemi: Syrer, baser og amfolytter https://www.gymnasiekemi.com/c17.html
Gymnasiekemi: pH-skalaen https://www.gymnasiekemi.com/c18.html

Øvelser og afleveringer
Forsøg 4: Opløsningsmidlers egenskaber
Forsøg 5: Ekstraktion af fedt i chips
Forsøg 6: Fremstilling af ethanol
Forsøg 7: Fremstilling af salmiak

Kernestof
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.


Supplerende stof
Frida - Database med fødevaredata udgivet DTU Fødevareinstituttet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg 4. Opløsningsmidlers egenskaber 06-11-2024
Forsøg 5. Ekstraktion af fedt i chips 20-11-2024
Forsøg 6. Fremstilling af ethanol 10-12-2024
Forsøg 7. Fremstilling af salmiak 07-02-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Har vi sund mad til alle? (geografi)

Menneskers levebetingelser og sundhed afhænger i højt grad den madforsyning, vi kan få. Derfor ser vi på landbruget og dens betingelser for dyrkning, både igennem tiden i Danmark, som også i forhold til i-lande og u-lande.
Dette danner baggrund for vores overvejelser om, hvordan befolkningen udvikler sig, både i antallet, i sundheden og i erhvervsfordeling.

I vores forløb arbejder vi med mad og befolkningen. Vi ser på befolkningens forsyning med mad på verdensplan, samt på betingelser for befolkningstilvækst. Desuden arbejder vi med landbrugsproduktionen og fødevaresikkerhed som grundlag for vores forsyning med mad, og sammenligner produktionsbetingelser på verdensplan, også med at inddrage klimatiske forhold.


Materialer, vi har arbejdet med:
1. FN Verdensmål 15: Livet på land
https://www.verdensmaalene.dk/maal/15#:~:text=Verdensm%C3%A5l%2015%20i%20delm%C3%A5l%20og,til%20forpligtigelser%20under%20internationale%20aftaler.
Verdensmål 2: Stop sult https://www.verdensmaalene.dk/maal/2
Verdensmål 6 rent vand og sanitet: https://www.verdensmaalene.dk/maal/6
Verdensmål 12 ansvarlig forbrug og produktion: https://www.verdensmaalene.dk/maal/12

2. Bæredygtighed

Kilde: Naturgeografigrundbog C, Systime i-bog, kapitel 3.1.2

vigtige fagbegreber:
a) social bæredygtighed: levevilkår, uddannelse, samfund, lige vilkår
b) miljø: Naturressourcer, miljøforvaltning, forebyggelse af forurening
c) økonomi: profit, omkostninger, vækst, forskning og udvikling
middelklasse, velstand, indtjening, ressourcebehov, forbrug

3. Vandets Kredsløb:

Kilde for figur: Mangelsen: Naturgeografi - vores verden

væsentlige begreber:
nedbør, fordampning, transport af vanddamp, nedsivning, tilbagestrømning, dugpunktskurve

4. Sådan bruges Danmarks areal:

Kilde: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-danmarkskort-saa-meget-fylder-dansk-landbrug/

vigtige fagbegreber:
arealanvendelse, konventionel landbrug, økologisk landbrug


5. Danmarks jordbund:

Kilde: Naturgeografiportalen kapitel 1.8, systime i-bog

vigtige fagbegreber:
sidste istid:
Vestjylland: smeltevandssletter, sandede jordarter
Østdanmark: moræneaflejringer, usorteret blanding
Jordbundssammensætning: Mineralske partikler, organisk stof, vand, luft
jordbundens tekstur, kornstørrelsesfordeling, ler, silt, finsand, grovsand
humus, næringsioner, pH-værdi

Kvælstofkredsløb:
Nitrogentilførsel: husdyrgødning, handelsgødning, nedbør, kvælstoffiksering af mikroorganismer eller bælgplanter
Tab: udvaskning fra rodzonen til grundvand og vandløb
Planter optager: ammonium, Nitrat

organisk stof:
flora og fauna, bakterier, svampe, humus

luft- og vandindhold: jordvand, plantetilgængelige vandmængde, jordvandsmagasin, roddybde

jordbundens struktur: krummestuktur, enkeltkornstruktur

6. Den demografiske transitionsmodel:

Kilde: Jimmy Mangelsen: Naturgeografi - vores verden

Vigtige begreber:
befolkningsudvikling, befolkningstilvækst, fødselsrate, dødsrate, middellevetid, spædbørnsdødelighed, samlet fertilitet
befolkningspyramider: stationær, progressiv, regressiv
Fase 1-5

7. Erhvervsinddeling:

Kilde: Naturgeografiportalen

vigtige begreber:
Fourastiés model
primær, sekundær og tertiær erhverv


8. Projekt Danmark - Mali:

Sunde fødevarer giver sunde mennesker – kompendiet side 2-6
Tekst er et uddrag fra ”Mad til milliarder” (2013), S. 80-91 https://science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_mad-til-milliarder/filer/mad-til-milliarder_ipad.pdf

vigtige fagbegreber:
essentielle næringsstoffer, fejlernæring, underernæring
fotosyntese, afgrøder
BMI, undervægt normalvægt, overvægt, hidden hunger
BFI, BNP, PPP, HDI




forsøg, feltarbejde, arbejde med statistisk materiale:
1. Mælkeproduktion - en statistisk analyse
2.  Besøg af landbrug Stiftelse Hofmannsgave
3. Projekt: Danmark - Mali



naturlig grundlag: nedbør, temperatur, hydrotermfigur, klima- og plantebælter, jordbund, porøsitet og permeabilitet
ITK-zone, Sahel-zone



Den demografiske transitionsmodel:Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.2.3,
Befolkningspyramider:Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.2.5,
Erhvervsudvikling: Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.4.1,
Mål for udvikling side 22-24
Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.4.2 (sidste del),
Rikke Pape Thomsen (red.): Mad til milliarder, s.69-76
Mali et land i Sahel - Naturgeografiportalen - Systime i-bog
Fastland- og kystklima - Naturgeografiportalen kapitel 2.2.2
Højtryk og lavtryk - Naturgeografiportalen kapitel 2.2.3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mad og sundhed (biologi)

I dette forløb arbejdes der med kost, fordøjelse, hjerte, lunger og kredsløb samt udvalgte livsstilssygdomme.

Kernestof
Kostens sammensætning, nedbrydning og optagelse, blodsukkerregulering, livsstilssygdomme. Organsystemerne lunger, hjerte og blodkar.

Fagord og fagbegreber
Kulhydrat, fedt, protein, enzymer, fordøjelse, blodsukkerregulering, insulin, glukagon, kulhydratstofskiftet, diabetes type 2 og type 1, glykæmisk indeks.
Blodkredsløbet, arterier, vener, kapillærer, iltet og afiltet blod, det store og det lille kredsløb, respiration, ilttransport, venepumpe,  blodets bestanddele.
Åndedrættet, lunger, bronkier, bronkioler, alveoler, diffusion af gasser (ilt og kuldioxid), kontrol med iltforsyningen.
hjertets opbygning, kranspulsåre, fedtaflejringer, blodtryk, systolisk og diastolisk blodtryk, puls.

Øvelser
Undersøgelse af nedbrydning af stivelse (spytamylase)
Undersøgelse af puls og blodtryk

Afleveringer
Undersøgelse af nedbrydning af stivelse
Undersøgelse af puls og blodtryk

Materialer
kernestof: Biologi til tiden S. 16-17, 23-30, 33-44 samt øvelsesvejledninger se afsnittet kernestof nedenfor.
Links til supplerende materiale om kostensbestanddele, fordøjelse og livsstilssygdomme:
https://www.youtube.com/watch?v=1Dx7LDwINLU
https://www.youtube.com/watch?v=jYqrbZlzK9Q
https://netdoktor.dk/hjerte-og-blod/sygdomme/hjertekarsygdomme/
https://netdoktor.dk/hjerte-og-blod/sygdomme/areforsnavring-areforkalkning/
https://netdoktor.dk/overvaegt-og-vaegttab/svaer-overvaegt/sygdomme/fedme-svar-overvagt-og-bmi/
https://netdoktor.dk/overvaegt-og-vaegttab/svaer-overvaegt/sygdomme/folgesygdomme-til-overvagt/?_gl=1%2A7sa6ht%2A_gcl_au%2ANDg0MDY1NjYwLjE3MzM5ODQwNzU.
https://hjerteforeningen.dk/forskning/fakta/noegletal/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Arktis - geografi

Klimaændringer påvirker især Arktis.  Derfor vil vi i vores forløb se på klimaændringer, deres årsager og deres påvirkninger, især i Grønland.
En af hovedårsagerne af klimaændringer ligger i menneskets påvirkning af drivhusgasser, især CO2, som følge af afbrænding af fossile brændstoffer. Klimaændringer påvirker også havstrømme og dermed den termohaline cirkulation. Som følge af klimaændringer, vil menneskets levevilkår i det arktiske område påvirkes:

Undervisningens opbygning:
1. Strålingsbalancen
2. Klima- og plantebælter
3. Vendepunkter for klima
4. Jordens bane om Solen, strålingsbalancen og Jordens varmefordeling
5. Feedback-mekanismer
6. Kulstofkredsløb og energi
7. klimaændringer, Albedo og drivhusgasser
8. Oliegeologi
9. Havstrømme og den termohaline cirkulation.


forsøg:
1. Drivhuseffekt
2.  Albedo-effekt
3. oliebjergarter
4. olie i kridt - forsøg
5.. den termohaline cirkulation


film:
vendepunkter for klima
Den sidste olie




Fagbegreber:
1. Til Filmen: Vendepunkter for klima
tipping points, indlandsis, havis, gletsjer: ligevægt, akkumulation, afsmeltning, krykonit
2. Til Jordens bane om Solen, strålingsbalance, klimaændringer:
zenit, jævndøgn, vinter- og sommersolhverv, drivhuseffekt og temperaturstigninger,
IPCC's udvikling af overfladetemperatur ved moderat eller stor temperaturstigning
2. til Jesper Theilgaard: drivhuseffekten
drivhuseffekt, drivhusgasser,  indstråling, udstråling, lagbølget og kortbølget stråling, absorption, refleksion, energiregnskab, menneskeskabt drivhuseffekt og kulstofkredsløbe, tilbagekoblingsmekanismer
3. til feedback-mekanismer:
positiv feedback-makanisme, negativ feedback-mekanisme
4. til Jesper Theilgaard: Energibalancen, Albedo og den termohaline cirkulation:
indstråling, tilbagestråling, udstråling, strålingsbalancen, breddegradernes betydning, skyernes betydning, overfladernes betydning, jordens albedo, den termohaline cirkulation
5.. til oliegeologi:
kulbrinterolievindue, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, oliefælder, reserve, ressource, olieproduktion


Materiale:
Geoviden 3/2019: Fra Sne til is til vand
Jesper Theilgaard: Drivhuseffekten, kilde: Naturgeografiportalen, i-bog, Systime
Jesper Theilgaard: Energibalancen og Albedo, kilde: Naturgeografiportalen, i-bog, Systime
DMU: Miljøgifte ophåbes i dyr og mennesker
Olie - Naturgeografiportalen Systime i-bog
Film: Vendepunkter for klimaet - Grønland (DR2 - 18.03.2014)
Film: Viden om - den sidste olie (DR 2 - 28.03.2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Genetik (biologi)

Beskrivelse
I forløbet arbejder vi med genetiske grundbegreber, sammenhæng mellem geno- og fæno-typer samt nedarvningsmønstre. Desuden bestemmer eleverne deres blodtyper.

Kernestof i biologi
Genetik og DNA’s rolle

Vigtige fagord
Gener, DNA, kromosomer (køns- og autosomale), genotype, fænotype, krydsningsskema, dominant og recessiv egenskab og nedarvning, homozygot og heterozygot, stamtavler, kønsbundne egenskaber, eksempler på monogene sygdomme (Føhlings syge, cystisk fibrose m.fl.)

Øvelser
Øvelse om  blodtypebestemmelse

Afleveringer
Blodtypebestemmelse

Materiale
Kernestof:
Biologi til tiden: s. 101-111
Kopi af side 192-194 i "Biologi i udvikling" - se pdf "om blodtyper".
Øvelsesvejledning til blodtypebestemmelse (se nedenfor)
Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=fRB98GpELD4
https://bloddonor.dk/fakta-om-blod/fra-donor-til-patient/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Arktis (Kemi)

Formål
I kemiundervisningen fokuserer vi på to områder. Det første er afbrænding af olie og gas og dermed globalopvarmning. Arktis er sårbart overfor øget carbondioxidproduktion og global opvarmning. Vi undersøger hvilke stoffer der findes i fossile brændstoffer og hvad der sker ved afbrænding af disse.
Det andet område er bioakkumulation. Nogle af industriens produkter og affaldsstoffer kan genfindes i Arktis som giftige miljøfremmede stoffer fx PCB, DDT og kviksølv. Stofferne er opløselige i fedt, da de er upolære og vil ophobe sig i fødekæderne for til sidst at ende i blandt andet mennesker. I forløbet undersøger vi egenskaberne ved stofferne, og hvorledes at stoffernes strukturer er afgørende for at de blive til et miljøproblem i Arktis.

Kernestof
- kemiske reaktioner, herunder simple forbrændingsreaktion (redoxreaktioner).
- organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (eksemplificeret ved alkaner)

Vigtige fagudtryk
- Fossile brændstoffer
- Alkaner
- Forbrændingsreaktion
- Elektronparbindinger og molekyler
- Opløselighed
- Elektronegativitetsforskel
- Polaritet
- Polære/ikke-polære bindinger
- Organiske forbindelser
- Strukturformler
- Stregformler
- Redoxreaktion

Metode
Undervisningen har været sammensat af følgende undervisningsmetoder:
- Par og gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Rapportskrivning
- Eksperimentelt arbejde

Materiale
Kend kemien 1, 2. udgave
  Molekyler og elektronparbindinger s. 84-92 (repetition fra Mad og Sundhed)
  Organiske forbindelser (alkaner) s. 151-156


Aurum 1, Kemi for gymnasiet, 1. udg.
s. 154-156, 162-163

Mennesket og naturvidenskaben - Grundbog til NF, 2015 (som pdf)
Arktis - Hvorfor forandrer det sig? Miljøgifte i Arktis (om PCB) s. 51-54

Miljøgifte - ophobes i dyr og mennesker. DMU, AU, 2007

https://www.gymnasiekemi.com:
- Alkaner
- Polære og upolære bindinger (repetition)
- Kemi og klima

Video
Den usynlige fjende i Arktis (2006, DR1)

Forsøg og aflevering
Forsøg 8: Carbonhydrider, kogepunkt og forbrænding
Forsøg 4: Stoffers blandbarhed

Evaluering
Løbende mundtlig evaluering og vurdering af rapporter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg 8: Carbonhydrider, kogepunkt og forbrænding 27-03-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Arktis (biologi)

Beskrivelse
I dette forløb arbejdes der med biologiske problemstillinger i Arktis. Det drejer sig om forskydninger i fødenet, som kan opstå pga. klimaforandringer, samt hvordan tilførslen af miljøfremmede stoffer i Arktis kan påvirke forskellige organismer.

Kernestof i biologi
økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagbegreber
Fødekæder, respiration, trofiske niveauer, primærproducenter, ATP, klimatilpasning, modstrømsprincippet, temperaturregulering, bioakkumulering, biomagnificering, tungmetaller, svært nedbrydelige organiske forbindelser (POP), særligt følsomme dyr ift. klimaændringer.

Materiale
Kernestof:
Kompendium (udleveret i kopi og som pdf-fil). Se nedenfor under kernestof.
Supplernede stof:
https://www.youtube.com/watch?v=0YQbriSlJZw
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/8-bioakkumulation-og-biomagnifikation

Forsøg
Ethanols påvirkning af karsespirer

Aflevering
Karsespirer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
karsespirer 01-04-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repetition i kemi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Repetition i biologi

I det sidste forløb udleveres eksamensspørgsmålene og pensum opfriskes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer