Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Inge Ring, Pia Lindgren Jeppesen, Sanne Sander Rasmussen Borst
Hold 2024 nf/r (1r nf/bi, 1r nf/ge, 1r nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandkvalitet (geografi)
Titel 2 Vandkvalitet (Kemi)
Titel 3 Vand og vandkvalitet (Biologi)
Titel 4 Mad og sundhed (geografi)
Titel 5 Mad og sundhed (biologi)
Titel 6 Mad og sundhed (kemi)
Titel 7 Arktis (geografi)
Titel 8 Arktis (Biologi)
Titel 9 Arktis (kemi)
Titel 10 ASP og Eksamensforberedelse særfagligt Biologi
Titel 11 ASP og repetition (Kemi)
Titel 12 Særfagligt geografi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandkvalitet (geografi)

Forløbsbeskrivelse (geografi)

1. Vandets kredsløb
2. Dugpunktskurve
3. Fluvialmorfologi
4. Vandbalanceligningen
5. Trusler mod vandressourcen (kvælstofkredsløb og forureningskilder) samt konsekvenser for mennesker og natur.



Øvelser
1. Vandets kredsløb
2. Tværprofil og strømningshastighed i Lindved Å
3. Modelforsøg med fluvialmorfologi (strømkarsøvelsen)
4. Computerøvelse om grundvand og forurening (Grundkort Fyn).

Centrale faglige begreber:
Absolut luftfugtighed, relativ luftfugtighed, evaporation, transpiration, evapotranspiration, permeabilitet, porøsitet, topografisk opland, vandbalanceligningen, linjeforurening, punktforurening, fladeforurening, tværprofil, strømhastighed, erosion, transport, aflejring, det unge stadie, det modne stadie og det gamle stadie.


Forløbet afsluttes med en skriftlig evaluering

Materialer

Lærebøger:
Mangelse m.fl: Naturgeografi vores verden 1. udgave (PDF) :  s 177-178
Mangelse m.fl: Naturgeografi vores verden 3. udgave (Fysisk bog): 224-226, 270-273, 276-278

Filmklip:
MinuteEarth: why do Rivers Curve? https://www.youtube.com/watch?v=8a3r-cG8Wic
Restudy: Forurening
Hvorfor må man smide gift på markerne? DR2, 1013.

Hjemmesider
www.vandetsvej.dk (info om grundvand), https://www.tv2fyn.dk/tema/pesticider-i-drikkevandet (tema om grundvand)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vandkvalitet (Kemi)

Kemi

Forløbsbeskrivelse
Forløbet har til formål at introducere til vandkvalitet, og at beskrive de egenskaber der gør sig gældende i vandet i naturlige systemer som åen. Dette gøres gennem introduktion til ioner og ionforbindelser (salte) samt ionforbindelsernes opløselighed i vand.

Centrale faglige begreber
atomer
det periodiske system
ioner (simple og sammensatte)
ionforbindelse
Fældningsreaktioner
Opløselighed
Afstemning af reaktionsskema


Øvelser
1) Sand og salt
2) Nitrat og phosphat (fældning)

Evaluering
Afsluttende mini-ASP med fremlæggelse og individuel mundtlig feedback
Løbende samtaler på klassen.
Skriftlige afleveringer.
Skriftlig anonym evaluering (spørgeskema)

Materialer
Kend Kemien 1
- Atomer - verdens mindste byggesten (side 40-56)
- Ioner og ionforbindelser (side 60-76)
Gymnasiekemi.com
-Kemi C ionforbindelser (forelæsning 5)
-Kemi C Fældningsreaktioner (forelæsning 6)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Sand og salt 23-08-2024
2. Nitrat og phosphat 24-09-2024
Mini-ASP 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Vand og vandkvalitet (Biologi)

I det fælles forløb 'Vand og vandkvalitet' vil vi i biologi se på vandmiljø, samspil mellem arter, celler, og cellulære processer. Vi vil arbejde med vandløbet som økosystem, og bruge forskellige metoder til at vurdere vandløbets kvalitet. Endvidere vil vi arbejde med cellers opbygning, forskellige celletyper og begrebet osmose.

Kernestof i biologi
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk
- Fotosyntese
- Respiration
- Makrofaunaindeksmetoden
- BI-5-metoden
- Rentvandsindikatorer
- Døgnsvingninger i iltniveau
- Næringsstofbelastende kilder
- Plantenæringsstoffer
- Dødt organisk stof (DOS)
- Vandlevende dyrs iltoptagelsesmetoder
- Primærproducenter
- Nedbryder
- Vandløbsgrafen
- Prokaryote og eukaryote celletyper
- Plante- og dyreceller
- Cellekerne
- Cellemembran
- Celleorganeller
- Mitokondrier
- Grønkorn
- Diffusion
- Koncentrationsgradient
- Osmose

Øvelser i biologi
- Fotosyntese (vandpest og BTB)(J)
- Makrofaunaindeks-metoden(R)
- BI5-metoden(J)
- Celler og osmose(R)
- Mikroskopi af plante- og dyreceller(J)

Afleveringer i biologi
- Rapport: Bestemmelse af vandkvalitet
- Rapport: Celler og osmose

Ekskursioner:
- Hollufgaard  (Lindved Å)

Materialer i biologi
- 'Biologi til tiden'. Nucleus. s. 122-123, 126-137, 13-15
- Restudy.dk: Cytologi (cellebiologi): https://restudy.dk/undervisning/biologi-cytologi/lektion/video-celler/
- Reestudy.dk: Osmose og diffusion: https://restudy.dk/undervisning/biologi-cytologi/lektion/video-osmose-og-diffusion/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mad og sundhed (geografi)


Undervisningens opbygning
1. Hvornår er man fattig og kan fattigdom afskaffes?
2.  Hvorfor bliver vi så fede?
3. Hvad påvirker vores levealder?
4. Mad og sundhed i Mali og Tyskland
5. Den demografiske transitionsmodel
6. Jorden i troperne og i Danmark
7. Klima og hungersnød
8: Nedbør i Mali



Centrale fagtermer:
Den demografiske transition (alle faserne), alderspyramide, BMI, porøsitet, permeabilitet, erosion, udvaskning, underernæring, fejlernæring (the hidden hunger), infektionssygdomme og livsstilssygdomme.

Materialer:

Lærebog:

Naturgeografi vores verden (gammel digital version): s 100-102, 119-123, 235-237, 260-263, 299-307, 301-308.

Naturgeografi vores verden (ny trykt version): 91-96, 256-259, 104-107

Kompendier:
Kompendium: Arbejdsopgaver til mad og sundhed
Kompendium: Jorde og plantenæringsstoffer i Danmark og i troperne.
Kompendium: Sådan laver du flotte geografifigurer

PDF: Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2017.

Hjemmesider:
Statens institut for folkesundhed: Den nationale sundhedsprofil. 2010,2013 og 2017 (indsamling af sundhedsoplysninger)
(http://www.danskernessundhed.dk/)
Food and Agriculture Organization of the united nations (indsamling af data om landbrugsproduktion i Mali og Danmark)
(http://www.fao.org/faostat/en/#home)
Globalis:  statistik på forskellige befolkninger (https://www.globalis.dk/Lande)
National Geographic. hvad spiser man forskellige steder ( https://www.nationalgeographic.com/what-the-world-eats/
World Obesity. Her kan man hente statistik over en masse faktorer som påvirker fedme: https://data.worldobesity.org/country/chad-40/



Film
Ingen panik.fattigdom kan afskaffes! DR2. 2016.
Kina - et af verdens fedeste lande. DR2.2019.
Restudy: Introduktion til demografi
Restudy: Transitionsmodellen
Lotte Clemmensen: Den demografiske transitionsmodel (youtube)
Undervisningslokalet. Den demografiske transition (youtube)
Emergence Magazine. The Church Forest of Ethiopia (youtube)
2040 : Filmcentralen : https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/2040-0

Derudover har eleverne lavet en masse opgaver og brugt forskellige hjemmesider til at beskrive demografiske forhold (se kernestof)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mad og sundhed (biologi)


Emnets problemstillinger er følgende:
Hvordan påvirkes mennesker af deres levevilkår?
Hvordan har forskellige befolkningers levevilkår udviklet sig?
Hvilke stoffer er der i den mad befolkningerne spiser?
Hvad er sund kost og hvordan påvirker kosten sundheden?

Biologi:

Forløbet tager udgangspunkt i den mad vi indtager, og hvorledes vores kostvaner i dagens Danmark kan få betydning for vores sundhed i form af livstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes.

Vigtige fagudtryk:
- store og lille kredsløb
- arterier, kapillærer og vener
- hjerte, højre og venstre forkammer, højre og venstre hjertekammer, hjerteklapper
- blodtryk, systolisk og diastolisk blodtryk
- puls
- makronæringsstoffer i føden
- opbygning og fordøjelse af kulhydrater
- opbygning og fordøjelse af triglycerider
- opbygning og fordøjelse af proteiner
- kost og motions betydning for livsstilssygdomme
- fedme og BMI
- sukkersyge (diabetes I og II)
- insulin og glukagon
- blodprop

Øvelser:
- dissektion af svinehjerte
- måle blodtryk
- måle puls i hvile
- måle lungekapacitet
- kostanalyse
- nedbrydning af stivelse

Materialer i biologi:
'Biologi Til Tiden' af Lone Als Egebo og andre. Nucleus 2008. Sider om; Kost og sundhed, side 19-34, Motion og kredsløbet. side: 35-44
NF-grundbogen side 108-124
Restudy.dk:
- https://portal.restudy.dk/video/nedbrydning-af-kulhydrat,-fedt-og-protein/id/3586/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/enzym/id/3581/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/hjerte-og-kredsl%C3%B8b/id/3582/educationCategoryId/2
- https://portal.restudy.dk/video/diabetes-og-blodsukker/id/3579/educationCategoryId/2
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dissektion af svinehjerte 25-10-2024
Puls og blodtryk 03-11-2024
Kostanalyse 29-11-2024
Nedbrydning af stivelse med spytamylase 20-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Mad og sundhed (kemi)

Kemi

I forløbet undersøges de kemiske bestanddele af fødevarer samt metoder til at analysere for indholdet af visse af bestanddelene. Desuden introduceres syrer og baser som særfagligt kemi.

Vigtige begreber og fagtermer:
Molekyler og elektronparbindinger
Elektronegativitet og elektronegativitetsforskel
Polære og upolære bindinger
Dipol
Blandbarhed
Triglycerid
Fedtsyrer
Mættethed (mættet og umættet fedt)
Tilstandsformer
Kulhydrat

Særfagligt
Masse (m), molarmasse (M) og stofmængde (n)
Kemiske mængdeberegninger ved brug af beregningsskemaet.
Stofmængdekoncentration(c)
Formel og aktuel koncentration

Syrer og baser
Syre- basereaktioner
pH-begrebet
Indikator
Måling af pH


Eksperimentelt arbejde:
1) Opløsningsmidlers egenskaber
2) Ekstraktion af fedt fra kartoffelchips
3) Fremstilling af ethanol
4) Fremstilling af salmiak


Materialer:
Kend Kemien 1:
- side 99-109, 121-125, 181-193, 195-196, 223-235  
https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/kulhydrater/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/
Gymnasiekemi.com
- Molekylforbindelser Kemi C-8
- Polære og upolære bindinger Kemi C-9
- Triglycerider Kemi C-16
- Koncentration og massefylde Kemi C-10
- Syrer, baser og amfolytter Kemi C-17
- pH-skalaen Kemi C-18

Evaluering:
Afsluttende mini-ASP med fremlæggelse og individuel mundtlig feedback
Løbende samtaler på klassen.
Skriftlige afleveringer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3. Opløsningsmidlers egenskaber 19-11-2024
4. Fedt i chips 03-12-2024
5. Fremstilling af ethanol 12-12-2024
Mini ASP Mad og Sundhed 23-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 Arktis (geografi)

Geografi:

Undervisningens opbygning
1. Den thermohaline cirkulation
2. Kulstofkredsløbet og global opvarmning
3. Vendepunkter for klimaet (fokus på Grønland)
4. Oliegeologi med fokus på Nordsøen
5. Energiudvikling i Danmark og globalt
6. Klimaforandringer
7. Byudvikling og klimaforandringer.

Øvelser:
1. Den thermohaline cirkulation
2. Albedo-målinger
3. Olie-kridt øvelsen
4. Bestemmelse af oliebjergarter
5. Albedo og kryokonit

Centrale fagbegreber:
Referenceperiode, densitet, drivhuseffekt, kortbølget stråling, langbølget stråling, drivhusgas, positiv tilbagekoblingsmekanisme, negativ tilbagekoblingsmekanisme, albedo, anaerobe forhold, aerobe forhold, olievinduet, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, porøsitet, permeabilitet, strukturelle fælder, stratigrafiske fælder, reserver, ressourcer

Materialer:
Lærebøger:
Mangelsen m.fl.: Naturgeografi  - vores verden, side 16-21. 3. udgave. (NY fysisk bog)
Mangelsen m.fl.: Naturgeografi  - vores verden, side  60-66. 1.udgave. (GAMMEL version, PDF)

Film:
Restudy: Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
Dokumentar: Vendepunkter for klimaet - Grønland (BBC)
Dokumentar: Den sidste olie (DR)
Filmklip: Koldt "hul" i Nordatlanten bekymrer forskere verden over.2015. dr.dk
Filmklip: The Gulf Stream Explained. 2013. Kurzgesagt


Artikler: Sara-Cirkeline Ertbølle: Sod får poler til at smelte. 2013. dr.dk
CO2 giver surt vand: Truer med at ødelægge skrøbeligt økosystem i Arktis. Dr.dk. 2020.

Kompendier:
Opgaver om energi (fokus på resourcer- og reservebegrebet samt olieproduktion og forbrug)

Derudover er anvendt en række opgaver (se kernestof).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 og 6 17-03-2025
Fejl - aflevere ikke her 17-03-2025
Olierapport - den rigtige 17-03-2025
ASP Eksamen 28-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Arktis (Biologi)

Emnets problemstilling er følgende:
Hvad sker der i fremtiden i Arktis?
Beskriv et økosystem i Arktis. Kom ind på særlige tilpasninger der er nødvendige hos dyr i Arktis?
Hvorfor kan afsmeltning af is i Grønland blive et vendepunkt for klimaet?
Giv eksempler på miljøfremmede stoffer i Arktis. Hvor kommer de fra, og hvad sker der med dem?

Biologisk indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i arktis, som er det nordligste område på vores jordklode. Vi ser på hvorledes et økosystem kan være opbygget, og hvorledes organismer har tilpasset sig ekstreme temperaturer. Herunder diskuter vi også hvorledes klimaforandringer kan påvirke et økosystem og biodiversiteten i et område som arktis. Derudover ser vi også på hvorledes miljøfremmede stoffer kan opkoncentreres i den enkelte organisme og igennem en fødekæde, og hvilken betydning dette kan have for dyr og mennesker.

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk:
- Økosystem
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
- Fødekæder/fødenet
- Trofiske niveauer
- Energistrømme i en fødekæde
- Respiration og vækst
- Isolationsstrategier (pels, spæk, dun)
- A/V (overfladeareal/rumfang) - forhold.
- Antifrysevæske (kryobiologi)
- fedtsammensætning
- modstrømsprincippet
- migration
- dvale
- Miljøfremmede stoffer
- Kviksølv
- PCB
- fedtdeponering
- Bioakkumulation og biomagnifikation

Øvelser:
Øvelse: 'Dyrs tilpasning til ekstrem kulde':
- Undersøge kropsbygning (kropsvolumen/kropsoverflade-forhold)
- Undersøge forskellige materialers isoleringsevne
Øvelse: 'LD50' (Demo-øvelse):
- Undersøge spiringsevne hos karsefrø


Materialer:


Mennesket og naturvidenskaben af B. E. Justensen og A. Petersen. Go forlag. 2015. Side. 44-50:
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/3-oekosystem
- http://inf.goforlag.dk/fagstof-faa-styr-paa-de-faglige-begreber/biologi/6-oekosystem-og-energi
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/4-miljoegifte-i-arktis

Nettet:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Allens_regel

Artikel:
- https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/livsbetingelser-i-arktis
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dyrs tilpasning til ekstrem kulde 09-03-2025
LC50 11-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Arktis (kemi)

Kemi
Der har været fokus på to af de problemer Arktis står over for: akkumulering af miljøgifte og global opvarmning.

Nogle af industriens affaldsstoffer kan genfindes i Arktis som giftige miljøfremmede stoffer fx PCB, DDT og kviksølv. Stofferne er opløselige i fedt og vil ophobe sig i fødekæderne for til sidst at ende i blandt andet mennesker. I forløbet undersøger vi med fokus på PCB deres strukturer og egenskaber, som er afgørende for, at de bliver til et miljøproblem i Arktis.

Arktis er sårbart overfor øget CO2 produktion og global opvarmning. Vi  undersøger hvilke stoffer der findes i fossile brændstoffer samt forbrændingsprodukterne der er resultat af afbrænding af fossile brændstoffer.

Vigtige fagtermer og emneord:
- Elektronparbindinger og molekyler
- Opløselighed
- Elektronegativitet
- Polaritet
- Polære/ikke-polære bindinger
- Fossile brændstoffer og olieraffinaderiet.
- Alkaner og alkener samt deres struktur og navngivning.
- Forbrændingsreaktion (Fuldstændig og ufuldstændig)
- Kogepunkter
- Tilstandsformer

Materialer:
Kend Kemien 1
s. 151-156
Aurum Kemi for gymnasiet 1 (som pdf)
s. 156-161

Gymnasiekemi.com
Organisk kemi og alkaner Kemi C-11
Kemi og klima Kemi C-13


Film: Den usynlige fjende i Arktis (DR, 2006)

Eksperimentelt arbejde:
- Øv 8 Carbonhydrider - kogepunkt og forbrænding

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen
Præsentation af mini-ASP
Skriftlig aflevering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
7. journal carbonhydrider 25-03-2025
Mini-ASP arktis 31-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 10 ASP og Eksamensforberedelse særfagligt Biologi

I dette forløb arbejdes der med det afsluttende skriftlige produkt (ASP), eksamen i ASP og opsamling på kernestof til den særfaglige eksamen.

Kernestof i biologi
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- genetik og DNA’s rolle
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Eksperimentelt arbejde:
1. Mikroskopi af forskellige planteceller og en dyrecelle
2. Planteceller og osmose
3. Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 ASP og repetition (Kemi)

I dette forløb arbejdes der til dels med Det afsluttende skriftlige projekt ASP og med repetition af den særfaglige kemiundervisning.

Konkret udleveres udkast til prøveopgaver og med afsæt heri repeteres laboratorieøvelser og tilhørende særfaglig teori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 12 Særfagligt geografi

Vi fokusere på de særfaglige elementer indenfor de tidligere gennemgåede forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer