Holdet 2024 ps4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Louise Sølvtoft Ottosen
Hold 2024 ps4 (2g ps4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: At lære og at huske i en digital verden
Titel 2 Tema 2: Gruppens magt over individet
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning
Titel 4 Tema 4: Ungdom og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: At lære og at huske i en digital verden

Formålet med forløbet er dels at blive introduceret til faget og fagets metoder samt at få indsigt i, hvordan hukommelsen og vores læring bliver påvirket af den moderne verden vi lever i. Nogle mener at teknologien hjælper os, andre mener at det er en forhindring for, at vi selv får trænet de evner vi har, som mennesker.
Temaet introducerer to af de store psykologiske teorier, nemlig behaviorismen og kognitiv psykologi. Begge disse teorier har forklaringer på, hvordan vi tænker og lærer, og hvad der motiverer os, men også hvad der muligvis holder os fanget i bestemte adfærdsmønstre. Vi starter med at kigge nærmere på modeller og teorier om hukommelsen (multi-lagermodellen) og undersøger hvorfor man siger, at hukommelsen er en rekonstruktion. Sidst, runder vi motivationsteorier (indre og ydre motivation, Deci & Ryans selvbestemmelsesteori) og hvordan motivation kan have en indvirkning på læring. I forløbet vil vi også arbejde med hvordan man identificerer psykologiske problemstillinger i bilag og hvilke psykologiske undersøgelsesmetoder, der kan anvendes.

Padlet oversigt over emnet:https://da.padlet.com/as29/3ru816rf78za

Kernestof:
Uddrag fra Samvirke, ’FINDES DER FOTOGRAFISK HUKOMMELSE?’ 2014, OG ’FOTOGRAFISK HUKOMMELSE FINDES IKKE’ samt kort om 'Ebbinghaus' forsøg med meningsløse stavelser og glemselskurven' - (3 s)

Videnskab.dk: 'En effektiv metode til bedre hukommelse? Tegn det, du skal huske', 11 januar 2019.

Magnus Risager, PsykC, Frydenlund, 2022:
- s. 102-108,  'Opmærksomhed' (selektiv og delt opmærksomhed, Simon & Chabris basketballforsøg, konsekvenser af switchtasking, digitale mediers påvirkning på opmærksomhed: Wards forsøg).
- s. 109-122, 'Hukommelsen', flerlagermodellen: korttids og langtidshukommelsen.
- s. 124-128, 'Motivation og Læring': Deci & Ryans selvbestemmelsesteori samt Banduras kontekstafhængig motivation (self-efficacy)
- s. 32: 'Undersøgelsesmetoder i psykologi' (eksperiment, spørgeskema, observation, interview), kvalitative/kvantitative data samt begrebet repræsentativitet.
- 'Digital amnesi /Google effekten' (Ibogen): https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1&id=204.

Jensen og Quorning, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018:
- 'Kan vi stole på øjenvidner? ' (Loftus og Palmers forsøg med forskellige verber i afhøring af øejenvidner) s. 72-74 (3 s)
- 'Banduras forsøg med Bobo-dukken', social indlæringsteori, p158

Kræftens bekæmpelse, 2007, 'Pavlov og Watsons forsøg': https://op-i-roeg.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Hvorfor_ryger_Nille.pdf

Ravn & Wolf, ’Fra Celle til Selfie’, Columbus, 2017:
- uddrag om 'Skinner og Banduras forsøg' (s. 271-274).

Thomas Nielsen, 'Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen', Forskningsnyt, 2006. (2 s)

'Små vidner kan manipuleres', Fra Forskningsnyt fra psykologi, 2001.

Videnskab.dk, 'Forsøg om undermineringseffekten (uddrag)' (https://videnskab.dk/krop-sundhed/belonning-odelaegger-din-motivation ), 2010

Analysebilag:
Jyllandsposten, 'Haribo pædagogik i Vollsmose', 1999, lokaliseret på https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3274715/Haribo-p%C3%A6dagogik-i-Vollsmose/ (2s)

Powerpoint med Metoder i psykologi og kritisk forholden-sig (3s)

Powerpoint med Brewer og Treyens Kontorforsøg samt Loftus og Palmers forsøg med verber i forbindelse med vidneafhøring - 2 s.

Powerpoint med Kognitiv psykologi og opmærksomhed (kognitive skemaer, assimilation/akkommodation, social perception) - 2 s

Supplerende stof:
DR 3 dokumentar, 'Børn uden Hukommelse', 2013 (2 s)

DR2 Viden om, 'Kan du stole på din hukommelse?', episode 1, 2013 lokaliseret på https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032 (2 s)

Opmærksomhedstest: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4

Eget feltforsøg på skolen: hukommelsestest af ord med og uden billeder

Dansk Industri, 'Fra manglende motivation til titlen som årets lærling', 2023:
https://www.danskindustri.dk/brancher-og-foreninger/arkiv-pressemeddelelser-reg/pressemeddelelser-til-reg/2023/5/fra-manglende-motivation-til-titlen-som-arets-larling/

Kort om CEFU-undersøgelse, 'Fem former for motivation', 2015: 1 s

De væsentligste arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde, lærerforedrag og eksperimenter på klassen.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet har været:
– kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

I alt ca 50 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema 2: Gruppens magt over individet

Hvordan påvirkes vi af de andre - de grupper vi tilhører? Hvorfor er vi lydige overfor autoriteter? Hvor får vi fordomme fra og hvordan kan de opløses? Hvordan kan vi se på mobning og onde handlinger med socialpsykologiske 'briller' eller med teori om individuel opvækst ?
Dette er nogle af de indledende spørgsmål til emnet, der vil dreje sig om gruppepåvirkning men også individuel baggrund og personlighed. Vi vil gennemgå en del klassiske forsøg og eksperimenter og diskutere om 'onde handlinger' og mobning kan tilskrives gruppedynamik og/eller individuelle faktorer. Digital mobning vil også blive berørt med de forskelle det indebærer i modsætning til face-to-face mobning.

Teorier man skal kende og kunne anvende:
• De forskellige gruppetyper (Cooley)
- socialpsykologisk syn på mobning (Hell Rabøl)
- Honneths tre former for anerkendelse
• Zimbardo’s fængselsforsøg (Stanford fængselseksperiment)
• Milgram’s forsøg om lydighed overfor autoriteter
• Asch’s forsøg om konformitet
• To teorier om fordomme: Sherif’s konfliktteori, Tajfel og Turner’s social identitetsteori.
• Goldberg's teori om opvækstens betydning i forhold til aggressiv og voldelig adfærd (fem faktorer)
- Konsekvenser af lang tids mobning: Souranders undersøgelse

Padlet oversigt:https://da.padlet.com/as29/q0s6kvwylp9m

Kernestof:
Ravn og Wolf,' Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015:
- s. 172-176: Grupper, social identitet, roller, fordomme iflg. Sherif, Tajfel og Turner.
- 185-188: Aschs forsøg om konformitet, informationsbaseret samt normativ konformitet.
- 203-204: Mobning

DR.dk, 'Det perfekte mobbeoffer findes ikke: Mobning rammer tilfældigt ', 2019: https://www.dr.dk/nyheder/viden/det-perfekte-mobbeoffer-findes-ikke-mobning-rammer-tilfaeldigt (Helle Rabøls socialpsykologiske syn på mobning)

Fra Peder Nielsen, Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 2013, Forlaget ØKNOM:
- 'Cooleys begreb om spejlselv og Jesper Juuls definitioner på selvværd og selvtillid', s. 61-62.

DR, S1, E3, 'Menneskedyret. Flokdyr eller Egotripper?' (CFU, 2013) - klip om konformitet og Darley & Laternés røgforsøg.

Klip om Bystandereffekten: https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac

Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2018 (I-bogen):
- Goldbergs teori om opvækstens betydning i forhold til voldelig adfærd -  p5633

Sourander, 'Børns mobbeadfærd fordobler risiko for depression', Videnskab.dk, 2016 (uddrag).

Magnus Risager, ’PsykB’, Frydenlund, 2023:
- 'Digitale konflikter og mobning blandt børn og unge', uddrag fra side p236 (Honneths teori, særtræk ved digital mobning, kønsforskelle ved mobning).
- 'Ændrede normer for kommunikation i det digitale rum', s. 103-104 (undersøgelse af Institut for memmeskerettigheder om hadefulde beskeder i det offentlige rum)

Helle Rabøl, om mobning fra et gruppepsykologisk perspektiv, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=WenvnZs8kYk

Jette Kofoed, 'Digital mobning, tre karakteristika', Youtube, 2014

Johan Bendtsen, 'Flokmentalitet får unge til at chikanere på nettet' Politiken, 2016 (analysebilag)

Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, 'Undersøgelser i psykologi', Systime, 2022:
- afsnit 2.7, 'Ville du give stød til en fremmed?' (Milgram)
- afsnit 2.9, 'Ville du misbruge din magt?', (Stanford Prison Experiment)

Kort læreroplæg om 'Moralsk frakobling' (Bandura)

Etiske Guidelines fra APA (American Psychologists Association)

'Scientology: Den lange vej ud' og Berlingske: 'Ondskab kan man skabe på kommando' (uddrag brugt som analysebilag), 2006

Supplerende stof:

• TV-Dokumentar: ’Lydighedens Dilemma’ (Milgrams forsøg) (3 s)

• Youtube: Asch’s forsøg om gruppepres/konformitet (2 s)

- Politiken, 'Flere unge udsættes for digital mobning: Vi er selv ude om det'
4. marts 2023.

- Kanal 5: 'Forenet med Fjenden: FCK vs. Brøndby fans', 2018 - 3s

Analysebilag: Politiken, 'Perkerne mod white trash - når underklassen slås', 2012

Sider i alt: 45s

De væsentligste arbejdsformer har været par-, gruppe og individuelt arbejde samt lærer-oplæg og foredrag.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet er:
– opnå bredt kendskab til fagets stofområder
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning

Forløbet sætter særligt fokus på barnets udvikling i den tidlige barndom og stiller spørgsmålet, hvorvidt det er afgørende for den videre udvikling, at den tidlige barndom går godt?
Vi undersøger hvad forholdet til forældrene betyder, i form af god omsorg eller ej, men også hvad indre faktorer betyder.
Vi kigger også på undersøgelser og teori der har fokus på de tilfælde hvor den sociale arv ikke bliver videreført. Hvilke beskyttelsesfaktorer er med til at støtte op om et mønsterbrud – indre eller ydre faktorer - eller begge dele?

Vigtige begreber fra forløbet som man skal kunne definere:

God omsorg (tilsyn, stimulation, tilknytning), indre arbejdsmodeller, fremmedsituationstesten og forskellige former for utryg tilknytning, tryg/sikker base, grundlæggende tillid/mistillid til verden, sårbarhed, resiliens, omsorgssvigt, risiko- og beskyttelsesfaktorer, mønsterbrud, kort om spædbarnsdepression, still face forsøget.

Padlet oversigt: https://da.padlet.com/as29/pn5x0y56p8o5

Kernestof:
Ravn & Wolf, 'Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015 (kopi),
- s. 11-17 'Den gode omsorg', omsorgssvigt, sårbarhed, og resiliens. (7s)
- s. 153-154, 'At bryde den sociale arv' (indlært optimisme, mestring, træffe livsvalg, sætte livsmål, positive rollemodeller) (2s)

Schultz Larsen, Psykologiens Veje, 2017, I-bog:
- Harlows eksperiment med abeunger, p5132 (2s)
- Kort om Erik H. Eriksons to første faser (s. 73-74) (2s)
- Kort om Bowlbys tilknytningsfaser, Ibog, side p 5043 (1s)
- Kari Killén, 'Børns reaktioner på omsorgssvigt' (noter sammenskrevet fra s. 122-124) 1s
- De rumænske børnehjemsbørn - Michael Rutters undersøgelse (s. 126-127)

Christian Skjødt Pedersen, 'Temaer i psykologi - Grundbog til C-niveau', systime, 2024
- 'Digitalt omsorgssvigt' p140

Magnus Risager, Psyk C, Frydenlund, 2021:
- s. 57-58, Mary Ainsworth og fremmedsituationstesten
- s. 96-97, 'Kauai-undersøgelsen',  (2s)
s. 60-66, Daniels Sterns teori om barnets selvudvikling

Klip om Mary Ainsworths Fremmedsituationstest: [url]https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&feature=related  og https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg[/url] (2 s)

Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2022: 'Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?' (Hazan & Shavers undersøgelse), s. 137-140. (3s)

TV2, Ingen kære Kommune, (2025)

Supplerende stof:
- Klip med Harlows abeforsøg - Youtube, (1 s)
- Klip fra TV2 dokumentar, ' Er du mors lille dreng', 1998 (1s)
- Tronicks Still Face experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0 - 2s
Klip fra BBC, 'Growing up in a Romanian orphanage', BBC News, 2016, https://www.youtube.com/watch?v=VCeWr8OFuEs

Analysebilag:
- cases om  'Preben og Tobias'
- På overfladen så alt pænt ud, men ingen spurgte pigerne om, hvad der foregik i deres hjem, https://nyheder.tv2.dk/2025-01-14-paa-overfladen-saa-alt-paent-ud-men-ingen-spurgte-pigerne-om-hvad-der-foregik-i-deres-hjem
- VIL TIDLIGT SKADEDE BØRN KOMME SIG EFTER ADOPTION?
PSYKOLOGNYT 1998 (21).

Sider i alt: 45

De væsentligste arbejdsformer har været par-, gruppe- og individuelt arbejde.

De faglige mål vi har arbejdet med har været:
– kendskab til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis metoder som fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tema 4: Ungdom og udfordringer

Forløbet tager udgangspunkt i ungdomstiden samt identitetsdannelse og udfordringer i denne periode. Vi kigger kort på hvad det vil sige at være ung i det senmoderne samfund og undersøger Giddens og Ziehes teorier om identitets-projektet i et præstationssamfund. Men vi kigger også på hvorfor der mon er stor forskel på, hvordan vi hver især håndterer udfordringer i livet, som fx. de mange krav vi stilles overfor i ungdomsperioden. I den forbindelse inddrages personlighedspsykologien. Begreber som at være risikovillig eller forsigtig type samt femfaktorteorien ('The Big Five‘/OCEAN) om personlighedstræk behandles som grundlag for at kunne diskutere, hvordan håndterer stresspåvirkning på forskellig vis. Vi dykker ned i forskellen på akut og kronisk stress samt undersøger indre og ydre faktorer, der kan føre til stress. Sidst, runder vi forskellige former for copingstrategier og læser en undersøgelse om, hvorfor Optimister trives bedre.

Centrale fagbegreber i forløbet:
- personlighedstræk (Femfaktortesten)
- Kort om Høgh Olesens risikovillig/forsigtig type
- Giddens: identitet som et refleksivt projekt, sociale arenaer, risikosamfund, ontologisk sikkerhed
- Ziehe: kulturel frisættelse, selvverden, lejligheds selvopmærksomhed og jagten på psykologisk resonans
- Stress - akut/kronisk, symptomer, ydre krav (emotionelle, manuelle, kvantitative og kognitive), indre faktorer (høje idealer, neuroticisme, lav OAS, manglende social kapital)
- Stressmodeller (Karasek og Siegrist)
- Wiborgs rotteforsøg om neurogenese
- Coping (aktiv/passiv, problemfokuseret/emotionsforkuseret) - evnene til at tænke optimistisk og lave 'kognitiv revurdering'.

Padlet oversigthttps://padlet.com/as29/tema-4-ungdom-og-udfordringer-izfp94d8nbcv[/url]

Kernestof:
Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008:
- s. 38-39 ( læreroplæg om risikovillig vs. forsigtig type)
- kort om Giddens og 'ontologisk sikkerhed'

Magnus Risager, 'PsykC', Frydenlund, 2021:
- 'Psykologiske udfordringer i ungdomsperioden' (stress og coping), s. 164-173
- 'Personlighed, femfaktormodellen og tvillingestudier' s. 51-55
- 'Ungdom og identitet'/ungdommen som livsperiode, narrativer, s. 145-49

Magnus Risager, 'Psyk B', Frydenlund, 2023, Ibog:
- 'Præstationers betydning for identitetsdannelse og selvforståelse' samt 'Ziehe om identitetsdannelse', afsnit 6.3 i Ibogen

Forskningsnyt, 'Hvorfor trives optimister bedre?', 2003

TV2 øst, 'Hvordan håndterer jeg min stress?' (2023) https://www.youtube.com/watch?v=euKA4ztOW6s

Supplerende stof:
- Femfaktor test online

- Analysebilag:  Kristeligt Dagblad, 'Kvinder føler sig hårdest ramt af stress', 2014 og Journalisten.dk, Jeg har ikke nået at tænke over om det var sjovt', 2014

- DR.DK, Alt for Kliken, afsnit 3, 2019

- Aalborg Universitet, PLAY, Anders Petersen om præstationssamfundet, https://www.youtube.com/watch?v=qvH2r3YsvmI

- CFU: 'Three Identical Strangers', 2018 - dokumentar om trillinger der blev skilt ved fødslen i USA (frivillig fordybelse)

Sider i alt: ca. 45 sider

De væsentligste arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde og selvtest.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet er:
– opnå bredt kendskab til fagets stofområder
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer